SKY

SKY lvl 1 workshop flyer

Join us for the SKY level 1 workshop, awaken your Kundalini, and accelerate your spiritual evolution!

Awakening the Kundalini normally takes many years, even decades, through mantra, yantra, tantra, asana, pranayama or other such means. This long, arduous, complicated and even potentially dangerous ordeal has been greatly simplified by Vethathiri Maharishi. He has devised a system where a trained teacher can raise your Kundalini Energy from the root chakra to the third eye chakra in mere seconds. This starts the aspirant’s spiritual journey on the path to Self Realization.

After this initiation, the aspirant will meditate on the third eye chakra at home morning and evening, for 10-20 minutes. This will keep the process of Kundalini awakening going. After 3-5 days, the amount of energy in the upper centers may be too much for the body to handle, and this is where the second brilliant characteristic of SKY comes in: shanti (peace) meditation. The teacher re-activates and strengthens the root chakra. From then on, whenever the aspirant feels too much energy in the upper centers, they simply meditate on the root chakra. This transfers the energy back down, thereby avoiding problems. This is one of the unique characteristics of SKY, making it the safest form of Kundalini Yoga out there. This meditation will already be taught at the second day of the workshop, ensuring you have the necessary tools to navigate and control your powerful Kundalini awakening.

Through the initiations of the teacher, your chakras and the energy surging through them is brought into your conscious awareness. You don’t need to imagine, visualize or anything like that, you’ll feel a tangible pulsation of energy in the activated chakras. This makes it much easier to meditate, because you’ll have something tangible to observe.

Doing this form of meditation further strengthens the energy in the chakra you’re meditating on, leading to a whole host of positive benefits. After about 14-15 days of daily meditation, the energy will then increase dramatically, resulting in many positive benefits for your health, energy levels and peace of mind.

 

When: 13th and 14th of October 2018

Where: Fensmarksgade 1, 2200 København N

Price: 1000kr, paid in full by the 12th of Oct. (mobile pay/bank transfer – including your name)

(Student discount of 50% available, student ID required. Senior discount (60+) of 25% available)

Sign up here: marcusdaverne@gmail.com, tlf: 31 62 49 36

Food and tea breaks: the days will be interspersed with tea breaks. Lunch the second day is not included in price. Please bring your own, or enjoy some of the food from nearby cafés, shops and restaurants.

Approximate timetable for  Saturday the 13th:

13h00-14h30 simplified physical exercises part 1

14h30-15h30 third eye initiation, followed by meditation

15h30-18h00 introspection part 1

Approximate timetable for Sunday the 14th:

09h00-11h30 simplified physical exercises, part 2

11h30-12h30 lunch

12h30-14h30 introspection part 2

14h30-16h00 root chakra initiation, followed by meditation

 

Jaya Bala og Marcus i Qatar i januar

Senior Professor Jayanthi, Senior Professor Balachandran, and of course myself, look forward to seeing you at the workshop!

 

 

Read more about the system here:
How-can-I-open-my-root-and-sacral-chakra?

Is-there-any-meditation-technique-that-is-proven-to-be-more-effective-than-others?

What-chakra-do-you-meditate-on-the-most-and-why?

simplified-kundalini-yoga

simplified-kundalini-yoga-steps

Read more about meditation:

Marcus Daverne’s answers about meditation

Kommunikation og følelser i et parforhold

Alting er nemmere på papiret… Er det ik?

Tit er der en koloenorm forskel på akademisk teori og virkelighedstro praksis.

Sådan er det også når det kommer til parforhold.

Det er så nemt at skrive hvordan man igennem kommunikation kan løse alle tænkelige og endda utænkelige situationer.

F.eks. via analyse af de fire årsager til problemer: behov, måde, kvalitet og tid.

Ved at undgå de 3 dødssynder: kommandere, forvente og kritisere.

Samt at bruge de tre universalværktøjer, der løser alt: tolerance, tilpasning og opofrelse.

Hvis du ikke lige ved hvad jeg mener med ovenstående, eller måske har glemt det, så se her: http://marcusdaverne.dk/attitude-problemer-og-loesninger-i…/

Men hvorfor er det ikke altid så nemt at gøre i praksis?

Det skyldes ene og alene følelser. I et parforhold er man følelsesmæssigt investeret i hinanden, og man er også (måske uden at vide det) følelsesmæssigt afhængigt af den anden.

Det vil sige at det rent faktisk betyder noget for én, hvad den anden siger og gør.

Dette er kun naturligt, men det er desværre præcis dette faktum, der ofte forhindrer den nødvendige og ærlige kommunikation.

Lad mig forklare.

Fordi det betyder så meget for dig, hvad din partner synes om dig, så er der mange tanker og følelser du går rundt med, som du ikke tør at fortælle om. Det er pga. ren og skær bekymring over, hvordan den anden vil reagere.

Dette er faktisk et kæmpe problem, for det hindrer ærlig kommunikation.

Og tænk lige over dét; hvordan i alverden skal man nogensinde kunne løse et problem, hvis man ikke tør at bringe problemet på banen? Det er umuligt.

Et eksempel kunne være at man ikke tør sige til den anden, at man har været såret over noget, den andens mor sagde til én til sidste familiesammenkomst, hvor partneren ikke bakkede én op. For man ved at ens partner elsker sin mor, og hvis man siger det mindste, så flipper partneren fuldstændig ud, og er sur i flere dage.

Fordi man ikke orker flere dages dårlig stemning, tør man ikke at være ærlig.

Et andet eksempel kunne være, at man har været såret over noget partneren gjorde eller sagde. Men igen tør man ikke at sige det, fordi man ved det vil få partneren til at blive vred, og det orker man ikke.

Det er faktisk små ting som ovenstående eksempler, der over tid hober sig op. Jo mere man vænner sig til ikke at tale ærligt og åbent med sin partner, jo større mental og følelsesmæssig distance opstår der indeni én. Og man opdager det slet ikke.

Den bedste måde at undgå ovenstående på er:
1) bliv enige med hinanden om altid at sige sandheden
2) bliv enige om, at I hellere vil høre sandheden og blive momentært dårligt tilpas, end I vil lyve for hinanden, og på længere sigt blive permanent dårligt tilpas
3) lov hinanden at I skiftes til at have ordet i jeres vigtige samtaler – dvs. uden at afbryde, og at I aktivt vil gøre en indsats for aldrig at “straffe den anden” følelsesmæssigt for at have sagt sandheden

Hvis disse grundforudsætninger er på plads, så er vejen banet for åben, ærlig og konstruktiv kommunikation. Og via værktøjerne: behov, måde, kvalitet, tid, samt tolerance, tilpasning og opofrelse, vil I have alt der skal til, for at klare jer ud af enhver situation.

Problemer og løsninger i et parforhold, eksempel

Sådan overlever du i et parforhold.

Når I har en uenighed, så analysér den med “behov, måde, kvalitet og tid” som jeg tidligere har beskrevet her http://marcusdaverne.dk/attitude-problemer-og-loesninger-i-parforhold/

Herefter kan I hver især give jeres bud på, om I vil bidrage til løsningen af dette problem med enten tolerance, tilpasning eller opofrelse (også beskrevet i det tidligere indlæg).

Hvis I begge vælger løsningen “tilpasning” så kunne det helt konkret se sådan her ud:

I har været uenige om et eller andet, eller måske endda skændtes. Eller én af jer går og er utilfreds med noget i forholdet. Der er altså noget der skal tages fat på.

I sætter jer derfor ned sammen for at tage en snak. Snakken foregår ved at man skiftes til at have “ordet”. Hver gang den anden har ordet, så kan man intet sige, men lytter kun.

Der er så tre “runder” I gennemgår.

I første runde skiftes I til at dele, hvad I personligt føler om den her uenighed. Husk det nu! Én ad gangen.

I anden runde skiftes I til at dele, hvordan I personligt ser den her situation bedst muligt løst.
Nu har I begge forstået hvordan I hver især har det omkring uenigheden, og I har begge givet et konstruktivt forslag til, hvordan det bedst muligt kunne løses.

I tredje runde tager I så hvad I har lært i første og anden runde i betragtning, og samtaler frem og tilbage, så I til slut kan blive enige om den enten gensidige eller ensidige tilpasning, der er nødvendig.

Og voilà, I har nu udført kunsten, der kaldes kompromis, og I har gjort det via løsningen “tilpasning”.

Tillykke!

Attitude, problemer og løsninger i parforhold

Intro

Har du attitude?

Attitude er ens generelle indstilling. Og den er altafgørende! Det tror jeg vi alle kan blive enige om. ISÆR, hvis vi har været så (u)heldige at møde én, der virkelig havde attitude…

Din attitude er den indstilling, hvormed du går ind til noget. Og når det kommer til dit parforhold, er din attitude fuldstændig altafgørende.

Attitudens vigtighed

Forestil dig I er fire personer, der skal bestige Mount Everest. Den første gør det, fordi personen virkelig ønsker at nå til toppen. Den anden gør det, bare for at slå tiden ihjel. Den tredje gør det, for den potentielle presseomtale. Den fjerde blev bare revet med, uden at egentlig at tænke dybere over det.

Når de pludselig kommer ud for udfordringer undervejs; det kan være kulden, en snestorm, mangel på mad, lavt energiniveau, hvem tror du så, der lettest overkommer denne udfordring? Og hvem tror du, der er mest tilbøjelig til blot at give op?

Vi vil nok hurtigt kunne blive enige om, at person nummer 1 gennem sit brændende ønske om rent faktisk at nå toppen, er det bedste bud på, hvem der på trods af modstand finder en løsning.

Attitude og parforhold

Hvilken attitude har du ift. dit parforhold?

Er dit ønske at I rent faktisk skal være et team, hvis fælles mål er at give hinanden så meget glæde som muligt, opfostre så glade børn som muligt, og få et så langt og lykkeligt liv sammen som muligt?

Er du i dit parforhold, bare for at slå tiden ihjel, indtil der kommer noget bedre?

Er du i dit parforhold, for “egen vindings skyld”? Altså blot for at den anden skal tilfredsstille dine fysiske, følelsesmæssige og/eller økonomiske behov?

Og hvad med dem, der ikke ved hvorfor de er i et parforhold? “Det skete ligesom bare… Og nu er vi her…” Hvad tror du der sker med dem, når livets udfordringer banker på døren?

Hvis begge parters dybeste ønske er at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at gøre den anden glad og lykkelig, hvad skal så kunne stoppe dem? Du lever for den anden, og den anden lever for dig. Det er jo en uovervindelig kærlighedskombination.

Men ligegyldigt hvor meget man elsker hinanden, så kommer der udfordringer. Jeg nævnte igår ordene behov, måde, kvalitet og tid. Hvad i alverden betyder det?

Kilder til problemer

Jo, noget der kan skabe udfordringer i et forhold er, hvis der opstår et behov. Det skal jo dækkes.

F.eks. vil familien gerne have en ny bil, det er et behov. Det er de enige om. Men hvordan skal de anskaffe sig den nye bil?

Skal de spare sammen, og købe den kontant? Skal de købe den på afbetaling? Det er måde.

Skal det være en Ferrari eller en Folkevogn? Det er kvalitet.

Skal den købes i dag, eller om et år? Det er tid.

Alle fire er muligheder for at være uenige. Derfor er alle fire en potentiel kilde til problemer i parforholdet. For hvordan skal man bære sig ad med at tilfredsstille behovet? Og hvad hvis man er uenige om, hvorvidt behovet overhovedet eksisterer?

Ja, nu har vi vist brug for nogle løsninger.

Løsninger

Igår nævnte jeg tolerance, tilpasning og opofrelse.

Tolerance betyder at du accepterer at din partner gør et eller andet, eller synes et eller andet, som du ikke er 100% enig i. Men, det er ikke livsvigtigt, så du tolerer denne forskel. F.eks. at de tit glemmer opvasken, eller ikke er så gode til at rydde op efter sig selv.

Tilpasning betyder at den ene, eller I begge, tilpasser jeres adfærd, holdninger eller behov, så I kommer til et sted, der er acceptabelt for jer begge. F.eks. vil den ene have en Ferrari, den anden vil have en Folkevogn. Okay, I mødes på midten og køber en Audi.

Konen synes manden skal vaske op 7 dage om ugen, manden synes han aldrig skal vaske op. Okay, I bliver enige om at manden vasker op 3 dage om ugen.

Det er tilpasning.

Den sidste løsningsmodel er opofrelse. Manden elsker sine forældre, konen hader sin svigermor. Manden vil gerne besøge sine forældre 1 gang om måneden. Konen hader disse besøg, men fordi hun elsker sin mand, ofrer hun sig, og kommer alligevel med.

Det er de fire potentielle kilder til konflikt: behov, måde, kvalitet og tid. De tre løsninger er tolerance, tilpasning og opofrelse.

Det du altid skal undgå

Det man for alt i verden skal undgå, er 1) at finde fejl hos den anden, 2) forventninger og 3) at kommandere.

Disse tre ting er unødvendige, og skaber intet andet end konflikt. At du står og fortæller din ægtefælle om ALLE de forfærdelige fejl de har… Hvad hjælper det? Det tjener ingen funktion, det er blot destruktivt.

Hvis der er et problem, så gør op med dig selv om løsningen er tolerance, tilpasning eller opofrelse. Hvis du beslutter dig for tolerance eller opofrelse, så gå helhjertet ind i det, velvidende at du gør det for jeres livslange lykkes skyld. Og undlad at lade det gå dig på længere.

Hvis det er tilpasning, så tag samtalen med din ægtefælle.

At forvente at den anden altid skal gøre A, B og C, uden at du siger det til dem, og hvis de ikke gør det er du evigt sur og tvær, ja, så er det igen en unødvendig kilde til negativitet. Dine forventninger hjælper intet, tværtimod, de skaber blot mental irritation indeni dig, når/hvis den anden ikke lever op til det.

Hvis der er et reelt og utilfredsstillet behov, så beslut dig om løsningen er tolerance, tilpasning eller opofrelse. Og så gør hvad der skal til.

At kommandere rundt med den anden er der ingen grund til overhovedet. I er ligeværdige parter i et team, hvis opgave er at maksimere jeres gensidige og livslange lykke. At behandle den anden som mindreværdig ved at kommandere rundt med dem, er blot nedværdigende og destruktivt.

Afrunding

Jeg håber at disse små og praktiske tips kan hjælpe; husk attitudens vigtighed, behov, måde, kvalitet og tid, samt tolerance, tilpasning og opofrelse.

Og undgå altid: at finde fejl hos den anden, forventninger, og at kommandere.

Jeg vil i morgen lave et lille resumé af hele den her uges blogindlæg, der har handlet om følelser, kærlighed og parforhold. Derudover vil jeg tilbyde de, der måtte være interesseret, mere dybdegående analyse og hjælp, til deres unikke, personlige situation.

 

Forelskelse og kærlighed

Intro

“Har du nogensinde været forelsket? Har du nogensinde elsket nogen?”

Mange af os har nok en tendens til at læse fuldstændig samme mening ud af ovenstående to spørgsmål. Men er forelskelse og kærlighed virkelig det samme?

Forelskelse

Jeg ser folk begå den samme fejl igen, og igen, og igen… De tror forelskelse er kærlighed. Det er det ikke.

Når de skal fortælle om hvor lykkelige de er med en ny partner, de netop har mødt, siger de “jeg er simpelthen bare SÅ forelsket! Det er så fantastisk..”

Når der så er gået lidt tid, typisk et sted mellem 3 og 6 mdr, men for nogen kan det godt vare mellem 1 og 3 år, så siger de pludselig “Jeg er bare slet ikke forelsket mere…” Denne udmelding er som regel begyndelsen på enden, eller hvertfald starten på en masse problemer. For hvis man ikke er forelsket mere, så er der jo noget galt! Det må jo være den forkerte partner. For et parforhold handler jo kun om at være forelsket, ikke?

NEJ!

Myten om at hele livet drejer som om forelskelse, må være en af de stærkeste og videst udbredte misforståelser i hele verden. Det er nok også en af de myter, der har allermest smerte og sorg på samvittigheden.

Forelskelse er en form for “hjernelammelse”, hvor du faktisk er fuldstændig dopet, som en anden narkoman. Det er en biologisk mekanisme, hvis formål er at tilskynde til forplantning.. Og jeg tror godt vi kan blive enige om, at det er en yderst effektiv mekanisme! Det kan alle der har prøvet at være forelsket vist godt skrive under på..

Men i og med at det ikke tager et helt liv at forplante sig, så varer forelskelsen heller ikke hele livet. Så efter i gennemsnit 3 til 6 mdr, maksimalt 1 til 3 år, så forsvinder denne hjernedopende mekanismes effekt. Og så kan en forelskelse hurtigt gå hen og blive en forskrækkelse!!

Pludselig ser man sin partner for dem de virkelig er, på godt og på ondt. Så mange personlige egenskaber, som man SLET ikke havde lagt mærke til i starten. Og værst af alt – de er faktisk mega irriterende!!

“Kærlighed gør blind” lyder vores ordsprog, men det burde virkelig være “forelskelse gør blind”.

Så forelskelsen er altså ikke noget himmelsk og magisk (selvom det i DEN GRAD føles sådan). Det er faktisk en form for hypnotisk sexbesættelse, mhp. på forplantning. Men hvad er så kærlighed?

Kærlighed

Jo, kærlighed er det, det hele faktisk handler om. Kærlighed er det der skal til, hvis man skal have et dejligt, livslangt ægteskab. Kærlighed er, at man ikke kan stoppe med at elske den anden – for den de VIRKELIG er. Ikke fordi de skal tilfredsstille behov X, Y eller Z, men bare fordi de er, den de er. Det er kærlighed.

At elske den anden, fordi man ikke kan lade være. Der er intet behov for at forandre dem, eller dig, for at lave om på noget. Der er bare kærlighed.

Kærlighed er ikke universalløsningen på alle problemer i et parforhold, man skal stadig bruge hjernen, men kærlighed er en form for fundament.

Jo stærkere fundamentet er, jo større er sandsynligheden for at man kan bygge et godt, lykkeligt, livslangt forhold.

Og ligegyldigt hvilke problemer der opstår, så er de som regel af typerne: behov, måde, kvalitet eller tid.

Løsningerne er som regel altid af typerne: tolerance, tilpasning, opofrelse.

Det man skal undgå er: finde fejl hos den anden, forventninger, kommandere.

Disse små sjove ord indeholder hele nøglen: behov, måde, kvalitet, tid, tolerance, tilpasning og opofrelse. Men de kræver en uddybning. Med disse små ord, har man stort set alle værktøjer man skal bruge, for at løse ethvert problem.

Så i håb om at hjælpe så mange som muligt, om at være så lykkelige så mulige, på en så let og simpel måde som muligt, vil jeg i morgen uddybe disse værktøjer, og hvordan de fungerer.

 

Følelsesladet eller ej, 2

Intro

Jeg tror vi mennesker tit undervurderer, HVOR meget livsglæde vi får ud af at hjælpe andre mennesker. Vi tror det handler om at vi selv skal have x, y og z, og først da kan vi være glade. Tit kan noget, der INTET betyder for os, en fuldstændig minimal indsats, gøre hele forskellen for et andet menneske.

Igår delte jeg noget info om det at være emotional eller un-emotional. Den viden har jeg jo selv opnået gennem dyrtkøbte erfaringer, og ikke mindst en masse tid investeret i at læse om emnet. Så det at se, at flere års bitre erfaringer og tidskrævende studier kan konverteres til livsglæde for andre mennesker på få minutter, er en enorm personlig tilfredsstillelse.

I håb om at andre kan gøre brug af de her tips og tricks, med en minimal tidsinvestering (og GRATIS), vil jeg i dag dele flere tips.

 

 

Parforhold

Tommelfingerreglen er at indgå i parforhold med en der er “ligesom én selv”. Der er visse undtagelser, for hvornår det alligevel kan gå rigtig godt, selvom man er forskellige, men det tager lang tid at forklare. Så udgangspunktet er at danne par med én, der er ligesom dig selv.  Hvis du er emotional, så dan par med en emotional. I vil have en naturlig gensidig forståelse for hinandens ups & downs. I kender det jo fra jer selv. Hvis du er un-emotional, så dan par med en un-emotional. I vil have det så meget bedre og nemmere sammen, da jeres humørsvingninger går fra 0-5, istedet for fra 0-100!

 

Børneopdragelse

Hvis du selv er emotional, og har et un-emotional barn, så vid at du for barnet virker som en naturkraft. Du kan enten være solskin og glade dage, eller en altødelæggende tornado. Ligeså skrækkeligt som det er for mennesker der rammes af en naturkatastrofe, ligeså skrækkeligt er det for dit barn, når det rammes af din følelsesmæssige tornado. Det bedste råd er derfor ALDRIG at lade det gå ud over dit barn, når du er på din down. Du føler dig måske deprimeret som aldrig før, men dit barn løber rundt og leger og er glad. Lad dem!

Jeg kommer nu med et citat direkte fra ham, der har opfundet og systematiseret den her viden. Da jeg læste det, gik det lige i hjertet, for jeg kunne så dybt identificere mig med det. Samtidig vidste jeg, at hvis alle i verden vidste det her, ville verden være et bedre sted.

 

“If you’re a parent and you’re emotional and you have an unemotional child, the only way that you can truly treat them with love, is that when you’re down, do what you can to be away from them! Don’t infect them. And as soon as they’re able to understand, you tell them, “It’s me, not you. It’s me. I’m having a bad day. Don’t you have a bad day. You go off and play.” The beauty of this knowledge is that it gives everyone an opportunity to learn how to treat the other with respect.”

 

Hvis du er un-emotional og har et emotional barn, skal du for det første sætte dig ind i, hvad det betyder at have en følelsesbølge. Du vil aldrig forstå det i praksis, men at forstå det teoretisk kan hjælpe dig og dit barn til at forstå hinanden bedre, og derved få det bedre sammen.

Vid at barnet hele tiden skifter, og det er okay! Det tager dem tid at beslutte sig om ting, og noget de ikke kan stoppe med at snakke om den ene dag, er de fuldstændig ligeglade med den næste. Hjælp dem til at forstå deres følelsesbølge, og lær dem at “vente på klarhed”. Den klarhed der opstår, når de lige sover på det. Når de er kørt igennem en følelsesbølge.

Børn har meget svært ved at forstå princippet om “tid”, for de er altid opslugt af nuet. Men det er altafgørende at et emotional barn forstår det, ligeså snart de kan. Lad dem altid sove på det, inden de træffer en stor beslutning. Og som forælder.. Væbn dig med tålmodighed! Acceptér at dig og dit barn er forskellige, og lad være med at tage det personligt, når dit barn er krop-umuligt pga. følelsesbølgens magt.

 

Hvor får du din inspiration? Del 2, Diamond Work

Intro

Har du nogensinde tænkt over, hvordan verden kan opfattes fuldstændig forskelligt, afhængigt af din indre tilstand? Husk tilbage til engang hvor du mødte en person af det modsatte køn, du var virkelig tiltrukket af. I lærer hinanden at kende, og det bliver bare bedre og bedre. Alt er perfekt ved denne person! Deres udseende, deres væremåde, og du har det altid rart og dejligt når I er sammen. Når I ikke er sammen er det eneste du kan tænke på, hvornår I skal ses igen. Hele dit liv forandres, og alverdens problemer virker pludselig meget fjerne. Livet er skønt! Du har hele tiden et smil på læben, og lægger mærke til hverdagens skønhed hver eneste dag; naturen, fuglene synger, par der smilende går hånd i hånd ned ad gaden. Du er glad, du er lykkelig, endelig er det som om det hele falder på plads. Jo mere I er sammen, jo lykkeligere bliver du. Det er som om du flyder over af kærlighed. Sikke en dejlig verden vi lever i.

Forestil dig nu, at dig og denne partner har været sammen i en rum tid, og ender med at gå fra hinanden. Du kan ikke sove om natten. Du har ingen appetit. Du føler dig fuldstændig tom; tom for energi, tom for livslyst, livsmod og livskraft. Alt føles gråt, kedeligt og ligegyldigt. Du går ned af gaden og lægger mærke til alle de andres sure miner. Hver dag i nyhederne hører du om de forfærdelige ting der sker ude i verden. Dødsfald, sygdomme, naturkatastrofer. Du er fuld af sorg, og tankerne kører rundt. Al musik du tilfældigvis hører i bilen, i radioen, på arbejdet lader til at handle om ulykkelig kærlighed. Hverdagens trummerum virker uendelig meningsløst, hver dag er det samme: stå op, træt, går på arbejde, kommer hjem, spiser, træt, går i seng. Næste dag: repeat. Kedeligt og tomt, og det bliver aldrig anderledes….

I de to ovenstående eksempler er verden komplet den samme; det eneste der har ændret sig er din indre tilstand. I det første eksempel har du det godt indeni, i det andet eksempel har du det mindre godt. Denne lille forandring i dit sjæleliv ændrer tilsyneladende fuldstændig hvordan verden føles at leve i. Hvad foregår der???

 

Personlig historie

Dette spørgsmål stillede jeg mig selv da jeg var omkring 18 år. Dengang jeg havde gennemgået lignende oplevelser som dem i introen. ”Hvad var meningen med det hele?”, ”hvem er jeg egentlig?”, ”hvordan finder jeg glæden, lykken og meningsfyldtheden?”, disse og mange andre spørgsmål stillede jeg mig selv. Jeg prøvede at finde en måde at blive glad på, ved at lægge planer for ting jeg kunne gøre. F.eks. arbejde, træne, være sammen med venner, arbejde, gå ud mv. Langsomt men sikkert, over tid, blev det bedre. Men det var stadig som om nogle af mine spørgsmål nagede mig; hvordan kunne måden hvorpå jeg oplevede mig selv ændre sig så meget, nærmest fra den ene dag til den anden? Hvad er min sande natur egentlig, og er den virkelig så omskiftelig?

Jeg søgte efter noget permanent, noget sandt, en konstant i tilværelsen. Noget der ikke ændrer sig hele tiden. Min søgen bragte mig dybere ind i det spirituelle, bl.a. dybere ind i meditation. Dette førte til en stor og positiv udvikling. Der var dog stadig et eller andet, som nagede mig. Jeg vidste bare ikke rigtig hvad det var. Det var som om der var noget der manglede.

I det spirituelle, religiøse og filosofiske, taler man om f.eks. Gud, Det Absolutte, en form for altgennemtrængende virkelighed og så sjælen/individet. Man opfordres til at orientere sit liv mod denne ultimative virkelighed, ved at tilsidesætte sig selv, og f.eks. ved at være god mod andre, have en høj moral osv. Dette er uden tvivl meget gavnligt. Tænk hvis blot alle mennesker udelukkende var gode mod hinanden! Så ville mange af menneskehedens problemer være løst.

Dengang følte jeg det dog som om, at der var et eller andet der manglede. Det føltes lidt upersonligt. Var ens individuelle person virkelig udelukkende en hæmsko for denne altgennemtrængende helhed? Jeg følte at der også måtte eksistere noget, der var sandt, ægte, autentisk og GODT på det personlige, individuelle plan. Fuldstændig som der findes på det kosmiske, altgennemtrængende plan. Men hvor var det?!?! Det virkede som om at alle religiøse, spirituelle og filosofiske retninger gik ud på at fornægte det personlige til gavn for helheden. En dag fandt jeg endelig hvad jeg søgte…

 

Det hele kulminerede en dag jeg sad ved middagsbordet med min far. Vi sad og talte om løst og fast, og pludselig kom jeg ind på alle mine tanker og spørgsmål. Før jeg vidste af det kom en masse af de negative følelser jeg havde døjet med tidligere op til overfladen, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre med dem længere. Heldigvis var jeg så velsignet, at min far kendte Diamond Work. Hans viden og erfaring gjorde at han kunne guide mig igennem mine svære følelser. Helt ind til den allerinderste følelse af, at der er noget dybt og fundamentalt galt. Der er noget essentielt der mangler. Alle mine svære tanker og følelser, det hele, det bundede alt sammen i denne fundamentale følelse af mangel. Det var roden til det hele.

Jeg havde blokeret denne følelse i al den tid, fordi den var for intens og smertefuld at bære. Bag den gemte sig en længsel. En længsel efter noget helt essentielt. Uden dette essentielle var alt ligegyldigt og meningsløst. Heldigvis endte det med, at jeg gennem min fars vejledning tillod følelsen af først mangelfuldhed, bagefter længsel. Og ved blot at være nærværende med de svære følelser, var det som om de blev fordøjet. Det endte med at lige præcis den essens jeg havde længtes efter kom frem. Og med ét var alle mine svære tanker og følelser væk, og verden var igen det dejligste sted at være.

Det var som om, at ud af alle de erfaringer jeg havde gjort mig, havde nogle af de allerværste og mest smertefulde siddet fast i min bevidsthed. De kunne ikke blive fordøjet, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde ud at mærke dem. Det var for voldsomt og for smertefuldt. Men ved støtte og vejledning, gennem Diamond Work’s inquiry, lykkedes det mig at være nærværende og accepterende, og rumme følelserne. Dette førte til de blev fordøjet. Det negative blev opløst, og ”næringen” der gemte sig i oplevelsen blev frigivet. En essentiel del af mig voksede frem gennem denne proces, en udvikling af min individuelle personlighed. Dette bringer os til emnet for dette indlæg, nemlig Diamond Work.

 

Hvad er Diamond Work?

Diamond Work er en syntese af spiritualitet og psykologi, både fra Østen og fra Vesten. I dette indlæg vil jeg gennemgå to ting, der giver en forsmag på hvad Diamond Work er. Nemlig sjælens to sider, og teorien om huller. Dernæst vil jeg forklare lidt om den hovedpraksis der anvendes, nemlig inquiry.

 

Sjælens to sider

For at gå tilbage til hvorledes majoriteten af spirituelle, religiøse og filosofiske systemer ser verden, så er der et individ og en helhed. Mere populært sagt, Gud og Sjælen. Det vi normalt hører om sjælen fra religioner er, at den er udødelig. Den var her inden vi blev født, den er her mens vi lever, og den vil leve videre selv efter vores fysiske krop dør. Sjælen omtales tit som vores sande jeg, den vi virkelig er, modsat vores psykologiske personlighed: egoet.

Denne udødelige side af vores sjæl er meget fascinerende. Mange mennesker undrer sig over, om sjælen virkelig findes. Hvis ja, hvor er den? Hvad er dens natur? Var den her virkelig inden vi blev født? Vil den leve videre efter vores fysiske krops død? For at vide os helt sikre, så må vi vel vente og se. Om alting er, så er det oftest denne side af sjælen vi hører om. Den betragtes på en måde som hellig, perfekt (”skabt i Guds billede” siger de fleste religioner) og kan aldrig plettes af ”synd”. Den går gennem vores liv, uberørt og ren, evigt uskyldig. Alle mennesker har efter sigende en sjæl.

Hvis dette er den ene side, hvad er så den anden side? Den anden side er den del, der er specifik for dette liv. Den påvirkes af vores liv og de oplevelser vi kommer ud for. Den har potentialet for at modnes og udvikles, men det er ikke hos alle mennesker den gør det. Denne del starter ud med at være det vi kalder ”egoet”, vores psykologiske personlighed. Den udvikles og påvirkes enormt i barndommen og gennem vores opvækst. Denne meget kraftige, tidlige påvirkning er som oftest det mest afgørende for, hvilke personer vi bliver, og fortsætter med at være resten af vores liv. Selvfølgelig ændrer lidt facetter sig igennem livet, men størstedelen forbliver i den oprindelige form det fik gennem vores opvækst. For de fleste. For det er nemlig denne del af vores sjæl, der kan udvikle sig og vokse gennem f.eks. gennem Diamond Work.

Vi kan gå fra at være psykologiske, mentalt betingende personligheder, til at blive virkelige, ægte, autentiske individer. Dette kaldes personlig udvikling. Det fører til individer der er i kontakt med deres essentielle natur, hvem de virkelig er, ikke hvem de blev fortalt af andre de skulle være i opvæksten. Men hvad er vores essens, og hvorfor skal den ”findes frem igen”?

Teorien om huller

Mange mennesker oplever fra tid til anden den her følelse af, at der er noget galt. Der er et eller andet der mangler, vi ved bare ikke hvad. Men vi ved det er noget vigtigt! I Diamond Work kaldes denne følelse af mangel ”hullet”. Ideen er, at vi engang var i kontakt med os selv, vores essens, hvem vi virkelig er, f.eks. dengang vi var børn. Vi følte os hele, naturlige og som os selv. Så skete det en dag, at en af vores forældre, omsorgspersoner eller lignende, ikke kunne se vores værdi, se skønheden, styrken, glæden, kærligheden vi legemliggjorde ved at være i kontakt med vores essens. De kunne ikke se det, fordi de selv havde mistet kontakten til deres egen. Denne traumatiske begivenhed af at blive afvist, ikke at blive set, ikke at være god nok, på trods af at man var sig selv, var så smertefuld og forvirrende for os som børn, at vi blev nødt til at lukke ned for den her smerte.

Pludselig, i stedet for frit og spontant at leve som os selv, blev vores livsmission at finde ud af, hvad der skulle til for at vi var gode nok. Hvordan skal jeg være for at mor og far ikke skælder mig ud? Hvordan skal jeg være for, at læreren ikke bliver sur på mig? Hvordan skal jeg være for, at de andre kan lide mig?

I stedet for et liv i frihed og helhed, hvor vi bare var os selv, vores essens, så begynder vi nu i stedet at opbygge en psykologisk mental struktur, vores personlighed, for at kunne passe ind. Efter en hel barndom og opvækst hvor vi gennem interaktion med andre har opbygget en psykologisk personlighed, glemmer vi mere og mere hvem vi virkelig var først. Men dybt indeni os ligger vores essentielle natur stadig, gemt under den overlevelsesstruktur vi har opbygget. Under den oprindelige smerte af at blive afvist kaldet hullet. Det er i virkeligheden denne essens vi længes efter, når vi søger udad i livet efter kærester, penge, job, karriere og anerkendelse. Vi leder hos de andre, efter noget vi mangler indeni os selv.

meditation-mindfulness-marcus-daverne-diamondwork

Vores personlighed er dog ikke noget dumt eller ondt. Det er ikke en modstander vi skal kæmpe mod og slå ihjel, for at komme ind til vores essens. Vores personlighed er vores tætteste ven. Hele vores liv har den muliggjort vores overlevelse, og lært os at fungere i verden. Hele dens funktion var dog oprindeligt blot at overleve midlertidigt, indtil vi igen kunne få lov at være os selv. Derfor kommer der et tidspunkt, hvor personligheden begynder at søge videre mod næste trin i sin udvikling. Det sker helt automatisk. Det er her vores personlighed bliver vores ven, for den guider os automatisk henimod at genskabe kontakten til vores essentielle natur. Udfordringen er blot, at personligheden ikke kan nå essensen. Den ved ikke hvordan. Derfor foreslår den os objekter vi kan tilegne os i det ydre liv, der symboliserer det vi længes efter indeni. F.eks. kan penge symbolisere en længsel efter en indre følelse af essentiel tryghed, frihed, potens mv. At ville have en kæreste kan symbolisere en længsel efter at mærke indre essentiel skønhed, værdi, kærlighed, støtte, tryghed, nydelse osv.

Vi har alle prøvet, at vi fik den ting eller person vi længtes efter, for blot at konstatere at det ikke føltes som vi troede det ville føles. Omvendt har vi også oplevet at føle os helt fantastisk til mode, selvom det vi lavede var helt dagligdags og ordinært. Forskellen på de to oplevelser beror udelukkende på, hvorvidt du var i kontakt med din essens eller ej.

Det indre og det ydre liv er to sider af samme sag: nemlig livet selv! Vi skal både have et ydre liv der giver os det vi har brug for, og et indre liv der gør det samme. Hvordan finder vi så tilbage til vores essentielle natur, og hjælper vores indre liv samt personlige udvikling på vej? Diamond Work foreslår inquiry.

Hvad er inquiry?

Inquiry er at undersøge sin umiddelbare oplevelse lige nu og her, med mindfulness og en nysgerrig attitude. Det lyder meget simpelt, men kan hurtigt blive en udfordring. Deraf navnet Diamond WORK. Det bliver et arbejde. Hvorfor? Fordi du efter en tid, naturligt ledt på vej af din guide og bedste ven – din personlighed, vil blive konfronteret med lige præcis de tanker og følelser, du allermindst vil se. Sider af dig selv du har svært ved at acceptere. Svære oplevelser og minder kan komme op til overfladen. Med andre ord, du kan ende med at ryge en tur i hullet. Den gode nyhed er, at hver eneste gang du mærker et issue, der presser på, så gemmer løsningen sig på selvsamme issue lige nedenunder hullet. Så hver eneste gang du føler dig deprimeret eller ked af det, så kan du trøste dig selv med, at du gennem inquiry kan finde lige præcis og eksakt det der skal til for at du får forløsning.

Når det så er sagt, så skal det nævnes, at man under ingen omstændigheder kan lære og sidenhen få succes med inquiry på egen hånd. Det er en altoverskyggende nødvendighed, at man i starten har en mere erfaren guide, der kan hjælpe dig på vej. Det er ligesom at lære at køre på cykel; ingen mennesker i verdenshistorien satte sig bare op på en cykel og kørte derudaf straks. Det tager tid og træning at lære. I starten kørte du med støttehjul for at øve dig, og langsomt men sikkert, over tid, kunne du selv cykle. Guiden der hjælper dig med inquiry er i starten dine støttehjul. I en lang periode vil du have brug for en til at vejlede dig. Senere kan du mere og mere på egen hånd, og vil kun have brug for guiden i ekstra svære tilfælde. Til sidst kan du helt selv.

Det du har brug for når du laver inquiry er nærvær, accept og en nysgerrighed om at forstå, hvad sandheden er. Sammen med dette, en stærk sandhedskærlighed. Du skal elske sandheden, for sandhedens egen skyld. Hvis du laver inquiry for at få det godt, så vil du stoppe straks du kommer i kontakt med en svær følelse. F.eks. hvis du har en periode i dit liv, hvor du pludselig græder, uden grund. Normalt ville man måske prøve at se noget sjovt i TV eller ringe til en ven. Hvis man ønsker at lave inquiry skal man i stedet for at prøve at slippe væk, blive nysgerrig og tænke ”hov, det var da besynderligt. Jeg sidder bare her og læser en bog, og pludselig græder jeg. Det var da mærkeligt, lad mig prøve at undersøge lidt mere om, hvad det går ud på”. Eller det kan være du er sammen med din kæreste eller en god ven, men du føler slet ingen glæde eller kærlighed. I stedet for at tænke ”NEJ! Der er noget galt, lad os finde på noget sjovt at lave så jeg kan mærke noget!”, så kan du i stedet tænke ”ej hvor besynderligt, jeg er sammen med min ven/kæreste, vi har det altid dejligt. Men lige nu mærker jeg absolut ingenting. Hvad går det ud på?”. Sådan er der mange eksempler på ting der kan ske i vores dagligdag, som vi normalt søger at skøjte henover hurtigst muligt. Hvis du ønsker at lave inquiry, så bliv i stedet nysgerrig og undersøg din oplevelse med nærvær og accept.

 

Hvad kan man møde i inquiry?

Når man laver inquiry kan man møde tre ting: tanker, følelser og kropsfornemmelser. Tanker inkluderer minder. Som regel vil man få en tanke, denne vil så udløse en følelse, den vil producere en ny tanke, osv. Måden at finde ud af, hvad der lægger bag, er ved at spørge sig selv, hvor i kroppen denne følelse er. F.eks. hvis man føler sig sur, vred, ked eller glad, så spørg dig selv ”hvordan ved jeg egentlig, at jeg er glad? Hvor i min krop kan jeg mærke glæden?”. Til din store overraskelse vil du opdage at følelsen som regel kan mærkes et fysisk sted i kroppen, f.eks. i brystet eller i maven. Herfra fortsætter man så med at undersøge.

 

Afslutning

Dette har været en intro til Diamond Work og inquiry, et enormt emne. Det er umuligt at dække fyldestgørende på så kort plads. Mit håb for indlægget er at have gjort dig nysgerrig omkring denne integration af det spirituelle og personlige, at finde tilbage til din egen sande natur, din essens.

For mit eget vedkommende har Diamond Work forandret mit liv fuldstændigt. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg kunne leve uden det. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan nogen lever uden det. Så STÆRKT er det, når det kommer til ens følelser, og sådan en gigantisk forskel har det gjort for mig personligt. Hvis jeg kun måtte vælge én af de mange spirituelle ting jeg er kommet i kontakt med i mit liv, så ville jeg vælge Diamond Work. Så fantastisk er det, fra mit perspektiv.

Hvis du vil vide mere kommer her nogle links så du kan blive klogere. For at du ikke skal blive forvirret, når du kigger på hjemmesiderne, kommer her lidt baggrundshistorie: Diamond Work var oprindeligt én skole, grundlagt af tre personer: A.H. Almaas (Hameed Ali), Faisal Muqaddam og Karen Johnson. På et tidspunkt delte de sig i to: The Diamond Approach og The Diamond Logos.

 

Almaas’ hjemmeside: http://www.ahalmaas.com

Her kan du læse mere om Almaas, The Diamond Approach mv. Du kan finde links til videoer, artikler, bøger og meget andet. En rigtig god funktion på hjemmesiden er deres Glossary, ordliste hvor du kan slå ord op. F.eks. Essence, Ego, Personality, Childhood, True Nature, Soul, God, Prayer, Inquiry, Meditation, alt hvad du kan finde på.

 

Faisals hjemmeside: http://diamondlogos.com/

Her kan du læse mere om Faisal og The Diamond Logos. Du kan finde yderligere links til videoer, artikler mv.

 

Introduktion af Diamond Logos, første del: https://www.youtube.com/watch?v=AE9omd33E8g

Meditation og yoga

Meditation og yoga

 

Intro

Yoga og meditation er begge ved at blive en del af mainstream. De fleste ved nogenlunde hvad begge dele er, også selvom de ikke nødvendigvis selv praktiserer. Men hvad er egentlig den oprindelige definition på meditation? Og hvad med yoga? Hvad er disse to discipliners forbindelse, om overhovedet nogen? Dette vil jeg kigge nærmere på i følgende indlæg.

Populæropfattelsen

Vi kender her i Vesten primært yoga som strækøvelser. En form for afspænding, der resulterer i en behagelig følelse af afslappelse og velvære.

Ligesom de fleste har hørt om yoga, så har de fleste også hørt om meditation. De flestes billede af meditation er nok munke i orange klædedragt, som sidder med benene over kors og lukkede øjne.

 

Den oprindelige betydning – tilbage til rødderne

Lad os tage et kig på, hvor yoga og meditation kommer fra, og deres oprindelige betydning. I Hinduismen (de traditioner, som anerkender Vedaerne som en kilde til viden) findes 6 filosofiske skoler, hver med deres bud på den rette fortolkning. Yoga er en af disse skoler.

De karakteristiske strækøvelser de fleste af os associerer med ordet yoga, var oprindeligt kendt under betegnelsen Hatha Yoga. Idéen var gennem forskellige yogastillinger (asanas) og vejrtrækningsøvelser (pranayama) at rense og derved klargøre den fysiske krop til mere avanceret og krævende meditation senere hen. Hvis man ønsker at vide mere om denne gren af yoga er en af de klassiske bøger Swatmaramas Hatha Yoga Pradipika. Det var hatha yoga, men hvad så med meditation?

Meditation anvendes bredt i de forskellige traditioner i Indien, men for at blive i yoga traditionen og dens opfattelse af meditation, går vi til ”Yogaens Bibel”, nemlig Patanjali Yoga Sutras. I denne bog beskriver vismanden og yogien Patanjali kort og koncist yoga filosofi og praksis på 196 vers (sutras). Vi vil i dag kigge på de første tre vers, i et forsøg på at få den oprindelige definition på meditation:

 

Atha yoga anushasanam (Patanjali Yoga Sutras, 1. vers)

Nu begynder belæringen om yoga.

Yogas chitta vritti nirodha (Patanjali Yoga Sutras, 2. vers)

Yoga er når sindets bølger af aktivitet falder til ro.

Tada drastuh svarupe avasthanam (Patanjali Yoga Sutras, 3. vers)

Da hviler selvet i sin egen sande natur.

marcus-daverne-marcusdaverne-meditation-mindfulness-schweiz1

 

Konklusion

Det kan virke forvirrende for os i Vesten, når vi har vænnet os til at forbinde yoga med strækøvelser (hatha yoga). Men i yogaens bibel forstås yoga altså som meditation; den tilstand der opstår, når sindet falder til ro, og vi hviler i vores egen sande natur.

I vor tids stress og jag er vi hele tiden igang. Vi er altid på vej et sted hen, fysisk eller mentalt. Vores sindstilstand er karakteriseret af hyperaktivitet i form af tanker og følelser (vrittis). Men hvor er vi på vej hen?

Væk fra os selv, ville nogle måske sige. I hvertfald hvis vores selv er forstået som at hvile i bevidst, naturligt, nærværende og meningsfyldt velvære. Meditation kan ifølge Patanjali hjælpe os tilbage til os selv. Men hvad er det, der i første omgang gør, at vi kommer væk fra os selv? Dette vil vi kigge på i anden del af dette indlæg.

 

 

 

 

Meditation og yoga, del 2

 

Intro

I første del stillede vi spørgsmålet, hvad er yoga og meditation? Vi gik tilbage til rødderne og fandt ud af, at yoga er en af de seks traditioner i Hinduismen. De strækøvelser vi kender som yoga, var oprindeligt kendt som Hatha Yoga. Det var tiltænkt at fungere som en klargøring af kroppen til mere krævende og avanceret meditation.

Herudover fandt vi ud af, at der i Yogaens bibel blev sat lighedstegn mellem yoga og meditation. Nemlig som den tilstand, der opstår når sindet falder til ro, og vi hviler i vores egen sande natur. Vi kommer tilbage til os selv. Vi afsluttede indlægget med at stille spørgsmålet, ”hvad er det, som har fået os væk fra os selv?”. For at besvare dette spørgsmål vender vi tilbage til Patanjali Yoga Sutras.

 

Vritti sarupyam itaratra (Patanjali Yoga Sutras, 4. vers)

Ellers bliver vi i stedet identificeret med aktiviteten i vores sind.

 

”Ellers” her forstået som, ”hvis ikke vi hviler i vores egen sande natur” (som nævnt i 3. vers).

Væk fra os selv, og tilbage igen

Vores sind er karakteriseret af hyperaktivitet i form af tanker og følelser, og er derfor altid i bevægelse og forandring. Dette står i skarp kontrast til vores sande natur, vores selv, som er konstant, fast og uforanderligt.

Det er ligesom du ser en biograffilm på et lærred. Når filmen kører, hvad lægger du så mest mærke til? Filmen, med dens konstante aktivitet og forandring, eller baggrunden, det uforanderlige lærred? Vores opmærksomhed drages per automatik mod alt, der er omskifteligt. Man kan sige, at vi bliver distraheret.

Forestil dig nu at filmen med dens skiftende billeder er tankeaktiviteten i dit sind (vrittis), og lærredet er din sande natur. Der kommer nu en vred tanke frem. Forestil dig hvor forskelligt personen reagerer i følgende to scenarier: 1) ”Jeg er vred!” vs 2) ”jeg har en vred tanke”. Kan du nu se hvilken enorm forskel det gør for dig selv, og for andre mennesker, hvad du er identificeret med?

Hvis du er identificeret med aktiviteten i dit sind, hvis du er overbevist om, at du ER dine tanker og følelser, så vil du også handle derefter. Husk nu på, at vores sind er i konstant aktivitet, og forandres hele tiden. Fordi du er identificeret med dine tanker og følelser, vil du altså ufrivilligt blive kørt rundt i manegen, som et offer for din hyperaktive tankestrøm.

Forestil dig nu det andet scenarie, ”jeg har en vred tanke”. Fordi du hviler i din egen sande natur, er sindets aktiviteter som billeder på et lærred. De kommer og går, no big deal. I stedet for at dine tanker ufrivilligt styrer dig, er du nu i stedet vidne til dine tanker. Bevares, vi kan ikke selv kontrollere, hvilke tanker der kommer, men, i dette tilfælde bestemmer vi selv hvad vi gør med dem. Det er op til dig, om du vil reagere på dem eller ej.

 

Rejsen hjem, rent praktisk

Patanjali fortæller at det kan være gennem meditation (yoga) at vi kommer tilbage til vores sande natur. Men rent faktisk at opnå den tilstand han beskriver, hvor sindet falder til ro, er ikke så ligetil at opnå. Du sidder måske og læser dette og tænker ”jamen jeg har prøvet at meditere før! Denne mirakuløse transformation fra at være identificeret med sindet til at blive identificeret med min sande natur har altså ikke fundet sted endnu.. Det virker umuligt!”. Bare rolig, du er ikke den første med denne fortvivlelse. I Bhagavad Gita (kap. 6 vers 34-35) har krigeren Arjuna den selvsamme tvivl og frustration. Dette er Krishnas svar:

”det er uden tvivl svært… men gennem gentagen praksis (abhyas) og objektivitet (vairagya) er det muligt”

Nøgleordet jeg vil fokusere på er abhyas, gentagen praksis, at gøre noget igen og igen. Forestil dig at dit sind er et stykke stof. Du dypper det i et kar med farve. Herefter farves stoffet mere og mere, hver eneste gang du dypper det. Karret er dine dagligdags aktiviteter. Sindet formes nemlig af de ting vi gør igen og igen. Så hvis du stresser rundt hver eneste dag, fuld af rastløshed og bekymring, så formes dit sind herefter. Ligeledes, omvendt, hvis du mediterer hver eneste dag, så formes dit sind herefter. Nøglen til en succesfuld rejse tilbage til dig selv, din sande natur, er altså abhyas.

 

Konklusion

Vores opmærksomhed drages mod aktiviteten i vores sind. Dette sker igen og igen, dag efter dag. Dette medfører til sidst, at vi fejlagtigt identificerer os med vores tanker. Dette giver os mindre frihed til at leve som vi vil, da vi ufrivilligt styres af vores hyperaktive tankestrøm. Svaret er at komme tilbage til vores egen sande natur, hvor vi er vidne til vores tanker. Her er vi i stedet bevidste om dem, uden at være identificeret med dem. Måden at komme tilbage til os selv er gennem gentagen praksis. Vi skal vende hjem igen og igen, så vi ikke glemmer hvem vi virkelig er; ren bevidsthed – fri og naturlig.

Mange vil indvende: ”jamen jeg har slet ikke tid til at meditere hver dag!”. Hertil spørger jeg ”børster du dine tænder hver dag? Spiser og drikker du hver dag? Går du i bad hver dag? Sover du hver nat?” – ja, selvfølgelig gør du det. Du tænker ikke engang over, at du skal sætte tid af til at børste tænder. Hvorfor ikke? Fordi det er en så livsnødvendig aktivitet, at du ikke kunne drømme om at undlade den. Sådan en slags aktivitet er meditation også. Tro mig, hvis du gør meditation til en daglig vane, så vil du efter få år aldrig kunne stoppe igen – selv hvis du ville. Du vil nemlig da have mærket dets vidunderlige effekt, og du vil ikke være i stand til at leve uden.

marcus-daverne-marcusdaverne-meditation-mindfulness-schweiz2

 

Bonus historie

For bedre at illustrere og derved pege på, hvad vores sande natur er, følger her en historie. Den handler om en filosof- og krigerkonge i Indien. Han var kendt over hele Indien for sin store viden om yoga, meditation og filosofi, og han var aldrig blevet besejret i kamp. Han regerede over et vældigt kongerige, med stor succes. Folket elskede ham.

En aften efter en festmiddag går han op på sit værelse for at sove. Han vågner tidligt om morgenen ved, at byens alarmklokker ringer; byen er under angreb. Han ifører sig sin rustning og rider med sine generaler og soldater ud for at møde fjenden. Fjenden har dog overraskelsesmomentet på sin side, og kongen besejres. Han føres slutteligt frem foran den rivaliserende konge, blødende fra de sår han pådrog sig i kampen.

Den rivaliserende konge skåner hans liv, men for at undgå et fremtidigt oprør forvises han. Han vandrer modløs, nedslået og såret derfra. Efter han har vandret i 8 timer kan han ikke klare sulten mere, og han banker på døren hos en af indbyggerne for at tigge om mad og husly til næste dag. Han bliver dog afvist, da indbyggeren frygter at blive straffet af den nye, onde konge. Udmattet, træt og sulten vandrer han videre.

Efter tre dage krydser han grænsen ud af sit gamle kongerige, og ankommer til en lille landsby. Han er døden nær pga. udmattelse, sine skader og manglen på mad og drikke. Til sit store held ser han, at en rigmand afholder et velgørenhedsevent, hvor der uddeles mad til de fattige. Han stiller sig op i den lange kø og venter længe. Da det endelig bliver hans tur er al maden spist. Desperat tigger han kokken om at give ham noget at spise, hvad som helst. Kokken finder en af gryderne fra madlavningen frem, hvor der er lidt fedtrester fra sovsen tilbage. Kongen får hældt sovseresterne op i en skål. I det han tager skålen op til munden for at indtage den eneste næring han har fået i dagevis, styrtdykker en stor fugl ned fra oven og rammer skålen. Den flyver ud af hans hænder, og sovsen spildes på jorden. Udmattet, træt og sulten falder kongen om og besvimer.

Han vågner med et sæt i sit soveværelse på paladset, og dronningen er ved hans side. ”Hvad er der galt?” spørger hun ham, ”havde du mareridt?”. Kongen kigger forvirret på hende og spørger hende ”hvad er drøm og hvad er virkelighed? Er jeg den ubesejrede konge, eller er jeg en landsforvist tigger, der er døden nær pga. udmattelse og sult?”. Meget forvirret står dronningen op og henter hoflægen, der tilser kongen. Men kongen bliver ved med at spørge ”hvad er drøm, hvad virkelighed?”.

Han fortsætter med dette i ugevis, og rygtet begynder at sprede sig i kongeriget om, at kongen er ved at miste forstanden. Alle der søger audiens hos kongen bliver mødt med samme spørgsmål ”hvad er drøm? hvad er virkelighed?”.

Endelig en dag kommer en stor yogi til audiens hos kongen. Da han bliver mødt med spørgsmålet om drøm og virkelighed spørger han tilbage ”Nu sidder du omringet af din dronning, dine generaler, ministre, tjenere og undersåtter. Da du tiggede om mad, var de der da?”, ”nej” svarer kongen. Yogien fortsætter ”og nu hvor du sidder på tronen, er du så forvist fra dit eget kongerige efter et tabt slag, tvunget til at tigge mad?”, ”nej” svarer kongen igen. ”Okay, så eftersom disse objekter ikke er konstante, men kommer og går, så er ingen af dem sande, ingen af dem er virkelige” afslutter yogien.

”Men hvad er sandheden så?” spørger kongen lettere fortvivlet. Yogien fortsætter ”da du var en besejret og landsforvist tigger, var du selv da tilstede?”, ”ja” svarer kongen. ”Og omringet af din dronning og alle dine tjenere, er du da selv tilstede?”, ”ja” svarer kongen igen. ”Dette er den eneste virkelighed. Den rene bevidsthed, som er vidne til alt, dit selv. Dette er konstanten, dette er hvad der er virkeligt.”

marcus-daverne-marcusdaverne-meditation-mindfulness-schweiz3

Det var en lang historie. Det var et forsøg på at svare på spørgsmålet, hvad er konstanten i vores oplevelse? Hvad er det, som hverken kommer eller går? Når du er vågen, i drøm, eller i dyb drømmeløs søvn, hvad er så konstanten i din oplevelse? Dette er din sande natur, ren eksistens og bevidsthed. Denne rene bevidsthed gennemtrænger alt og alle.

 

 

 

Spirituel Praksis

Indledning

Hvad har Jesus, Buddha, Muhammed og Ram tilfælles? Hvis du ikke kender dem alle, så kan jeg fortælle, at de er hovedpersoner indenfor henholdsvis Kristendommen, Buddhismen, Islam og Hinduismen. De udgør forbilleder for over 75% af klodens befolkning. Udover dette har de også noget andet tilfælles: de har alle i løbet af deres liv engageret sig i længere perioder med intens spirituel praksis. Dette indlæg vil fortælle lidt om hver persons historie, og zoome ind på deres spirituelle praksis. Dette i håb om at forklare spørgsmålene ”hvad, hvordan og hvorfor?”, når det kommer til spirituel praksis.

Jesus

De fleste kender historien om, hvordan Jesus blev født ved Juletid i en stald i Betlehem. Herefter skjultes han fra Herodes nogle år i Ægypten, hvorefter familien flyttede til Nazaret i Israel. Som 12 årig fejrede han påske med sin familie i Jerusalem, hvor præsterne forbavsedes over hans uovertræffelige viden om skrifterne og religion. Fra han er 12 år i templet, og til han døbes af Johannes Døberen som ca. 28-30 årig er der ingen bibelsk redegørelse for Jesu liv. Disse kaldes ”de tabte år”.  Nogle mener han blot var tømrer i Nazaret i disse år, andre mener han rejste til Østen for at gengælde de 3 vise mænds visit, og for at studere og praktisere spiritualitet. Efter Jesu dåb ved sin fætter Johannes Døberen, tager Jesus alene ud i ørkenen. Her starter 40 dages intens spirituel praksis, bestående af bl.a. bøn, faste og Satans fristelser.

Marcusdaverne-meditation-mindfulness-spirituelpraksis-jesus

Det er efter sin dåb og de 40 dage med intens spirituel praksis, at Jesus træder frem for folket med kraften til at gøre mirakler. Herudover starter han sit virke med at sprede det kristne budskab om at elske Gud over alle ting, og sin næste som sig selv.

Buddha

Buddha fødtes som prins Siddharta Gautama i Nepal, som enearving til sin fars trone. Kort efter hans fødsel profeterede en yogi, at han enten ville blive en magtfuld konge, eller en stor yogi. Hans far, kongen, ønskede sig mest af alt en stærk arving, og isolerede derfor sin søn i paladset. Hans håb var, at ved at afskærmes fra verdens lidelser, og ved at nyde royal overflod, kunne Buddhas fokus holdes bort fra det hårde, asketiske liv som omvandrende yogi (sanyasin).

Da Buddha er i slut-tyverne kører han dog uden for paladset, og ser først en gammel mand, så en syg mand og dernæst en død mand. Han forstår derved, at vi alle uundgåeligt skal lide og dø i denne verden. Det fortvivler ham. På en sidste tur ser han en munk (yogi) og erkender, at der lader til at være en vej ud af lidelsen gennem spiritualitet. Derfor fornægter han sin kone, søn, paladsets overflod og sin ret til tronen, for at blive en sanyasin (omvandrende munk). Herefter følger 6 år, hvor Buddha vandrer omkring og praktiserer under forskellige yogier. Han undergår hård spirituel praksis, og til slut opnår han gennem meditation nirvana, oplysning. Herefter spreder han sit budskab om medfølelse og venlighed overfor alle levende væsener, samt vejen ud af lidelse.

Marcusdaverne-meditation-mindfulness-spirituelpraksis-buddha

Muhammed

Han blev født i Mekka i det nuværende Saudi Arabien. Før hans fødsel døde hans far, og da Muhammed var meget lille døde også hans mor. Han blev derfor opfostret af beduiner i ørken som helt lille, da man mente at livet i ørkenen var sundest for småbørn. Da Muhammed bliver lidt ældre kommer han tilbage til Mekka, hvor en onkel tager sig af ham. Onklen var købmand, og derfor ledsager Muhammed ham rundt på handelskaravaner. Som voksen bliver han kendt som den troværdige og den sandfærdige, fordi han altid var ærlig i sit erhverv. Hans gode karaktér og arbejdsomhed medfører at den lidt ældre, men meget rige enke Khadija frier til ham, og de bliver gift da han er i tyverne.

Herefter følger ca. 15 år, hvor han er gift med Khadija og bedriver handel i en stor del af Mellemøsten. I denne lange periode besøger han hvert eneste år en hule udenfor Mekka for at lave spirituel praksis. Det er altså en hel måned hvert eneste år, hvor han bl.a. beder og faster.

Marcusdaverne-meditation-mindfulness-spirituelpraksis-muhammed

Da han er 40 år, får han under sin årlige spirituelle retræte den første åbenbaring fra englen Gabriel, og resten af sit liv spreder han sit budskab om den ene sande Gud, og om Islams fem søjler: trosbekendelsen, bøn, faste, almisse og pilgrimsfærd.

Ram

Ram fødes i Ayodhya i Indien. Han vokser op som prins, og det er tiltænkt han skal være tronarving. En af kongens andre koner bruger dog to tjenester hun har til gode fra engang hun reddede kongens liv i krig. Den første til at gøre sin egen søn til arving (Rams halvbror). Den anden til at forvise Ram og hans kone Sita fra kongeriget i fjorten år. Modvilligt indfrier kongen hendes ønske, og Ram sendes i eksil i 14 år.

Marcusdaverne-meditation-mindfulness-spirituelpraksis-ram

Af disse 14 år tilbringer han over 11 år i spirituel praksis (sadhana) i byen Chitrakoot. Ram betragtes som værende en inkarnation af Gud selv, som igennem sit liv eksemplificerede hvorledes det ideelle menneske lever i overensstemmelse med dharma (universel sandhed og retfærdighed, den almenmenneskelige pligt overfor sig selv, Gud og samfundet). At Gud i inkarnationen som Ram bruger en så lang periode på intens spirituel praksis, fortæller noget om det eksempel Han ønsker at sætte for os andre på den front.

 

Opsummering

Jeg vil opsummere spirituel praksis i forhold til ovenstående 4 eksempler i tre dele: hvad, hvordan og hvorfor.

Hvad: spirituel praksis er, når man dedikerer tid til at rense sin bevidsthed for at søge ”livsmysteriets løsning”. Det kan være en længere periode i isolation, som en form for retræte. Eller det kan være tid, der regelmæssigt sættes af i hverdagen.

Hvordan: Jesus, Buddha og Ram havde alle en form for initiation inden spirituel praksis. Jesus blev døbt, Buddha lærte først fra Alara Kalama og sidenhen af Udaka Ramaputta, og Ram blev undervist inden sin eksilperiode af yogierne Vashista og Vishwamitra. I løbet af sin eksilperiode besøgte han mange store yogier. Han mødte blandt andet rishi (vismand) Bharadwaja, der anbefalede ham at lave sadhana i Chitrakoot. I Chitrakoot mødte han så Atri Muni, der vejledte selve hans spirituelle praksis. Atri Munis kone, Anasuya, underviste Rams kone Sita.

Ligesom en håndværker kommer i mesterlære, hvor han lærer af én, som allerede har mestret håndværket. Ligesom vi går i skole, hvor en lærer, som allerede har lært at læse, skrive og regne, underviser os. Meget få, særlige individer kan måske lære sig selv at læse, eller at løse andengradsligninger, det er dog meget mere tidseffektivt at lære direkte fra én, som allerede har mestret det, man ønsker at lære. Sådan er det også med spiritualitet. Efter denne initiation starter man spirituel praksis under vejledning af sin lærer.

Fælles for Jesus, Buddha, Muhammed og Rams spirituelle praksis var faste, bøn og cølibat. Ram og Buddha mediterede også. Dette er blot de få ting, vi ved med sikkerhed om deres spirituelle praksis. Der er højest sandsynligt flere detaljer, om hvad de ellers gjorde.

Jesus og Buddha blev også begge fristet undervejs – Jesus af Satan, Buddha af Mara. Det var først da de modstod fristelserne at deres praksis bar frugt. For at modstå fristelserne måtte de holde fokus på deres eneste og højeste mål: for Jesus Gud, for Buddha nirvana eller oplysning.

Hvorfor: hvis man kigger på spirituel praksis som en form for videnskab, kan man sige at religion og filosofi giver en person hypoteser om virkeligheden. For at be- eller afkræfte disse hypoteser gives der en særlig metode, i dette tilfælde en spirituel praksis. Denne spirituelle praksis er den videnskabelige metode til at be- eller afkræfte en hypoteses sandhedsværdi selv. Dette tillader én selv at teste et verdensbilledes hypotetiske antagelser af, uden at skulle forlade sig på blind tro.

Modsat den materielle videnskabs interesse for mål- og vægtfacitter om den forgængelige verden, interesserer spirituel praksis sig for livets store spørgsmål: livet, døden, Gud, sjælen, sandheden mv.

Spirituel praksis er altså måden hvorpå man kan rense bevidstheden, nå sit spirituelle mål og få direkte erkendelse af sandheden om livets store spørgsmål.

Det handler ikke om at skabe noget gennem spirituel praksis. Sandheden er allerede lige nu, lige her, men vi erkender den ikke. Vi er forblændede af alle de fejlagtige opfattelser om os selv og verden, som vi har lært i løbet af livet. De er ligesom skyer, der skygger for solen. Solen skinner altid, men hvis der er tæt skydække ser vi den ikke, på trods af at vi stadig nyder godt af solens lys. At spirituel praksis renser bevidstheden, betyder altså at vi gør op med vores fejlagtige opfattelser af virkeligheden. I sidste ende fører denne udrensning til erkendelsen af, at solen allerede skinner, altid har gjort det, og altid vil gøre det, på trods af at vi hele vores liv ikke har set den direkte. Vi har kun mærket dens effekt indirekte, gennem et tæt skydække af uvidenhed. Dette kan spirituel praksis gøre op med.

I forhold til de store spørgsmål om livet, døden, Gud, sjælen og sandheden, må der først gøres op med, præcis hvad hver enkelt person forstår ved hvert enkelt ord.  Hver spirituel tradition har sine egne hypoteser om, præcis hvad hvert enkelt ord betyder. Hvis det er en autentisk og levende spirituel tradition, har den også metoder til at teste disse hypoteser af.

 

Konklusion

Størstedelen af klodens mennesker ser Jesus, Buddha, Muhammed og Ram som idealer. Når disse forbilleder alle engagerede sig i spirituel praksis, hvorfor er der så, så få af deres følgere som gør? Mit håb er, at dette indlæg har fået dig til at stoppe op og reflektere over disse personers liv, og hvor fremtrædende spirituel praksis var for dem.

Marcusdaverne-meditation-mindfulness-spirituelpraksis-jesus-konklusion

Hvis du efter dette indlæg føler dig inspireret til at starte spirituel praksis, så start med noget, der giver mening for dig. Hvis du ikke føler for at faste eller at bede, eller leve i cølibat, så meditér i stedet. Hvis du er religiøs, så læs din religions skrifter, bare et kapitel om dagen. Følg din intuition og indre vejledning, indtil den dag du møder én, du føler har noget at lære dig rent spirituelt.

Alle mennesker har en nysgerrighed omkring livets store spørgsmål, men mange lukker ned for denne brændende nysgerrighed. De kan ikke klare den følelse af uvidenhed, der følger med at indrømme over for sig selv ”ja, jeg er nysgerrig omkring hvad livet, døden, sandheden, Gud og sjælen er, men jeg ved ikke præcis hvad det er, og jeg ved ikke hvordan jeg skal finde ud af det”. At erkende sin nysgerrighed, men samtidig uvidenhed, er første skridt. Hvis man tillader denne nysgerrighed, kan den fungere som ens vejleder, der guider en i den rigtige retning. Den vil intuitivt føre dig ned af veje, som i sidste ende kan hjælpe dig med at få stillet din nysgerrighed. Med en accept af uvidenhed og nysgerrighed, bliver livet til et eventyr, et mysterium. Alt er muligt, alt kan ske, alt kan lade sig gøre. Det er farligt, men også spændende og forfriskende. Sammenlign det med, at man fastfryser sit verdensbillede: ”jeg har allerede alle svarene, jeg har oplevet alt hvad der er at opleve, verden har ikke mere at byde på nu”. Man kan allerede fornemme hvor grå, kedelig, forudseelig og livløs verden bliver med denne indstilling.

Så åbn dig selv op for din nysgerrighed, erkend din nuværende uvidenhed, følg din intuition, start en spirituel praksis og begiv dig ud på det eventyr som livet er.

 

 

Meditation i verdenen

Meditation i verdenen

Jeg definerede i indlægget ”meditation og spiritualitet” ordet ’spiritualitet’ som de ting der kan bringe os tættere sammen (uafhængigt af køn, hudfarve og religion). I samme indlæg afsluttede jeg med mit personlige bud på, hvordan meditation kan bringe os mennesker tættere sammen, på tværs af individuelle forskelle. Hvis du er nysgerrig efter at høre mit bud på dette, så kan du gå tilbage og læse indlægget.

Når det kommer til spiritualitet handler det hele tiden om, hvad man fokuserer på: de ting vi som mennesker har til fælles, eller de ting der skiller os ad? Jeg ser som sagt meditation som noget, der potentielt kan bringe os tættere sammen. Jeg ser også meditation som noget, vi mennesker har til fælles. Meditation er måske lige så gammelt som menneskeheden selv. Det er blevet praktiseret overalt i verden, af alle folkeslag, kulturer og religioner. At vi vælger at fokusere på, hvad vi som menneskehed har tilfælles betyder dog ikke, at vi ikke kan sætte pris på vores forskelligheder. Tværtimod, at tage udgangspunkt i at vi er én menneskehed, der deles om samme planet, ser jeg som fundamentalt for at kunne sætte pris på vores forskelle – uden at der opstår konflikter. Når princippet om menneskehedens enhed er fundamentalt for ens verdensbillede, så bliver vores forskelligheder pludselig en kilde til nysgerrighed og opdagelse – en kilde til diversitet – i stedet for konflikt. Efter denne lille intro vil jeg nu afsløre, hvad dagens indlæg rent faktisk handler om: meditation i verden. Jeg vil komme ind på, hvordan meditation er blevet praktiseret i forskellige traditioner, verden over. Herefter vil jeg komme med nogle kommentarer til, hvilke fællestræk der er. Til slut vil der være en kort afrunding.

 

Kristendommen

Vores danske ord ”meditation” siges at komme fra det latinske substantiv ”meditatio”, der igen kommer fra verbet ”meditor”. Meditor betyder at fordybe sig i noget, at tænke dybt over et emne, at kontemplere. De kristne munke brugte meditation eller kontemplation i deres udøvelse af det de kaldte ”Lectio Divina”, som var en åndelig læsning af Biblen. De ville altså læse et bestemt kapitel, eller blot et vers, og herefter sætte sig og meditere over det, for at forstå det bedre.

En anden form for kristen meditation er brugen af rosenkransen, hvor bønnerne Ave Maria og Fadervor gentages igen og igen.

En tredje udbredt kristen meditation er Jesusbønnen eller hjertebønnen, hvor fremsigelsen af bønnen (hvadenten det gentages mundtligt eller blot mentalt, med eller uden en rosenkrans) sker i takt med åndedrættet, eller hjerteslaget.

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-jesusmeditation

Citater fra Biblen:

”Søg først Guds rige, og alt andet skal blive Jer givet” (Matthæus 6,33)

”Thi se! Guds rige er inde i Jer” (Lukas 17,21)

 

 

 

Islam

I Islam findes forskellige former for meditation, som regel samlet under navnet dhikr eller zikr. Zikr betyder ihukommelse og refererer til at man husker Gud. Zikr skulle eftersigende være indstiftet af selveste Profeten Muhammed, og nævnes flere gange i både Koranen og i Hadith (historier om Muhammeds sædvane). Zikr kan gøres på forskellige måde, herunder tasbih (recitation), taffakur (positiv tænkning), muraqaba (bevidst observation) og murabita (visualisering).

Tasbih betyder ”at prise”, og henviser til at prise Gud. Det udføres med en bedekrans (kaldet tasbeh eller masbaha), hvor man gentager forskellige bønner igen og igen. Dette kan f.eks. være Guds forskellige navne/attributter i Islam, eller andre sætninger/bønner fra Koranen.

Taffakur betyder at tænke over noget, eller at kontemplere. Man bruger altså tiden på bevidst tænkning eller refleksion, modsat resten af tiden, hvor vores tanker som regel flakker hid og did.

Muraqaba betyder at våge over, eller at tage sig af. Der henvises til, at under meditationen våger personen over sin sjæl, ved bevidst at observere. Over tid fører denne meditation til større viden om og forståelse for sin sjæl, og derved også om dens Skaber.

Murabita eller bare rabita, går ud på at visualisere en direkte forbindelse til Profeten Muhammed, hans åndelige efterfølgere, og islamiske lærde. Idéen bygger på at vi kan udnytte det faktum at vi påvirkes af de personer vi omgås i vores ydre liv. Dette gøres ved at omgås de bedste personer som overhovedet muligt, f.eks. Profeten Muhammed. Eftersom mange af disse hellige personer er gået bort, så kan man istedet visualisere en forbindelse til dem under meditation, og på den måde alligevel drage nytte af den positive påvirkning deres personlighed ville have haft på én.

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-muslimzikrmarcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-muslimkalligrafi

Citater fra Koranen:

”O I troende, lad ikke jeres ejendele, ej heller jeres børn aflede (jeres opmærksomhed) fra Allahs ihukommelse” (Sura 63 Al-Munafiqun, vers/ayah 10)

”De, som tror og hvis hjerter har fundet ro i Allahs ihukommelse, sandelig, i Allahs ihukommelse finder hjerterne ro (og fred)” (Sura 13 Al’Rad vers/ayah 29)

 

 

Hinduisme

Hinduisme er uden tvivl den tradition, hvori meditation er mest udbredt. På det gamle indiske sprog, Sanskrit, bruges flere forskellige ord om meditation; Dharana (koncentration), Dhyana (meditation) og Samadhi (absorption). Dharana vil sige at vores opmærksomhed placeres på objektet for meditationen, uden at vige bort eller blive forstyrret af andre tanker eller følelser. Dhyana vil sige at vores opmærksomhed bliver på objektet for meditationen i længere tid af gangen, uden at flakke eller blive forstyrret. Samadhi er når vores opmærksomhed absorberes fuldstændig i objektet for meditationen, mens resten af sindet falder bort – således at kun meditationsobjektet eksisterer i bevidstheden.

Objektet for meditationen kan være et billede af ens Ishta Devata (det navn og den form man tilbeder Gud i) eller guru, eller det kan være et mantra (en bøn). Når det kommer til mantra repeteres dette ved hjælp af en bedekæde (kaldet en mala) – dette kaldes mantra japa.

Slutmålet for meditation formuleres en lille smule forskelligt, afhængigt af hvilken tradition i hinduismen der er tale om, men som hovedregel er slutmålet at sjælen (Atman) realiserer sin enhed med Gud (Brahman). Man kan også bruge ordet yoga – yoga associeres som regel med strækøvelser, men den oprindelige betydning er faktisk ”forening” mellem sjælen og Gud. En mere korrekt oversættelse ville være dog være ”enhed”, fordi sjælen opdager at den aldrig har været borte fra Gud, men at de to altid har været ét. Med denne realisering opnår den individuelle sjæl moksha, eller frihed fra kontinuerlig reinkarnation.

 

Citater:

”Yoga er når bølgerne af aktivitet i sindet falder til ro. Så hviler sjælen i sin sande natur”

(Patanjali Yoga Sutra, kapitel 1 vers 2-3)

 

”Med sjælen således i vedvarende meditation og sindet vendt indad, opnår yogien fred og nirvana ved åndelig forening med Mig (Gud)” (Bhagavad Gita kapitel 6, vers 15)

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-krishnaarjuna

Buddhisme

Buddhisme udsprang fra Hinduismen ca. 500 år før Kristi fødsel, da Buddha gjorde op med, hvad han mente var blevet en for ritual- og præstefokuseret religion. Det er dog vigtigt at huske, at Buddha selv var yogi, oplært i og opvokset med den hinduistiske tradition og praksis. Noget der understreger meditations vigtighed i buddhismen er, at Buddha eftersigende selv opnåede ”oplysning” eller nirvana gennem meditation. Buddhistisk meditation har altså meget tilfælles med hinduistisk meditation, ved at det bruger visualiseringer og mantraer. Slutmålet er nirvana. Når dette opnås, frigøres den individuelle bevidsthed fra reinkarnation.

 

Citater:

”Ligegyldigt hvor værdifulde ædelsten der findes i de himmelske verdener, er der intet der kan sammenlignes med én der er oplyst” (Sutta Nipata)

”Meditér… vent ikke, du vil blot fortryde det senere” (Sallekha Sutta)

 

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-buddha

Taoisme

Taoistisk meditation bygger på den taoistiske forståelse af universet, og kinesisk medicins syn på kroppen. Slutmålet er at vende tilbage til Tao, universets sande natur og individets naturlige tilstand, og leve i overensstemmelse med disse. Ideen er at i hele universet hersker en iboende og naturlig intelligens, som også er kilden til skabelsen. Når vi bliver født begynder vi i løbet af vores opvækst og opdragelse at bevæge os længere og længere væk fra, hvad der er ”naturligt” og erstatter det med, hvad der er ”unaturligt” eller tillært. Meditation er et af de redskaber der bruges undervejs, på rejsen tilbage til Tao.

Generelt starter man fra ”bunden” og arbejder sig opad, så i starten vil man fokusere på kroppen, chien (livsenergien) og sindet og bevæger sig så til sidst op til Tao. Meditation bruges forskelligt undervejs, afhængigt af, hvilket stadium man er på.

 

Citater:

”For det sind som er stille, overgiver hele universet sig” (Lao Tzu)

”Han som overvinder andre er stærk. Han som overvinder sig selv er mægtig”

(Lao Tzu, Tao Teh Ching, kapitel 33)

Moderne, videnskabelig meditation

Meditation er sammen med mindfulness ved at blive en del af populærkulturen i Vesten. Det fremtræder i medierne, bladene og endda i fitnesscentrene. Herudover har mange topledere i erhvervslivet også taget meditation til sig. Dette indtog i populærkulturen skyldes, blandt andet, de mange videnskabeligt påviste fordele. Her bruges meditation som et personligt værktøj, der hjælper udøveren med at stresse af, og forøge velvære og koncentrationsevne.

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-modernemeditation

Fællestræk

Vi har set, at meditation har været fælles for samtlige religioner vi har kigget på i dette indlæg. For størstedelen af religionerne har slutmålet med meditation været oplevelsen af den ultimative virkelighed, eller Gud, gennem intuitiv erkendelse. På vejen dertil opnår man gennem meditation fysisk og psykisk fred og velvære.

Et andet fællestræk er brugen af bedekæder til at assistere én med at komme ind i meditationstilstanden. Dette giver god mening, da det at sidde med en bedekrans i hånden hjælper med at gøre meditationen mere håndgribelig – forstået på den måde, at man ved man skal lave x antal runder med kæden, og så er man færdig. At vide at man skal lave f.eks. 11 runder kan hjælpe med at ”indramme” meditationen i tid, i stedet for at man bare sætter sig for at meditere, men ved ikke hvor længe man skal sidde. Herudover hjælper repetitionen af et særligt ord eller en bøn ved hver perle i kæden én med at fokusere sindet.

 

Afrunding

Nu har vi kigget på, hvordan forskellige traditioner ser på meditation, og hvorfor de gør det. Så uafhængigt af hvilken religion, tradition eller livsanskuelse du hælder til, så er der en meditationstradition for dig. Denne – på den ene side – store diversitet og variation i meditation, men på den anden side meditations universalitet i verdenen, føler jeg kun beriger os, og er et argument for, hvorfor vi alle kan drage nytte af at meditere. Så ligegyldigt hvor i verdenen du er fra eller hvilken tradition der tiltaler dig mest, så er det bare med at komme i gang – meditation er for alle!

 

marcusdaverne-blogindlæg-meditationiverdenen-allereligioner