Simplified Kundalini Yoga (SKY)
Kundalini er din livskraft, kaldet prana, shakti eller pranshakti.
Alle mennesker har livskraft, det er dette der animerer os og giver os liv.
Ved at blive bevidst om sin livskraft ved faktisk at kunne sanse den, så kan man også styrke den.
Det bedste kundalini yoga jeg har prøvet er Simplified Kundalini Yoga (forkortet SKY) skabt af Vethathiri Maharishi.
SKY består af 4 komponenter:
1) Simplificerede Fysiske øvelser
2) Kaya Kalpa Yoga (byg stærk seksuel energi, omdan denne til spirituel energi)
3) Meditation (Du får åbnet dine chakraer og får evnen til at mærke energi)
4) Introspection (selvanalyse ift. tanker, begær, vrede, bekymringer og forhold)
Vha. disse fire komponenter kan et individ opnå sundhed, glæde og harmoni i sin fysiske krop, sit sind (tanker og følelser) sin livskraft og i sine relationer.
Nedenstående billede er fra november 2021 hvor jeg selv fik åbnet alle mine chakraer, samt fik den nødvendige træning til at kunne hjælpe andre med at åbne deres chakraer.
Yoga betyder enhed, forening eller blot harmoni. Det er det, det hele handler om: lev i harmoni med dig selv, dine medvæsner og hele det store univers.
Vha. direkte energioverførsel fra læreren til eleven åbnes ens energicentre (chakraer) ét efter ét.
Dette er anderledes fra andre yogaformer, hvor det tager utrolig lang tid (traditionelt 12 år) at åbne bevidstheden til at rent faktisk at kunne sanse sin livskraft.
I SKY tager det blot få minutter for læreren at bringe din livskraft ind i din bevidsthed. I starten føles det som en behagelig og afdæmpet vibration imellem øjenbrynene (agnya chakra), men senere kan man tydeligt sanse livskraften i hele kroppen.
Sideløbende med dette lærer man først de fysiske øvelser, så kaya kalpa, og løbende de forskellige selvanalyseøvelser.
Vha. den øgede energi, samt øgede evne til at se sig selv og sine evt. mindre heldige vaner, så kan man forbedre sit forhold til sig selv og omverdenen trin for trin.
Jeg har selv prøvet stort set alle former for meditation; kinesisk, indisk, sufi, buddhistisk, taoistisk, kristen, mantra, visualisering, mindfulness og meget mere.
Alle former har fordele og ulemper, men i min optik var det, dér gjorde forskel, hvad der passede til mig som individ.
Ligesom med træning: alle har brug for fysisk træning for at holde sig raske og rørige igennem livet, men det er forskelligt, hvad der passer os hver især. Nogle har det bedre med svømning, nogle med løb, nogle med fitness, nogle med cykling, nogle med yoga, qigong, taichi osv.
For mig personligt var SKY præcis som skræddersyet til mig. Det passede bare, og det virkede med det samme.
Hvis du kunne tænke dig at prøve SKY, få åbnet dine chakraer, og leve i fred, sundhed, glæde og harmoni, så skriv til mig, og giv SKY et skud 🙂