SKY

SKY lvl 1 workshop flyer

Join us for the SKY level 1 workshop, awaken your Kundalini, and accelerate your spiritual evolution!

Awakening the Kundalini normally takes many years, even decades, through mantra, yantra, tantra, asana, pranayama or other such means. This long, arduous, complicated and even potentially dangerous ordeal has been greatly simplified by Vethathiri Maharishi. He has devised a system where a trained teacher can raise your Kundalini Energy from the root chakra to the third eye chakra in mere seconds. This starts the aspirant’s spiritual journey on the path to Self Realization.

After this initiation, the aspirant will meditate on the third eye chakra at home morning and evening, for 10-20 minutes. This will keep the process of Kundalini awakening going. After 3-5 days, the amount of energy in the upper centers may be too much for the body to handle, and this is where the second brilliant characteristic of SKY comes in: shanti (peace) meditation. The teacher re-activates and strengthens the root chakra. From then on, whenever the aspirant feels too much energy in the upper centers, they simply meditate on the root chakra. This transfers the energy back down, thereby avoiding problems. This is one of the unique characteristics of SKY, making it the safest form of Kundalini Yoga out there. This meditation will already be taught at the second day of the workshop, ensuring you have the necessary tools to navigate and control your powerful Kundalini awakening.

Through the initiations of the teacher, your chakras and the energy surging through them is brought into your conscious awareness. You don’t need to imagine, visualize or anything like that, you’ll feel a tangible pulsation of energy in the activated chakras. This makes it much easier to meditate, because you’ll have something tangible to observe.

Doing this form of meditation further strengthens the energy in the chakra you’re meditating on, leading to a whole host of positive benefits. After about 14-15 days of daily meditation, the energy will then increase dramatically, resulting in many positive benefits for your health, energy levels and peace of mind.

 

When: 13th and 14th of October 2018

Where: Fensmarksgade 1, 2200 København N

Price: 1000kr, paid in full by the 12th of Oct. (mobile pay/bank transfer – including your name)

(Student discount of 50% available, student ID required. Senior discount (60+) of 25% available)

Sign up here: marcusdaverne@gmail.com, tlf: 31 62 49 36

Food and tea breaks: the days will be interspersed with tea breaks. Lunch the second day is not included in price. Please bring your own, or enjoy some of the food from nearby cafés, shops and restaurants.

Approximate timetable for  Saturday the 13th:

13h00-14h30 simplified physical exercises part 1

14h30-15h30 third eye initiation, followed by meditation

15h30-18h00 introspection part 1

Approximate timetable for Sunday the 14th:

09h00-11h30 simplified physical exercises, part 2

11h30-12h30 lunch

12h30-14h30 introspection part 2

14h30-16h00 root chakra initiation, followed by meditation

 

Jaya Bala og Marcus i Qatar i januar

Senior Professor Jayanthi, Senior Professor Balachandran, and of course myself, look forward to seeing you at the workshop!

 

 

Read more about the system here:
How-can-I-open-my-root-and-sacral-chakra?

Is-there-any-meditation-technique-that-is-proven-to-be-more-effective-than-others?

What-chakra-do-you-meditate-on-the-most-and-why?

simplified-kundalini-yoga

simplified-kundalini-yoga-steps

Read more about meditation:

Marcus Daverne’s answers about meditation

Meditation og yoga

Meditation og yoga

 

Intro

Yoga og meditation er begge ved at blive en del af mainstream. De fleste ved nogenlunde hvad begge dele er, også selvom de ikke nødvendigvis selv praktiserer. Men hvad er egentlig den oprindelige definition på meditation? Og hvad med yoga? Hvad er disse to discipliners forbindelse, om overhovedet nogen? Dette vil jeg kigge nærmere på i følgende indlæg.

Populæropfattelsen

Vi kender her i Vesten primært yoga som strækøvelser. En form for afspænding, der resulterer i en behagelig følelse af afslappelse og velvære.

Ligesom de fleste har hørt om yoga, så har de fleste også hørt om meditation. De flestes billede af meditation er nok munke i orange klædedragt, som sidder med benene over kors og lukkede øjne.

 

Den oprindelige betydning – tilbage til rødderne

Lad os tage et kig på, hvor yoga og meditation kommer fra, og deres oprindelige betydning. I Hinduismen (de traditioner, som anerkender Vedaerne som en kilde til viden) findes 6 filosofiske skoler, hver med deres bud på den rette fortolkning. Yoga er en af disse skoler.

De karakteristiske strækøvelser de fleste af os associerer med ordet yoga, var oprindeligt kendt under betegnelsen Hatha Yoga. Idéen var gennem forskellige yogastillinger (asanas) og vejrtrækningsøvelser (pranayama) at rense og derved klargøre den fysiske krop til mere avanceret og krævende meditation senere hen. Hvis man ønsker at vide mere om denne gren af yoga er en af de klassiske bøger Swatmaramas Hatha Yoga Pradipika. Det var hatha yoga, men hvad så med meditation?

Meditation anvendes bredt i de forskellige traditioner i Indien, men for at blive i yoga traditionen og dens opfattelse af meditation, går vi til ”Yogaens Bibel”, nemlig Patanjali Yoga Sutras. I denne bog beskriver vismanden og yogien Patanjali kort og koncist yoga filosofi og praksis på 196 vers (sutras). Vi vil i dag kigge på de første tre vers, i et forsøg på at få den oprindelige definition på meditation:

 

Atha yoga anushasanam (Patanjali Yoga Sutras, 1. vers)

Nu begynder belæringen om yoga.

Yogas chitta vritti nirodha (Patanjali Yoga Sutras, 2. vers)

Yoga er når sindets bølger af aktivitet falder til ro.

Tada drastuh svarupe avasthanam (Patanjali Yoga Sutras, 3. vers)

Da hviler selvet i sin egen sande natur.

marcus-daverne-marcusdaverne-meditation-mindfulness-schweiz1

 

Konklusion

Det kan virke forvirrende for os i Vesten, når vi har vænnet os til at forbinde yoga med strækøvelser (hatha yoga). Men i yogaens bibel forstås yoga altså som meditation; den tilstand der opstår, når sindet falder til ro, og vi hviler i vores egen sande natur.

I vor tids stress og jag er vi hele tiden igang. Vi er altid på vej et sted hen, fysisk eller mentalt. Vores sindstilstand er karakteriseret af hyperaktivitet i form af tanker og følelser (vrittis). Men hvor er vi på vej hen?

Væk fra os selv, ville nogle måske sige. I hvertfald hvis vores selv er forstået som at hvile i bevidst, naturligt, nærværende og meningsfyldt velvære. Meditation kan ifølge Patanjali hjælpe os tilbage til os selv. Men hvad er det, der i første omgang gør, at vi kommer væk fra os selv? Dette vil vi kigge på i anden del af dette indlæg.

 

 

 

 

Meditation og yoga, del 2

 

Intro

I første del stillede vi spørgsmålet, hvad er yoga og meditation? Vi gik tilbage til rødderne og fandt ud af, at yoga er en af de seks traditioner i Hinduismen. De strækøvelser vi kender som yoga, var oprindeligt kendt som Hatha Yoga. Det var tiltænkt at fungere som en klargøring af kroppen til mere krævende og avanceret meditation.

Herudover fandt vi ud af, at der i Yogaens bibel blev sat lighedstegn mellem yoga og meditation. Nemlig som den tilstand, der opstår når sindet falder til ro, og vi hviler i vores egen sande natur. Vi kommer tilbage til os selv. Vi afsluttede indlægget med at stille spørgsmålet, ”hvad er det, som har fået os væk fra os selv?”. For at besvare dette spørgsmål vender vi tilbage til Patanjali Yoga Sutras.

 

Vritti sarupyam itaratra (Patanjali Yoga Sutras, 4. vers)

Ellers bliver vi i stedet identificeret med aktiviteten i vores sind.

 

”Ellers” her forstået som, ”hvis ikke vi hviler i vores egen sande natur” (som nævnt i 3. vers).

Væk fra os selv, og tilbage igen

Vores sind er karakteriseret af hyperaktivitet i form af tanker og følelser, og er derfor altid i bevægelse og forandring. Dette står i skarp kontrast til vores sande natur, vores selv, som er konstant, fast og uforanderligt.

Det er ligesom du ser en biograffilm på et lærred. Når filmen kører, hvad lægger du så mest mærke til? Filmen, med dens konstante aktivitet og forandring, eller baggrunden, det uforanderlige lærred? Vores opmærksomhed drages per automatik mod alt, der er omskifteligt. Man kan sige, at vi bliver distraheret.

Forestil dig nu at filmen med dens skiftende billeder er tankeaktiviteten i dit sind (vrittis), og lærredet er din sande natur. Der kommer nu en vred tanke frem. Forestil dig hvor forskelligt personen reagerer i følgende to scenarier: 1) ”Jeg er vred!” vs 2) ”jeg har en vred tanke”. Kan du nu se hvilken enorm forskel det gør for dig selv, og for andre mennesker, hvad du er identificeret med?

Hvis du er identificeret med aktiviteten i dit sind, hvis du er overbevist om, at du ER dine tanker og følelser, så vil du også handle derefter. Husk nu på, at vores sind er i konstant aktivitet, og forandres hele tiden. Fordi du er identificeret med dine tanker og følelser, vil du altså ufrivilligt blive kørt rundt i manegen, som et offer for din hyperaktive tankestrøm.

Forestil dig nu det andet scenarie, ”jeg har en vred tanke”. Fordi du hviler i din egen sande natur, er sindets aktiviteter som billeder på et lærred. De kommer og går, no big deal. I stedet for at dine tanker ufrivilligt styrer dig, er du nu i stedet vidne til dine tanker. Bevares, vi kan ikke selv kontrollere, hvilke tanker der kommer, men, i dette tilfælde bestemmer vi selv hvad vi gør med dem. Det er op til dig, om du vil reagere på dem eller ej.

 

Rejsen hjem, rent praktisk

Patanjali fortæller at det kan være gennem meditation (yoga) at vi kommer tilbage til vores sande natur. Men rent faktisk at opnå den tilstand han beskriver, hvor sindet falder til ro, er ikke så ligetil at opnå. Du sidder måske og læser dette og tænker ”jamen jeg har prøvet at meditere før! Denne mirakuløse transformation fra at være identificeret med sindet til at blive identificeret med min sande natur har altså ikke fundet sted endnu.. Det virker umuligt!”. Bare rolig, du er ikke den første med denne fortvivlelse. I Bhagavad Gita (kap. 6 vers 34-35) har krigeren Arjuna den selvsamme tvivl og frustration. Dette er Krishnas svar:

”det er uden tvivl svært… men gennem gentagen praksis (abhyas) og objektivitet (vairagya) er det muligt”

Nøgleordet jeg vil fokusere på er abhyas, gentagen praksis, at gøre noget igen og igen. Forestil dig at dit sind er et stykke stof. Du dypper det i et kar med farve. Herefter farves stoffet mere og mere, hver eneste gang du dypper det. Karret er dine dagligdags aktiviteter. Sindet formes nemlig af de ting vi gør igen og igen. Så hvis du stresser rundt hver eneste dag, fuld af rastløshed og bekymring, så formes dit sind herefter. Ligeledes, omvendt, hvis du mediterer hver eneste dag, så formes dit sind herefter. Nøglen til en succesfuld rejse tilbage til dig selv, din sande natur, er altså abhyas.

 

Konklusion

Vores opmærksomhed drages mod aktiviteten i vores sind. Dette sker igen og igen, dag efter dag. Dette medfører til sidst, at vi fejlagtigt identificerer os med vores tanker. Dette giver os mindre frihed til at leve som vi vil, da vi ufrivilligt styres af vores hyperaktive tankestrøm. Svaret er at komme tilbage til vores egen sande natur, hvor vi er vidne til vores tanker. Her er vi i stedet bevidste om dem, uden at være identificeret med dem. Måden at komme tilbage til os selv er gennem gentagen praksis. Vi skal vende hjem igen og igen, så vi ikke glemmer hvem vi virkelig er; ren bevidsthed – fri og naturlig.

Mange vil indvende: ”jamen jeg har slet ikke tid til at meditere hver dag!”. Hertil spørger jeg ”børster du dine tænder hver dag? Spiser og drikker du hver dag? Går du i bad hver dag? Sover du hver nat?” – ja, selvfølgelig gør du det. Du tænker ikke engang over, at du skal sætte tid af til at børste tænder. Hvorfor ikke? Fordi det er en så livsnødvendig aktivitet, at du ikke kunne drømme om at undlade den. Sådan en slags aktivitet er meditation også. Tro mig, hvis du gør meditation til en daglig vane, så vil du efter få år aldrig kunne stoppe igen – selv hvis du ville. Du vil nemlig da have mærket dets vidunderlige effekt, og du vil ikke være i stand til at leve uden.

marcus-daverne-marcusdaverne-meditation-mindfulness-schweiz2

 

Bonus historie

For bedre at illustrere og derved pege på, hvad vores sande natur er, følger her en historie. Den handler om en filosof- og krigerkonge i Indien. Han var kendt over hele Indien for sin store viden om yoga, meditation og filosofi, og han var aldrig blevet besejret i kamp. Han regerede over et vældigt kongerige, med stor succes. Folket elskede ham.

En aften efter en festmiddag går han op på sit værelse for at sove. Han vågner tidligt om morgenen ved, at byens alarmklokker ringer; byen er under angreb. Han ifører sig sin rustning og rider med sine generaler og soldater ud for at møde fjenden. Fjenden har dog overraskelsesmomentet på sin side, og kongen besejres. Han føres slutteligt frem foran den rivaliserende konge, blødende fra de sår han pådrog sig i kampen.

Den rivaliserende konge skåner hans liv, men for at undgå et fremtidigt oprør forvises han. Han vandrer modløs, nedslået og såret derfra. Efter han har vandret i 8 timer kan han ikke klare sulten mere, og han banker på døren hos en af indbyggerne for at tigge om mad og husly til næste dag. Han bliver dog afvist, da indbyggeren frygter at blive straffet af den nye, onde konge. Udmattet, træt og sulten vandrer han videre.

Efter tre dage krydser han grænsen ud af sit gamle kongerige, og ankommer til en lille landsby. Han er døden nær pga. udmattelse, sine skader og manglen på mad og drikke. Til sit store held ser han, at en rigmand afholder et velgørenhedsevent, hvor der uddeles mad til de fattige. Han stiller sig op i den lange kø og venter længe. Da det endelig bliver hans tur er al maden spist. Desperat tigger han kokken om at give ham noget at spise, hvad som helst. Kokken finder en af gryderne fra madlavningen frem, hvor der er lidt fedtrester fra sovsen tilbage. Kongen får hældt sovseresterne op i en skål. I det han tager skålen op til munden for at indtage den eneste næring han har fået i dagevis, styrtdykker en stor fugl ned fra oven og rammer skålen. Den flyver ud af hans hænder, og sovsen spildes på jorden. Udmattet, træt og sulten falder kongen om og besvimer.

Han vågner med et sæt i sit soveværelse på paladset, og dronningen er ved hans side. ”Hvad er der galt?” spørger hun ham, ”havde du mareridt?”. Kongen kigger forvirret på hende og spørger hende ”hvad er drøm og hvad er virkelighed? Er jeg den ubesejrede konge, eller er jeg en landsforvist tigger, der er døden nær pga. udmattelse og sult?”. Meget forvirret står dronningen op og henter hoflægen, der tilser kongen. Men kongen bliver ved med at spørge ”hvad er drøm, hvad virkelighed?”.

Han fortsætter med dette i ugevis, og rygtet begynder at sprede sig i kongeriget om, at kongen er ved at miste forstanden. Alle der søger audiens hos kongen bliver mødt med samme spørgsmål ”hvad er drøm? hvad er virkelighed?”.

Endelig en dag kommer en stor yogi til audiens hos kongen. Da han bliver mødt med spørgsmålet om drøm og virkelighed spørger han tilbage ”Nu sidder du omringet af din dronning, dine generaler, ministre, tjenere og undersåtter. Da du tiggede om mad, var de der da?”, ”nej” svarer kongen. Yogien fortsætter ”og nu hvor du sidder på tronen, er du så forvist fra dit eget kongerige efter et tabt slag, tvunget til at tigge mad?”, ”nej” svarer kongen igen. ”Okay, så eftersom disse objekter ikke er konstante, men kommer og går, så er ingen af dem sande, ingen af dem er virkelige” afslutter yogien.

”Men hvad er sandheden så?” spørger kongen lettere fortvivlet. Yogien fortsætter ”da du var en besejret og landsforvist tigger, var du selv da tilstede?”, ”ja” svarer kongen. ”Og omringet af din dronning og alle dine tjenere, er du da selv tilstede?”, ”ja” svarer kongen igen. ”Dette er den eneste virkelighed. Den rene bevidsthed, som er vidne til alt, dit selv. Dette er konstanten, dette er hvad der er virkeligt.”

marcus-daverne-marcusdaverne-meditation-mindfulness-schweiz3

Det var en lang historie. Det var et forsøg på at svare på spørgsmålet, hvad er konstanten i vores oplevelse? Hvad er det, som hverken kommer eller går? Når du er vågen, i drøm, eller i dyb drømmeløs søvn, hvad er så konstanten i din oplevelse? Dette er din sande natur, ren eksistens og bevidsthed. Denne rene bevidsthed gennemtrænger alt og alle.

 

 

 

Spirituel Praksis

Indledning

Hvad har Jesus, Buddha, Muhammed og Ram tilfælles? Hvis du ikke kender dem alle, så kan jeg fortælle, at de er hovedpersoner indenfor henholdsvis Kristendommen, Buddhismen, Islam og Hinduismen. De udgør forbilleder for over 75% af klodens befolkning. Udover dette har de også noget andet tilfælles: de har alle i løbet af deres liv engageret sig i længere perioder med intens spirituel praksis. Dette indlæg vil fortælle lidt om hver persons historie, og zoome ind på deres spirituelle praksis. Dette i håb om at forklare spørgsmålene ”hvad, hvordan og hvorfor?”, når det kommer til spirituel praksis.

Jesus

De fleste kender historien om, hvordan Jesus blev født ved Juletid i en stald i Betlehem. Herefter skjultes han fra Herodes nogle år i Ægypten, hvorefter familien flyttede til Nazaret i Israel. Som 12 årig fejrede han påske med sin familie i Jerusalem, hvor præsterne forbavsedes over hans uovertræffelige viden om skrifterne og religion. Fra han er 12 år i templet, og til han døbes af Johannes Døberen som ca. 28-30 årig er der ingen bibelsk redegørelse for Jesu liv. Disse kaldes ”de tabte år”.  Nogle mener han blot var tømrer i Nazaret i disse år, andre mener han rejste til Østen for at gengælde de 3 vise mænds visit, og for at studere og praktisere spiritualitet. Efter Jesu dåb ved sin fætter Johannes Døberen, tager Jesus alene ud i ørkenen. Her starter 40 dages intens spirituel praksis, bestående af bl.a. bøn, faste og Satans fristelser.

Marcusdaverne-meditation-mindfulness-spirituelpraksis-jesus

Det er efter sin dåb og de 40 dage med intens spirituel praksis, at Jesus træder frem for folket med kraften til at gøre mirakler. Herudover starter han sit virke med at sprede det kristne budskab om at elske Gud over alle ting, og sin næste som sig selv.

Buddha

Buddha fødtes som prins Siddharta Gautama i Nepal, som enearving til sin fars trone. Kort efter hans fødsel profeterede en yogi, at han enten ville blive en magtfuld konge, eller en stor yogi. Hans far, kongen, ønskede sig mest af alt en stærk arving, og isolerede derfor sin søn i paladset. Hans håb var, at ved at afskærmes fra verdens lidelser, og ved at nyde royal overflod, kunne Buddhas fokus holdes bort fra det hårde, asketiske liv som omvandrende yogi (sanyasin).

Da Buddha er i slut-tyverne kører han dog uden for paladset, og ser først en gammel mand, så en syg mand og dernæst en død mand. Han forstår derved, at vi alle uundgåeligt skal lide og dø i denne verden. Det fortvivler ham. På en sidste tur ser han en munk (yogi) og erkender, at der lader til at være en vej ud af lidelsen gennem spiritualitet. Derfor fornægter han sin kone, søn, paladsets overflod og sin ret til tronen, for at blive en sanyasin (omvandrende munk). Herefter følger 6 år, hvor Buddha vandrer omkring og praktiserer under forskellige yogier. Han undergår hård spirituel praksis, og til slut opnår han gennem meditation nirvana, oplysning. Herefter spreder han sit budskab om medfølelse og venlighed overfor alle levende væsener, samt vejen ud af lidelse.

Marcusdaverne-meditation-mindfulness-spirituelpraksis-buddha

Muhammed

Han blev født i Mekka i det nuværende Saudi Arabien. Før hans fødsel døde hans far, og da Muhammed var meget lille døde også hans mor. Han blev derfor opfostret af beduiner i ørken som helt lille, da man mente at livet i ørkenen var sundest for småbørn. Da Muhammed bliver lidt ældre kommer han tilbage til Mekka, hvor en onkel tager sig af ham. Onklen var købmand, og derfor ledsager Muhammed ham rundt på handelskaravaner. Som voksen bliver han kendt som den troværdige og den sandfærdige, fordi han altid var ærlig i sit erhverv. Hans gode karaktér og arbejdsomhed medfører at den lidt ældre, men meget rige enke Khadija frier til ham, og de bliver gift da han er i tyverne.

Herefter følger ca. 15 år, hvor han er gift med Khadija og bedriver handel i en stor del af Mellemøsten. I denne lange periode besøger han hvert eneste år en hule udenfor Mekka for at lave spirituel praksis. Det er altså en hel måned hvert eneste år, hvor han bl.a. beder og faster.

Marcusdaverne-meditation-mindfulness-spirituelpraksis-muhammed

Da han er 40 år, får han under sin årlige spirituelle retræte den første åbenbaring fra englen Gabriel, og resten af sit liv spreder han sit budskab om den ene sande Gud, og om Islams fem søjler: trosbekendelsen, bøn, faste, almisse og pilgrimsfærd.

Ram

Ram fødes i Ayodhya i Indien. Han vokser op som prins, og det er tiltænkt han skal være tronarving. En af kongens andre koner bruger dog to tjenester hun har til gode fra engang hun reddede kongens liv i krig. Den første til at gøre sin egen søn til arving (Rams halvbror). Den anden til at forvise Ram og hans kone Sita fra kongeriget i fjorten år. Modvilligt indfrier kongen hendes ønske, og Ram sendes i eksil i 14 år.

Marcusdaverne-meditation-mindfulness-spirituelpraksis-ram

Af disse 14 år tilbringer han over 11 år i spirituel praksis (sadhana) i byen Chitrakoot. Ram betragtes som værende en inkarnation af Gud selv, som igennem sit liv eksemplificerede hvorledes det ideelle menneske lever i overensstemmelse med dharma (universel sandhed og retfærdighed, den almenmenneskelige pligt overfor sig selv, Gud og samfundet). At Gud i inkarnationen som Ram bruger en så lang periode på intens spirituel praksis, fortæller noget om det eksempel Han ønsker at sætte for os andre på den front.

 

Opsummering

Jeg vil opsummere spirituel praksis i forhold til ovenstående 4 eksempler i tre dele: hvad, hvordan og hvorfor.

Hvad: spirituel praksis er, når man dedikerer tid til at rense sin bevidsthed for at søge ”livsmysteriets løsning”. Det kan være en længere periode i isolation, som en form for retræte. Eller det kan være tid, der regelmæssigt sættes af i hverdagen.

Hvordan: Jesus, Buddha og Ram havde alle en form for initiation inden spirituel praksis. Jesus blev døbt, Buddha lærte først fra Alara Kalama og sidenhen af Udaka Ramaputta, og Ram blev undervist inden sin eksilperiode af yogierne Vashista og Vishwamitra. I løbet af sin eksilperiode besøgte han mange store yogier. Han mødte blandt andet rishi (vismand) Bharadwaja, der anbefalede ham at lave sadhana i Chitrakoot. I Chitrakoot mødte han så Atri Muni, der vejledte selve hans spirituelle praksis. Atri Munis kone, Anasuya, underviste Rams kone Sita.

Ligesom en håndværker kommer i mesterlære, hvor han lærer af én, som allerede har mestret håndværket. Ligesom vi går i skole, hvor en lærer, som allerede har lært at læse, skrive og regne, underviser os. Meget få, særlige individer kan måske lære sig selv at læse, eller at løse andengradsligninger, det er dog meget mere tidseffektivt at lære direkte fra én, som allerede har mestret det, man ønsker at lære. Sådan er det også med spiritualitet. Efter denne initiation starter man spirituel praksis under vejledning af sin lærer.

Fælles for Jesus, Buddha, Muhammed og Rams spirituelle praksis var faste, bøn og cølibat. Ram og Buddha mediterede også. Dette er blot de få ting, vi ved med sikkerhed om deres spirituelle praksis. Der er højest sandsynligt flere detaljer, om hvad de ellers gjorde.

Jesus og Buddha blev også begge fristet undervejs – Jesus af Satan, Buddha af Mara. Det var først da de modstod fristelserne at deres praksis bar frugt. For at modstå fristelserne måtte de holde fokus på deres eneste og højeste mål: for Jesus Gud, for Buddha nirvana eller oplysning.

Hvorfor: hvis man kigger på spirituel praksis som en form for videnskab, kan man sige at religion og filosofi giver en person hypoteser om virkeligheden. For at be- eller afkræfte disse hypoteser gives der en særlig metode, i dette tilfælde en spirituel praksis. Denne spirituelle praksis er den videnskabelige metode til at be- eller afkræfte en hypoteses sandhedsværdi selv. Dette tillader én selv at teste et verdensbilledes hypotetiske antagelser af, uden at skulle forlade sig på blind tro.

Modsat den materielle videnskabs interesse for mål- og vægtfacitter om den forgængelige verden, interesserer spirituel praksis sig for livets store spørgsmål: livet, døden, Gud, sjælen, sandheden mv.

Spirituel praksis er altså måden hvorpå man kan rense bevidstheden, nå sit spirituelle mål og få direkte erkendelse af sandheden om livets store spørgsmål.

Det handler ikke om at skabe noget gennem spirituel praksis. Sandheden er allerede lige nu, lige her, men vi erkender den ikke. Vi er forblændede af alle de fejlagtige opfattelser om os selv og verden, som vi har lært i løbet af livet. De er ligesom skyer, der skygger for solen. Solen skinner altid, men hvis der er tæt skydække ser vi den ikke, på trods af at vi stadig nyder godt af solens lys. At spirituel praksis renser bevidstheden, betyder altså at vi gør op med vores fejlagtige opfattelser af virkeligheden. I sidste ende fører denne udrensning til erkendelsen af, at solen allerede skinner, altid har gjort det, og altid vil gøre det, på trods af at vi hele vores liv ikke har set den direkte. Vi har kun mærket dens effekt indirekte, gennem et tæt skydække af uvidenhed. Dette kan spirituel praksis gøre op med.

I forhold til de store spørgsmål om livet, døden, Gud, sjælen og sandheden, må der først gøres op med, præcis hvad hver enkelt person forstår ved hvert enkelt ord.  Hver spirituel tradition har sine egne hypoteser om, præcis hvad hvert enkelt ord betyder. Hvis det er en autentisk og levende spirituel tradition, har den også metoder til at teste disse hypoteser af.

 

Konklusion

Størstedelen af klodens mennesker ser Jesus, Buddha, Muhammed og Ram som idealer. Når disse forbilleder alle engagerede sig i spirituel praksis, hvorfor er der så, så få af deres følgere som gør? Mit håb er, at dette indlæg har fået dig til at stoppe op og reflektere over disse personers liv, og hvor fremtrædende spirituel praksis var for dem.

Marcusdaverne-meditation-mindfulness-spirituelpraksis-jesus-konklusion

Hvis du efter dette indlæg føler dig inspireret til at starte spirituel praksis, så start med noget, der giver mening for dig. Hvis du ikke føler for at faste eller at bede, eller leve i cølibat, så meditér i stedet. Hvis du er religiøs, så læs din religions skrifter, bare et kapitel om dagen. Følg din intuition og indre vejledning, indtil den dag du møder én, du føler har noget at lære dig rent spirituelt.

Alle mennesker har en nysgerrighed omkring livets store spørgsmål, men mange lukker ned for denne brændende nysgerrighed. De kan ikke klare den følelse af uvidenhed, der følger med at indrømme over for sig selv ”ja, jeg er nysgerrig omkring hvad livet, døden, sandheden, Gud og sjælen er, men jeg ved ikke præcis hvad det er, og jeg ved ikke hvordan jeg skal finde ud af det”. At erkende sin nysgerrighed, men samtidig uvidenhed, er første skridt. Hvis man tillader denne nysgerrighed, kan den fungere som ens vejleder, der guider en i den rigtige retning. Den vil intuitivt føre dig ned af veje, som i sidste ende kan hjælpe dig med at få stillet din nysgerrighed. Med en accept af uvidenhed og nysgerrighed, bliver livet til et eventyr, et mysterium. Alt er muligt, alt kan ske, alt kan lade sig gøre. Det er farligt, men også spændende og forfriskende. Sammenlign det med, at man fastfryser sit verdensbillede: ”jeg har allerede alle svarene, jeg har oplevet alt hvad der er at opleve, verden har ikke mere at byde på nu”. Man kan allerede fornemme hvor grå, kedelig, forudseelig og livløs verden bliver med denne indstilling.

Så åbn dig selv op for din nysgerrighed, erkend din nuværende uvidenhed, følg din intuition, start en spirituel praksis og begiv dig ud på det eventyr som livet er.

 

 

Meditation i verdenen

Meditation i verdenen

Jeg definerede i indlægget ”meditation og spiritualitet” ordet ’spiritualitet’ som de ting der kan bringe os tættere sammen (uafhængigt af køn, hudfarve og religion). I samme indlæg afsluttede jeg med mit personlige bud på, hvordan meditation kan bringe os mennesker tættere sammen, på tværs af individuelle forskelle. Hvis du er nysgerrig efter at høre mit bud på dette, så kan du gå tilbage og læse indlægget.

Når det kommer til spiritualitet handler det hele tiden om, hvad man fokuserer på: de ting vi som mennesker har til fælles, eller de ting der skiller os ad? Jeg ser som sagt meditation som noget, der potentielt kan bringe os tættere sammen. Jeg ser også meditation som noget, vi mennesker har til fælles. Meditation er måske lige så gammelt som menneskeheden selv. Det er blevet praktiseret overalt i verden, af alle folkeslag, kulturer og religioner. At vi vælger at fokusere på, hvad vi som menneskehed har tilfælles betyder dog ikke, at vi ikke kan sætte pris på vores forskelligheder. Tværtimod, at tage udgangspunkt i at vi er én menneskehed, der deles om samme planet, ser jeg som fundamentalt for at kunne sætte pris på vores forskelle – uden at der opstår konflikter. Når princippet om menneskehedens enhed er fundamentalt for ens verdensbillede, så bliver vores forskelligheder pludselig en kilde til nysgerrighed og opdagelse – en kilde til diversitet – i stedet for konflikt. Efter denne lille intro vil jeg nu afsløre, hvad dagens indlæg rent faktisk handler om: meditation i verden. Jeg vil komme ind på, hvordan meditation er blevet praktiseret i forskellige traditioner, verden over. Herefter vil jeg komme med nogle kommentarer til, hvilke fællestræk der er. Til slut vil der være en kort afrunding.

 

Kristendommen

Vores danske ord ”meditation” siges at komme fra det latinske substantiv ”meditatio”, der igen kommer fra verbet ”meditor”. Meditor betyder at fordybe sig i noget, at tænke dybt over et emne, at kontemplere. De kristne munke brugte meditation eller kontemplation i deres udøvelse af det de kaldte ”Lectio Divina”, som var en åndelig læsning af Biblen. De ville altså læse et bestemt kapitel, eller blot et vers, og herefter sætte sig og meditere over det, for at forstå det bedre.

En anden form for kristen meditation er brugen af rosenkransen, hvor bønnerne Ave Maria og Fadervor gentages igen og igen.

En tredje udbredt kristen meditation er Jesusbønnen eller hjertebønnen, hvor fremsigelsen af bønnen (hvadenten det gentages mundtligt eller blot mentalt, med eller uden en rosenkrans) sker i takt med åndedrættet, eller hjerteslaget.

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-jesusmeditation

Citater fra Biblen:

”Søg først Guds rige, og alt andet skal blive Jer givet” (Matthæus 6,33)

”Thi se! Guds rige er inde i Jer” (Lukas 17,21)

 

 

 

Islam

I Islam findes forskellige former for meditation, som regel samlet under navnet dhikr eller zikr. Zikr betyder ihukommelse og refererer til at man husker Gud. Zikr skulle eftersigende være indstiftet af selveste Profeten Muhammed, og nævnes flere gange i både Koranen og i Hadith (historier om Muhammeds sædvane). Zikr kan gøres på forskellige måde, herunder tasbih (recitation), taffakur (positiv tænkning), muraqaba (bevidst observation) og murabita (visualisering).

Tasbih betyder ”at prise”, og henviser til at prise Gud. Det udføres med en bedekrans (kaldet tasbeh eller masbaha), hvor man gentager forskellige bønner igen og igen. Dette kan f.eks. være Guds forskellige navne/attributter i Islam, eller andre sætninger/bønner fra Koranen.

Taffakur betyder at tænke over noget, eller at kontemplere. Man bruger altså tiden på bevidst tænkning eller refleksion, modsat resten af tiden, hvor vores tanker som regel flakker hid og did.

Muraqaba betyder at våge over, eller at tage sig af. Der henvises til, at under meditationen våger personen over sin sjæl, ved bevidst at observere. Over tid fører denne meditation til større viden om og forståelse for sin sjæl, og derved også om dens Skaber.

Murabita eller bare rabita, går ud på at visualisere en direkte forbindelse til Profeten Muhammed, hans åndelige efterfølgere, og islamiske lærde. Idéen bygger på at vi kan udnytte det faktum at vi påvirkes af de personer vi omgås i vores ydre liv. Dette gøres ved at omgås de bedste personer som overhovedet muligt, f.eks. Profeten Muhammed. Eftersom mange af disse hellige personer er gået bort, så kan man istedet visualisere en forbindelse til dem under meditation, og på den måde alligevel drage nytte af den positive påvirkning deres personlighed ville have haft på én.

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-muslimzikrmarcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-muslimkalligrafi

Citater fra Koranen:

”O I troende, lad ikke jeres ejendele, ej heller jeres børn aflede (jeres opmærksomhed) fra Allahs ihukommelse” (Sura 63 Al-Munafiqun, vers/ayah 10)

”De, som tror og hvis hjerter har fundet ro i Allahs ihukommelse, sandelig, i Allahs ihukommelse finder hjerterne ro (og fred)” (Sura 13 Al’Rad vers/ayah 29)

 

 

Hinduisme

Hinduisme er uden tvivl den tradition, hvori meditation er mest udbredt. På det gamle indiske sprog, Sanskrit, bruges flere forskellige ord om meditation; Dharana (koncentration), Dhyana (meditation) og Samadhi (absorption). Dharana vil sige at vores opmærksomhed placeres på objektet for meditationen, uden at vige bort eller blive forstyrret af andre tanker eller følelser. Dhyana vil sige at vores opmærksomhed bliver på objektet for meditationen i længere tid af gangen, uden at flakke eller blive forstyrret. Samadhi er når vores opmærksomhed absorberes fuldstændig i objektet for meditationen, mens resten af sindet falder bort – således at kun meditationsobjektet eksisterer i bevidstheden.

Objektet for meditationen kan være et billede af ens Ishta Devata (det navn og den form man tilbeder Gud i) eller guru, eller det kan være et mantra (en bøn). Når det kommer til mantra repeteres dette ved hjælp af en bedekæde (kaldet en mala) – dette kaldes mantra japa.

Slutmålet for meditation formuleres en lille smule forskelligt, afhængigt af hvilken tradition i hinduismen der er tale om, men som hovedregel er slutmålet at sjælen (Atman) realiserer sin enhed med Gud (Brahman). Man kan også bruge ordet yoga – yoga associeres som regel med strækøvelser, men den oprindelige betydning er faktisk ”forening” mellem sjælen og Gud. En mere korrekt oversættelse ville være dog være ”enhed”, fordi sjælen opdager at den aldrig har været borte fra Gud, men at de to altid har været ét. Med denne realisering opnår den individuelle sjæl moksha, eller frihed fra kontinuerlig reinkarnation.

 

Citater:

”Yoga er når bølgerne af aktivitet i sindet falder til ro. Så hviler sjælen i sin sande natur”

(Patanjali Yoga Sutra, kapitel 1 vers 2-3)

 

”Med sjælen således i vedvarende meditation og sindet vendt indad, opnår yogien fred og nirvana ved åndelig forening med Mig (Gud)” (Bhagavad Gita kapitel 6, vers 15)

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-krishnaarjuna

Buddhisme

Buddhisme udsprang fra Hinduismen ca. 500 år før Kristi fødsel, da Buddha gjorde op med, hvad han mente var blevet en for ritual- og præstefokuseret religion. Det er dog vigtigt at huske, at Buddha selv var yogi, oplært i og opvokset med den hinduistiske tradition og praksis. Noget der understreger meditations vigtighed i buddhismen er, at Buddha eftersigende selv opnåede ”oplysning” eller nirvana gennem meditation. Buddhistisk meditation har altså meget tilfælles med hinduistisk meditation, ved at det bruger visualiseringer og mantraer. Slutmålet er nirvana. Når dette opnås, frigøres den individuelle bevidsthed fra reinkarnation.

 

Citater:

”Ligegyldigt hvor værdifulde ædelsten der findes i de himmelske verdener, er der intet der kan sammenlignes med én der er oplyst” (Sutta Nipata)

”Meditér… vent ikke, du vil blot fortryde det senere” (Sallekha Sutta)

 

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-buddha

Taoisme

Taoistisk meditation bygger på den taoistiske forståelse af universet, og kinesisk medicins syn på kroppen. Slutmålet er at vende tilbage til Tao, universets sande natur og individets naturlige tilstand, og leve i overensstemmelse med disse. Ideen er at i hele universet hersker en iboende og naturlig intelligens, som også er kilden til skabelsen. Når vi bliver født begynder vi i løbet af vores opvækst og opdragelse at bevæge os længere og længere væk fra, hvad der er ”naturligt” og erstatter det med, hvad der er ”unaturligt” eller tillært. Meditation er et af de redskaber der bruges undervejs, på rejsen tilbage til Tao.

Generelt starter man fra ”bunden” og arbejder sig opad, så i starten vil man fokusere på kroppen, chien (livsenergien) og sindet og bevæger sig så til sidst op til Tao. Meditation bruges forskelligt undervejs, afhængigt af, hvilket stadium man er på.

 

Citater:

”For det sind som er stille, overgiver hele universet sig” (Lao Tzu)

”Han som overvinder andre er stærk. Han som overvinder sig selv er mægtig”

(Lao Tzu, Tao Teh Ching, kapitel 33)

Moderne, videnskabelig meditation

Meditation er sammen med mindfulness ved at blive en del af populærkulturen i Vesten. Det fremtræder i medierne, bladene og endda i fitnesscentrene. Herudover har mange topledere i erhvervslivet også taget meditation til sig. Dette indtog i populærkulturen skyldes, blandt andet, de mange videnskabeligt påviste fordele. Her bruges meditation som et personligt værktøj, der hjælper udøveren med at stresse af, og forøge velvære og koncentrationsevne.

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-modernemeditation

Fællestræk

Vi har set, at meditation har været fælles for samtlige religioner vi har kigget på i dette indlæg. For størstedelen af religionerne har slutmålet med meditation været oplevelsen af den ultimative virkelighed, eller Gud, gennem intuitiv erkendelse. På vejen dertil opnår man gennem meditation fysisk og psykisk fred og velvære.

Et andet fællestræk er brugen af bedekæder til at assistere én med at komme ind i meditationstilstanden. Dette giver god mening, da det at sidde med en bedekrans i hånden hjælper med at gøre meditationen mere håndgribelig – forstået på den måde, at man ved man skal lave x antal runder med kæden, og så er man færdig. At vide at man skal lave f.eks. 11 runder kan hjælpe med at ”indramme” meditationen i tid, i stedet for at man bare sætter sig for at meditere, men ved ikke hvor længe man skal sidde. Herudover hjælper repetitionen af et særligt ord eller en bøn ved hver perle i kæden én med at fokusere sindet.

 

Afrunding

Nu har vi kigget på, hvordan forskellige traditioner ser på meditation, og hvorfor de gør det. Så uafhængigt af hvilken religion, tradition eller livsanskuelse du hælder til, så er der en meditationstradition for dig. Denne – på den ene side – store diversitet og variation i meditation, men på den anden side meditations universalitet i verdenen, føler jeg kun beriger os, og er et argument for, hvorfor vi alle kan drage nytte af at meditere. Så ligegyldigt hvor i verdenen du er fra eller hvilken tradition der tiltaler dig mest, så er det bare med at komme i gang – meditation er for alle!

 

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-allereligioner

Sådan bliver dit liv meningsfyldt

Forestil dig følgende…

 

Forestil dig at du vågner om morgenen. Du er træt og uden energi. Der er ingen grund til at stå op, for det hele kan jo være lige meget. Det bliver aldrig anderledes… Det hele er meningsløst og ligegyldigt. Dag ud og dag ind, kedeligt arbejde, fast rutine, dit liv er meningsløst.

Forestil dig nu, at du vågner om morgenen, du er frisk og fuld af energi. Du kan ikke vente med at komme i gang med din dag, for du er bevidst om formålet med dit liv, og du lever efter, hvad du tror på, hver dag. Det betyder at du står op til et meningsfyldt liv.

 

Hvilken af de to situationer ville du foretrække?

 

Det er fuldkommen indlysende, at vi alle foretrækker et liv, hvor vi er bevidste om vores formål, og føler at hver dag er meningsfuld – at vores liv som helhed er meningsfyldt. På den ene side er det et fuldstændigt basalt behov for os mennesker, at vi føler en mening med tingene. På den anden side er det ikke særlig mange mennesker, der aktivt bruger tid på at blive opmærksomme på meningen med deres liv. Alt for mange lever deres liv mere eller mindre ubevidste om, hvad de egentlig lever og ånder for.

 

Vi kan altså konkludere følgende: 1) vi vil gerne leve et meningsfyldt liv 2) vi er måske ikke helt klar over, hvordan vi skal bære os ad med det. Disse to konklusioner fører os videre til næste spørgsmål.

 

Hvordan bliver mit liv meningsfyldt?

 

I sidste ende er det fuldstændig individuelt, hvilke ting der får netop dit liv til at blive meningsfyldt. For det afhænger af, hvem du er. Men en ting kan bruges af alle: nemlig måderne hvorpå man kan opdage, eller måske genopdage, hvad meningen med ens liv er. Jeg vil i dag præsentere to måder, én der er meget præcis, men tager lidt længere tid, og en anden der er meget hurtig, men muligvis skal revurderes oftere.

 

Den første måde er at skrive dagbog. På den måde kan man over en længere periode notere sig, hvornår man føler sig mest glad, lykkelig, tilfreds, og at der er en mening med det hele. Når man over længere tid har noteret daglige hændelser, vil man have indsamlet en stor mængde personlig ”data”. Denne store mængde data kan man så kigge tilbage i og lægge mærke til, om der er et iøjnefaldende mønster mellem de gange man føler, at livet er meningsfyldt og at man er glad. Ligesom en forsker, der analyserer data. Er der nogle temaer der går igen? Er der nogle bestemte personer, steder eller aktiviteter der går igen? På denne måde kan man over tid danne sig et overblik over, hvad der giver ens liv lykke og mening.

Det er en af de mest præcise måder, men det tager også lidt tid.

 

En anden måde er som følger: skriv en liste med 10 mål du ønsker at opnå i dit liv, eller 10 ting der betyder noget for dig.

 

F.eks. 1) familie, 2) rejse, 3) penge, 4) naturen, 5) hobby, 6) træning eller lignende.

 

Herefter holder du nr. 1 op imod nr. 2, og spørger dig selv: ”hvis jeg kunne få nr. 1 fuldstændig, men slet ikke kunne få nr. 2, hvilken af de to ville jeg så vælge?”.

 

F.eks. 1) familie vs 2) rejse; hvis jeg kunne få verdens bedste familie, men aldrig nogensinde komme ud og rejse igen, hvad ville jeg så vælge? (Eller omvendt; rejse hele tiden til de fedeste destinationer, men ingen familie)

 

Sådan fortsætter du, med nr. 3 mod nr. 4, nr. 5 mod nr. 6. Det er en måde at tvinge sig selv til at vælge dét, som betyder mest for én.

 

Herefter er du gået fra en liste med 10 punkter, til en liste med 5.

 

F.eks. 1) familie, 2) penge, 3) træning.

 

Den skal du nu sætte i prioriteret rækkefølge, efter næsten sammen fremgangsmåde som før: nr. 1 mod nr. 2, nr. 2 mod nr. 3 og så videre.

 

Du sidder nu med en liste bestående af 5 punkter i prioriteret rækkefølge. Du skal nu skrive målbare og konkrete kriterier for, hvornår ”målet” er nået, 3-5 kriterier per punkt. På den måde bliver din liste mere håndgribelig og virkelighedsnær.

 

F.eks. hvis vi tager punktet ”penge”:

2) penge

2.1 jeg vil tjene 40.000 om måneden før skat

2.2 jeg vil øge min formues værdi (kontanter, aktier, ejendomme el. lign.) med 10% om året

2.3 jeg vil ikke have gæld

 

Når der er konkrete kriterier ved hvert punkt, så bliver det målbart. På den måde kan man føle en vis grad af tilfredsstillelse, efterhånden som man nærmer sig sit mål. Bedre endnu, man ved hvornår målet er nået.

 

Ovenstående fremgangsmåde er forholdsvis hurtig. Den er dog ikke nødvendigvis ligeså præcis som at føre dagbog. For hvad man ønsker sig lige nu og her, kan ændre sig allerede om 1 uge. Hvorimod ”mønstre” fra hele dit liv indtil i dag, hvornår du har været glad mv, det er mere pålideligt. Med begge metoder kan man revurdere lejlighedsvist, om det hele stadig passer, eller om det ændrer sig i løbet af livet.

 

Hvad bruger du din tid på vs hvad betyder noget for dig

 

Når man så har identificeret, hvilke mål/aktiviteter der giver ens liv mening, hvadenten det er via dagbog eller ved at få lavet listen med de 5 punkter, så handler det om at få det omsat til handling. Det nytter ikke noget at bruge tid på at finde ud af, hvad der giver ens liv mening, hvis man efterfølgende ikke bruger det til noget.

Efter at have kigget bagud i sit liv og identificeret nogle mønstre – i form af personer, steder, aktiviteter osv, så kan man begynde at kigge i sin kalender; hvor meget tid bruger man netop nu, på de ting, der gør en glad og giver ens liv mening? Så er det simpelthen at rykke rundt i kalenderen, så de ting man har opdaget i dagbogen, overføres til ens nuværende kalender. F.eks. hvis du fandt ud af, at det at være sammen med din familie gør dig glad – men når du kigger i din ugekalender, er der intet tid sat af til dette. Så kan man omprioritere sin tid – i stedet for at sidde på facebook, netflix, youtube eller på mobilen (noget mange bruger flere timer på, hver evig eneste dag), så gør noget ved det, og brug tid på dét, der betyder noget for dig i stedet – i det her tilfælde din familie.

 

En af de største ”udfordringer” vi har i vores liv er, at vi føler vi ikke har nok tid. Vi har ikke tid til vores familie, vi har ikke tid til at tage os af vores helbred (kost & træning), vi har ikke tid til at føre dagbog eller finde 5 livsmål der giver os mening i hverdagen.

Jeg har ikke talt med én eneste person, der er kommet med ovenstående klage, der ikke på mirakuløs vis fandt oceaner af tid i ugens løb til at glo fjernsyn, spille computer, surfe rundt på facebook, netflix eller youtube, eller sidde hele og halve timer på mobilen. Derfor siger jeg: det hele er et spørgsmål om prioriteter. Hvis man prioriterer at lade timerne flyve afsted, mens man ser serier på netflix eller sidder på facebook, så er det fint, fred være med det. Man skal bare være klar over, at det så er et aktivt valg man træffer, og dermed et fravalg af andre aktiviteter.

 

Konklusion

 

De mennesker der siger, at de ikke har tid til de ting, der rent faktisk betyder noget for dem, spørger jeg: har du tid til at lade være? Tiden flyver afsted, hvert sekund der går kommer aldrig tilbage – før vi får set os om, så er al tiden gået, og man nåede ikke at komme i gang med det liv man havde forestillet sig. Så start i dag! Find ud af hvad der gør dit liv meningsfyldt, tag din kalender frem og sørg for at prioritere din tid ordentligt. Tag kontrollen over dit liv, og bliv herren over din egen skæbne. Skab det liv du gerne vil leve, en dag ad gangen.

 

Buddha i Tyrkiet

Buddha i Tyrkiet

 

Jeg faldt for nylig i snak med en tyrkisk butiksejer her i Danmark. Vi talte om løst og fast, men kom efter lidt tid ind på, hvordan hans ophold i Danmark havde været. Han kom til Danmark for 10 år siden for at arbejde og tjene penge. Han følte at der var bedre muligheder i Danmark end i hans hjemland. Derfor åbnede han en butik, og satte al sin tid og energi af til at bygge den op og få den til at køre. Sideløbende med hans mange og ihærdige arbejdstimer sparede han så meget han overhovedet kunne – for at skabe sig en god opsparing, og samtidig sende penge hjem til sin familie i Tyrkiet.

Begge mål lykkedes: på 10 år havde han sparet flere penge sammen end han nogensinde havde drømt om (han havde flere ”kufferter” fulde af penge, som han selv beskrev det), og han havde fået bygget et nyt, flot og stort hus til sin familie nede i Tyrkiet, med dertilhørende pool, flot have, lang indkørsel og en fed, ny bil. ”Det var da flot gået” sagde jeg, ”er du ikke tilfreds med at have nået dit mål?” spurgte jeg. Til min store overraskelse svarede han med et bestemt ”Nej!”. Det kom godt nok som en overraskelse for mig, især efter hans lange fortælling. ”Hvorfor ikke?” spurgte jeg. Han svarede, at han for nyligt havde kigget sig selv i spejlet en morgen, og lagt mærke til hvordan han var ældet de sidste 10 år. Det fik ham til at reflektere over sit liv. Var han overhovedet lykkelig? Nej, det var han ikke. Hans ”kufferter” fyldt med penge, og hans store hus i Tyrkiet havde ikke gjort ham lykkelig. Han havde været så besat af sine økonomiske drømme, at han fuldstændig havde glemt at sætte tid af til andet end arbejde. Han havde ikke taget sig nok af sin familie, af sit helbred, af sig selv. Arbejdet havde optaget al hans tid og alle hans tanker. ”Lav ikke den samme fejl som mig!” sagde han, ”fordel din tid mellem de vigtige ting her i livet, ikke kun penge!”.

 

Danske skæbner

 

Hans historie, og hans tanker omkring sit eget liv, satte mine egne tanker i gang. Det fik mig til at tænke på det Buddha engang havde sagt, om at vælge ”den gyldne middelvej” frem for ekstremerne. Som jeg gik ned ad gaden og reflekterede over den gyldne middelvej, kom jeg i tanke om to samtaler jeg havde haft for nyligt. Den ene var med en veninde, der havde prioriteret fest og socialt samvær højt. Kærligheden havde også været vigtig for hende – hun var faktisk mere eller mindre gået direkte fra forhold til forhold de sidste 5 år. Alt dette var sket sideløbende med hendes studier, og hun erkendte, at det havde trukket hende ned rent fagligt. Hun havde hverken haft tid eller overskud til at læse så meget som hun burde, følte hun. ”Hvis bare jeg kunne gå tilbage, så ville jeg prioritere mine studier før alt andet! Ikke så meget fest og kæresteri, bare læse og få gode karakterer. Så ville jeg have været glad og tilfreds den dag i dag”.

Den anden samtale jeg kom i tanke om, var med en anden veninde – på mange måder den komplette modsætning. Hun havde altid vægtet studierne højest – hun havde kun fået topkarakterer, havde masser af frivilligt arbejde samt studierelevant erhvervserfaring på CV’et, og har lige landet sit første job efter endt uddannelse. Alligevel bekendte hun en dag til mig ”jeg har altid gået så meget op i min uddannelse og kommende karriere, men det har ikke gjort mig lykkelig. Jeg har aldrig haft tid til en kæreste fordi jeg havde så travlt. Hvis jeg kunne gå tilbage, så ville jeg have vægtet det sociale højere – så havde jeg måske en kæreste den dag i dag. Så ville jeg have været lykkelig!”.

 

Menneskets natur

 

De her tre personers vidt forskellige historier er meget sigende om visse sider af menneskets natur. Det første fællestræk er, at vi alle sammen længes efter at være glade og tilfredse – lykkelige. Så vi skaber en strategi vi tror kan opnå vores mål om lykke en gang i fremtiden, og går ”all in” for at nå det. Vi bliver på en måde ”ekstremister”. Én del af vores liv tager overhånd, på bekostning af andre sider af vores liv.

Det andet fællestræk er, at hvis strategien ikke lykkes, så overbeviser vi os selv om, at ”hvis bare” man havde været ”ekstremist” i den anden ende af skalaen, så havde man været lykkelig. I eksemplet med mine veninder, der var den ene overbevist om at parforhold ville gøre hende lykkelig, hvor den anden var overbevist om, at hendes karriere ville gøre hende lykkelig. Efter fem år i det ene ekstrem, overbeviste de sig selv om, at det andet ekstrem ville have været det rigtige for dem.

Det tredje fællestræk er, at vi leder efter lykken en gang i fremtiden. Vi er på en måde overbeviste om, at vi ikke kan være glade og lykkelige lige nu og her. Nej, lige nu og her er ikke godt nok, der er noget der mangler. Men engang i fremtiden, når den her mangel bliver fjernet, så bliver vi lykkelige. Den tyrkiske butiksejer troede penge ville gøre ham lykkelig, den ene veninde troede parforhold ville gøre hende lykkelig, den anden veninde troede karriere ville gøre hende lykkelig. Tre eksempler på ”ekstremisme”, to eksempler på troen på ”at græsset er grønnere på den anden side (det andet ekstrem)” og tre eksempler på at projicere lykken udi fremtiden.

 

Den gyldne middelvej – et liv i balance

 

Den menneskelige natur har altså visse fællestræk, der lader til (om end ubevidst) at sabotere vores lykke. Hvad skal vi så gøre for at undgå de her meget hyppige lykkefælder? Jo, hvis man skal tro den tyrkiske butiksejer (ham dette indlæg er opkaldt efter), så handler det om at leve i balance. Fordel din tid imellem de ting der gør dig glad og lykkelig, på en balanceret måde. Buddha kaldte det den gyldne middelvej. I dag kalder erhvervsfolk det ”work-life balance”. Hvis man er filosofisk eller holistisk orienteret kunne man tale om ”det hele menneske”.

Hvad man end kalder det, så er det alt sammen en invitation. En invitation til at tage sit eget liv op til revision, og kigge på hvorvidt man er ”ekstremist”, eller lever i balance. Der skal både være tid til at tjene til dagen og vejen, til de ting der giver ens liv mening, til det der gør én glad og lykkelig, til de ting der opretholder ens helbred. Hvilke ingredienser der skal i den cocktail er meget individuelt, men gode eksempler kunne være arbejde & karriere, uddannelse, familie, kost & træning (sundhed), parforhold, fritidsinteresser mv. Alt hvad der nu skal til, for at alle sider af mennesket bringes i spil på en personligt tilfredsstillende måde. Så mit spørgsmål er til dig: er du ekstremist?

Meditation og spiritualitet

Alle de videnskabeligt beviste sundhedsfordele meditation giver hjernen og kroppens biokemi har jeg været inde på andre steder på min hjemmeside, så i dag vil jeg se på meditation fra en anden vinkel – nemlig meditation og spiritualitet. Først skal vi dog have nogle definitioner på plads.

Hvad er meditation?

Meditation er en tilstand, vi kan komme ind i. Det sker helt naturligt, når de rette betingelser er til stede. Det handler altså ikke om én bestemt teknik, én bestemt måde at sidde på, eller trække vejret på. Visse teknikker kan selvfølgelig være behjælpelige med at øge sandsynligheden for at komme ind i tilstanden, men i sidste ende er ingen af dem absolut nødvendige.

Det er lidt ligesom når vi skal falde i søvn om aftenen – vi sørger for at børste tænder, slukke lyset, trække gardinerne for osv, men i sidste ende kan vi ikke med viljens kraft fremtvinge søvnen. Det sker af sig selv helt automatisk.

Sådan er det også med meditation. Det er en tilstand vi kan komme ind i. Men hvordan kan man så genkende denne tilstand? For modsat når man falder i søvn og mister bevidstheden, så er man vågen og ved fuld bevidsthed under meditationen. Det kan ske, at man kommer ind i en bevidsthed af ro og fred, der er så dyb, at man først opdager “hvor langt væk man var”, når man afslutter meditationen og åbner øjnene igen, men som hovedregel kan man genkende meditation som en tilstand karakteriseret af bevidst ro og nærvær. Det var meditation, lad os se på næste emne.

Hvad er spiritualitet?

Dette er der rigtig mange bud på. En stor del af menneskene i den vestlige verden i dag vil hellere kalde sig spirituelle, end de vil kalde sig religiøse. Hvorfor det?

Det kunne have noget at gøre med, hvilke associationer de to ord frembringer hos den enkelte. Hvor mange har associationer til religion, som noget der adskiller os fra hinanden som mennesker; som kristne, jøder, muslimer, hinduer eller buddhister, forskellige adskilte kasser vi putter os selv og andre i, så tror jeg mange associerer spiritualitet med de ting, vi kan være enige om; f.eks. fællesskab, fred, kærlighed, en højere mening osv.

Hvorvidt disse associationer er rigtige kan diskuteres, og jeg tror ikke der findes et endegyldigt svar. Herudover er det værd at bemærke, at ofte er de såkaldte “spirituelle værdier” kommet ud af religion. Men hvis vi accepterer definitionen på spiritualitet som de ting, der kan bringe os mennesker tættere sammen (uafhængigt af køn, hudfarve og religion), så tror jeg på, at meditation har noget at bidrage med.

vandfald

Meditation og spiritualitet

I mødet med andre mennesker, så har vores egen indre tilstand en enorm betydning for, hvordan interaktionen bliver. Vi har sikkert alle prøvet at have en rigtig god dag, hvor intet kunne slå os ud. Hverken trafikken eller den sure kollega på arbejdet. På samme måde har vi haft dårlige dage, hvor intet kunne give os et smil på læben. Når man møder andre mennesker fra et sted, hvor man selv føler glæde og overskud, så vil dette smitte af på det andet menneske. På den anden side, hvis man møder andre mennesker fra et sted, hvor man føler sig stresset og fortravlet, så smitter dette også.

Her kommer meditation ind i billedet, som et praktisk og personligt værktøj, der kan give os mere ro og nærvær, der igen vil påvirke, hvordan vi interagerer med andre mennesker. Så jo flere mennesker der finder fred i sig selv, og møder andre mennesker med selvsamme fred, jo bedre.

Meditation og hjernen

Hvad siger du til fysisk set at ommøblere din hjerne, så du blivere gladere og bedre til at koncentrere dig, samtidig med at du mindsker stress og bekymring? Så læs blot videre, og se hvad anerkendte forskere fra Harvard har fundet ud af. Først en lille intro:

Hjernen

Man havde længe troet, at hjernen kun udviklede sig indtil man var i starten af 20erne, og efter den var færdigudviklet gik det kun ned ad bakke. Hjerneforskningen påviste dog i slutningen af sidste århundrede, at dette ikke var sandt. Hjernen tilpasser sig hele livet igennem – med andre ord, hjernen er plastisk. Dette fænomen kaldte forskerne neuroplasticitet – at nervecellerne (neuronerne) i hjernen var plastiske og kunne forandres.

Det vil sige, at jo mere du bruger en bestemt hjernefunktion, jo flere neurale forbindelser skabes der i det relevante område i hjernen; og ikke nok med det, der skabes også fysisk set mere grå masse. Det relevante center i hjernen vokser sig altså både større, samtidig med at det bliver mere effektivt.

Med neuroplasticitet in mente bliver det pludselig interessant at undersøge, hvilke centre i hjernen der bruges under forskellige aktiviteter. For på den måde kan man over tid træne de ønskede hjernefunktioner, fuldstændig ligesom man træner sin krop, når man dyrker sport eller går til fitness.

 

Meditation og hjernen:

Hvis man kigger på summen af videnskabelige studier, der har undersøgt, hvordan meditation påvirker hjernen, ser man at det især er fire forskellige hjernefunktioner der aktiveres under meditation. Det er de steder der har at gøre med: 1) koncentration og fokus, 2) glæde og lykke, 3) empati og medfølelse og 4) evnen til at se muligheder i stedet for problemer. En femte interessant observation er, at det center i hjernen, der har at gøre med stress og bekymringer, faktisk deaktiveres under meditation.

Ny forskning:

Nu bliver det jo interessant at holde disse to videnskabelige observationer – 1) at hjernen kan forandres (neuroplasticitet) og 2) viden om hvilke hjernecentre der aktiveres og deaktiveres under meditation – op imod hinanden.

Lige netop dette har forskere på Harvard gjort: http://www.feelguide.com/2014/11/19/harvard-unveils-mri-study-proving-meditation-literally-rebuilds-the-brains-gray-matter-in-8-weeks/

De fandt, at over 8 uger ændredes hjernerne hos de, som mediterede, til det bedre. Mere glæde og fokus, mindre stress og bekymring. Dette var holdt op imod en kontrolgruppe, der ikke mediterede, og derfor heller ikke oplevede disse fantastiske forandringer i hjernen og den medfølgende forøgelse af deres livskvalitet.

Konklusion:

Styrk dine glædesmuskler, slip af med dit uønskede stressfedt og forøg størrelsen på din koncentrationsmuskel! Hjernefitness er kommet for at blive.

Velkommen til min blog

Meditation og Mindfulness

 

På en stor rejse er det altid det første skridt der er det sværeste. Det siger man ihvertfald. Om det er svært eller let, så har alting sin start, om det er et lille frø der vokser sig til et stort træ, eller en lille elefantunge der vokser op og til at blive en af verdens største landpattedyr. Alting har sin spæde start. Som det første blogindlæg på min nye hjemmeside, synes jeg derfor det ville være relevant at fortælle om min egen start; både i livet, men også indenfor meditationens verden. Til det formål bringer jeg et udklip fra min far Henning Davernes bog “Find din gnist” side 10 til 13, det handler om vores første rejse til Indien, mødet mellem forskellige kulturer og for mit eget vedkommende medførte rejsen også min første kontakt med meditationens verden.

 

Uddrag af “Find din gnist”, af Henning Daverne, side 10-13:

Man kan finde lykken under alle omstændigheder

På en af mine rejser til Indien blev jeg ramt af de primitive kår, som folk levede under i det fattige område, jeg besøgte. Jeg havde min ældste søn med på turen. Han var fem år på det tidspunkt, og han fandt en god ven at lege med i den måned, vi boede i en landsby. Hans nye vens familie bestod af mor og far samt fem børn, og de havde et hjem på 10 kvadratmeter, der fungerede som soveværelse, køkken, stue og butik ud til gaden, hvor de solgte halskæder og nips.

Billede af mig og min ven Suneel, Chitrakoot, Indien

Jeg så også både børn og voksne, som sov direkte på gaden med blot et tæppe over sig. Trods deres ringe kår oplevede jeg, at de besad både en indre ro og et godt humør. Jeg rejste med et par venner, og en dag sad vi og talte om, hvordan vi kunne hjælpe vores nye venner bedst muligt. Under samtalen gik der ikke lang tid, før vi i vores tanker havde lavet landsbyen om til en dansk forstad med skoler, veje, uddannelse og materielle goder. Da vi kom dertil, stoppede vi op og tænkte over, at alt det, vi lige havde skabt i vores tanker, var noget, vi allerede selv havde hjemme i Danmark. Hvis det var så perfekt, hvorfor var det så lige, at vi rejste helt til Indien og boede i en fattig landsby?

Billede fra min rejse til Indien i 2014

Efterfølgende talte vi om, at til trods for at vi alle levede som ’konger’ i Danmark sammenlignet med de fattige indere, som vi boede hos i landsbyen, så oplevede vi, at de generelt virkede mere tilfredse med livet og gladere end os og gennemsnitsdanskeren. De havde en sjælden indre ro og glød i øjet. Efter den samtale blev vi enige om, at vi ikke skulle være så arrogante at tro, at vores livsstil var ubetinget bedst. I stedet blev vi enige om, at det nærmere forholdt sig sådan, at vi i Vesten har brugt enorme ressourcer på at indrette den ydre verden med biler, veje, fly, computere, hospitaler med videre. Men Vesten er også en civilisation, hvor psykiske problemer er meget udbredte, og hvor psykofarmaka ligger nummer ét på listen over den mest solgte medicin. I Indien så vi et enormt skel imellem rig og fattig, en udbredt materiel fattigdom i landdistrikterne, men samtidig en tusindårig tradition med dyb viden om menneskets indre verden; om teknikker og lovmæssigheder, der skaber glæde og balance i vores indre liv; om yoga og meditation; om urter og sammenhængen mellem krop, sind og ånd.

I samtalen med mine venner blev idéen om at udveksle Østens og Vestens kompetencer født. For mit vedkommende betød det blandt andet, at jeg besluttede mig for at bringe noget af den livsvisdom, som jeg oplevede i Østen, med til Danmark. Jeg vil gerne give et bud på en ledestjerne, for jeg er overbevist om, at vi i vores nuværende udviklingsfase savner kontakten til de meningsfyldte og spirituelle dimensioner. De er blevet skåret fra, men mange mennesker har brug for dem.”

indvielse 11

Min lærer der underviser mig i Østens traditionelle belæringer. Indien 2014