Indlæg

Kommunikation og følelser i et parforhold

Alting er nemmere på papiret… Er det ik?

Tit er der en koloenorm forskel på akademisk teori og virkelighedstro praksis.

Sådan er det også når det kommer til parforhold.

Det er så nemt at skrive hvordan man igennem kommunikation kan løse alle tænkelige og endda utænkelige situationer.

F.eks. via analyse af de fire årsager til problemer: behov, måde, kvalitet og tid.

Ved at undgå de 3 dødssynder: kommandere, forvente og kritisere.

Samt at bruge de tre universalværktøjer, der løser alt: tolerance, tilpasning og opofrelse.

Hvis du ikke lige ved hvad jeg mener med ovenstående, eller måske har glemt det, så se her: http://marcusdaverne.dk/attitude-problemer-og-loesninger-i…/

Men hvorfor er det ikke altid så nemt at gøre i praksis?

Det skyldes ene og alene følelser. I et parforhold er man følelsesmæssigt investeret i hinanden, og man er også (måske uden at vide det) følelsesmæssigt afhængigt af den anden.

Det vil sige at det rent faktisk betyder noget for én, hvad den anden siger og gør.

Dette er kun naturligt, men det er desværre præcis dette faktum, der ofte forhindrer den nødvendige og ærlige kommunikation.

Lad mig forklare.

Fordi det betyder så meget for dig, hvad din partner synes om dig, så er der mange tanker og følelser du går rundt med, som du ikke tør at fortælle om. Det er pga. ren og skær bekymring over, hvordan den anden vil reagere.

Dette er faktisk et kæmpe problem, for det hindrer ærlig kommunikation.

Og tænk lige over dét; hvordan i alverden skal man nogensinde kunne løse et problem, hvis man ikke tør at bringe problemet på banen? Det er umuligt.

Et eksempel kunne være at man ikke tør sige til den anden, at man har været såret over noget, den andens mor sagde til én til sidste familiesammenkomst, hvor partneren ikke bakkede én op. For man ved at ens partner elsker sin mor, og hvis man siger det mindste, så flipper partneren fuldstændig ud, og er sur i flere dage.

Fordi man ikke orker flere dages dårlig stemning, tør man ikke at være ærlig.

Et andet eksempel kunne være, at man har været såret over noget partneren gjorde eller sagde. Men igen tør man ikke at sige det, fordi man ved det vil få partneren til at blive vred, og det orker man ikke.

Det er faktisk små ting som ovenstående eksempler, der over tid hober sig op. Jo mere man vænner sig til ikke at tale ærligt og åbent med sin partner, jo større mental og følelsesmæssig distance opstår der indeni én. Og man opdager det slet ikke.

Den bedste måde at undgå ovenstående på er:
1) bliv enige med hinanden om altid at sige sandheden
2) bliv enige om, at I hellere vil høre sandheden og blive momentært dårligt tilpas, end I vil lyve for hinanden, og på længere sigt blive permanent dårligt tilpas
3) lov hinanden at I skiftes til at have ordet i jeres vigtige samtaler – dvs. uden at afbryde, og at I aktivt vil gøre en indsats for aldrig at “straffe den anden” følelsesmæssigt for at have sagt sandheden

Hvis disse grundforudsætninger er på plads, så er vejen banet for åben, ærlig og konstruktiv kommunikation. Og via værktøjerne: behov, måde, kvalitet, tid, samt tolerance, tilpasning og opofrelse, vil I have alt der skal til, for at klare jer ud af enhver situation.

Problemer og løsninger i et parforhold, eksempel

Sådan overlever du i et parforhold.

Når I har en uenighed, så analysér den med “behov, måde, kvalitet og tid” som jeg tidligere har beskrevet her http://marcusdaverne.dk/attitude-problemer-og-loesninger-i-parforhold/

Herefter kan I hver især give jeres bud på, om I vil bidrage til løsningen af dette problem med enten tolerance, tilpasning eller opofrelse (også beskrevet i det tidligere indlæg).

Hvis I begge vælger løsningen “tilpasning” så kunne det helt konkret se sådan her ud:

I har været uenige om et eller andet, eller måske endda skændtes. Eller én af jer går og er utilfreds med noget i forholdet. Der er altså noget der skal tages fat på.

I sætter jer derfor ned sammen for at tage en snak. Snakken foregår ved at man skiftes til at have “ordet”. Hver gang den anden har ordet, så kan man intet sige, men lytter kun.

Der er så tre “runder” I gennemgår.

I første runde skiftes I til at dele, hvad I personligt føler om den her uenighed. Husk det nu! Én ad gangen.

I anden runde skiftes I til at dele, hvordan I personligt ser den her situation bedst muligt løst.
Nu har I begge forstået hvordan I hver især har det omkring uenigheden, og I har begge givet et konstruktivt forslag til, hvordan det bedst muligt kunne løses.

I tredje runde tager I så hvad I har lært i første og anden runde i betragtning, og samtaler frem og tilbage, så I til slut kan blive enige om den enten gensidige eller ensidige tilpasning, der er nødvendig.

Og voilà, I har nu udført kunsten, der kaldes kompromis, og I har gjort det via løsningen “tilpasning”.

Tillykke!

Attitude, problemer og løsninger i parforhold

Intro

Har du attitude?

Attitude er ens generelle indstilling. Og den er altafgørende! Det tror jeg vi alle kan blive enige om. ISÆR, hvis vi har været så (u)heldige at møde én, der virkelig havde attitude…

Din attitude er den indstilling, hvormed du går ind til noget. Og når det kommer til dit parforhold, er din attitude fuldstændig altafgørende.

Attitudens vigtighed

Forestil dig I er fire personer, der skal bestige Mount Everest. Den første gør det, fordi personen virkelig ønsker at nå til toppen. Den anden gør det, bare for at slå tiden ihjel. Den tredje gør det, for den potentielle presseomtale. Den fjerde blev bare revet med, uden at egentlig at tænke dybere over det.

Når de pludselig kommer ud for udfordringer undervejs; det kan være kulden, en snestorm, mangel på mad, lavt energiniveau, hvem tror du så, der lettest overkommer denne udfordring? Og hvem tror du, der er mest tilbøjelig til blot at give op?

Vi vil nok hurtigt kunne blive enige om, at person nummer 1 gennem sit brændende ønske om rent faktisk at nå toppen, er det bedste bud på, hvem der på trods af modstand finder en løsning.

Attitude og parforhold

Hvilken attitude har du ift. dit parforhold?

Er dit ønske at I rent faktisk skal være et team, hvis fælles mål er at give hinanden så meget glæde som muligt, opfostre så glade børn som muligt, og få et så langt og lykkeligt liv sammen som muligt?

Er du i dit parforhold, bare for at slå tiden ihjel, indtil der kommer noget bedre?

Er du i dit parforhold, for “egen vindings skyld”? Altså blot for at den anden skal tilfredsstille dine fysiske, følelsesmæssige og/eller økonomiske behov?

Og hvad med dem, der ikke ved hvorfor de er i et parforhold? “Det skete ligesom bare… Og nu er vi her…” Hvad tror du der sker med dem, når livets udfordringer banker på døren?

Hvis begge parters dybeste ønske er at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at gøre den anden glad og lykkelig, hvad skal så kunne stoppe dem? Du lever for den anden, og den anden lever for dig. Det er jo en uovervindelig kærlighedskombination.

Men ligegyldigt hvor meget man elsker hinanden, så kommer der udfordringer. Jeg nævnte igår ordene behov, måde, kvalitet og tid. Hvad i alverden betyder det?

Kilder til problemer

Jo, noget der kan skabe udfordringer i et forhold er, hvis der opstår et behov. Det skal jo dækkes.

F.eks. vil familien gerne have en ny bil, det er et behov. Det er de enige om. Men hvordan skal de anskaffe sig den nye bil?

Skal de spare sammen, og købe den kontant? Skal de købe den på afbetaling? Det er måde.

Skal det være en Ferrari eller en Folkevogn? Det er kvalitet.

Skal den købes i dag, eller om et år? Det er tid.

Alle fire er muligheder for at være uenige. Derfor er alle fire en potentiel kilde til problemer i parforholdet. For hvordan skal man bære sig ad med at tilfredsstille behovet? Og hvad hvis man er uenige om, hvorvidt behovet overhovedet eksisterer?

Ja, nu har vi vist brug for nogle løsninger.

Løsninger

Igår nævnte jeg tolerance, tilpasning og opofrelse.

Tolerance betyder at du accepterer at din partner gør et eller andet, eller synes et eller andet, som du ikke er 100% enig i. Men, det er ikke livsvigtigt, så du tolerer denne forskel. F.eks. at de tit glemmer opvasken, eller ikke er så gode til at rydde op efter sig selv.

Tilpasning betyder at den ene, eller I begge, tilpasser jeres adfærd, holdninger eller behov, så I kommer til et sted, der er acceptabelt for jer begge. F.eks. vil den ene have en Ferrari, den anden vil have en Folkevogn. Okay, I mødes på midten og køber en Audi.

Konen synes manden skal vaske op 7 dage om ugen, manden synes han aldrig skal vaske op. Okay, I bliver enige om at manden vasker op 3 dage om ugen.

Det er tilpasning.

Den sidste løsningsmodel er opofrelse. Manden elsker sine forældre, konen hader sin svigermor. Manden vil gerne besøge sine forældre 1 gang om måneden. Konen hader disse besøg, men fordi hun elsker sin mand, ofrer hun sig, og kommer alligevel med.

Det er de fire potentielle kilder til konflikt: behov, måde, kvalitet og tid. De tre løsninger er tolerance, tilpasning og opofrelse.

Det du altid skal undgå

Det man for alt i verden skal undgå, er 1) at finde fejl hos den anden, 2) forventninger og 3) at kommandere.

Disse tre ting er unødvendige, og skaber intet andet end konflikt. At du står og fortæller din ægtefælle om ALLE de forfærdelige fejl de har… Hvad hjælper det? Det tjener ingen funktion, det er blot destruktivt.

Hvis der er et problem, så gør op med dig selv om løsningen er tolerance, tilpasning eller opofrelse. Hvis du beslutter dig for tolerance eller opofrelse, så gå helhjertet ind i det, velvidende at du gør det for jeres livslange lykkes skyld. Og undlad at lade det gå dig på længere.

Hvis det er tilpasning, så tag samtalen med din ægtefælle.

At forvente at den anden altid skal gøre A, B og C, uden at du siger det til dem, og hvis de ikke gør det er du evigt sur og tvær, ja, så er det igen en unødvendig kilde til negativitet. Dine forventninger hjælper intet, tværtimod, de skaber blot mental irritation indeni dig, når/hvis den anden ikke lever op til det.

Hvis der er et reelt og utilfredsstillet behov, så beslut dig om løsningen er tolerance, tilpasning eller opofrelse. Og så gør hvad der skal til.

At kommandere rundt med den anden er der ingen grund til overhovedet. I er ligeværdige parter i et team, hvis opgave er at maksimere jeres gensidige og livslange lykke. At behandle den anden som mindreværdig ved at kommandere rundt med dem, er blot nedværdigende og destruktivt.

Afrunding

Jeg håber at disse små og praktiske tips kan hjælpe; husk attitudens vigtighed, behov, måde, kvalitet og tid, samt tolerance, tilpasning og opofrelse.

Og undgå altid: at finde fejl hos den anden, forventninger, og at kommandere.

Jeg vil i morgen lave et lille resumé af hele den her uges blogindlæg, der har handlet om følelser, kærlighed og parforhold. Derudover vil jeg tilbyde de, der måtte være interesseret, mere dybdegående analyse og hjælp, til deres unikke, personlige situation.

 

Forelskelse og kærlighed

Intro

“Har du nogensinde været forelsket? Har du nogensinde elsket nogen?”

Mange af os har nok en tendens til at læse fuldstændig samme mening ud af ovenstående to spørgsmål. Men er forelskelse og kærlighed virkelig det samme?

Forelskelse

Jeg ser folk begå den samme fejl igen, og igen, og igen… De tror forelskelse er kærlighed. Det er det ikke.

Når de skal fortælle om hvor lykkelige de er med en ny partner, de netop har mødt, siger de “jeg er simpelthen bare SÅ forelsket! Det er så fantastisk..”

Når der så er gået lidt tid, typisk et sted mellem 3 og 6 mdr, men for nogen kan det godt vare mellem 1 og 3 år, så siger de pludselig “Jeg er bare slet ikke forelsket mere…” Denne udmelding er som regel begyndelsen på enden, eller hvertfald starten på en masse problemer. For hvis man ikke er forelsket mere, så er der jo noget galt! Det må jo være den forkerte partner. For et parforhold handler jo kun om at være forelsket, ikke?

NEJ!

Myten om at hele livet drejer som om forelskelse, må være en af de stærkeste og videst udbredte misforståelser i hele verden. Det er nok også en af de myter, der har allermest smerte og sorg på samvittigheden.

Forelskelse er en form for “hjernelammelse”, hvor du faktisk er fuldstændig dopet, som en anden narkoman. Det er en biologisk mekanisme, hvis formål er at tilskynde til forplantning.. Og jeg tror godt vi kan blive enige om, at det er en yderst effektiv mekanisme! Det kan alle der har prøvet at være forelsket vist godt skrive under på..

Men i og med at det ikke tager et helt liv at forplante sig, så varer forelskelsen heller ikke hele livet. Så efter i gennemsnit 3 til 6 mdr, maksimalt 1 til 3 år, så forsvinder denne hjernedopende mekanismes effekt. Og så kan en forelskelse hurtigt gå hen og blive en forskrækkelse!!

Pludselig ser man sin partner for dem de virkelig er, på godt og på ondt. Så mange personlige egenskaber, som man SLET ikke havde lagt mærke til i starten. Og værst af alt – de er faktisk mega irriterende!!

“Kærlighed gør blind” lyder vores ordsprog, men det burde virkelig være “forelskelse gør blind”.

Så forelskelsen er altså ikke noget himmelsk og magisk (selvom det i DEN GRAD føles sådan). Det er faktisk en form for hypnotisk sexbesættelse, mhp. på forplantning. Men hvad er så kærlighed?

Kærlighed

Jo, kærlighed er det, det hele faktisk handler om. Kærlighed er det der skal til, hvis man skal have et dejligt, livslangt ægteskab. Kærlighed er, at man ikke kan stoppe med at elske den anden – for den de VIRKELIG er. Ikke fordi de skal tilfredsstille behov X, Y eller Z, men bare fordi de er, den de er. Det er kærlighed.

At elske den anden, fordi man ikke kan lade være. Der er intet behov for at forandre dem, eller dig, for at lave om på noget. Der er bare kærlighed.

Kærlighed er ikke universalløsningen på alle problemer i et parforhold, man skal stadig bruge hjernen, men kærlighed er en form for fundament.

Jo stærkere fundamentet er, jo større er sandsynligheden for at man kan bygge et godt, lykkeligt, livslangt forhold.

Og ligegyldigt hvilke problemer der opstår, så er de som regel af typerne: behov, måde, kvalitet eller tid.

Løsningerne er som regel altid af typerne: tolerance, tilpasning, opofrelse.

Det man skal undgå er: finde fejl hos den anden, forventninger, kommandere.

Disse små sjove ord indeholder hele nøglen: behov, måde, kvalitet, tid, tolerance, tilpasning og opofrelse. Men de kræver en uddybning. Med disse små ord, har man stort set alle værktøjer man skal bruge, for at løse ethvert problem.

Så i håb om at hjælpe så mange som muligt, om at være så lykkelige så mulige, på en så let og simpel måde som muligt, vil jeg i morgen uddybe disse værktøjer, og hvordan de fungerer.

 

Parforhold

Intro

I går forklarede jeg om parforhold, at jo mere ens man er, jo større er chancen for at blive sammen i et livslangt, monogamt forhold.

 

Jeg nævnte også, at kun ca. 46% af befolkningen er skabt til at finde lykken i et livslangt monogamt forhold. Hvad så med resten? Jo, dem vil jeg komme ind på i dag.

 

De 42%… “Single? Don’t care”

For den næststørste gruppe på 42% er deres livslykke uafhængig af, om de er i et forhold eller ej. De føler sig ”hele” i sig selv, og det er derfor ligegyldigt om de er single eller ej. De kan derfor også tit føle sig ”fanget” i et forhold, for så skal de pludselig gøre en masse ting, de egentlig ikke gider, for at deres partner er glad. Noget de ikke selv forstår behovet for, for de er jo glade i sig selv.

Derfor sker det ofte, at når der opstår et eller andet ”urimeligt” problem i et forhold, der ikke kan løses lige med det samme, ja så smider disse 42% håndklædet i ringen. Så gider de ikke mere. De er jo lige glade, om de er i forhold eller ej, så alle de forholdsproblemer har de slet ikke brug for.

 

De 46%… “Ægtefælle søges!”

For at sammenligne dette med den største gruppe, de 46% der finder lykken gennem et livslangt monogamt forhold, så har de en generel følelse af ”mangel”. Det er denne følelse de kan slippe af med, og i stedet få en generel følelse af indre ”helhed”, hvis de finder sammen med den rigtige partner. Derfor vil begge partnere gøre ALT for at arbejde på parforholdet. Ja, de kan faktisk ikke leve uden den anden. Det er derfor vi har udtryk som ”min bedre halvdel”. Det er også derfor vi har alle vores romantiske fortællinger om, hvordan parter i et forhold gør umådelige heltegerninger for at være sammen med deres elskede. Disse mennesker lever faktisk for at finde deres udkårne, deres ”soul-mate”. Og først når de finder denne, kan de opnå ægte livslykke og tilfredsstillelse. Det er faktisk en stor del af meningen med deres liv at finde denne nærmest magiske person, der med et trylleslag får hele deres verden til at blive meningsfyldt.

 

De 10%… “Skiftende partnere, ja tak!”

Den næste gruppe på 10% har også en generel følelse af mangel. Så de har altså brug for en partner. MEN! De har flere forskellige måder at føle sig mangelfuld på, og flere forskellige måder at føle sig ”hel” på. Disse mennesker har derfor hele tiden brug for ”bevægelse”, og at møde nye mennesker. For hver ny person de møder, de passer sammen med, føler de en ny form for indre helhed. Men hvis de er med den samme alt for længe, så føler de sig fanget. For de ved der findes så mange andre måder, de kan føle sig hele på. Det handler derfor om ”bevægelse”, og at have mange, skiftende partnere. Det er deres måde at blive lykkelige på.

 

De 1,5%… “Flerkoneriets fortalere”

Nu kommer vi til nogle af de meget sjældne typer. Den første er kun 1.5 procent af befolkningen. Disse personer har en høj grad af indre splittelse, på mange forskellige måder. De har derfor brug for at finde to eller flere, meget unikke personer, der kan bygge broer i deres indre splittelse. Der er meget langt imellem disse typer, så når de endelig finder én, de passer med, så er det om at slå til. De vil begge have en gensidig forståelse for, at de har brug for den tryghed og stabilitet et forhold giver, men de har også begge en gensidig forståelse for, at de har brug for flere partnere, for at opnå fuld tilfredsstillelse. Disse mennesker kan altså kun finde lykken igennem langvarige, polygame forhold. De har brug for 2 eller flere faste partnere, ellers kan de ikke være lykkelige.

De 0,5%… “Overrask mig!”

Den sidste gruppe er også den sjældneste, på kun 0.5%. De er så særlige og unikke, at det er umuligt på forhånd at sige, præcis hvordan de bliver lykkelige i et forhold. Skal de være single, i et monogamt forhold, i et polygamt forhold, eller have skiftende partnere? Det er umuligt at sige med sikkerhed. Hver person er unik. Disse personer skal vente på at livet ”overrasker dem”. Og når dette sker, skal de vente i 29 dage, inden de træffer beslutningen om, hvorvidt de skal indgå i et forhold eller ej.

 

Afrunding

I forlængelse af disse to dages seneste indlæg, vil jeg i morgen gøre op med hvad ”forelskelse” og ”kærlighed” egentlig er. Der hersker nemlig en udbredt misforståelse på dette område. Og NEJ, det er ikke det samme! Det vil jeg gøre op med i morgen.