At være følelsesladet eller ej

Intro

Vidste du, at der findes mennesker på denne Jord, hvor deres følelser fuldstændig, totalt og komplet dominerer hele deres livsoplevelse? Hvad hvis jeg fortalte dig, at dette faktisk er gældende for ca. 56% af Jordens befolkning… Ville du så grine eller græde?

Den resterende del af jordens befolkning er slet ikke følelsesladede på samme måde… Men er det så godt eller skidt, er man så bare en følelseskold robot?

Det handler om to ting, 1) dig selv, 2) de andre. Du skal lære hvad du selv er, og hvad det indebærer af godt og ondt. Dernæst skal du lære at håndtere de andre korrekt, afhængigt af hvad de er, på godt og på ondt.

Hvis du forstår disse ting, så kan vi øjeblikkeligt gøre dagligdagen umådeligt lettere for ALLE!!

Jeg vil derfor det næste stykke tid begynde at poste nogle gode råd, hvadenten man selv er følelsesladet eller ej.

 

Til følelsesladede

Tip 1: følelser er “bølger”. De går op ned. Hvis du er følelsesladet er det første du skal gøre at finde længden på din personlige “følelsesbølge”. Det er en naturlig biokemisk rytme din krop har, der dikterer dit humør, energi, livslyst, optimisme ALT! Man kan f.eks. have en bølge der er 3 dage “oppe” og 2 dage “nede”. 3 dage hvor verden er fantastisk, og ALT er en genial idé, og 2 dage hvor verden er forfærdelig, og ALT er en dårlig idé.

Tip 2: Brug følelsesbølgen til at træffe beslutninger. Vent ALTID minimum én cyklus inden du træffer en vigtig beslutning. Spontane beslutninger er den bedste måde for en emotional at ødelægge sit liv fuldstændig, og træffe beslutninger de altid vil fortryde efterfølgende. Når du efter en eller flere følelsesbølger føler dig minimum 70% sikker på et ja eller nej, så kan du trygt træffe beslutningen.

Tip 3: Minimér skaden. Når du er på din “down” kan du meget nemt komme til at lade det gå ud over andre. Så gør hvad der skal til for at du undgår at skade/såre andre. Acceptér du er nede, og vid at det snart bliver bedre. Få det bedste ud af det, tag 2 hyggelige dage på sofaen med is og Netflix hvis det er det.

Tip 4: Lad dig aldrig presse til at træffe en beslutningen hurtigt. Sig istedet “tak for invitationen/muligheden, giv mig lige nogle dage så jeg kan tænke over det. Ellers kan jeg simpelthen ikke give dig et endeligt svar.”

Tip 5: Du er okay! Mange tror der er noget i vejen med dem fordi de så regelmæssigt føler sig nede. NEJ! Der er ikke noget galt med dig. Din biokemi har sin naturlige rytme, ligesom din døgnrytme. Det er naturligt, det kan ikke ændres. Lær at håndtér det bedst muligt for dig selv og de andres skyld.

Tip 6: MINIMÉR skaden! Dette tip kommer igen, for det er simpelthen SÅ vigtigt. For alle un-emotionals er dine konstante op- og nedture fuldstændig uforståelige og en kilde til et umådeligt ubehag. Minimér kontakt, isolér dig, gør hvad der skal til for at undgå at lade det gå ud over andre.

Un-emotionals’ humør er meget mere konstant. Der er ikke noget mere frustrerende og terroriserende, end at f.eks. hver tredje dag skal ens gode humør ødelægges, fordi én i husholdningen er på sin down. Det er forfærdeligt at føle, at man ikke kan “få lov” til bare at være glad, fordi den der er emotional kræver at få spejlet sit mismod overfor livet. Ja, det føles nærmest som en døende tyran, der vil have alle med sig i faldet.

 

Til un-emotionals

Tip 1: De kan ikke gøre for det.. Ja, det er næsten umuligt at forstå, hvordan en person kan være så omskiftelig og humørsvingende, men det er deres biokemi. Hjælp dem til at forstå de ovenstående tip 1, 2, 3 og 6 til emotionals. ISÆR tip 3 og 6, for din egen skyld. Vid at det ikke er personligt, det har ikke noget med dig at gøre.

Tip 2: Lad være med at presse dem. Ja, vi kan ikke forstå hvorfor i alverden de ikke bare kan træffe den beslutning NU, men det er ligesom at sige til en blind at de skal se. Det er biologisk umuligt. Du må bare give dem den tid de har brug for. Hvis du presser dem til at komme med et endeligt svar inden de er klar, så kommer svaret alligevel til at ændre sig. Så hellere vent lidt længere, og få det endelige svar første gang.

Tip 3: sig sandheden, tag konfrontationen om nødvendigt. Un-emotionals kan fra barnsben blive “conditioned” til at undgå at sige sandheden, for at undgå konflikter.

Det kan på ingen måde understreges, hvor VANVITTIG ubehageligt det er for en un-emotional, at være tæt på en emotional, der får et flip. Det går lige i hjertet. Det kan sammenlignes med en form for følelsesmæssig terrorisme.

I og med at følelsesbølger har en fast rytme, og at en emotional derfor godt kan være nede mange, mange gange i løbet af hver eneste måned, lærer et un-emotional barn at det “ikke kan betale sig” at sige sin mening. Hvis vi forudsætter at et un-emotional barn vokser op med en emotional i husholdningen. Det kan heller ik betale sig at tale den anden efter munden. Faktisk kan INTET betale sig, for man kan aldrig få en emotional op, når de er nede.

Dette får et un-emotional barn til at lære, at den bedste strategi for at undgå følelsesmæssig terrorisme hver evig eneste uge er at være stille. Ikke sige noget, ikke gøre noget, bare vente til stormen er drevet over. På den måde undgås ufattelige mængder af lidelse, og det er derfor en strategi der udelukkende handler om overlevelse igennem barndommen. Men det kommer tilbage og bider en i halen senere.

Afrunding

Så for at runde af: det er noget nær umuligt at forstå emotionals, hvis man selv er un-emotional, og omvendt! Jeg håber med disse tip at vi alle kan lære at tage hensyn til os selv og til hinanden. Jeg ved, at hvis alle lærte det her fra barnsben ville verden være et bedre sted.

Bliv klogere på dig selv, få vejledning til netop dig og din unikke situation – klik her.

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar