Meditation i verdenen

Jeg definerede i indlægget ”meditation og spiritualitet” ordet ’spiritualitet’ som de ting der kan bringe os tættere sammen (uafhængigt af køn, hudfarve og religion). I samme indlæg afsluttede jeg med mit personlige bud på, hvordan meditation kan bringe os mennesker tættere sammen, på tværs af individuelle forskelle. Hvis du er nysgerrig efter at høre mit bud på dette, så kan du gå tilbage og læse indlægget.

Når det kommer til spiritualitet handler det hele tiden om, hvad man fokuserer på: de ting vi som mennesker har til fælles, eller de ting der skiller os ad? Jeg ser som sagt meditation som noget, der potentielt kan bringe os tættere sammen. Jeg ser også meditation som noget, vi mennesker har til fælles. Meditation er måske lige så gammelt som menneskeheden selv. Det er blevet praktiseret overalt i verden, af alle folkeslag, kulturer og religioner. At vi vælger at fokusere på, hvad vi som menneskehed har tilfælles betyder dog ikke, at vi ikke kan sætte pris på vores forskelligheder. Tværtimod, at tage udgangspunkt i at vi er én menneskehed, der deles om samme planet, ser jeg som fundamentalt for at kunne sætte pris på vores forskelle – uden at der opstår konflikter. Når princippet om menneskehedens enhed er fundamentalt for ens verdensbillede, så bliver vores forskelligheder pludselig en kilde til nysgerrighed og opdagelse – en kilde til diversitet – i stedet for konflikt. Efter denne lille intro vil jeg nu afsløre, hvad dagens indlæg rent faktisk handler om: meditation i verden. Jeg vil komme ind på, hvordan meditation er blevet praktiseret i forskellige traditioner, verden over. Herefter vil jeg komme med nogle kommentarer til, hvilke fællestræk der er. Til slut vil der være en kort afrunding.

 

Kristendommen

Vores danske ord ”meditation” siges at komme fra det latinske substantiv ”meditatio”, der igen kommer fra verbet ”meditor”. Meditor betyder at fordybe sig i noget, at tænke dybt over et emne, at kontemplere. De kristne munke brugte meditation eller kontemplation i deres udøvelse af det de kaldte ”Lectio Divina”, som var en åndelig læsning af Biblen. De ville altså læse et bestemt kapitel, eller blot et vers, og herefter sætte sig og meditere over det, for at forstå det bedre.

En anden form for kristen meditation er brugen af rosenkransen, hvor bønnerne Ave Maria og Fadervor gentages igen og igen.

En tredje udbredt kristen meditation er Jesusbønnen eller hjertebønnen, hvor fremsigelsen af bønnen (hvadenten det gentages mundtligt eller blot mentalt, med eller uden en rosenkrans) sker i takt med åndedrættet, eller hjerteslaget.

Citater fra Biblen:

”Søg først Guds rige, og alt andet skal blive Jer givet” (Matthæus 6,33)

”Thi se! Guds rige er inde i Jer” (Lukas 17,21)

 

 

 

Islam

I Islam findes forskellige former for meditation, som regel samlet under navnet dhikr eller zikr. Zikr betyder ihukommelse og refererer til at man husker Gud. Zikr skulle eftersigende være indstiftet af selveste Profeten Muhammed, og nævnes flere gange i både Koranen og i Hadith (historier om Muhammeds sædvane). Zikr kan gøres på forskellige måde, herunder tasbih (recitation), taffakur (positiv tænkning), muraqaba (bevidst observation) og murabita (visualisering).

Tasbih betyder ”at prise”, og henviser til at prise Gud. Det udføres med en bedekrans (kaldet tasbeh eller masbaha), hvor man gentager forskellige bønner igen og igen. Dette kan f.eks. være Guds forskellige navne/attributter i Islam, eller andre sætninger/bønner fra Koranen.

Taffakur betyder at tænke over noget, eller at kontemplere. Man bruger altså tiden på bevidst tænkning eller refleksion, modsat resten af tiden, hvor vores tanker som regel flakker hid og did.

Muraqaba betyder at våge over, eller at tage sig af. Der henvises til, at under meditationen våger personen over sin sjæl, ved bevidst at observere. Over tid fører denne meditation til større viden om og forståelse for sin sjæl, og derved også om dens Skaber.

Murabita eller bare rabita, går ud på at visualisere en direkte forbindelse til Profeten Muhammed, hans åndelige efterfølgere, og islamiske lærde. Idéen bygger på at vi kan udnytte det faktum at vi påvirkes af de personer vi omgås i vores ydre liv. Dette gøres ved at omgås de bedste personer som overhovedet muligt, f.eks. Profeten Muhammed. Eftersom mange af disse hellige personer er gået bort, så kan man istedet visualisere en forbindelse til dem under meditation, og på den måde alligevel drage nytte af den positive påvirkning deres personlighed ville have haft på én.

Citater fra Koranen:

”O I troende, lad ikke jeres ejendele, ej heller jeres børn aflede (jeres opmærksomhed) fra Allahs ihukommelse” (Sura 63 Al-Munafiqun, vers/ayah 10)

”De, som tror og hvis hjerter har fundet ro i Allahs ihukommelse, sandelig, i Allahs ihukommelse finder hjerterne ro (og fred)” (Sura 13 Al’Rad vers/ayah 29)

 

 

Hinduisme

Hinduisme er uden tvivl den tradition, hvori meditation er mest udbredt. På det gamle indiske sprog, Sanskrit, bruges flere forskellige ord om meditation; Dharana (koncentration), Dhyana (meditation) og Samadhi (absorption). Dharana vil sige at vores opmærksomhed placeres på objektet for meditationen, uden at vige bort eller blive forstyrret af andre tanker eller følelser. Dhyana vil sige at vores opmærksomhed bliver på objektet for meditationen i længere tid af gangen, uden at flakke eller blive forstyrret. Samadhi er når vores opmærksomhed absorberes fuldstændig i objektet for meditationen, mens resten af sindet falder bort – således at kun meditationsobjektet eksisterer i bevidstheden.

Objektet for meditationen kan være et billede af ens Ishta Devata (det navn og den form man tilbeder Gud i) eller guru, eller det kan være et mantra (en bøn). Når det kommer til mantra repeteres dette ved hjælp af en bedekæde (kaldet en mala) – dette kaldes mantra japa.

Slutmålet for meditation formuleres en lille smule forskelligt, afhængigt af hvilken tradition i hinduismen der er tale om, men som hovedregel er slutmålet at sjælen (Atman) realiserer sin enhed med Gud (Brahman). Man kan også bruge ordet yoga – yoga associeres som regel med strækøvelser, men den oprindelige betydning er faktisk ”forening” mellem sjælen og Gud. En mere korrekt oversættelse ville være dog være ”enhed”, fordi sjælen opdager at den aldrig har været borte fra Gud, men at de to altid har været ét. Med denne realisering opnår den individuelle sjæl moksha, eller frihed fra kontinuerlig reinkarnation.

 

Citater:

”Yoga er når bølgerne af aktivitet i sindet falder til ro. Så hviler sjælen i sin sande natur”

(Patanjali Yoga Sutra, kapitel 1 vers 2-3)

 

”Med sjælen således i vedvarende meditation og sindet vendt indad, opnår yogien fred og nirvana ved åndelig forening med Mig (Gud)” (Bhagavad Gita kapitel 6, vers 15)

Buddhisme

Buddhisme udsprang fra Hinduismen ca. 500 år før Kristi fødsel, da Buddha gjorde op med, hvad han mente var blevet en for ritual- og præstefokuseret religion. Det er dog vigtigt at huske, at Buddha selv var yogi, oplært i og opvokset med den hinduistiske tradition og praksis. Noget der understreger meditations vigtighed i buddhismen er, at Buddha eftersigende selv opnåede ”oplysning” eller nirvana gennem meditation. Buddhistisk meditation har altså meget tilfælles med hinduistisk meditation, ved at det bruger visualiseringer og mantraer. Slutmålet er nirvana. Når dette opnås, frigøres den individuelle bevidsthed fra reinkarnation.

 

Citater:

”Ligegyldigt hvor værdifulde ædelsten der findes i de himmelske verdener, er der intet der kan sammenlignes med én der er oplyst” (Sutta Nipata)

”Meditér… vent ikke, du vil blot fortryde det senere” (Sallekha Sutta)

 

Taoisme

Taoistisk meditation bygger på den taoistiske forståelse af universet, og kinesisk medicins syn på kroppen. Slutmålet er at vende tilbage til Tao, universets sande natur og individets naturlige tilstand, og leve i overensstemmelse med disse. Ideen er at i hele universet hersker en iboende og naturlig intelligens, som også er kilden til skabelsen. Når vi bliver født begynder vi i løbet af vores opvækst og opdragelse at bevæge os længere og længere væk fra, hvad der er ”naturligt” og erstatter det med, hvad der er ”unaturligt” eller tillært. Meditation er et af de redskaber der bruges undervejs, på rejsen tilbage til Tao.

Generelt starter man fra ”bunden” og arbejder sig opad, så i starten vil man fokusere på kroppen, chien (livsenergien) og sindet og bevæger sig så til sidst op til Tao. Meditation bruges forskelligt undervejs, afhængigt af, hvilket stadium man er på.

 

Citater:

”For det sind som er stille, overgiver hele universet sig” (Lao Tzu)

”Han som overvinder andre er stærk. Han som overvinder sig selv er mægtig”

(Lao Tzu, Tao Teh Ching, kapitel 33)

Moderne, videnskabelig meditation

Meditation er sammen med mindfulness ved at blive en del af populærkulturen i Vesten. Det fremtræder i medierne, bladene og endda i fitnesscentrene. Herudover har mange topledere i erhvervslivet også taget meditation til sig. Dette indtog i populærkulturen skyldes, blandt andet, de mange videnskabeligt påviste fordele. Her bruges meditation som et personligt værktøj, der hjælper udøveren med at stresse af, og forøge velvære og koncentrationsevne.

Fællestræk

Vi har set, at meditation har været fælles for samtlige religioner vi har kigget på i dette indlæg. For størstedelen af religionerne har slutmålet med meditation været oplevelsen af den ultimative virkelighed, eller Gud, gennem intuitiv erkendelse. På vejen dertil opnår man gennem meditation fysisk og psykisk fred og velvære.

Et andet fællestræk er brugen af bedekæder til at assistere én med at komme ind i meditationstilstanden. Dette giver god mening, da det at sidde med en bedekrans i hånden hjælper med at gøre meditationen mere håndgribelig – forstået på den måde, at man ved man skal lave x antal runder med kæden, og så er man færdig. At vide at man skal lave f.eks. 11 runder kan hjælpe med at ”indramme” meditationen i tid, i stedet for at man bare sætter sig for at meditere, men ved ikke hvor længe man skal sidde. Herudover hjælper repetitionen af et særligt ord eller en bøn ved hver perle i kæden én med at fokusere sindet.

 

Afrunding

Nu har vi kigget på, hvordan forskellige traditioner ser på meditation, og hvorfor de gør det. Så uafhængigt af hvilken religion, tradition eller livsanskuelse du hælder til, så er der en meditationstradition for dig. Denne – på den ene side – store diversitet og variation i meditation, men på den anden side meditations universalitet i verdenen, føler jeg kun beriger os, og er et argument for, hvorfor vi alle kan drage nytte af at meditere. Så ligegyldigt hvor i verdenen du er fra eller hvilken tradition der tiltaler dig mest, så er det bare med at komme i gang – meditation er for alle!