Buddha i Tyrkiet

Jeg faldt for nylig i snak med en tyrkisk butiksejer her i Danmark. Vi talte om løst og fast, men kom efter lidt tid ind på, hvordan hans ophold i Danmark havde været. Han kom til Danmark for 10 år siden for at arbejde og tjene penge. Han følte at der var bedre muligheder i Danmark end i hans hjemland. Derfor åbnede han en butik, og satte al sin tid og energi af til at bygge den op og få den til at køre. Sideløbende med hans mange og ihærdige arbejdstimer sparede han så meget han overhovedet kunne – for at skabe sig en god opsparing, og samtidig sende penge hjem til sin familie i Tyrkiet.

Begge mål lykkedes: på 10 år havde han sparet flere penge sammen end han nogensinde havde drømt om (han havde flere ”kufferter” fulde af penge, som han selv beskrev det), og han havde fået bygget et nyt, flot og stort hus til sin familie nede i Tyrkiet, med dertilhørende pool, flot have, lang indkørsel og en fed, ny bil. ”Det var da flot gået” sagde jeg, ”er du ikke tilfreds med at have nået dit mål?” spurgte jeg. Til min store overraskelse svarede han med et bestemt ”Nej!”. Det kom godt nok som en overraskelse for mig, især efter hans lange fortælling. ”Hvorfor ikke?” spurgte jeg. Han svarede, at han for nyligt havde kigget sig selv i spejlet en morgen, og lagt mærke til hvordan han var ældet de sidste 10 år. Det fik ham til at reflektere over sit liv. Var han overhovedet lykkelig? Nej, det var han ikke. Hans ”kufferter” fyldt med penge, og hans store hus i Tyrkiet havde ikke gjort ham lykkelig. Han havde været så besat af sine økonomiske drømme, at han fuldstændig havde glemt at sætte tid af til andet end arbejde. Han havde ikke taget sig nok af sin familie, af sit helbred, af sig selv. Arbejdet havde optaget al hans tid og alle hans tanker. ”Lav ikke den samme fejl som mig!” sagde han, ”fordel din tid mellem de vigtige ting her i livet, ikke kun penge!”.

Danske skæbner

Hans historie, og hans tanker omkring sit eget liv, satte mine egne tanker i gang. Det fik mig til at tænke på det Buddha engang havde sagt, om at vælge ”den gyldne middelvej” frem for ekstremerne. Som jeg gik ned ad gaden og reflekterede over den gyldne middelvej, kom jeg i tanke om to samtaler jeg havde haft for nyligt. Den ene var med en veninde, der havde prioriteret fest og socialt samvær højt. Kærligheden havde også været vigtig for hende – hun var faktisk mere eller mindre gået direkte fra forhold til forhold de sidste 5 år. Alt dette var sket sideløbende med hendes studier, og hun erkendte, at det havde trukket hende ned rent fagligt. Hun havde hverken haft tid eller overskud til at læse så meget som hun burde, følte hun. ”Hvis bare jeg kunne gå tilbage, så ville jeg prioritere mine studier før alt andet! Ikke så meget fest og kæresteri, bare læse og få gode karakterer. Så ville jeg have været glad og tilfreds den dag i dag”.

Den anden samtale jeg kom i tanke om, var med en anden veninde – på mange måder den komplette modsætning. Hun havde altid vægtet studierne højest – hun havde kun fået topkarakterer, havde masser af frivilligt arbejde samt studierelevant erhvervserfaring på CV’et, og har lige landet sit første job efter endt uddannelse. Alligevel bekendte hun en dag til mig ”jeg har altid gået så meget op i min uddannelse og kommende karriere, men det har ikke gjort mig lykkelig. Jeg har aldrig haft tid til en kæreste fordi jeg havde så travlt. Hvis jeg kunne gå tilbage, så ville jeg have vægtet det sociale højere – så havde jeg måske en kæreste den dag i dag. Så ville jeg have været lykkelig!”.

Menneskets natur

De her tre personers vidt forskellige historier er meget sigende om visse sider af menneskets natur. Det første fællestræk er, at vi alle sammen længes efter at være glade og tilfredse – lykkelige. Så vi skaber en strategi vi tror kan opnå vores mål om lykke en gang i fremtiden, og går ”all in” for at nå det. Vi bliver på en måde ”ekstremister”. Én del af vores liv tager overhånd, på bekostning af andre sider af vores liv.

Det andet fællestræk er, at hvis strategien ikke lykkes, så overbeviser vi os selv om, at ”hvis bare” man havde været ”ekstremist” i den anden ende af skalaen, så havde man været lykkelig. I eksemplet med mine veninder, der var den ene overbevist om at parforhold ville gøre hende lykkelig, hvor den anden var overbevist om, at hendes karriere ville gøre hende lykkelig. Efter fem år i det ene ekstrem, overbeviste de sig selv om, at det andet ekstrem ville have været det rigtige for dem.

Det tredje fællestræk er, at vi leder efter lykken en gang i fremtiden. Vi er på en måde overbeviste om, at vi ikke kan være glade og lykkelige lige nu og her. Nej, lige nu og her er ikke godt nok, der er noget der mangler. Men engang i fremtiden, når den her mangel bliver fjernet, så bliver vi lykkelige. Den tyrkiske butiksejer troede penge ville gøre ham lykkelig, den ene veninde troede parforhold ville gøre hende lykkelig, den anden veninde troede karriere ville gøre hende lykkelig. Tre eksempler på ”ekstremisme”, to eksempler på troen på ”at græsset er grønnere på den anden side (det andet ekstrem)” og tre eksempler på at projicere lykken udi fremtiden.

Den gyldne middelvej – et liv i balance

Den menneskelige natur har altså visse fællestræk, der lader til (om end ubevidst) at sabotere vores lykke. Hvad skal vi så gøre for at undgå de her meget hyppige lykkefælder? Jo, hvis man skal tro den tyrkiske butiksejer (ham dette indlæg er opkaldt efter), så handler det om at leve i balance. Fordel din tid imellem de ting der gør dig glad og lykkelig, på en balanceret måde. Buddha kaldte det den gyldne middelvej. I dag kalder erhvervsfolk det ”work-life balance”. Hvis man er filosofisk eller holistisk orienteret kunne man tale om ”det hele menneske”.

Hvad man end kalder det, så er det alt sammen en invitation. En invitation til at tage sit eget liv op til revision, og kigge på hvorvidt man er ”ekstremist”, eller lever i balance. Der skal både være tid til at tjene til dagen og vejen, til de ting der giver ens liv mening, til det der gør én glad og lykkelig, til de ting der opretholder ens helbred. Hvilke ingredienser der skal i den cocktail er meget individuelt, men gode eksempler kunne være arbejde & karriere, uddannelse, familie, kost & træning (sundhed), parforhold, fritidsinteresser mv. Alt hvad der nu skal til, for at alle sider af mennesket bringes i spil på en personligt tilfredsstillende måde. Så mit spørgsmål er til dig: er du ekstremist?