Advarsel: dette indlæg indeholder min ufiltrerede, personlige mening. Der er ikke taget hensyn til hverken sarte sjæle eller politisk korrekthed. Det kan virke kontroversielt, så læs kun videre hvis du ikke er bange for at blive provokeret.
Intro
Hvordan ville du have det, hvis alle synes godt om dig? Alle du møder kan lide dig, og alle er enige med dine intelligente holdninger. Der er ingen tvivl – alle steder du kommer hen, passer du ind og er vellidt. Ville du være glad?
Homo eller hetero?
Når vi vokser op socialiseres vi på en bestemt måde. I vuggestuen, børnehaven og skolen starter det. Det fortsætter på sportshold, arbejdspladser og i de fællesskaber vi indgår i. Fra vi er helt små lærer vi, hvordan vi skal opføre os, hvordan vi skal spise vores mad, hvordan vi skal passe ind. Der er visse normer og regler, og jo bedre man kan leve op til dem, jo bedre. Der er mange der ender med at passe ind, og der er mange der ender med ”ikke at passe ind”. Hvad har det med homo og hetero at gøre? Det kommer vi til efter en personlig historie.
Personlig historie: hvornår bliver du normal?
Jeg var på mit studie, hvor vi sad 4 drenge og lavede noget gruppearbejde. Da det er tid til frokost holder vi pause, og alle går ned i kantinen og køber mad. Vi sidder rundt om bordet og spiser. Det er meget normalt for de fleste unge mænd at drikke og/eller ryge, især til fester. På trods af at jeg er en ung mand, hverken ryger eller drikker jeg, ej heller til fester. Dette havde vi selvfølgelig talt lidt om i gruppen. Der var dog noget andet vi ikke havde talt om, og det førte til følgende udveksling.
Da vi sad og spiste frokost lagde de andre mærke til, at jeg ikke havde taget noget kød i frokostbuffeten. ”Marcus, skal du ikke have noget kød?” spørger én af mine venner mig. ”Nej, jeg spiser slet ikke kød” svarer jeg. Jeg havde på det tidspunkt været vegetar i cirka 2 år. De andre bliver meget overraskede, og vi smiler og griner alle sammen lidt, mens vi kigger rundt på hinanden. ”Du ryger ikke, du drikker ikke, og du spiser heller ikke kød?” fortsætter min ven, meget forbavset. ”Ja det er rigtigt, jeg er vegetar” svarer jeg. Igen smiler og griner vi alle lidt rundt om bordet. Herefter går der cirka et minuts tid, hvor vi spiser og kigger rundt på hinanden og hinandens mad. Til sidst brydes tavsheden, og min ven siger ”men det er kun en fase, ik’? Altså, det er bare en periode du ligesom prøver det af, og så bliver du normal igen, ik’?”. Vi griner alle sammen. Jeg smiler og svarer ”jeg tror ikke lykken er at være normal, ej heller at passe ind. Kig på størstedelen af de mennesker du møder, hvor mange møder du der er helt igennem og oprigtigt glade, lykkelige og tilfredse med deres tilværelse? Det er desværre meget få. Normen er altså ikke at være tilfreds med sig selv, sit liv og de ting man har. Derfor er jeg ikke interesseret i at følge normen og ”være normal”. Jeg tror derimod at lykken er at leve efter hvad man selv tror på, og gå efter sine drømme, uafhængigt af hvad andre tænker eller synes om det.” Vi kiggede alle sammen på hinanden og smilte, og så spiste vi ellers op.
At passe ind vs at være sig selv
Hvorfor er der så mange danskere, der er deprimerede? Hvorfor er der så mange danskere, der er stressede og livstrætte, selv i en ung alder? Aldrig har der været så mange der går til psykolog og psykiater, aldrig har der været så mange der er på lykkepiller og anden medicin. Hvorfor? Vi er et velstående land, kåret til det lykkeligste i verden flere år i træk. Vi har tag over hovedet, tøj på kroppen, mad på bordet, og et samfund der er verdenskendt for sit sociale sikkerhedsnet og velfærdssamfund. Hvor knækker filmen?
Igennem vores opvækst lærer vi at passe ind. Vi bliver homogeniseret. Vi får den idé, at lykken er at passe ind, at opføre os på en måde der vinder os de andres billigelse. Hvorfor er der så mange mennesker der får midtvejskrise? De har brugt hele deres liv på at bygge en tilværelse op efter, hvad de lærte var ”godt at gøre”. Bygget på, hvad de andre synes. Pludselig opdager de at halvdelen er deres liv er brugt op, tiden er knap, og de føler ikke den lykke de blev lovet. Hvorfor er de ikke lykkelige, på trods af at de har gjort alt det, de lærte af samfundet var godt at gøre? Fordi lykken er ikke at være som de andre vil have én, lykken er at være den man er.
Homogen vs heterogen
Vi er hver især unikke. Meningen med vores liv på denne jord er ikke at leve efter hvad de andre synes. Meningen med livet er at leve sit eget liv, fuldt ud, som sig selv. Det handler ikke om en lang kamp for at prøve at lave om på sig selv, så man passer ind. Du kan prøve hele dit liv, men du vil aldrig lykkes. For det er umuligt. Du er den du er. Det er ikke tilfældigt, at du er skabt som du er.
Kig på det fantastiske univers vi lever i; hvis bare ét vigtigt grundstof var anderledes eller manglede, så kunne livet aldrig være blevet til på jorden. Hvis der bare var en lille ændring i planeternes bane ville der være kaos og kollisioner. Hvis vi var en smule tættere på solen ville vi brænde op, hvis vi var en smule fjernere ville vi fryse ihjel. Ligeledes med naturen og dens følsomme økosystemer: fjern bare én lille plante eller ét lille dyr, og det hele bryder sammen. Mennesket gør ingenting, og alligevel står solen op og går ned som den skal, planeterne holdes på plads i deres baner. Vi spiser noget mad, og uden vi tænker over det transformeres maden fuldstændig automatisk fra at være f.eks. en banan, til at laves om til at blive en del af dig. Uanset hvor vi kigger hen, ser vi at en umådelig intelligens guider alt i naturen. Den begår ikke fejl. Det er ikke sådan at vi pludselig vågner en morgen, og så ”glemmer” solen at stå op. Det hele kører som det skal, og hver lille del af skabelsen spiller den rolle det er skabt til. Hvorfor skulle denne regel ikke også gælde for dig?
Du er skabt på en særlig måde. Du er skabt til at fungere på en særlig måde. Hvordan du skal spise, hvordan du skal sove, hvordan du skal leve dit liv, hvordan du skal træffe beslutninger, det er alt sammen unikt. Din krop og dit sind fungerer på en særlig måde. Jo mere vi går imod denne naturlige intelligens’ orden, jo mere modstand møder vi i livet. Vi bliver syge, svage, trætte, ulykkelige og utilfredse. Nogle bliver bitre over livet, andre bliver vrede, skuffede eller rastløse. Hvis du derimod lever som dig selv bliver verden pludselig et magisk sted: du laver det du elsker, du er altid på rette sted til rette tid, og du møder de rigtige personer. Du føler dig glad og tilfreds over dit liv, du har et godt helbred, og du nyder det eventyr livet er.
Konklusion
Homo eller hetero? Igennem vores opvækst er vi blevet homogeniseret. Vi er blevet trænet til at tro på, at lykken er at være som alle de andre. Det er en stor fed løgn. Lykken er at være den du er. Ingen i universet er ligesom dig, du er unik og værdifuld. Du er skabt med ét særligt formål: at være dig selv. INGEN mennesker i dette univers er ens. Vi er hver især fuldstændig, helt og aldeles, komplet og totalt unikke. Det er meningen! Vi er skabt sådan. Lad være med at frygte forskellighed, lad være med at tro, at det hele handler om, at vi alle skal være enige om alting. Vi er alle unikke, det er kun naturligt at vi lever og tænker forskelligt. Acceptér dette og acceptér dig selv, så vil du naturligt føle indre værdi, i stedet for hele tiden at søge andres bekræftelse, at søge værdi uden for dig selv. Så start din afhomogenisering, start din personlige differentiering, begynd at leve dit eventyr som den unikke og værdifulde person du er.
Hvad hvis du fik at vide at der fandtes en komplet manual over, hvordan du er skruet sammen? Indeholdende hvilken rolle du er skabt til at spille i menneskehedens udvikling, hvilken livsstrategi der vil bringe dig alt hvad du drømmer om, samt måden hvorpå du altid kan være sikker på at træffe de rigtige beslutninger. Ville du være interesseret? Sandsynligvis ja. Hvad hvis jeg fortalte dig, at denne manual var baseret på hvor og hvornår du er født? Så ville du nok straks blive mere skeptisk.
Personlig historie
Hele mit liv har jeg været yderst skeptisk overfor astrologi, numerologi, clairvoyance, krystaller, håndlæsning mv. De fleste har det nok på samme måde. Man kunne gruppere alle de ovenstående som forskellige nicher af overtro. Jeg forstod aldrig rigtigt, hvordan disse forskellige ting kunne fungere. Derfor anså jeg dem altid som overtro. Det virkede bare ikke logisk ift. mit verdensbillede, at f.eks. stjernerne og planeterne skulle kunne bestemme over mit liv.
Tro det eller ej, men jeg har måttet tage min skeptiske overbevisning beskrevet ovenfor til revision for få måneder siden. Jeg forstår stadig ikke helt, hvordan eller hvorfor det kan hænge sammen, men jeg må konstatere at mit liv har ændret sig. Mere specifikt, så var det efter jeg kom i kontakt med et system kaldet ”Human Design”.
Det startede med at jeg hørte om det, men ikke rigtig tog notits af det. Jeg troede jo ikke på sådan noget. Alligevel endte det med, måske en uge senere, at jeg gik ind på en hjemmeside og fik lavet mit ”Human Design”. Efter jeg læste det igennem vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle tro. Jeg lagde det fra mig og livet gik videre, det var jo trods alt bare overtro. Men det jeg havde læst om mig selv lå alligevel i mit baghoved efterfølgende. Ugen der fulgte kunne jeg ikke lade være med at lægge mærke til ting, personer og begivenheder i mit liv, der lod til at stemme overens med hvad jeg havde læst. Mystisk, tænkte jeg. Efter en uge med alle de her ”tilfældigheder” gik jeg igen ind og læste mit Human Design ”horoskop” om man vil. Jeg måtte se i øjnene at tingene måske godt kunne passe, måske var der noget om det?
Der gik måske tre uger, hvor det jeg havde læst om mit Human Design fortsat lå i baghovedet. Jo mere jeg reflekterede over mig selv og hele mit liv, og sammenlignede det med hvad jeg havde læst, lod det til at passe. Jeg blev mere og mere forundret, for jeg troede jo ikke rigtig på det, men alligevel lod det til at stemme. Herefter forpligtede jeg mig selv til et ”eksperiment”. Jeg ville prøve at leve i overensstemmelse med hvad jeg havde læst, bare for at se hvad der ville ske. Sidenhen har jeg måttet konstatere, at det virker. Det har forandret fuldstændigt, hvordan jeg lever mit liv. Hvilken livsstrategi jeg følger, samt hvordan jeg træffer beslutninger.
Det var hvordan jeg første gang hørte om Human Design, og historien om hvordan det stille og roligt trængte ind. Men hvad er Human Design egentlig, og hvad går det ud på?
Hvad er Human Design?
Human Design er en syntese og videreudvikling af forskellige ældgamle systemer, der forklarer hvordan hvert enkelt individ er designet til bedst at fungere. Det er bygget på idéen om en forbindelse og vekselvirkning mellem alle skabte ting, store såvel som små. F.eks. ligesom du gennem din kost, træning, livsstil, tanker, følelser, humør mv. påvirker hver eneste lille celle i din krop. Og omvendt, hver eneste lille celle i din krop påvirker også helheden, f.eks. ved sygdom, mutation eller lignende. Den her vekselvirkning mellem de små celler og din krop, eksisterer ifølge Human Design også på et større plan. Mellem individer og andre individer. Individer og jordkloden, jordkloden og stjernerne osv. Det lyder ret fantastisk, men hvis du forestiller dig hvordan f.eks. træerne gennem deres fotosyntese påvirker jordklodens atmosfære, hvordan menneskeheden ligeledes gennem forurening påvirker jordkloden, så virker det mere forståeligt. Dette er ting vi har lært i skolen, og måske hører om i nyhederne. Månens tyngdekraft påvirker også Jorden på en fysisk målbar måde, f.eks. ved flod og ebbe, tidevand og deslige. Dette skyldes at Månens afstand til Jorden veksler, og derved ændres påvirkningen af Månens tyngdekraft på jorden også. Alle planeterne i solsystemet holdes fast i deres bane pga. Solens enorme tyngdekraft. Endnu et eksempel på gensidig påvirkning.
Vi kan altså se det her med at planeterne påvirker hinanden måske ikke er magisk tænkning alligevel, men derimod videnskabeligt. Påvirkninger udover de ovenfor nævnte betragtes som kontroversielle, men dette forhindrer os jo ikke i at lege med tanken om, at de måske findes. Det er hvert fald det, Human Design bygger på.
De tre første og vigtigste ting i Human Design er, hvilken type du er, hvilken strategi du har og hvilken måde du skal træffe beslutninger på (kaldet authority). Hvis du lever i overensstemmelse med disse tre ting vil du ikke møde modstand fra livet, men derimod glide let og ubesværet igennem, fordi du lever på den måde du er skabt til at fungere på. Ligesom et tandhjul der passer perfekt ind i det store maskineri, det hele kører som smurt. Hvorimod hvis tandhjulene ikke passer sammen, så er det som om der er grus i maskineriet. Dette er den modstand vi møder i livet. Ifølge Human Design opstår denne udelukkende fordi, vi ikke lever på den måde vi er skabt til at leve på.
Konklusion
Hvis du er blevet nysgerrig og har mod på at se, om Human Design har noget at tilføre dig og dit liv, så kommer her nogle links så du kan læse videre.
Her kan du gratis få lavet et overblik over dit Human Design. Herudover kan du gratis få introduktion til hvad de forskellige ting i dit Human Design betyder, hvis du går ind på deres ”Talking Bodygraph”. Det er dog begrænset hvor meget du kan få adgang til uden at betale.
Det var den her side og dens gratis indhold jeg selv personlige læste i første omgang. Den er let og overskuelig at bruge, og du kommer hurtigt i gang.
Har du nogensinde tænkt over, hvordan verden kan opfattes fuldstændig forskelligt, afhængigt af din indre tilstand? Husk tilbage til engang hvor du mødte en person af det modsatte køn, du var virkelig tiltrukket af. I lærer hinanden at kende, og det bliver bare bedre og bedre. Alt er perfekt ved denne person! Deres udseende, deres væremåde, og du har det altid rart og dejligt når I er sammen. Når I ikke er sammen er det eneste du kan tænke på, hvornår I skal ses igen. Hele dit liv forandres, og alverdens problemer virker pludselig meget fjerne. Livet er skønt! Du har hele tiden et smil på læben, og lægger mærke til hverdagens skønhed hver eneste dag; naturen, fuglene synger, par der smilende går hånd i hånd ned ad gaden. Du er glad, du er lykkelig, endelig er det som om det hele falder på plads. Jo mere I er sammen, jo lykkeligere bliver du. Det er som om du flyder over af kærlighed. Sikke en dejlig verden vi lever i.
Forestil dig nu, at dig og denne partner har været sammen i en rum tid, og ender med at gå fra hinanden. Du kan ikke sove om natten. Du har ingen appetit. Du føler dig fuldstændig tom; tom for energi, tom for livslyst, livsmod og livskraft. Alt føles gråt, kedeligt og ligegyldigt. Du går ned af gaden og lægger mærke til alle de andres sure miner. Hver dag i nyhederne hører du om de forfærdelige ting der sker ude i verden. Dødsfald, sygdomme, naturkatastrofer. Du er fuld af sorg, og tankerne kører rundt. Al musik du tilfældigvis hører i bilen, i radioen, på arbejdet lader til at handle om ulykkelig kærlighed. Hverdagens trummerum virker uendelig meningsløst, hver dag er det samme: stå op, træt, går på arbejde, kommer hjem, spiser, træt, går i seng. Næste dag: repeat. Kedeligt og tomt, og det bliver aldrig anderledes….
I de to ovenstående eksempler er verden komplet den samme; det eneste der har ændret sig er din indre tilstand. I det første eksempel har du det godt indeni, i det andet eksempel har du det mindre godt. Denne lille forandring i dit sjæleliv ændrer tilsyneladende fuldstændig hvordan verden føles at leve i. Hvad foregår der???
Personlig historie
Dette spørgsmål stillede jeg mig selv da jeg var omkring 18 år. Dengang jeg havde gennemgået lignende oplevelser som dem i introen. ”Hvad var meningen med det hele?”, ”hvem er jeg egentlig?”, ”hvordan finder jeg glæden, lykken og meningsfyldtheden?”, disse og mange andre spørgsmål stillede jeg mig selv. Jeg prøvede at finde en måde at blive glad på, ved at lægge planer for ting jeg kunne gøre. F.eks. arbejde, træne, være sammen med venner, arbejde, gå ud mv. Langsomt men sikkert, over tid, blev det bedre. Men det var stadig som om nogle af mine spørgsmål nagede mig; hvordan kunne måden hvorpå jeg oplevede mig selv ændre sig så meget, nærmest fra den ene dag til den anden? Hvad er min sande natur egentlig, og er den virkelig så omskiftelig?
Jeg søgte efter noget permanent, noget sandt, en konstant i tilværelsen. Noget der ikke ændrer sig hele tiden. Min søgen bragte mig dybere ind i det spirituelle, bl.a. dybere ind i meditation. Dette førte til en stor og positiv udvikling. Der var dog stadig et eller andet, som nagede mig. Jeg vidste bare ikke rigtig hvad det var. Det var som om der var noget der manglede.
I det spirituelle, religiøse og filosofiske, taler man om f.eks. Gud, Det Absolutte, en form for altgennemtrængende virkelighed og så sjælen/individet. Man opfordres til at orientere sit liv mod denne ultimative virkelighed, ved at tilsidesætte sig selv, og f.eks. ved at være god mod andre, have en høj moral osv. Dette er uden tvivl meget gavnligt. Tænk hvis blot alle mennesker udelukkende var gode mod hinanden! Så ville mange af menneskehedens problemer være løst.
Dengang følte jeg det dog som om, at der var et eller andet der manglede. Det føltes lidt upersonligt. Var ens individuelle person virkelig udelukkende en hæmsko for denne altgennemtrængende helhed? Jeg følte at der også måtte eksistere noget, der var sandt, ægte, autentisk og GODT på det personlige, individuelle plan. Fuldstændig som der findes på det kosmiske, altgennemtrængende plan. Men hvor var det?!?! Det virkede som om at alle religiøse, spirituelle og filosofiske retninger gik ud på at fornægte det personlige til gavn for helheden. En dag fandt jeg endelig hvad jeg søgte…
Det hele kulminerede en dag jeg sad ved middagsbordet med min far. Vi sad og talte om løst og fast, og pludselig kom jeg ind på alle mine tanker og spørgsmål. Før jeg vidste af det kom en masse af de negative følelser jeg havde døjet med tidligere op til overfladen, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre med dem længere. Heldigvis var jeg så velsignet, at min far kendte Diamond Work. Hans viden og erfaring gjorde at han kunne guide mig igennem mine svære følelser. Helt ind til den allerinderste følelse af, at der er noget dybt og fundamentalt galt. Der er noget essentielt der mangler. Alle mine svære tanker og følelser, det hele, det bundede alt sammen i denne fundamentale følelse af mangel. Det var roden til det hele.
Jeg havde blokeret denne følelse i al den tid, fordi den var for intens og smertefuld at bære. Bag den gemte sig en længsel. En længsel efter noget helt essentielt. Uden dette essentielle var alt ligegyldigt og meningsløst. Heldigvis endte det med, at jeg gennem min fars vejledning tillod følelsen af først mangelfuldhed, bagefter længsel. Og ved blot at være nærværende med de svære følelser, var det som om de blev fordøjet. Det endte med at lige præcis den essens jeg havde længtes efter kom frem. Og med ét var alle mine svære tanker og følelser væk, og verden var igen det dejligste sted at være.
Det var som om, at ud af alle de erfaringer jeg havde gjort mig, havde nogle af de allerværste og mest smertefulde siddet fast i min bevidsthed. De kunne ikke blive fordøjet, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde ud at mærke dem. Det var for voldsomt og for smertefuldt. Men ved støtte og vejledning, gennem Diamond Work’s inquiry, lykkedes det mig at være nærværende og accepterende, og rumme følelserne. Dette førte til de blev fordøjet. Det negative blev opløst, og ”næringen” der gemte sig i oplevelsen blev frigivet. En essentiel del af mig voksede frem gennem denne proces, en udvikling af min individuelle personlighed. Dette bringer os til emnet for dette indlæg, nemlig Diamond Work.
Hvad er Diamond Work?
Diamond Work er en syntese af spiritualitet og psykologi, både fra Østen og fra Vesten. I dette indlæg vil jeg gennemgå to ting, der giver en forsmag på hvad Diamond Work er. Nemlig sjælens to sider, og teorien om huller. Dernæst vil jeg forklare lidt om den hovedpraksis der anvendes, nemlig inquiry.
Sjælens to sider
For at gå tilbage til hvorledes majoriteten af spirituelle, religiøse og filosofiske systemer ser verden, så er der et individ og en helhed. Mere populært sagt, Gud og Sjælen. Det vi normalt hører om sjælen fra religioner er, at den er udødelig. Den var her inden vi blev født, den er her mens vi lever, og den vil leve videre selv efter vores fysiske krop dør. Sjælen omtales tit som vores sande jeg, den vi virkelig er, modsat vores psykologiske personlighed: egoet.
Denne udødelige side af vores sjæl er meget fascinerende. Mange mennesker undrer sig over, om sjælen virkelig findes. Hvis ja, hvor er den? Hvad er dens natur? Var den her virkelig inden vi blev født? Vil den leve videre efter vores fysiske krops død? For at vide os helt sikre, så må vi vel vente og se. Om alting er, så er det oftest denne side af sjælen vi hører om. Den betragtes på en måde som hellig, perfekt (”skabt i Guds billede” siger de fleste religioner) og kan aldrig plettes af ”synd”. Den går gennem vores liv, uberørt og ren, evigt uskyldig. Alle mennesker har efter sigende en sjæl.
Hvis dette er den ene side, hvad er så den anden side? Den anden side er den del, der er specifik for dette liv. Den påvirkes af vores liv og de oplevelser vi kommer ud for. Den har potentialet for at modnes og udvikles, men det er ikke hos alle mennesker den gør det. Denne del starter ud med at være det vi kalder ”egoet”, vores psykologiske personlighed. Den udvikles og påvirkes enormt i barndommen og gennem vores opvækst. Denne meget kraftige, tidlige påvirkning er som oftest det mest afgørende for, hvilke personer vi bliver, og fortsætter med at være resten af vores liv. Selvfølgelig ændrer lidt facetter sig igennem livet, men størstedelen forbliver i den oprindelige form det fik gennem vores opvækst. For de fleste. For det er nemlig denne del af vores sjæl, der kan udvikle sig og vokse gennem f.eks. gennem Diamond Work.
Vi kan gå fra at være psykologiske, mentalt betingende personligheder, til at blive virkelige, ægte, autentiske individer. Dette kaldes personlig udvikling. Det fører til individer der er i kontakt med deres essentielle natur, hvem de virkelig er, ikke hvem de blev fortalt af andre de skulle være i opvæksten. Men hvad er vores essens, og hvorfor skal den ”findes frem igen”?
Teorien om huller
Mange mennesker oplever fra tid til anden den her følelse af, at der er noget galt. Der er et eller andet der mangler, vi ved bare ikke hvad. Men vi ved det er noget vigtigt! I Diamond Work kaldes denne følelse af mangel ”hullet”. Ideen er, at vi engang var i kontakt med os selv, vores essens, hvem vi virkelig er, f.eks. dengang vi var børn. Vi følte os hele, naturlige og som os selv. Så skete det en dag, at en af vores forældre, omsorgspersoner eller lignende, ikke kunne se vores værdi, se skønheden, styrken, glæden, kærligheden vi legemliggjorde ved at være i kontakt med vores essens. De kunne ikke se det, fordi de selv havde mistet kontakten til deres egen. Denne traumatiske begivenhed af at blive afvist, ikke at blive set, ikke at være god nok, på trods af at man var sig selv, var så smertefuld og forvirrende for os som børn, at vi blev nødt til at lukke ned for den her smerte.
Pludselig, i stedet for frit og spontant at leve som os selv, blev vores livsmission at finde ud af, hvad der skulle til for at vi var gode nok. Hvordan skal jeg være for at mor og far ikke skælder mig ud? Hvordan skal jeg være for, at læreren ikke bliver sur på mig? Hvordan skal jeg være for, at de andre kan lide mig?
I stedet for et liv i frihed og helhed, hvor vi bare var os selv, vores essens, så begynder vi nu i stedet at opbygge en psykologisk mental struktur, vores personlighed, for at kunne passe ind. Efter en hel barndom og opvækst hvor vi gennem interaktion med andre har opbygget en psykologisk personlighed, glemmer vi mere og mere hvem vi virkelig var først. Men dybt indeni os ligger vores essentielle natur stadig, gemt under den overlevelsesstruktur vi har opbygget. Under den oprindelige smerte af at blive afvist kaldet hullet. Det er i virkeligheden denne essens vi længes efter, når vi søger udad i livet efter kærester, penge, job, karriere og anerkendelse. Vi leder hos de andre, efter noget vi mangler indeni os selv.
Vores personlighed er dog ikke noget dumt eller ondt. Det er ikke en modstander vi skal kæmpe mod og slå ihjel, for at komme ind til vores essens. Vores personlighed er vores tætteste ven. Hele vores liv har den muliggjort vores overlevelse, og lært os at fungere i verden. Hele dens funktion var dog oprindeligt blot at overleve midlertidigt, indtil vi igen kunne få lov at være os selv. Derfor kommer der et tidspunkt, hvor personligheden begynder at søge videre mod næste trin i sin udvikling. Det sker helt automatisk. Det er her vores personlighed bliver vores ven, for den guider os automatisk henimod at genskabe kontakten til vores essentielle natur. Udfordringen er blot, at personligheden ikke kan nå essensen. Den ved ikke hvordan. Derfor foreslår den os objekter vi kan tilegne os i det ydre liv, der symboliserer det vi længes efter indeni. F.eks. kan penge symbolisere en længsel efter en indre følelse af essentiel tryghed, frihed, potens mv. At ville have en kæreste kan symbolisere en længsel efter at mærke indre essentiel skønhed, værdi, kærlighed, støtte, tryghed, nydelse osv.
Vi har alle prøvet, at vi fik den ting eller person vi længtes efter, for blot at konstatere at det ikke føltes som vi troede det ville føles. Omvendt har vi også oplevet at føle os helt fantastisk til mode, selvom det vi lavede var helt dagligdags og ordinært. Forskellen på de to oplevelser beror udelukkende på, hvorvidt du var i kontakt med din essens eller ej.
Det indre og det ydre liv er to sider af samme sag: nemlig livet selv! Vi skal både have et ydre liv der giver os det vi har brug for, og et indre liv der gør det samme. Hvordan finder vi så tilbage til vores essentielle natur, og hjælper vores indre liv samt personlige udvikling på vej? Diamond Work foreslår inquiry.
Hvad er inquiry?
Inquiry er at undersøge sin umiddelbare oplevelse lige nu og her, med mindfulness og en nysgerrig attitude. Det lyder meget simpelt, men kan hurtigt blive en udfordring. Deraf navnet Diamond WORK. Det bliver et arbejde. Hvorfor? Fordi du efter en tid, naturligt ledt på vej af din guide og bedste ven – din personlighed, vil blive konfronteret med lige præcis de tanker og følelser, du allermindst vil se. Sider af dig selv du har svært ved at acceptere. Svære oplevelser og minder kan komme op til overfladen. Med andre ord, du kan ende med at ryge en tur i hullet. Den gode nyhed er, at hver eneste gang du mærker et issue, der presser på, så gemmer løsningen sig på selvsamme issue lige nedenunder hullet. Så hver eneste gang du føler dig deprimeret eller ked af det, så kan du trøste dig selv med, at du gennem inquiry kan finde lige præcis og eksakt det der skal til for at du får forløsning.
Når det så er sagt, så skal det nævnes, at man under ingen omstændigheder kan lære og sidenhen få succes med inquiry på egen hånd. Det er en altoverskyggende nødvendighed, at man i starten har en mere erfaren guide, der kan hjælpe dig på vej. Det er ligesom at lære at køre på cykel; ingen mennesker i verdenshistorien satte sig bare op på en cykel og kørte derudaf straks. Det tager tid og træning at lære. I starten kørte du med støttehjul for at øve dig, og langsomt men sikkert, over tid, kunne du selv cykle. Guiden der hjælper dig med inquiry er i starten dine støttehjul. I en lang periode vil du have brug for en til at vejlede dig. Senere kan du mere og mere på egen hånd, og vil kun have brug for guiden i ekstra svære tilfælde. Til sidst kan du helt selv.
Det du har brug for når du laver inquiry er nærvær, accept og en nysgerrighed om at forstå, hvad sandheden er. Sammen med dette, en stærk sandhedskærlighed. Du skal elske sandheden, for sandhedens egen skyld. Hvis du laver inquiry for at få det godt, så vil du stoppe straks du kommer i kontakt med en svær følelse. F.eks. hvis du har en periode i dit liv, hvor du pludselig græder, uden grund. Normalt ville man måske prøve at se noget sjovt i TV eller ringe til en ven. Hvis man ønsker at lave inquiry skal man i stedet for at prøve at slippe væk, blive nysgerrig og tænke ”hov, det var da besynderligt. Jeg sidder bare her og læser en bog, og pludselig græder jeg. Det var da mærkeligt, lad mig prøve at undersøge lidt mere om, hvad det går ud på”. Eller det kan være du er sammen med din kæreste eller en god ven, men du føler slet ingen glæde eller kærlighed. I stedet for at tænke ”NEJ! Der er noget galt, lad os finde på noget sjovt at lave så jeg kan mærke noget!”, så kan du i stedet tænke ”ej hvor besynderligt, jeg er sammen med min ven/kæreste, vi har det altid dejligt. Men lige nu mærker jeg absolut ingenting. Hvad går det ud på?”. Sådan er der mange eksempler på ting der kan ske i vores dagligdag, som vi normalt søger at skøjte henover hurtigst muligt. Hvis du ønsker at lave inquiry, så bliv i stedet nysgerrig og undersøg din oplevelse med nærvær og accept.
Hvad kan man møde i inquiry?
Når man laver inquiry kan man møde tre ting: tanker, følelser og kropsfornemmelser. Tanker inkluderer minder. Som regel vil man få en tanke, denne vil så udløse en følelse, den vil producere en ny tanke, osv. Måden at finde ud af, hvad der lægger bag, er ved at spørge sig selv, hvor i kroppen denne følelse er. F.eks. hvis man føler sig sur, vred, ked eller glad, så spørg dig selv ”hvordan ved jeg egentlig, at jeg er glad? Hvor i min krop kan jeg mærke glæden?”. Til din store overraskelse vil du opdage at følelsen som regel kan mærkes et fysisk sted i kroppen, f.eks. i brystet eller i maven. Herfra fortsætter man så med at undersøge.
Afslutning
Dette har været en intro til Diamond Work og inquiry, et enormt emne. Det er umuligt at dække fyldestgørende på så kort plads. Mit håb for indlægget er at have gjort dig nysgerrig omkring denne integration af det spirituelle og personlige, at finde tilbage til din egen sande natur, din essens.
For mit eget vedkommende har Diamond Work forandret mit liv fuldstændigt. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg kunne leve uden det. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan nogen lever uden det. Så STÆRKT er det, når det kommer til ens følelser, og sådan en gigantisk forskel har det gjort for mig personligt. Hvis jeg kun måtte vælge én af de mange spirituelle ting jeg er kommet i kontakt med i mit liv, så ville jeg vælge Diamond Work. Så fantastisk er det, fra mit perspektiv.
Hvis du vil vide mere kommer her nogle links så du kan blive klogere. For at du ikke skal blive forvirret, når du kigger på hjemmesiderne, kommer her lidt baggrundshistorie: Diamond Work var oprindeligt én skole, grundlagt af tre personer: A.H. Almaas (Hameed Ali), Faisal Muqaddam og Karen Johnson. På et tidspunkt delte de sig i to: The Diamond Approach og The Diamond Logos.
Her kan du læse mere om Almaas, The Diamond Approach mv. Du kan finde links til videoer, artikler, bøger og meget andet. En rigtig god funktion på hjemmesiden er deres Glossary, ordliste hvor du kan slå ord op. F.eks. Essence, Ego, Personality, Childhood, True Nature, Soul, God, Prayer, Inquiry, Meditation, alt hvad du kan finde på.
