Advarsel: dette indlæg indeholder min ufiltrerede, personlige mening. Der er ikke taget hensyn til hverken sarte sjæle eller politisk korrekthed. Det kan virke kontroversielt, så læs kun videre hvis du ikke er bange for at blive provokeret.
Intro
Hvordan ville du have det, hvis alle synes godt om dig? Alle du møder kan lide dig, og alle er enige med dine intelligente holdninger. Der er ingen tvivl – alle steder du kommer hen, passer du ind og er vellidt. Ville du være glad?
Homo eller hetero?
Når vi vokser op socialiseres vi på en bestemt måde. I vuggestuen, børnehaven og skolen starter det. Det fortsætter på sportshold, arbejdspladser og i de fællesskaber vi indgår i. Fra vi er helt små lærer vi, hvordan vi skal opføre os, hvordan vi skal spise vores mad, hvordan vi skal passe ind. Der er visse normer og regler, og jo bedre man kan leve op til dem, jo bedre. Der er mange der ender med at passe ind, og der er mange der ender med ”ikke at passe ind”. Hvad har det med homo og hetero at gøre? Det kommer vi til efter en personlig historie.
Personlig historie: hvornår bliver du normal?
Jeg var på mit studie, hvor vi sad 4 drenge og lavede noget gruppearbejde. Da det er tid til frokost holder vi pause, og alle går ned i kantinen og køber mad. Vi sidder rundt om bordet og spiser. Det er meget normalt for de fleste unge mænd at drikke og/eller ryge, især til fester. På trods af at jeg er en ung mand, hverken ryger eller drikker jeg, ej heller til fester. Dette havde vi selvfølgelig talt lidt om i gruppen. Der var dog noget andet vi ikke havde talt om, og det førte til følgende udveksling.
Da vi sad og spiste frokost lagde de andre mærke til, at jeg ikke havde taget noget kød i frokostbuffeten. ”Marcus, skal du ikke have noget kød?” spørger én af mine venner mig. ”Nej, jeg spiser slet ikke kød” svarer jeg. Jeg havde på det tidspunkt været vegetar i cirka 2 år. De andre bliver meget overraskede, og vi smiler og griner alle sammen lidt, mens vi kigger rundt på hinanden. ”Du ryger ikke, du drikker ikke, og du spiser heller ikke kød?” fortsætter min ven, meget forbavset. ”Ja det er rigtigt, jeg er vegetar” svarer jeg. Igen smiler og griner vi alle lidt rundt om bordet. Herefter går der cirka et minuts tid, hvor vi spiser og kigger rundt på hinanden og hinandens mad. Til sidst brydes tavsheden, og min ven siger ”men det er kun en fase, ik’? Altså, det er bare en periode du ligesom prøver det af, og så bliver du normal igen, ik’?”. Vi griner alle sammen. Jeg smiler og svarer ”jeg tror ikke lykken er at være normal, ej heller at passe ind. Kig på størstedelen af de mennesker du møder, hvor mange møder du der er helt igennem og oprigtigt glade, lykkelige og tilfredse med deres tilværelse? Det er desværre meget få. Normen er altså ikke at være tilfreds med sig selv, sit liv og de ting man har. Derfor er jeg ikke interesseret i at følge normen og ”være normal”. Jeg tror derimod at lykken er at leve efter hvad man selv tror på, og gå efter sine drømme, uafhængigt af hvad andre tænker eller synes om det.” Vi kiggede alle sammen på hinanden og smilte, og så spiste vi ellers op.
At passe ind vs at være sig selv
Hvorfor er der så mange danskere, der er deprimerede? Hvorfor er der så mange danskere, der er stressede og livstrætte, selv i en ung alder? Aldrig har der været så mange der går til psykolog og psykiater, aldrig har der været så mange der er på lykkepiller og anden medicin. Hvorfor? Vi er et velstående land, kåret til det lykkeligste i verden flere år i træk. Vi har tag over hovedet, tøj på kroppen, mad på bordet, og et samfund der er verdenskendt for sit sociale sikkerhedsnet og velfærdssamfund. Hvor knækker filmen?
Igennem vores opvækst lærer vi at passe ind. Vi bliver homogeniseret. Vi får den idé, at lykken er at passe ind, at opføre os på en måde der vinder os de andres billigelse. Hvorfor er der så mange mennesker der får midtvejskrise? De har brugt hele deres liv på at bygge en tilværelse op efter, hvad de lærte var ”godt at gøre”. Bygget på, hvad de andre synes. Pludselig opdager de at halvdelen er deres liv er brugt op, tiden er knap, og de føler ikke den lykke de blev lovet. Hvorfor er de ikke lykkelige, på trods af at de har gjort alt det, de lærte af samfundet var godt at gøre? Fordi lykken er ikke at være som de andre vil have én, lykken er at være den man er.
Homogen vs heterogen
Vi er hver især unikke. Meningen med vores liv på denne jord er ikke at leve efter hvad de andre synes. Meningen med livet er at leve sit eget liv, fuldt ud, som sig selv. Det handler ikke om en lang kamp for at prøve at lave om på sig selv, så man passer ind. Du kan prøve hele dit liv, men du vil aldrig lykkes. For det er umuligt. Du er den du er. Det er ikke tilfældigt, at du er skabt som du er.
Kig på det fantastiske univers vi lever i; hvis bare ét vigtigt grundstof var anderledes eller manglede, så kunne livet aldrig være blevet til på jorden. Hvis der bare var en lille ændring i planeternes bane ville der være kaos og kollisioner. Hvis vi var en smule tættere på solen ville vi brænde op, hvis vi var en smule fjernere ville vi fryse ihjel. Ligeledes med naturen og dens følsomme økosystemer: fjern bare én lille plante eller ét lille dyr, og det hele bryder sammen. Mennesket gør ingenting, og alligevel står solen op og går ned som den skal, planeterne holdes på plads i deres baner. Vi spiser noget mad, og uden vi tænker over det transformeres maden fuldstændig automatisk fra at være f.eks. en banan, til at laves om til at blive en del af dig. Uanset hvor vi kigger hen, ser vi at en umådelig intelligens guider alt i naturen. Den begår ikke fejl. Det er ikke sådan at vi pludselig vågner en morgen, og så ”glemmer” solen at stå op. Det hele kører som det skal, og hver lille del af skabelsen spiller den rolle det er skabt til. Hvorfor skulle denne regel ikke også gælde for dig?
Du er skabt på en særlig måde. Du er skabt til at fungere på en særlig måde. Hvordan du skal spise, hvordan du skal sove, hvordan du skal leve dit liv, hvordan du skal træffe beslutninger, det er alt sammen unikt. Din krop og dit sind fungerer på en særlig måde. Jo mere vi går imod denne naturlige intelligens’ orden, jo mere modstand møder vi i livet. Vi bliver syge, svage, trætte, ulykkelige og utilfredse. Nogle bliver bitre over livet, andre bliver vrede, skuffede eller rastløse. Hvis du derimod lever som dig selv bliver verden pludselig et magisk sted: du laver det du elsker, du er altid på rette sted til rette tid, og du møder de rigtige personer. Du føler dig glad og tilfreds over dit liv, du har et godt helbred, og du nyder det eventyr livet er.
Konklusion
Homo eller hetero? Igennem vores opvækst er vi blevet homogeniseret. Vi er blevet trænet til at tro på, at lykken er at være som alle de andre. Det er en stor fed løgn. Lykken er at være den du er. Ingen i universet er ligesom dig, du er unik og værdifuld. Du er skabt med ét særligt formål: at være dig selv. INGEN mennesker i dette univers er ens. Vi er hver især fuldstændig, helt og aldeles, komplet og totalt unikke. Det er meningen! Vi er skabt sådan. Lad være med at frygte forskellighed, lad være med at tro, at det hele handler om, at vi alle skal være enige om alting. Vi er alle unikke, det er kun naturligt at vi lever og tænker forskelligt. Acceptér dette og acceptér dig selv, så vil du naturligt føle indre værdi, i stedet for hele tiden at søge andres bekræftelse, at søge værdi uden for dig selv. Så start din afhomogenisering, start din personlige differentiering, begynd at leve dit eventyr som den unikke og værdifulde person du er.
Hvad hvis du fik at vide at der fandtes en komplet manual over, hvordan du er skruet sammen? Indeholdende hvilken rolle du er skabt til at spille i menneskehedens udvikling, hvilken livsstrategi der vil bringe dig alt hvad du drømmer om, samt måden hvorpå du altid kan være sikker på at træffe de rigtige beslutninger. Ville du være interesseret? Sandsynligvis ja. Hvad hvis jeg fortalte dig, at denne manual var baseret på hvor og hvornår du er født? Så ville du nok straks blive mere skeptisk.
Personlig historie
Hele mit liv har jeg været yderst skeptisk overfor astrologi, numerologi, clairvoyance, krystaller, håndlæsning mv. De fleste har det nok på samme måde. Man kunne gruppere alle de ovenstående som forskellige nicher af overtro. Jeg forstod aldrig rigtigt, hvordan disse forskellige ting kunne fungere. Derfor anså jeg dem altid som overtro. Det virkede bare ikke logisk ift. mit verdensbillede, at f.eks. stjernerne og planeterne skulle kunne bestemme over mit liv.
Tro det eller ej, men jeg har måttet tage min skeptiske overbevisning beskrevet ovenfor til revision for få måneder siden. Jeg forstår stadig ikke helt, hvordan eller hvorfor det kan hænge sammen, men jeg må konstatere at mit liv har ændret sig. Mere specifikt, så var det efter jeg kom i kontakt med et system kaldet ”Human Design”.
Det startede med at jeg hørte om det, men ikke rigtig tog notits af det. Jeg troede jo ikke på sådan noget. Alligevel endte det med, måske en uge senere, at jeg gik ind på en hjemmeside og fik lavet mit ”Human Design”. Efter jeg læste det igennem vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle tro. Jeg lagde det fra mig og livet gik videre, det var jo trods alt bare overtro. Men det jeg havde læst om mig selv lå alligevel i mit baghoved efterfølgende. Ugen der fulgte kunne jeg ikke lade være med at lægge mærke til ting, personer og begivenheder i mit liv, der lod til at stemme overens med hvad jeg havde læst. Mystisk, tænkte jeg. Efter en uge med alle de her ”tilfældigheder” gik jeg igen ind og læste mit Human Design ”horoskop” om man vil. Jeg måtte se i øjnene at tingene måske godt kunne passe, måske var der noget om det?
Der gik måske tre uger, hvor det jeg havde læst om mit Human Design fortsat lå i baghovedet. Jo mere jeg reflekterede over mig selv og hele mit liv, og sammenlignede det med hvad jeg havde læst, lod det til at passe. Jeg blev mere og mere forundret, for jeg troede jo ikke rigtig på det, men alligevel lod det til at stemme. Herefter forpligtede jeg mig selv til et ”eksperiment”. Jeg ville prøve at leve i overensstemmelse med hvad jeg havde læst, bare for at se hvad der ville ske. Sidenhen har jeg måttet konstatere, at det virker. Det har forandret fuldstændigt, hvordan jeg lever mit liv. Hvilken livsstrategi jeg følger, samt hvordan jeg træffer beslutninger.
Det var hvordan jeg første gang hørte om Human Design, og historien om hvordan det stille og roligt trængte ind. Men hvad er Human Design egentlig, og hvad går det ud på?
Hvad er Human Design?
Human Design er en syntese og videreudvikling af forskellige ældgamle systemer, der forklarer hvordan hvert enkelt individ er designet til bedst at fungere. Det er bygget på idéen om en forbindelse og vekselvirkning mellem alle skabte ting, store såvel som små. F.eks. ligesom du gennem din kost, træning, livsstil, tanker, følelser, humør mv. påvirker hver eneste lille celle i din krop. Og omvendt, hver eneste lille celle i din krop påvirker også helheden, f.eks. ved sygdom, mutation eller lignende. Den her vekselvirkning mellem de små celler og din krop, eksisterer ifølge Human Design også på et større plan. Mellem individer og andre individer. Individer og jordkloden, jordkloden og stjernerne osv. Det lyder ret fantastisk, men hvis du forestiller dig hvordan f.eks. træerne gennem deres fotosyntese påvirker jordklodens atmosfære, hvordan menneskeheden ligeledes gennem forurening påvirker jordkloden, så virker det mere forståeligt. Dette er ting vi har lært i skolen, og måske hører om i nyhederne. Månens tyngdekraft påvirker også Jorden på en fysisk målbar måde, f.eks. ved flod og ebbe, tidevand og deslige. Dette skyldes at Månens afstand til Jorden veksler, og derved ændres påvirkningen af Månens tyngdekraft på jorden også. Alle planeterne i solsystemet holdes fast i deres bane pga. Solens enorme tyngdekraft. Endnu et eksempel på gensidig påvirkning.
Vi kan altså se det her med at planeterne påvirker hinanden måske ikke er magisk tænkning alligevel, men derimod videnskabeligt. Påvirkninger udover de ovenfor nævnte betragtes som kontroversielle, men dette forhindrer os jo ikke i at lege med tanken om, at de måske findes. Det er hvert fald det, Human Design bygger på.
De tre første og vigtigste ting i Human Design er, hvilken type du er, hvilken strategi du har og hvilken måde du skal træffe beslutninger på (kaldet authority). Hvis du lever i overensstemmelse med disse tre ting vil du ikke møde modstand fra livet, men derimod glide let og ubesværet igennem, fordi du lever på den måde du er skabt til at fungere på. Ligesom et tandhjul der passer perfekt ind i det store maskineri, det hele kører som smurt. Hvorimod hvis tandhjulene ikke passer sammen, så er det som om der er grus i maskineriet. Dette er den modstand vi møder i livet. Ifølge Human Design opstår denne udelukkende fordi, vi ikke lever på den måde vi er skabt til at leve på.
Konklusion
Hvis du er blevet nysgerrig og har mod på at se, om Human Design har noget at tilføre dig og dit liv, så kommer her nogle links så du kan læse videre.
Her kan du gratis få lavet et overblik over dit Human Design. Herudover kan du gratis få introduktion til hvad de forskellige ting i dit Human Design betyder, hvis du går ind på deres ”Talking Bodygraph”. Det er dog begrænset hvor meget du kan få adgang til uden at betale.
Det var den her side og dens gratis indhold jeg selv personlige læste i første omgang. Den er let og overskuelig at bruge, og du kommer hurtigt i gang.
Har du nogensinde tænkt over, hvordan verden kan opfattes fuldstændig forskelligt, afhængigt af din indre tilstand? Husk tilbage til engang hvor du mødte en person af det modsatte køn, du var virkelig tiltrukket af. I lærer hinanden at kende, og det bliver bare bedre og bedre. Alt er perfekt ved denne person! Deres udseende, deres væremåde, og du har det altid rart og dejligt når I er sammen. Når I ikke er sammen er det eneste du kan tænke på, hvornår I skal ses igen. Hele dit liv forandres, og alverdens problemer virker pludselig meget fjerne. Livet er skønt! Du har hele tiden et smil på læben, og lægger mærke til hverdagens skønhed hver eneste dag; naturen, fuglene synger, par der smilende går hånd i hånd ned ad gaden. Du er glad, du er lykkelig, endelig er det som om det hele falder på plads. Jo mere I er sammen, jo lykkeligere bliver du. Det er som om du flyder over af kærlighed. Sikke en dejlig verden vi lever i.
Forestil dig nu, at dig og denne partner har været sammen i en rum tid, og ender med at gå fra hinanden. Du kan ikke sove om natten. Du har ingen appetit. Du føler dig fuldstændig tom; tom for energi, tom for livslyst, livsmod og livskraft. Alt føles gråt, kedeligt og ligegyldigt. Du går ned af gaden og lægger mærke til alle de andres sure miner. Hver dag i nyhederne hører du om de forfærdelige ting der sker ude i verden. Dødsfald, sygdomme, naturkatastrofer. Du er fuld af sorg, og tankerne kører rundt. Al musik du tilfældigvis hører i bilen, i radioen, på arbejdet lader til at handle om ulykkelig kærlighed. Hverdagens trummerum virker uendelig meningsløst, hver dag er det samme: stå op, træt, går på arbejde, kommer hjem, spiser, træt, går i seng. Næste dag: repeat. Kedeligt og tomt, og det bliver aldrig anderledes….
I de to ovenstående eksempler er verden komplet den samme; det eneste der har ændret sig er din indre tilstand. I det første eksempel har du det godt indeni, i det andet eksempel har du det mindre godt. Denne lille forandring i dit sjæleliv ændrer tilsyneladende fuldstændig hvordan verden føles at leve i. Hvad foregår der???
Personlig historie
Dette spørgsmål stillede jeg mig selv da jeg var omkring 18 år. Dengang jeg havde gennemgået lignende oplevelser som dem i introen. ”Hvad var meningen med det hele?”, ”hvem er jeg egentlig?”, ”hvordan finder jeg glæden, lykken og meningsfyldtheden?”, disse og mange andre spørgsmål stillede jeg mig selv. Jeg prøvede at finde en måde at blive glad på, ved at lægge planer for ting jeg kunne gøre. F.eks. arbejde, træne, være sammen med venner, arbejde, gå ud mv. Langsomt men sikkert, over tid, blev det bedre. Men det var stadig som om nogle af mine spørgsmål nagede mig; hvordan kunne måden hvorpå jeg oplevede mig selv ændre sig så meget, nærmest fra den ene dag til den anden? Hvad er min sande natur egentlig, og er den virkelig så omskiftelig?
Jeg søgte efter noget permanent, noget sandt, en konstant i tilværelsen. Noget der ikke ændrer sig hele tiden. Min søgen bragte mig dybere ind i det spirituelle, bl.a. dybere ind i meditation. Dette førte til en stor og positiv udvikling. Der var dog stadig et eller andet, som nagede mig. Jeg vidste bare ikke rigtig hvad det var. Det var som om der var noget der manglede.
I det spirituelle, religiøse og filosofiske, taler man om f.eks. Gud, Det Absolutte, en form for altgennemtrængende virkelighed og så sjælen/individet. Man opfordres til at orientere sit liv mod denne ultimative virkelighed, ved at tilsidesætte sig selv, og f.eks. ved at være god mod andre, have en høj moral osv. Dette er uden tvivl meget gavnligt. Tænk hvis blot alle mennesker udelukkende var gode mod hinanden! Så ville mange af menneskehedens problemer være løst.
Dengang følte jeg det dog som om, at der var et eller andet der manglede. Det føltes lidt upersonligt. Var ens individuelle person virkelig udelukkende en hæmsko for denne altgennemtrængende helhed? Jeg følte at der også måtte eksistere noget, der var sandt, ægte, autentisk og GODT på det personlige, individuelle plan. Fuldstændig som der findes på det kosmiske, altgennemtrængende plan. Men hvor var det?!?! Det virkede som om at alle religiøse, spirituelle og filosofiske retninger gik ud på at fornægte det personlige til gavn for helheden. En dag fandt jeg endelig hvad jeg søgte…
Det hele kulminerede en dag jeg sad ved middagsbordet med min far. Vi sad og talte om løst og fast, og pludselig kom jeg ind på alle mine tanker og spørgsmål. Før jeg vidste af det kom en masse af de negative følelser jeg havde døjet med tidligere op til overfladen, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre med dem længere. Heldigvis var jeg så velsignet, at min far kendte Diamond Work. Hans viden og erfaring gjorde at han kunne guide mig igennem mine svære følelser. Helt ind til den allerinderste følelse af, at der er noget dybt og fundamentalt galt. Der er noget essentielt der mangler. Alle mine svære tanker og følelser, det hele, det bundede alt sammen i denne fundamentale følelse af mangel. Det var roden til det hele.
Jeg havde blokeret denne følelse i al den tid, fordi den var for intens og smertefuld at bære. Bag den gemte sig en længsel. En længsel efter noget helt essentielt. Uden dette essentielle var alt ligegyldigt og meningsløst. Heldigvis endte det med, at jeg gennem min fars vejledning tillod følelsen af først mangelfuldhed, bagefter længsel. Og ved blot at være nærværende med de svære følelser, var det som om de blev fordøjet. Det endte med at lige præcis den essens jeg havde længtes efter kom frem. Og med ét var alle mine svære tanker og følelser væk, og verden var igen det dejligste sted at være.
Det var som om, at ud af alle de erfaringer jeg havde gjort mig, havde nogle af de allerværste og mest smertefulde siddet fast i min bevidsthed. De kunne ikke blive fordøjet, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde ud at mærke dem. Det var for voldsomt og for smertefuldt. Men ved støtte og vejledning, gennem Diamond Work’s inquiry, lykkedes det mig at være nærværende og accepterende, og rumme følelserne. Dette førte til de blev fordøjet. Det negative blev opløst, og ”næringen” der gemte sig i oplevelsen blev frigivet. En essentiel del af mig voksede frem gennem denne proces, en udvikling af min individuelle personlighed. Dette bringer os til emnet for dette indlæg, nemlig Diamond Work.
Hvad er Diamond Work?
Diamond Work er en syntese af spiritualitet og psykologi, både fra Østen og fra Vesten. I dette indlæg vil jeg gennemgå to ting, der giver en forsmag på hvad Diamond Work er. Nemlig sjælens to sider, og teorien om huller. Dernæst vil jeg forklare lidt om den hovedpraksis der anvendes, nemlig inquiry.
Sjælens to sider
For at gå tilbage til hvorledes majoriteten af spirituelle, religiøse og filosofiske systemer ser verden, så er der et individ og en helhed. Mere populært sagt, Gud og Sjælen. Det vi normalt hører om sjælen fra religioner er, at den er udødelig. Den var her inden vi blev født, den er her mens vi lever, og den vil leve videre selv efter vores fysiske krop dør. Sjælen omtales tit som vores sande jeg, den vi virkelig er, modsat vores psykologiske personlighed: egoet.
Denne udødelige side af vores sjæl er meget fascinerende. Mange mennesker undrer sig over, om sjælen virkelig findes. Hvis ja, hvor er den? Hvad er dens natur? Var den her virkelig inden vi blev født? Vil den leve videre efter vores fysiske krops død? For at vide os helt sikre, så må vi vel vente og se. Om alting er, så er det oftest denne side af sjælen vi hører om. Den betragtes på en måde som hellig, perfekt (”skabt i Guds billede” siger de fleste religioner) og kan aldrig plettes af ”synd”. Den går gennem vores liv, uberørt og ren, evigt uskyldig. Alle mennesker har efter sigende en sjæl.
Hvis dette er den ene side, hvad er så den anden side? Den anden side er den del, der er specifik for dette liv. Den påvirkes af vores liv og de oplevelser vi kommer ud for. Den har potentialet for at modnes og udvikles, men det er ikke hos alle mennesker den gør det. Denne del starter ud med at være det vi kalder ”egoet”, vores psykologiske personlighed. Den udvikles og påvirkes enormt i barndommen og gennem vores opvækst. Denne meget kraftige, tidlige påvirkning er som oftest det mest afgørende for, hvilke personer vi bliver, og fortsætter med at være resten af vores liv. Selvfølgelig ændrer lidt facetter sig igennem livet, men størstedelen forbliver i den oprindelige form det fik gennem vores opvækst. For de fleste. For det er nemlig denne del af vores sjæl, der kan udvikle sig og vokse gennem f.eks. gennem Diamond Work.
Vi kan gå fra at være psykologiske, mentalt betingende personligheder, til at blive virkelige, ægte, autentiske individer. Dette kaldes personlig udvikling. Det fører til individer der er i kontakt med deres essentielle natur, hvem de virkelig er, ikke hvem de blev fortalt af andre de skulle være i opvæksten. Men hvad er vores essens, og hvorfor skal den ”findes frem igen”?
Teorien om huller
Mange mennesker oplever fra tid til anden den her følelse af, at der er noget galt. Der er et eller andet der mangler, vi ved bare ikke hvad. Men vi ved det er noget vigtigt! I Diamond Work kaldes denne følelse af mangel ”hullet”. Ideen er, at vi engang var i kontakt med os selv, vores essens, hvem vi virkelig er, f.eks. dengang vi var børn. Vi følte os hele, naturlige og som os selv. Så skete det en dag, at en af vores forældre, omsorgspersoner eller lignende, ikke kunne se vores værdi, se skønheden, styrken, glæden, kærligheden vi legemliggjorde ved at være i kontakt med vores essens. De kunne ikke se det, fordi de selv havde mistet kontakten til deres egen. Denne traumatiske begivenhed af at blive afvist, ikke at blive set, ikke at være god nok, på trods af at man var sig selv, var så smertefuld og forvirrende for os som børn, at vi blev nødt til at lukke ned for den her smerte.
Pludselig, i stedet for frit og spontant at leve som os selv, blev vores livsmission at finde ud af, hvad der skulle til for at vi var gode nok. Hvordan skal jeg være for at mor og far ikke skælder mig ud? Hvordan skal jeg være for, at læreren ikke bliver sur på mig? Hvordan skal jeg være for, at de andre kan lide mig?
I stedet for et liv i frihed og helhed, hvor vi bare var os selv, vores essens, så begynder vi nu i stedet at opbygge en psykologisk mental struktur, vores personlighed, for at kunne passe ind. Efter en hel barndom og opvækst hvor vi gennem interaktion med andre har opbygget en psykologisk personlighed, glemmer vi mere og mere hvem vi virkelig var først. Men dybt indeni os ligger vores essentielle natur stadig, gemt under den overlevelsesstruktur vi har opbygget. Under den oprindelige smerte af at blive afvist kaldet hullet. Det er i virkeligheden denne essens vi længes efter, når vi søger udad i livet efter kærester, penge, job, karriere og anerkendelse. Vi leder hos de andre, efter noget vi mangler indeni os selv.
Vores personlighed er dog ikke noget dumt eller ondt. Det er ikke en modstander vi skal kæmpe mod og slå ihjel, for at komme ind til vores essens. Vores personlighed er vores tætteste ven. Hele vores liv har den muliggjort vores overlevelse, og lært os at fungere i verden. Hele dens funktion var dog oprindeligt blot at overleve midlertidigt, indtil vi igen kunne få lov at være os selv. Derfor kommer der et tidspunkt, hvor personligheden begynder at søge videre mod næste trin i sin udvikling. Det sker helt automatisk. Det er her vores personlighed bliver vores ven, for den guider os automatisk henimod at genskabe kontakten til vores essentielle natur. Udfordringen er blot, at personligheden ikke kan nå essensen. Den ved ikke hvordan. Derfor foreslår den os objekter vi kan tilegne os i det ydre liv, der symboliserer det vi længes efter indeni. F.eks. kan penge symbolisere en længsel efter en indre følelse af essentiel tryghed, frihed, potens mv. At ville have en kæreste kan symbolisere en længsel efter at mærke indre essentiel skønhed, værdi, kærlighed, støtte, tryghed, nydelse osv.
Vi har alle prøvet, at vi fik den ting eller person vi længtes efter, for blot at konstatere at det ikke føltes som vi troede det ville føles. Omvendt har vi også oplevet at føle os helt fantastisk til mode, selvom det vi lavede var helt dagligdags og ordinært. Forskellen på de to oplevelser beror udelukkende på, hvorvidt du var i kontakt med din essens eller ej.
Det indre og det ydre liv er to sider af samme sag: nemlig livet selv! Vi skal både have et ydre liv der giver os det vi har brug for, og et indre liv der gør det samme. Hvordan finder vi så tilbage til vores essentielle natur, og hjælper vores indre liv samt personlige udvikling på vej? Diamond Work foreslår inquiry.
Hvad er inquiry?
Inquiry er at undersøge sin umiddelbare oplevelse lige nu og her, med mindfulness og en nysgerrig attitude. Det lyder meget simpelt, men kan hurtigt blive en udfordring. Deraf navnet Diamond WORK. Det bliver et arbejde. Hvorfor? Fordi du efter en tid, naturligt ledt på vej af din guide og bedste ven – din personlighed, vil blive konfronteret med lige præcis de tanker og følelser, du allermindst vil se. Sider af dig selv du har svært ved at acceptere. Svære oplevelser og minder kan komme op til overfladen. Med andre ord, du kan ende med at ryge en tur i hullet. Den gode nyhed er, at hver eneste gang du mærker et issue, der presser på, så gemmer løsningen sig på selvsamme issue lige nedenunder hullet. Så hver eneste gang du føler dig deprimeret eller ked af det, så kan du trøste dig selv med, at du gennem inquiry kan finde lige præcis og eksakt det der skal til for at du får forløsning.
Når det så er sagt, så skal det nævnes, at man under ingen omstændigheder kan lære og sidenhen få succes med inquiry på egen hånd. Det er en altoverskyggende nødvendighed, at man i starten har en mere erfaren guide, der kan hjælpe dig på vej. Det er ligesom at lære at køre på cykel; ingen mennesker i verdenshistorien satte sig bare op på en cykel og kørte derudaf straks. Det tager tid og træning at lære. I starten kørte du med støttehjul for at øve dig, og langsomt men sikkert, over tid, kunne du selv cykle. Guiden der hjælper dig med inquiry er i starten dine støttehjul. I en lang periode vil du have brug for en til at vejlede dig. Senere kan du mere og mere på egen hånd, og vil kun have brug for guiden i ekstra svære tilfælde. Til sidst kan du helt selv.
Det du har brug for når du laver inquiry er nærvær, accept og en nysgerrighed om at forstå, hvad sandheden er. Sammen med dette, en stærk sandhedskærlighed. Du skal elske sandheden, for sandhedens egen skyld. Hvis du laver inquiry for at få det godt, så vil du stoppe straks du kommer i kontakt med en svær følelse. F.eks. hvis du har en periode i dit liv, hvor du pludselig græder, uden grund. Normalt ville man måske prøve at se noget sjovt i TV eller ringe til en ven. Hvis man ønsker at lave inquiry skal man i stedet for at prøve at slippe væk, blive nysgerrig og tænke ”hov, det var da besynderligt. Jeg sidder bare her og læser en bog, og pludselig græder jeg. Det var da mærkeligt, lad mig prøve at undersøge lidt mere om, hvad det går ud på”. Eller det kan være du er sammen med din kæreste eller en god ven, men du føler slet ingen glæde eller kærlighed. I stedet for at tænke ”NEJ! Der er noget galt, lad os finde på noget sjovt at lave så jeg kan mærke noget!”, så kan du i stedet tænke ”ej hvor besynderligt, jeg er sammen med min ven/kæreste, vi har det altid dejligt. Men lige nu mærker jeg absolut ingenting. Hvad går det ud på?”. Sådan er der mange eksempler på ting der kan ske i vores dagligdag, som vi normalt søger at skøjte henover hurtigst muligt. Hvis du ønsker at lave inquiry, så bliv i stedet nysgerrig og undersøg din oplevelse med nærvær og accept.
Hvad kan man møde i inquiry?
Når man laver inquiry kan man møde tre ting: tanker, følelser og kropsfornemmelser. Tanker inkluderer minder. Som regel vil man få en tanke, denne vil så udløse en følelse, den vil producere en ny tanke, osv. Måden at finde ud af, hvad der lægger bag, er ved at spørge sig selv, hvor i kroppen denne følelse er. F.eks. hvis man føler sig sur, vred, ked eller glad, så spørg dig selv ”hvordan ved jeg egentlig, at jeg er glad? Hvor i min krop kan jeg mærke glæden?”. Til din store overraskelse vil du opdage at følelsen som regel kan mærkes et fysisk sted i kroppen, f.eks. i brystet eller i maven. Herfra fortsætter man så med at undersøge.
Afslutning
Dette har været en intro til Diamond Work og inquiry, et enormt emne. Det er umuligt at dække fyldestgørende på så kort plads. Mit håb for indlægget er at have gjort dig nysgerrig omkring denne integration af det spirituelle og personlige, at finde tilbage til din egen sande natur, din essens.
For mit eget vedkommende har Diamond Work forandret mit liv fuldstændigt. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg kunne leve uden det. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan nogen lever uden det. Så STÆRKT er det, når det kommer til ens følelser, og sådan en gigantisk forskel har det gjort for mig personligt. Hvis jeg kun måtte vælge én af de mange spirituelle ting jeg er kommet i kontakt med i mit liv, så ville jeg vælge Diamond Work. Så fantastisk er det, fra mit perspektiv.
Hvis du vil vide mere kommer her nogle links så du kan blive klogere. For at du ikke skal blive forvirret, når du kigger på hjemmesiderne, kommer her lidt baggrundshistorie: Diamond Work var oprindeligt én skole, grundlagt af tre personer: A.H. Almaas (Hameed Ali), Faisal Muqaddam og Karen Johnson. På et tidspunkt delte de sig i to: The Diamond Approach og The Diamond Logos.
Her kan du læse mere om Almaas, The Diamond Approach mv. Du kan finde links til videoer, artikler, bøger og meget andet. En rigtig god funktion på hjemmesiden er deres Glossary, ordliste hvor du kan slå ord op. F.eks. Essence, Ego, Personality, Childhood, True Nature, Soul, God, Prayer, Inquiry, Meditation, alt hvad du kan finde på.
Hvor finder du din inspiration? Vi bliver alle påvirket undervejs i vores liv, fra forskellige sider. Nogle påvirkninger er stærke, andre er mindre betydelige. Nogle gange kan noget påvirke os så stærkt, at vores liv aldrig bliver det samme igen.
Jeg vil starte en serie af personlige blogindlæg, hvori dette er det første. Det vil bl.a. omhandle begivenheder i mit eget liv; mødet med forskellige måder at tænke og se verden på. Møder der forandrede mit eget liv fuldstændigt. Mange ting i mit liv har inspireret mig, især på min personlige spirituelle rejse. Jeg føler selv det har ændret mit liv til det bedre, og tilført mig noget positivt.
Vi er hver især unikke passagerer på en personlig rejse gennem livet. Dette medfører at vi alle i løbet af vores liv må tage stilling til livets store spørgsmål, på den ene eller den anden måde. Vi skal alle finde vores egen vej – vores egen måde at navigere på i det eventyr livet kan være. I håb om at give dig input til dit personlige eventyr, vil jeg i dette blogindlæg fortælle om danskeren Martinus.
Martinus
Da jeg var omkring 13 år gammel læste jeg første gang i en Martinus bog. Det var en af de gamle udgaver, skrevet på gammel dansk, efter gammeldags retskrivning. Det var meget svært læseligt. Da jeg var omkring 16-19 år vendte jeg jævnligt tilbage til Martinus og hans værk, erhvervede nogle af de nyere bøger, og jeg læste og lærte med stor interesse.
For dem af jer, som ikke ved hvem Martinus er, kommer her en lille intro. Han blev født i Jylland i 1890, og voksede op på landet. Han gik i skole 7 år i alt, 2-3x om ugen. Dengang havde de kun tre fag i skolen: dansk, matematik og kristendom. Senere i sit liv begyndte han at arbejde som mejerist, og endte på et mejeri i København.
Her observerede hans kolleger flere finurlige tilfælde omkring hans person; sommetider ville hans kolleger lave sjov med ham, og gemme hans frokost hvis han forlod kontoret. De blev dog meget overraskede, da han kom tilbage til kontoret, konstaterede at madpakken var væk, og uden at tale med nogen, gik direkte hen til gemmestedet og fandt frokosten frem. Ingen forstod hvordan han kunne vide, hvor de havde gemt den. Ydermere var datidens kuske, der bragte mælk ud tidligt om morgenen, åbenbart nogle værre rødder. De bandede og kom tit op og slås. Men hver gang Martinus var nede ved udbringningen om morgenen opførte de sig altid eksemplarisk. Ikke fordi han gjorde eller sagde noget til dem, men de blev tilsyneladende påvirket af hans blotte tilstedeværelse.
Hans simple, men vellidte karakter, samt disse uforklarlige hændelser omkring hans person, førte en dag én af hans kolleger til at spørge Martinus om han var religiøs? Hertil svarede han, at han ikke vidste så meget om det, andet end hvad han havde lært som barn, men at han bad til Gud hver dag. Herefter inviterede kollegaen Martinus til at møde en af hans venner, der var belæst indenfor religion og filosofi.
Dette møde med kollegaens ven inspirerede Martinus til at prøve at meditere. Under hans meditation fik han en særlig oplevelse, der medførte en udvidelse af hans bevidsthed. Herefter, hver gang han tænkte på et spørgsmål af åndelig karakter, kendte han straks og umiddelbart svaret intuitivt. Det tog ham herefter 3 år at få overblik over ”verdensaltet” og dets sammenhængen. Herefter begyndte han at skrive bøger og holde foredrag.
Alle livet store spørgsmål har han besvaret igennem sit værk på en yderst gennemgående måde. Så hvis du er nysgerrig omkring livet, døden, karma, reinkarnation, Gud, sjælen, bøn, meditation eller andre af livets store spørgsmål, så kan jeg varmt anbefale hans værk. Han har også behandlet menneskehedens udvikling, livet og universets opståen, samt hvordan fremtidens verden kommer til at se ud.
Han levede fra 1890-1981. Altså gennem både første og anden verdenskrig, samt den kolde krig. En interessant afsluttende bemærkning er, at han forudså at der ville opstå problemer i Mellemøsten fra ca. år 2000-2036, og at det ville sprede sig til Europa. Det passer jo meget godt med 9/11, det arabiske forår, borgerkrigene og flygtningekrisen vi ser i dag. Det forudså han måske engang i 50erne, hvor verdenssituationen var komplet anderledes.
Det jeg personligt fik ud af Martinus var et positivt og meningsfyldt verdensbillede. En forklaring på det tilsyneladende uretfærdige, onde og meningsløse – hvorfor det er her, hvad dets funktion er, og hvordan det i sidste ende bidrager positivt til menneskehedens udvikling.
Martinus forklarede mange af livets store sandheder gennem symboler. Et symbol der forklarer, hvilke negative begivenheder menneskeheden gennemgår netop nu, er det følgende:
Hvis du vil vide mere om, hvad symbolet betyder, så læs videre her:
Martinus Instituts officielle hjemmeside, hvor du kan læse mere om Martinus og hans værk (du kan se alle hans symboler og deres forklaring, samt læse næsten hele hans værk GRATIS): http://www.martinus.dk/da/forside/
Martinus ønskede ikke at nogen skulle tro blindt på hvad han sagde, ej heller skabe en religiøs bevægelse omkring hans værk eller person. Han ønskede at oprette et institut, hvor hans værk er frit tilgængeligt for alle og enhver. Hans mission var ifølge ham selv gennem hans analyser at vise, hvorfor det kan betale sig at være god. Hans ønske for studiet af hans værk var, at man skulle tage det man kunne bruge, og prøve det af i sit eget liv. Se om det rent faktisk er sandt. Resten kan man lade ligge. I sidste ende er det meningen at vi alle skal blive selvstændigt tænkende væsner, der på videnskabelig vis gennem vores eget liv observerer, noterer og reflekterer, og på den måde forstå livet. Hertil kan Martinus’ værk være en overordentlig god hjælp, til at give et positivt, logisk og livsbekræftende verdenssyn. Som hans overordnede konklusion siger: ”Alt er såre godt”.
Yoga og meditation er begge ved at blive en del af mainstream. De fleste ved nogenlunde hvad begge dele er, også selvom de ikke nødvendigvis selv praktiserer. Men hvad er egentlig den oprindelige definition på meditation? Og hvad med yoga? Hvad er disse to discipliners forbindelse, om overhovedet nogen? Dette vil jeg kigge nærmere på i følgende indlæg.
Populæropfattelsen
Vi kender her i Vesten primært yoga som strækøvelser. En form for afspænding, der resulterer i en behagelig følelse af afslappelse og velvære.
Ligesom de fleste har hørt om yoga, så har de fleste også hørt om meditation. De flestes billede af meditation er nok munke i orange klædedragt, som sidder med benene over kors og lukkede øjne.
Den oprindelige betydning – tilbage til rødderne
Lad os tage et kig på, hvor yoga og meditation kommer fra, og deres oprindelige betydning. I Hinduismen (de traditioner, som anerkender Vedaerne som en kilde til viden) findes 6 filosofiske skoler, hver med deres bud på den rette fortolkning. Yoga er en af disse skoler.
De karakteristiske strækøvelser de fleste af os associerer med ordet yoga, var oprindeligt kendt under betegnelsen Hatha Yoga. Idéen var gennem forskellige yogastillinger (asanas) og vejrtrækningsøvelser (pranayama) at rense og derved klargøre den fysiske krop til mere avanceret og krævende meditation senere hen. Hvis man ønsker at vide mere om denne gren af yoga er en af de klassiske bøger Swatmaramas Hatha Yoga Pradipika. Det var hatha yoga, men hvad så med meditation?
Meditation anvendes bredt i de forskellige traditioner i Indien, men for at blive i yoga traditionen og dens opfattelse af meditation, går vi til ”Yogaens Bibel”, nemlig Patanjali Yoga Sutras. I denne bog beskriver vismanden og yogien Patanjali kort og koncist yoga filosofi og praksis på 196 vers (sutras). Vi vil i dag kigge på de første tre vers, i et forsøg på at få den oprindelige definition på meditation:
Yoga er når sindets bølger af aktivitet falder til ro.
Tada drastuh svarupe avasthanam (Patanjali Yoga Sutras, 3. vers)
Da hviler selvet i sin egen sande natur.
Konklusion
Det kan virke forvirrende for os i Vesten, når vi har vænnet os til at forbinde yoga med strækøvelser (hatha yoga). Men i yogaens bibel forstås yoga altså som meditation; den tilstand der opstår, når sindet falder til ro, og vi hviler i vores egen sande natur.
I vor tids stress og jag er vi hele tiden igang. Vi er altid på vej et sted hen, fysisk eller mentalt. Vores sindstilstand er karakteriseret af hyperaktivitet i form af tanker og følelser (vrittis). Men hvor er vi på vej hen?
Væk fra os selv, ville nogle måske sige. I hvertfald hvis vores selv er forstået som at hvile i bevidst, naturligt, nærværende og meningsfyldt velvære. Meditation kan ifølge Patanjali hjælpe os tilbage til os selv. Men hvad er det, der i første omgang gør, at vi kommer væk fra os selv? Dette vil vi kigge på i anden del af dette indlæg.
Meditation og yoga, del 2
Intro
I første del stillede vi spørgsmålet, hvad er yoga og meditation? Vi gik tilbage til rødderne og fandt ud af, at yoga er en af de seks traditioner i Hinduismen. De strækøvelser vi kender som yoga, var oprindeligt kendt som Hatha Yoga. Det var tiltænkt at fungere som en klargøring af kroppen til mere krævende og avanceret meditation.
Herudover fandt vi ud af, at der i Yogaens bibel blev sat lighedstegn mellem yoga og meditation. Nemlig som den tilstand, der opstår når sindet falder til ro, og vi hviler i vores egen sande natur. Vi kommer tilbage til os selv. Vi afsluttede indlægget med at stille spørgsmålet, ”hvad er det, som har fået os væk fra os selv?”. For at besvare dette spørgsmål vender vi tilbage til Patanjali Yoga Sutras.
Ellers bliver vi i stedet identificeret med aktiviteten i vores sind.
”Ellers” her forstået som, ”hvis ikke vi hviler i vores egen sande natur” (som nævnt i 3. vers).
Væk fra os selv, og tilbage igen
Vores sind er karakteriseret af hyperaktivitet i form af tanker og følelser, og er derfor altid i bevægelse og forandring. Dette står i skarp kontrast til vores sande natur, vores selv, som er konstant, fast og uforanderligt.
Det er ligesom du ser en biograffilm på et lærred. Når filmen kører, hvad lægger du så mest mærke til? Filmen, med dens konstante aktivitet og forandring, eller baggrunden, det uforanderlige lærred? Vores opmærksomhed drages per automatik mod alt, der er omskifteligt. Man kan sige, at vi bliver distraheret.
Forestil dig nu at filmen med dens skiftende billeder er tankeaktiviteten i dit sind (vrittis), og lærredet er din sande natur. Der kommer nu en vred tanke frem. Forestil dig hvor forskelligt personen reagerer i følgende to scenarier: 1) ”Jeg er vred!” vs 2) ”jeg har en vred tanke”. Kan du nu se hvilken enorm forskel det gør for dig selv, og for andre mennesker, hvad du er identificeret med?
Hvis du er identificeret med aktiviteten i dit sind, hvis du er overbevist om, at du ER dine tanker og følelser, så vil du også handle derefter. Husk nu på, at vores sind er i konstant aktivitet, og forandres hele tiden. Fordi du er identificeret med dine tanker og følelser, vil du altså ufrivilligt blive kørt rundt i manegen, som et offer for din hyperaktive tankestrøm.
Forestil dig nu det andet scenarie, ”jeg har en vred tanke”. Fordi du hviler i din egen sande natur, er sindets aktiviteter som billeder på et lærred. De kommer og går, no big deal. I stedet for at dine tanker ufrivilligt styrer dig, er du nu i stedet vidne til dine tanker. Bevares, vi kan ikke selv kontrollere, hvilke tanker der kommer, men, i dette tilfælde bestemmer vi selv hvad vi gør med dem. Det er op til dig, om du vil reagere på dem eller ej.
Rejsen hjem, rent praktisk
Patanjali fortæller at det kan være gennem meditation (yoga) at vi kommer tilbage til vores sande natur. Men rent faktisk at opnå den tilstand han beskriver, hvor sindet falder til ro, er ikke så ligetil at opnå. Du sidder måske og læser dette og tænker ”jamen jeg har prøvet at meditere før! Denne mirakuløse transformation fra at være identificeret med sindet til at blive identificeret med min sande natur har altså ikke fundet sted endnu.. Det virker umuligt!”. Bare rolig, du er ikke den første med denne fortvivlelse. I Bhagavad Gita (kap. 6 vers 34-35) har krigeren Arjuna den selvsamme tvivl og frustration. Dette er Krishnas svar:
”det er uden tvivl svært… men gennem gentagen praksis (abhyas) og objektivitet (vairagya) er det muligt”
Nøgleordet jeg vil fokusere på er abhyas, gentagen praksis, at gøre noget igen og igen. Forestil dig at dit sind er et stykke stof. Du dypper det i et kar med farve. Herefter farves stoffet mere og mere, hver eneste gang du dypper det. Karret er dine dagligdags aktiviteter. Sindet formes nemlig af de ting vi gør igen og igen. Så hvis du stresser rundt hver eneste dag, fuld af rastløshed og bekymring, så formes dit sind herefter. Ligeledes, omvendt, hvis du mediterer hver eneste dag, så formes dit sind herefter. Nøglen til en succesfuld rejse tilbage til dig selv, din sande natur, er altså abhyas.
Konklusion
Vores opmærksomhed drages mod aktiviteten i vores sind. Dette sker igen og igen, dag efter dag. Dette medfører til sidst, at vi fejlagtigt identificerer os med vores tanker. Dette giver os mindre frihed til at leve som vi vil, da vi ufrivilligt styres af vores hyperaktive tankestrøm. Svaret er at komme tilbage til vores egen sande natur, hvor vi er vidne til vores tanker. Her er vi i stedet bevidste om dem, uden at være identificeret med dem. Måden at komme tilbage til os selv er gennem gentagen praksis. Vi skal vende hjem igen og igen, så vi ikke glemmer hvem vi virkelig er; ren bevidsthed – fri og naturlig.
Mange vil indvende: ”jamen jeg har slet ikke tid til at meditere hver dag!”. Hertil spørger jeg ”børster du dine tænder hver dag? Spiser og drikker du hver dag? Går du i bad hver dag? Sover du hver nat?” – ja, selvfølgelig gør du det. Du tænker ikke engang over, at du skal sætte tid af til at børste tænder. Hvorfor ikke? Fordi det er en så livsnødvendig aktivitet, at du ikke kunne drømme om at undlade den. Sådan en slags aktivitet er meditation også. Tro mig, hvis du gør meditation til en daglig vane, så vil du efter få år aldrig kunne stoppe igen – selv hvis du ville. Du vil nemlig da have mærket dets vidunderlige effekt, og du vil ikke være i stand til at leve uden.
Bonus historie
For bedre at illustrere og derved pege på, hvad vores sande natur er, følger her en historie. Den handler om en filosof- og krigerkonge i Indien. Han var kendt over hele Indien for sin store viden om yoga, meditation og filosofi, og han var aldrig blevet besejret i kamp. Han regerede over et vældigt kongerige, med stor succes. Folket elskede ham.
En aften efter en festmiddag går han op på sit værelse for at sove. Han vågner tidligt om morgenen ved, at byens alarmklokker ringer; byen er under angreb. Han ifører sig sin rustning og rider med sine generaler og soldater ud for at møde fjenden. Fjenden har dog overraskelsesmomentet på sin side, og kongen besejres. Han føres slutteligt frem foran den rivaliserende konge, blødende fra de sår han pådrog sig i kampen.
Den rivaliserende konge skåner hans liv, men for at undgå et fremtidigt oprør forvises han. Han vandrer modløs, nedslået og såret derfra. Efter han har vandret i 8 timer kan han ikke klare sulten mere, og han banker på døren hos en af indbyggerne for at tigge om mad og husly til næste dag. Han bliver dog afvist, da indbyggeren frygter at blive straffet af den nye, onde konge. Udmattet, træt og sulten vandrer han videre.
Efter tre dage krydser han grænsen ud af sit gamle kongerige, og ankommer til en lille landsby. Han er døden nær pga. udmattelse, sine skader og manglen på mad og drikke. Til sit store held ser han, at en rigmand afholder et velgørenhedsevent, hvor der uddeles mad til de fattige. Han stiller sig op i den lange kø og venter længe. Da det endelig bliver hans tur er al maden spist. Desperat tigger han kokken om at give ham noget at spise, hvad som helst. Kokken finder en af gryderne fra madlavningen frem, hvor der er lidt fedtrester fra sovsen tilbage. Kongen får hældt sovseresterne op i en skål. I det han tager skålen op til munden for at indtage den eneste næring han har fået i dagevis, styrtdykker en stor fugl ned fra oven og rammer skålen. Den flyver ud af hans hænder, og sovsen spildes på jorden. Udmattet, træt og sulten falder kongen om og besvimer.
Han vågner med et sæt i sit soveværelse på paladset, og dronningen er ved hans side. ”Hvad er der galt?” spørger hun ham, ”havde du mareridt?”. Kongen kigger forvirret på hende og spørger hende ”hvad er drøm og hvad er virkelighed? Er jeg den ubesejrede konge, eller er jeg en landsforvist tigger, der er døden nær pga. udmattelse og sult?”. Meget forvirret står dronningen op og henter hoflægen, der tilser kongen. Men kongen bliver ved med at spørge ”hvad er drøm, hvad virkelighed?”.
Han fortsætter med dette i ugevis, og rygtet begynder at sprede sig i kongeriget om, at kongen er ved at miste forstanden. Alle der søger audiens hos kongen bliver mødt med samme spørgsmål ”hvad er drøm? hvad er virkelighed?”.
Endelig en dag kommer en stor yogi til audiens hos kongen. Da han bliver mødt med spørgsmålet om drøm og virkelighed spørger han tilbage ”Nu sidder du omringet af din dronning, dine generaler, ministre, tjenere og undersåtter. Da du tiggede om mad, var de der da?”, ”nej” svarer kongen. Yogien fortsætter ”og nu hvor du sidder på tronen, er du så forvist fra dit eget kongerige efter et tabt slag, tvunget til at tigge mad?”, ”nej” svarer kongen igen. ”Okay, så eftersom disse objekter ikke er konstante, men kommer og går, så er ingen af dem sande, ingen af dem er virkelige” afslutter yogien.
”Men hvad er sandheden så?” spørger kongen lettere fortvivlet. Yogien fortsætter ”da du var en besejret og landsforvist tigger, var du selv da tilstede?”, ”ja” svarer kongen. ”Og omringet af din dronning og alle dine tjenere, er du da selv tilstede?”, ”ja” svarer kongen igen. ”Dette er den eneste virkelighed. Den rene bevidsthed, som er vidne til alt, dit selv. Dette er konstanten, dette er hvad der er virkeligt.”
Det var en lang historie. Det var et forsøg på at svare på spørgsmålet, hvad er konstanten i vores oplevelse? Hvad er det, som hverken kommer eller går? Når du er vågen, i drøm, eller i dyb drømmeløs søvn, hvad er så konstanten i din oplevelse? Dette er din sande natur, ren eksistens og bevidsthed. Denne rene bevidsthed gennemtrænger alt og alle.
Hvad har Jesus, Buddha, Muhammed og Ram tilfælles? Hvis du ikke kender dem alle, så kan jeg fortælle, at de er hovedpersoner indenfor henholdsvis Kristendommen, Buddhismen, Islam og Hinduismen. De udgør forbilleder for over 75% af klodens befolkning. Udover dette har de også noget andet tilfælles: de har alle i løbet af deres liv engageret sig i længere perioder med intens spirituel praksis. Dette indlæg vil fortælle lidt om hver persons historie, og zoome ind på deres spirituelle praksis. Dette i håb om at forklare spørgsmålene ”hvad, hvordan og hvorfor?”, når det kommer til spirituel praksis.
Jesus
De fleste kender historien om, hvordan Jesus blev født ved Juletid i en stald i Betlehem. Herefter skjultes han fra Herodes nogle år i Ægypten, hvorefter familien flyttede til Nazaret i Israel. Som 12 årig fejrede han påske med sin familie i Jerusalem, hvor præsterne forbavsedes over hans uovertræffelige viden om skrifterne og religion. Fra han er 12 år i templet, og til han døbes af Johannes Døberen som ca. 28-30 årig er der ingen bibelsk redegørelse for Jesu liv. Disse kaldes ”de tabte år”. Nogle mener han blot var tømrer i Nazaret i disse år, andre mener han rejste til Østen for at gengælde de 3 vise mænds visit, og for at studere og praktisere spiritualitet. Efter Jesu dåb ved sin fætter Johannes Døberen, tager Jesus alene ud i ørkenen. Her starter 40 dages intens spirituel praksis, bestående af bl.a. bøn, faste og Satans fristelser.
Det er efter sin dåb og de 40 dage med intens spirituel praksis, at Jesus træder frem for folket med kraften til at gøre mirakler. Herudover starter han sit virke med at sprede det kristne budskab om at elske Gud over alle ting, og sin næste som sig selv.
Buddha
Buddha fødtes som prins Siddharta Gautama i Nepal, som enearving til sin fars trone. Kort efter hans fødsel profeterede en yogi, at han enten ville blive en magtfuld konge, eller en stor yogi. Hans far, kongen, ønskede sig mest af alt en stærk arving, og isolerede derfor sin søn i paladset. Hans håb var, at ved at afskærmes fra verdens lidelser, og ved at nyde royal overflod, kunne Buddhas fokus holdes bort fra det hårde, asketiske liv som omvandrende yogi (sanyasin).
Da Buddha er i slut-tyverne kører han dog uden for paladset, og ser først en gammel mand, så en syg mand og dernæst en død mand. Han forstår derved, at vi alle uundgåeligt skal lide og dø i denne verden. Det fortvivler ham. På en sidste tur ser han en munk (yogi) og erkender, at der lader til at være en vej ud af lidelsen gennem spiritualitet. Derfor fornægter han sin kone, søn, paladsets overflod og sin ret til tronen, for at blive en sanyasin (omvandrende munk). Herefter følger 6 år, hvor Buddha vandrer omkring og praktiserer under forskellige yogier. Han undergår hård spirituel praksis, og til slut opnår han gennem meditation nirvana, oplysning. Herefter spreder han sit budskab om medfølelse og venlighed overfor alle levende væsener, samt vejen ud af lidelse.
Muhammed
Han blev født i Mekka i det nuværende Saudi Arabien. Før hans fødsel døde hans far, og da Muhammed var meget lille døde også hans mor. Han blev derfor opfostret af beduiner i ørken som helt lille, da man mente at livet i ørkenen var sundest for småbørn. Da Muhammed bliver lidt ældre kommer han tilbage til Mekka, hvor en onkel tager sig af ham. Onklen var købmand, og derfor ledsager Muhammed ham rundt på handelskaravaner. Som voksen bliver han kendt som den troværdige og den sandfærdige, fordi han altid var ærlig i sit erhverv. Hans gode karaktér og arbejdsomhed medfører at den lidt ældre, men meget rige enke Khadija frier til ham, og de bliver gift da han er i tyverne.
Herefter følger ca. 15 år, hvor han er gift med Khadija og bedriver handel i en stor del af Mellemøsten. I denne lange periode besøger han hvert eneste år en hule udenfor Mekka for at lave spirituel praksis. Det er altså en hel måned hvert eneste år, hvor han bl.a. beder og faster.
Da han er 40 år, får han under sin årlige spirituelle retræte den første åbenbaring fra englen Gabriel, og resten af sit liv spreder han sit budskab om den ene sande Gud, og om Islams fem søjler: trosbekendelsen, bøn, faste, almisse og pilgrimsfærd.
Ram
Ram fødes i Ayodhya i Indien. Han vokser op som prins, og det er tiltænkt han skal være tronarving. En af kongens andre koner bruger dog to tjenester hun har til gode fra engang hun reddede kongens liv i krig. Den første til at gøre sin egen søn til arving (Rams halvbror). Den anden til at forvise Ram og hans kone Sita fra kongeriget i fjorten år. Modvilligt indfrier kongen hendes ønske, og Ram sendes i eksil i 14 år.
Af disse 14 år tilbringer han over 11 år i spirituel praksis (sadhana) i byen Chitrakoot. Ram betragtes som værende en inkarnation af Gud selv, som igennem sit liv eksemplificerede hvorledes det ideelle menneske lever i overensstemmelse med dharma (universel sandhed og retfærdighed, den almenmenneskelige pligt overfor sig selv, Gud og samfundet). At Gud i inkarnationen som Ram bruger en så lang periode på intens spirituel praksis, fortæller noget om det eksempel Han ønsker at sætte for os andre på den front.
Opsummering
Jeg vil opsummere spirituel praksis i forhold til ovenstående 4 eksempler i tre dele: hvad, hvordan og hvorfor.
Hvad: spirituel praksis er, når man dedikerer tid til at rense sin bevidsthed for at søge ”livsmysteriets løsning”. Det kan være en længere periode i isolation, som en form for retræte. Eller det kan være tid, der regelmæssigt sættes af i hverdagen.
Hvordan: Jesus, Buddha og Ram havde alle en form for initiation inden spirituel praksis. Jesus blev døbt, Buddha lærte først fra Alara Kalama og sidenhen af Udaka Ramaputta, og Ram blev undervist inden sin eksilperiode af yogierne Vashista og Vishwamitra. I løbet af sin eksilperiode besøgte han mange store yogier. Han mødte blandt andet rishi (vismand) Bharadwaja, der anbefalede ham at lave sadhana i Chitrakoot. I Chitrakoot mødte han så Atri Muni, der vejledte selve hans spirituelle praksis. Atri Munis kone, Anasuya, underviste Rams kone Sita.
Ligesom en håndværker kommer i mesterlære, hvor han lærer af én, som allerede har mestret håndværket. Ligesom vi går i skole, hvor en lærer, som allerede har lært at læse, skrive og regne, underviser os. Meget få, særlige individer kan måske lære sig selv at læse, eller at løse andengradsligninger, det er dog meget mere tidseffektivt at lære direkte fra én, som allerede har mestret det, man ønsker at lære. Sådan er det også med spiritualitet. Efter denne initiation starter man spirituel praksis under vejledning af sin lærer.
Fælles for Jesus, Buddha, Muhammed og Rams spirituelle praksis var faste, bøn og cølibat. Ram og Buddha mediterede også. Dette er blot de få ting, vi ved med sikkerhed om deres spirituelle praksis. Der er højest sandsynligt flere detaljer, om hvad de ellers gjorde.
Jesus og Buddha blev også begge fristet undervejs – Jesus af Satan, Buddha af Mara. Det var først da de modstod fristelserne at deres praksis bar frugt. For at modstå fristelserne måtte de holde fokus på deres eneste og højeste mål: for Jesus Gud, for Buddha nirvana eller oplysning.
Hvorfor: hvis man kigger på spirituel praksis som en form for videnskab, kan man sige at religion og filosofi giver en person hypoteser om virkeligheden. For at be- eller afkræfte disse hypoteser gives der en særlig metode, i dette tilfælde en spirituel praksis. Denne spirituelle praksis er den videnskabelige metode til at be- eller afkræfte en hypoteses sandhedsværdi selv. Dette tillader én selv at teste et verdensbilledes hypotetiske antagelser af, uden at skulle forlade sig på blind tro.
Modsat den materielle videnskabs interesse for mål- og vægtfacitter om den forgængelige verden, interesserer spirituel praksis sig for livets store spørgsmål: livet, døden, Gud, sjælen, sandheden mv.
Spirituel praksis er altså måden hvorpå man kan rense bevidstheden, nå sit spirituelle mål og få direkte erkendelse af sandheden om livets store spørgsmål.
Det handler ikke om at skabe noget gennem spirituel praksis. Sandheden er allerede lige nu, lige her, men vi erkender den ikke. Vi er forblændede af alle de fejlagtige opfattelser om os selv og verden, som vi har lært i løbet af livet. De er ligesom skyer, der skygger for solen. Solen skinner altid, men hvis der er tæt skydække ser vi den ikke, på trods af at vi stadig nyder godt af solens lys. At spirituel praksis renser bevidstheden, betyder altså at vi gør op med vores fejlagtige opfattelser af virkeligheden. I sidste ende fører denne udrensning til erkendelsen af, at solen allerede skinner, altid har gjort det, og altid vil gøre det, på trods af at vi hele vores liv ikke har set den direkte. Vi har kun mærket dens effekt indirekte, gennem et tæt skydække af uvidenhed. Dette kan spirituel praksis gøre op med.
I forhold til de store spørgsmål om livet, døden, Gud, sjælen og sandheden, må der først gøres op med, præcis hvad hver enkelt person forstår ved hvert enkelt ord. Hver spirituel tradition har sine egne hypoteser om, præcis hvad hvert enkelt ord betyder. Hvis det er en autentisk og levende spirituel tradition, har den også metoder til at teste disse hypoteser af.
Konklusion
Størstedelen af klodens mennesker ser Jesus, Buddha, Muhammed og Ram som idealer. Når disse forbilleder alle engagerede sig i spirituel praksis, hvorfor er der så, så få af deres følgere som gør? Mit håb er, at dette indlæg har fået dig til at stoppe op og reflektere over disse personers liv, og hvor fremtrædende spirituel praksis var for dem.
Hvis du efter dette indlæg føler dig inspireret til at starte spirituel praksis, så start med noget, der giver mening for dig. Hvis du ikke føler for at faste eller at bede, eller leve i cølibat, så meditér i stedet. Hvis du er religiøs, så læs din religions skrifter, bare et kapitel om dagen. Følg din intuition og indre vejledning, indtil den dag du møder én, du føler har noget at lære dig rent spirituelt.
Alle mennesker har en nysgerrighed omkring livets store spørgsmål, men mange lukker ned for denne brændende nysgerrighed. De kan ikke klare den følelse af uvidenhed, der følger med at indrømme over for sig selv ”ja, jeg er nysgerrig omkring hvad livet, døden, sandheden, Gud og sjælen er, men jeg ved ikke præcis hvad det er, og jeg ved ikke hvordan jeg skal finde ud af det”. At erkende sin nysgerrighed, men samtidig uvidenhed, er første skridt. Hvis man tillader denne nysgerrighed, kan den fungere som ens vejleder, der guider en i den rigtige retning. Den vil intuitivt føre dig ned af veje, som i sidste ende kan hjælpe dig med at få stillet din nysgerrighed. Med en accept af uvidenhed og nysgerrighed, bliver livet til et eventyr, et mysterium. Alt er muligt, alt kan ske, alt kan lade sig gøre. Det er farligt, men også spændende og forfriskende. Sammenlign det med, at man fastfryser sit verdensbillede: ”jeg har allerede alle svarene, jeg har oplevet alt hvad der er at opleve, verden har ikke mere at byde på nu”. Man kan allerede fornemme hvor grå, kedelig, forudseelig og livløs verden bliver med denne indstilling.
Så åbn dig selv op for din nysgerrighed, erkend din nuværende uvidenhed, følg din intuition, start en spirituel praksis og begiv dig ud på det eventyr som livet er.
Jeg definerede i indlægget ”meditation og spiritualitet” ordet ’spiritualitet’ som de ting der kan bringe os tættere sammen (uafhængigt af køn, hudfarve og religion). I samme indlæg afsluttede jeg med mit personlige bud på, hvordan meditation kan bringe os mennesker tættere sammen, på tværs af individuelle forskelle. Hvis du er nysgerrig efter at høre mit bud på dette, så kan du gå tilbage og læse indlægget.
Når det kommer til spiritualitet handler det hele tiden om, hvad man fokuserer på: de ting vi som mennesker har til fælles, eller de ting der skiller os ad? Jeg ser som sagt meditation som noget, der potentielt kan bringe os tættere sammen. Jeg ser også meditation som noget, vi mennesker har til fælles. Meditation er måske lige så gammelt som menneskeheden selv. Det er blevet praktiseret overalt i verden, af alle folkeslag, kulturer og religioner. At vi vælger at fokusere på, hvad vi som menneskehed har tilfælles betyder dog ikke, at vi ikke kan sætte pris på vores forskelligheder. Tværtimod, at tage udgangspunkt i at vi er én menneskehed, der deles om samme planet, ser jeg som fundamentalt for at kunne sætte pris på vores forskelle – uden at der opstår konflikter. Når princippet om menneskehedens enhed er fundamentalt for ens verdensbillede, så bliver vores forskelligheder pludselig en kilde til nysgerrighed og opdagelse – en kilde til diversitet – i stedet for konflikt. Efter denne lille intro vil jeg nu afsløre, hvad dagens indlæg rent faktisk handler om: meditation i verden. Jeg vil komme ind på, hvordan meditation er blevet praktiseret i forskellige traditioner, verden over. Herefter vil jeg komme med nogle kommentarer til, hvilke fællestræk der er. Til slut vil der være en kort afrunding.
Kristendommen
Vores danske ord ”meditation” siges at komme fra det latinske substantiv ”meditatio”, der igen kommer fra verbet ”meditor”. Meditor betyder at fordybe sig i noget, at tænke dybt over et emne, at kontemplere. De kristne munke brugte meditation eller kontemplation i deres udøvelse af det de kaldte ”Lectio Divina”, som var en åndelig læsning af Biblen. De ville altså læse et bestemt kapitel, eller blot et vers, og herefter sætte sig og meditere over det, for at forstå det bedre.
En anden form for kristen meditation er brugen af rosenkransen, hvor bønnerne Ave Maria og Fadervor gentages igen og igen.
En tredje udbredt kristen meditation er Jesusbønnen eller hjertebønnen, hvor fremsigelsen af bønnen (hvadenten det gentages mundtligt eller blot mentalt, med eller uden en rosenkrans) sker i takt med åndedrættet, eller hjerteslaget.
Citater fra Biblen:
”Søg først Guds rige, og alt andet skal blive Jer givet” (Matthæus 6,33)
”Thi se! Guds rige er inde i Jer” (Lukas 17,21)
Islam
I Islam findes forskellige former for meditation, som regel samlet under navnet dhikr eller zikr. Zikr betyder ihukommelse og refererer til at man husker Gud. Zikr skulle eftersigende være indstiftet af selveste Profeten Muhammed, og nævnes flere gange i både Koranen og i Hadith (historier om Muhammeds sædvane). Zikr kan gøres på forskellige måde, herunder tasbih (recitation), taffakur (positiv tænkning), muraqaba (bevidst observation) og murabita (visualisering).
Tasbih betyder ”at prise”, og henviser til at prise Gud. Det udføres med en bedekrans (kaldet tasbeh eller masbaha), hvor man gentager forskellige bønner igen og igen. Dette kan f.eks. være Guds forskellige navne/attributter i Islam, eller andre sætninger/bønner fra Koranen.
Taffakur betyder at tænke over noget, eller at kontemplere. Man bruger altså tiden på bevidst tænkning eller refleksion, modsat resten af tiden, hvor vores tanker som regel flakker hid og did.
Muraqaba betyder at våge over, eller at tage sig af. Der henvises til, at under meditationen våger personen over sin sjæl, ved bevidst at observere. Over tid fører denne meditation til større viden om og forståelse for sin sjæl, og derved også om dens Skaber.
Murabita eller bare rabita, går ud på at visualisere en direkte forbindelse til Profeten Muhammed, hans åndelige efterfølgere, og islamiske lærde. Idéen bygger på at vi kan udnytte det faktum at vi påvirkes af de personer vi omgås i vores ydre liv. Dette gøres ved at omgås de bedste personer som overhovedet muligt, f.eks. Profeten Muhammed. Eftersom mange af disse hellige personer er gået bort, så kan man istedet visualisere en forbindelse til dem under meditation, og på den måde alligevel drage nytte af den positive påvirkning deres personlighed ville have haft på én.
Citater fra Koranen:
”O I troende, lad ikke jeres ejendele, ej heller jeres børn aflede (jeres opmærksomhed) fra Allahs ihukommelse” (Sura 63 Al-Munafiqun, vers/ayah 10)
”De, som tror og hvis hjerter har fundet ro i Allahs ihukommelse, sandelig, i Allahs ihukommelse finder hjerterne ro (og fred)” (Sura 13 Al’Rad vers/ayah 29)
Hinduisme
Hinduisme er uden tvivl den tradition, hvori meditation er mest udbredt. På det gamle indiske sprog, Sanskrit, bruges flere forskellige ord om meditation; Dharana (koncentration), Dhyana (meditation) og Samadhi (absorption). Dharana vil sige at vores opmærksomhed placeres på objektet for meditationen, uden at vige bort eller blive forstyrret af andre tanker eller følelser. Dhyana vil sige at vores opmærksomhed bliver på objektet for meditationen i længere tid af gangen, uden at flakke eller blive forstyrret. Samadhi er når vores opmærksomhed absorberes fuldstændig i objektet for meditationen, mens resten af sindet falder bort – således at kun meditationsobjektet eksisterer i bevidstheden.
Objektet for meditationen kan være et billede af ens Ishta Devata (det navn og den form man tilbeder Gud i) eller guru, eller det kan være et mantra (en bøn). Når det kommer til mantra repeteres dette ved hjælp af en bedekæde (kaldet en mala) – dette kaldes mantra japa.
Slutmålet for meditation formuleres en lille smule forskelligt, afhængigt af hvilken tradition i hinduismen der er tale om, men som hovedregel er slutmålet at sjælen (Atman) realiserer sin enhed med Gud (Brahman). Man kan også bruge ordet yoga – yoga associeres som regel med strækøvelser, men den oprindelige betydning er faktisk ”forening” mellem sjælen og Gud. En mere korrekt oversættelse ville være dog være ”enhed”, fordi sjælen opdager at den aldrig har været borte fra Gud, men at de to altid har været ét. Med denne realisering opnår den individuelle sjæl moksha, eller frihed fra kontinuerlig reinkarnation.
Citater:
”Yoga er når bølgerne af aktivitet i sindet falder til ro. Så hviler sjælen i sin sande natur”
(Patanjali Yoga Sutra, kapitel 1 vers 2-3)
”Med sjælen således i vedvarende meditation og sindet vendt indad, opnår yogien fred og nirvana ved åndelig forening med Mig (Gud)” (Bhagavad Gita kapitel 6, vers 15)
Buddhisme
Buddhisme udsprang fra Hinduismen ca. 500 år før Kristi fødsel, da Buddha gjorde op med, hvad han mente var blevet en for ritual- og præstefokuseret religion. Det er dog vigtigt at huske, at Buddha selv var yogi, oplært i og opvokset med den hinduistiske tradition og praksis. Noget der understreger meditations vigtighed i buddhismen er, at Buddha eftersigende selv opnåede ”oplysning” eller nirvana gennem meditation. Buddhistisk meditation har altså meget tilfælles med hinduistisk meditation, ved at det bruger visualiseringer og mantraer. Slutmålet er nirvana. Når dette opnås, frigøres den individuelle bevidsthed fra reinkarnation.
Citater:
”Ligegyldigt hvor værdifulde ædelsten der findes i de himmelske verdener, er der intet der kan sammenlignes med én der er oplyst” (Sutta Nipata)
”Meditér… vent ikke, du vil blot fortryde det senere” (Sallekha Sutta)
Taoisme
Taoistisk meditation bygger på den taoistiske forståelse af universet, og kinesisk medicins syn på kroppen. Slutmålet er at vende tilbage til Tao, universets sande natur og individets naturlige tilstand, og leve i overensstemmelse med disse. Ideen er at i hele universet hersker en iboende og naturlig intelligens, som også er kilden til skabelsen. Når vi bliver født begynder vi i løbet af vores opvækst og opdragelse at bevæge os længere og længere væk fra, hvad der er ”naturligt” og erstatter det med, hvad der er ”unaturligt” eller tillært. Meditation er et af de redskaber der bruges undervejs, på rejsen tilbage til Tao.
Generelt starter man fra ”bunden” og arbejder sig opad, så i starten vil man fokusere på kroppen, chien (livsenergien) og sindet og bevæger sig så til sidst op til Tao. Meditation bruges forskelligt undervejs, afhængigt af, hvilket stadium man er på.
Citater:
”For det sind som er stille, overgiver hele universet sig” (Lao Tzu)
”Han som overvinder andre er stærk. Han som overvinder sig selv er mægtig”
(Lao Tzu, Tao Teh Ching, kapitel 33)
Moderne, videnskabelig meditation
Meditation er sammen med mindfulness ved at blive en del af populærkulturen i Vesten. Det fremtræder i medierne, bladene og endda i fitnesscentrene. Herudover har mange topledere i erhvervslivet også taget meditation til sig. Dette indtog i populærkulturen skyldes, blandt andet, de mange videnskabeligt påviste fordele. Her bruges meditation som et personligt værktøj, der hjælper udøveren med at stresse af, og forøge velvære og koncentrationsevne.
Fællestræk
Vi har set, at meditation har været fælles for samtlige religioner vi har kigget på i dette indlæg. For størstedelen af religionerne har slutmålet med meditation været oplevelsen af den ultimative virkelighed, eller Gud, gennem intuitiv erkendelse. På vejen dertil opnår man gennem meditation fysisk og psykisk fred og velvære.
Et andet fællestræk er brugen af bedekæder til at assistere én med at komme ind i meditationstilstanden. Dette giver god mening, da det at sidde med en bedekrans i hånden hjælper med at gøre meditationen mere håndgribelig – forstået på den måde, at man ved man skal lave x antal runder med kæden, og så er man færdig. At vide at man skal lave f.eks. 11 runder kan hjælpe med at ”indramme” meditationen i tid, i stedet for at man bare sætter sig for at meditere, men ved ikke hvor længe man skal sidde. Herudover hjælper repetitionen af et særligt ord eller en bøn ved hver perle i kæden én med at fokusere sindet.
Afrunding
Nu har vi kigget på, hvordan forskellige traditioner ser på meditation, og hvorfor de gør det. Så uafhængigt af hvilken religion, tradition eller livsanskuelse du hælder til, så er der en meditationstradition for dig. Denne – på den ene side – store diversitet og variation i meditation, men på den anden side meditations universalitet i verdenen, føler jeg kun beriger os, og er et argument for, hvorfor vi alle kan drage nytte af at meditere. Så ligegyldigt hvor i verdenen du er fra eller hvilken tradition der tiltaler dig mest, så er det bare med at komme i gang – meditation er for alle!
Forestil dig at du vågner om morgenen. Du er træt og uden energi. Der er ingen grund til at stå op, for det hele kan jo være lige meget. Det bliver aldrig anderledes… Det hele er meningsløst og ligegyldigt. Dag ud og dag ind, kedeligt arbejde, fast rutine, dit liv er meningsløst.
Forestil dig nu, at du vågner om morgenen, du er frisk og fuld af energi. Du kan ikke vente med at komme i gang med din dag, for du er bevidst om formålet med dit liv, og du lever efter, hvad du tror på, hver dag. Det betyder at du står op til et meningsfyldt liv.
Hvilken af de to situationer ville du foretrække?
Det er fuldkommen indlysende, at vi alle foretrækker et liv, hvor vi er bevidste om vores formål, og føler at hver dag er meningsfuld – at vores liv som helhed er meningsfyldt. På den ene side er det et fuldstændigt basalt behov for os mennesker, at vi føler en mening med tingene. På den anden side er det ikke særlig mange mennesker, der aktivt bruger tid på at blive opmærksomme på meningen med deres liv. Alt for mange lever deres liv mere eller mindre ubevidste om, hvad de egentlig lever og ånder for.
Vi kan altså konkludere følgende: 1) vi vil gerne leve et meningsfyldt liv 2) vi er måske ikke helt klar over, hvordan vi skal bære os ad med det. Disse to konklusioner fører os videre til næste spørgsmål.
Hvordan bliver mit liv meningsfyldt?
I sidste ende er det fuldstændig individuelt, hvilke ting der får netop dit liv til at blive meningsfyldt. For det afhænger af, hvem du er. Men en ting kan bruges af alle: nemlig måderne hvorpå man kan opdage, eller måske genopdage, hvad meningen med ens liv er. Jeg vil i dag præsentere to måder, én der er meget præcis, men tager lidt længere tid, og en anden der er meget hurtig, men muligvis skal revurderes oftere.
Den første måde er at skrive dagbog. På den måde kan man over en længere periode notere sig, hvornår man føler sig mest glad, lykkelig, tilfreds, og at der er en mening med det hele. Når man over længere tid har noteret daglige hændelser, vil man have indsamlet en stor mængde personlig ”data”. Denne store mængde data kan man så kigge tilbage i og lægge mærke til, om der er et iøjnefaldende mønster mellem de gange man føler, at livet er meningsfyldt og at man er glad. Ligesom en forsker, der analyserer data. Er der nogle temaer der går igen? Er der nogle bestemte personer, steder eller aktiviteter der går igen? På denne måde kan man over tid danne sig et overblik over, hvad der giver ens liv lykke og mening.
Det er en af de mest præcise måder, men det tager også lidt tid.
En anden måde er som følger: skriv en liste med 10 mål du ønsker at opnå i dit liv, eller 10 ting der betyder noget for dig.
F.eks. 1) familie, 2) rejse, 3) penge, 4) naturen, 5) hobby, 6) træning eller lignende.
Herefter holder du nr. 1 op imod nr. 2, og spørger dig selv: ”hvis jeg kunne få nr. 1 fuldstændig, men slet ikke kunne få nr. 2, hvilken af de to ville jeg så vælge?”.
F.eks. 1) familie vs 2) rejse; hvis jeg kunne få verdens bedste familie, men aldrig nogensinde komme ud og rejse igen, hvad ville jeg så vælge? (Eller omvendt; rejse hele tiden til de fedeste destinationer, men ingen familie)
Sådan fortsætter du, med nr. 3 mod nr. 4, nr. 5 mod nr. 6. Det er en måde at tvinge sig selv til at vælge dét, som betyder mest for én.
Herefter er du gået fra en liste med 10 punkter, til en liste med 5.
F.eks. 1) familie, 2) penge, 3) træning.
Den skal du nu sætte i prioriteret rækkefølge, efter næsten sammen fremgangsmåde som før: nr. 1 mod nr. 2, nr. 2 mod nr. 3 og så videre.
Du sidder nu med en liste bestående af 5 punkter i prioriteret rækkefølge. Du skal nu skrive målbare og konkrete kriterier for, hvornår ”målet” er nået, 3-5 kriterier per punkt. På den måde bliver din liste mere håndgribelig og virkelighedsnær.
F.eks. hvis vi tager punktet ”penge”:
2) penge
2.1 jeg vil tjene 40.000 om måneden før skat
2.2 jeg vil øge min formues værdi (kontanter, aktier, ejendomme el. lign.) med 10% om året
2.3 jeg vil ikke have gæld
Når der er konkrete kriterier ved hvert punkt, så bliver det målbart. På den måde kan man føle en vis grad af tilfredsstillelse, efterhånden som man nærmer sig sit mål. Bedre endnu, man ved hvornår målet er nået.
Ovenstående fremgangsmåde er forholdsvis hurtig. Den er dog ikke nødvendigvis ligeså præcis som at føre dagbog. For hvad man ønsker sig lige nu og her, kan ændre sig allerede om 1 uge. Hvorimod ”mønstre” fra hele dit liv indtil i dag, hvornår du har været glad mv, det er mere pålideligt. Med begge metoder kan man revurdere lejlighedsvist, om det hele stadig passer, eller om det ændrer sig i løbet af livet.
Hvad bruger du din tid på vs hvad betyder noget for dig
Når man så har identificeret, hvilke mål/aktiviteter der giver ens liv mening, hvadenten det er via dagbog eller ved at få lavet listen med de 5 punkter, så handler det om at få det omsat til handling. Det nytter ikke noget at bruge tid på at finde ud af, hvad der giver ens liv mening, hvis man efterfølgende ikke bruger det til noget.
Efter at have kigget bagud i sit liv og identificeret nogle mønstre – i form af personer, steder, aktiviteter osv, så kan man begynde at kigge i sin kalender; hvor meget tid bruger man netop nu, på de ting, der gør en glad og giver ens liv mening? Så er det simpelthen at rykke rundt i kalenderen, så de ting man har opdaget i dagbogen, overføres til ens nuværende kalender. F.eks. hvis du fandt ud af, at det at være sammen med din familie gør dig glad – men når du kigger i din ugekalender, er der intet tid sat af til dette. Så kan man omprioritere sin tid – i stedet for at sidde på facebook, netflix, youtube eller på mobilen (noget mange bruger flere timer på, hver evig eneste dag), så gør noget ved det, og brug tid på dét, der betyder noget for dig i stedet – i det her tilfælde din familie.
En af de største ”udfordringer” vi har i vores liv er, at vi føler vi ikke har nok tid. Vi har ikke tid til vores familie, vi har ikke tid til at tage os af vores helbred (kost & træning), vi har ikke tid til at føre dagbog eller finde 5 livsmål der giver os mening i hverdagen.
Jeg har ikke talt med én eneste person, der er kommet med ovenstående klage, der ikke på mirakuløs vis fandt oceaner af tid i ugens løb til at glo fjernsyn, spille computer, surfe rundt på facebook, netflix eller youtube, eller sidde hele og halve timer på mobilen. Derfor siger jeg: det hele er et spørgsmål om prioriteter. Hvis man prioriterer at lade timerne flyve afsted, mens man ser serier på netflix eller sidder på facebook, så er det fint, fred være med det. Man skal bare være klar over, at det så er et aktivt valg man træffer, og dermed et fravalg af andre aktiviteter.
Konklusion
De mennesker der siger, at de ikke har tid til de ting, der rent faktisk betyder noget for dem, spørger jeg: har du tid til at lade være? Tiden flyver afsted, hvert sekund der går kommer aldrig tilbage – før vi får set os om, så er al tiden gået, og man nåede ikke at komme i gang med det liv man havde forestillet sig. Så start i dag! Find ud af hvad der gør dit liv meningsfyldt, tag din kalender frem og sørg for at prioritere din tid ordentligt. Tag kontrollen over dit liv, og bliv herren over din egen skæbne. Skab det liv du gerne vil leve, en dag ad gangen.
Jeg faldt for nylig i snak med en tyrkisk butiksejer her i Danmark. Vi talte om løst og fast, men kom efter lidt tid ind på, hvordan hans ophold i Danmark havde været. Han kom til Danmark for 10 år siden for at arbejde og tjene penge. Han følte at der var bedre muligheder i Danmark end i hans hjemland. Derfor åbnede han en butik, og satte al sin tid og energi af til at bygge den op og få den til at køre. Sideløbende med hans mange og ihærdige arbejdstimer sparede han så meget han overhovedet kunne – for at skabe sig en god opsparing, og samtidig sende penge hjem til sin familie i Tyrkiet.
Begge mål lykkedes: på 10 år havde han sparet flere penge sammen end han nogensinde havde drømt om (han havde flere ”kufferter” fulde af penge, som han selv beskrev det), og han havde fået bygget et nyt, flot og stort hus til sin familie nede i Tyrkiet, med dertilhørende pool, flot have, lang indkørsel og en fed, ny bil. ”Det var da flot gået” sagde jeg, ”er du ikke tilfreds med at have nået dit mål?” spurgte jeg. Til min store overraskelse svarede han med et bestemt ”Nej!”. Det kom godt nok som en overraskelse for mig, især efter hans lange fortælling. ”Hvorfor ikke?” spurgte jeg. Han svarede, at han for nyligt havde kigget sig selv i spejlet en morgen, og lagt mærke til hvordan han var ældet de sidste 10 år. Det fik ham til at reflektere over sit liv. Var han overhovedet lykkelig? Nej, det var han ikke. Hans ”kufferter” fyldt med penge, og hans store hus i Tyrkiet havde ikke gjort ham lykkelig. Han havde været så besat af sine økonomiske drømme, at han fuldstændig havde glemt at sætte tid af til andet end arbejde. Han havde ikke taget sig nok af sin familie, af sit helbred, af sig selv. Arbejdet havde optaget al hans tid og alle hans tanker. ”Lav ikke den samme fejl som mig!” sagde han, ”fordel din tid mellem de vigtige ting her i livet, ikke kun penge!”.
Danske skæbner
Hans historie, og hans tanker omkring sit eget liv, satte mine egne tanker i gang. Det fik mig til at tænke på det Buddha engang havde sagt, om at vælge ”den gyldne middelvej” frem for ekstremerne. Som jeg gik ned ad gaden og reflekterede over den gyldne middelvej, kom jeg i tanke om to samtaler jeg havde haft for nyligt. Den ene var med en veninde, der havde prioriteret fest og socialt samvær højt. Kærligheden havde også været vigtig for hende – hun var faktisk mere eller mindre gået direkte fra forhold til forhold de sidste 5 år. Alt dette var sket sideløbende med hendes studier, og hun erkendte, at det havde trukket hende ned rent fagligt. Hun havde hverken haft tid eller overskud til at læse så meget som hun burde, følte hun. ”Hvis bare jeg kunne gå tilbage, så ville jeg prioritere mine studier før alt andet! Ikke så meget fest og kæresteri, bare læse og få gode karakterer. Så ville jeg have været glad og tilfreds den dag i dag”.
Den anden samtale jeg kom i tanke om, var med en anden veninde – på mange måder den komplette modsætning. Hun havde altid vægtet studierne højest – hun havde kun fået topkarakterer, havde masser af frivilligt arbejde samt studierelevant erhvervserfaring på CV’et, og har lige landet sit første job efter endt uddannelse. Alligevel bekendte hun en dag til mig ”jeg har altid gået så meget op i min uddannelse og kommende karriere, men det har ikke gjort mig lykkelig. Jeg har aldrig haft tid til en kæreste fordi jeg havde så travlt. Hvis jeg kunne gå tilbage, så ville jeg have vægtet det sociale højere – så havde jeg måske en kæreste den dag i dag. Så ville jeg have været lykkelig!”.
Menneskets natur
De her tre personers vidt forskellige historier er meget sigende om visse sider af menneskets natur. Det første fællestræk er, at vi alle sammen længes efter at være glade og tilfredse – lykkelige. Så vi skaber en strategi vi tror kan opnå vores mål om lykke en gang i fremtiden, og går ”all in” for at nå det. Vi bliver på en måde ”ekstremister”. Én del af vores liv tager overhånd, på bekostning af andre sider af vores liv.
Det andet fællestræk er, at hvis strategien ikke lykkes, så overbeviser vi os selv om, at ”hvis bare” man havde været ”ekstremist” i den anden ende af skalaen, så havde man været lykkelig. I eksemplet med mine veninder, der var den ene overbevist om at parforhold ville gøre hende lykkelig, hvor den anden var overbevist om, at hendes karriere ville gøre hende lykkelig. Efter fem år i det ene ekstrem, overbeviste de sig selv om, at det andet ekstrem ville have været det rigtige for dem.
Det tredje fællestræk er, at vi leder efter lykken en gang i fremtiden. Vi er på en måde overbeviste om, at vi ikke kan være glade og lykkelige lige nu og her. Nej, lige nu og her er ikke godt nok, der er noget der mangler. Men engang i fremtiden, når den her mangel bliver fjernet, så bliver vi lykkelige. Den tyrkiske butiksejer troede penge ville gøre ham lykkelig, den ene veninde troede parforhold ville gøre hende lykkelig, den anden veninde troede karriere ville gøre hende lykkelig. Tre eksempler på ”ekstremisme”, to eksempler på troen på ”at græsset er grønnere på den anden side (det andet ekstrem)” og tre eksempler på at projicere lykken udi fremtiden.
Den gyldne middelvej – et liv i balance
Den menneskelige natur har altså visse fællestræk, der lader til (om end ubevidst) at sabotere vores lykke. Hvad skal vi så gøre for at undgå de her meget hyppige lykkefælder? Jo, hvis man skal tro den tyrkiske butiksejer (ham dette indlæg er opkaldt efter), så handler det om at leve i balance. Fordel din tid imellem de ting der gør dig glad og lykkelig, på en balanceret måde. Buddha kaldte det den gyldne middelvej. I dag kalder erhvervsfolk det ”work-life balance”. Hvis man er filosofisk eller holistisk orienteret kunne man tale om ”det hele menneske”.
Hvad man end kalder det, så er det alt sammen en invitation. En invitation til at tage sit eget liv op til revision, og kigge på hvorvidt man er ”ekstremist”, eller lever i balance. Der skal både være tid til at tjene til dagen og vejen, til de ting der giver ens liv mening, til det der gør én glad og lykkelig, til de ting der opretholder ens helbred. Hvilke ingredienser der skal i den cocktail er meget individuelt, men gode eksempler kunne være arbejde & karriere, uddannelse, familie, kost & træning (sundhed), parforhold, fritidsinteresser mv. Alt hvad der nu skal til, for at alle sider af mennesket bringes i spil på en personligt tilfredsstillende måde. Så mit spørgsmål er til dig: er du ekstremist?
