Health, wealth, love and happiness. Four things we all strive for. But how do we get them? In this book I share my own personal “greatest hits” for obtaining exactly those four things.
I had the great good fortune of coming into contact with a Danish psychic called Martinus. This wonderful man has seen directly into the very fabric of our universe. Over the course of my own life, I’ve found myself returning to his works again and again. And every single time, I always come back satisfied.
My hope with this book is that you will get that same experience. No matter your issue, no matter your question, you can consult this book for answers. In this book, I share my own personal understanding of the mystery of life, as seen through the lens of Martinus. There will be ups, there will be downs, but behind the scenes, a loving and intelligent force is leading us all towards the light.
Join forces with this loving and intelligent power, discover even more magnificent ways to live a rich and satisfying life, and enjoy your own personal adventure to the full.
Som det kan læses ud af del 1 af mit indlæg, så var jeg splittet. Jeg havde set og følt på egen krop, at der var mere mellem himmel og jord. Men mange af de kristendogmatiske forklaringer, jeg fik under konfirmationsforberedelsen, stemte på ingen måde overens med, hvad jeg havde set og oplevet. Jeg endte alligevel med at blive konfirmeret, fordi jeg følte det var vores samfunds traditionelle ritualovergang fra barn til voksen, samt en samfundsmæssig udmelding til omverdenen om at ”ja, jeg tror på Gud”. Der skulle dog gå nogle år endnu, inden jeg kunne få ”tingene til at passe” i mit hoved. Inden jeg kommer nærmere ind på denne personlige forløsning, vil jeg kort opsummere de indtryk jeg havde fået gennem min opvækst, der havde resulteret i min indre splittelse. Det vil jeg gøre i tre dele, nemlig 1) Indien, 2) Kirken og 3) mig.
Indien
I Indien havde jeg set, følt og oplevet mange forskellige ting. Både på det erfaringsmæssige, følelsesmæssige og intellektuelle plan.
Erfaringsmæssigt havde jeg set hellige mænd (yogierne, munkene) hjælpe samfundets fattige: gratis skolegang og undervisning, spirituel/sjælelig vejledning og sidst men ikke mindst gratis servering af varm mad. Herudover havde jeg set dem deltage i udførlige ritualer og ceremonier, hvori de søger at rense deres sind og sjæl, og komme tættere på Gud, f.eks. gennem bøn og meditation. Sidst men ikke mindst havde jeg på egen krop oplevet, at disse spirituelle øvelser havde givet dem overnaturlige kræfter til f.eks. at kunne udføre mirakelhelbredelser.
Følelsesmæssigt havde jeg mærket deres varme, hjælpsomhed, kærlighed og dybfølte hengivenhed til Gud. Når de talte sammen om sandhed og spiritualitet, eller sang ”salmer” (det hedder bhajan eller kirtan på hindi) blev de oprigtig rørt, og de kunne få tårer af hengivenhed i øjnene, blot de talte om Gud.
Intellektuelt havde jeg fået deres forklaring på, hvordan verden er skruet sammen. Alle mennesker har en udødelig sjæl, der kontinuerligt udvikler sig fra liv til liv gennem genfødsel. Ingen mennesker kan udsættes for uretfærdighed eller ondskab, for vores skæbne er et produkt af os selv. Gennem de tanker, følelser, handlinger, begær og ord der udgår fra os, producerer vi karma, der kommer tilbage til os.
Jeg havde også lært, at Gud ikke var langt væk fra os, et eller andet sted oppe i Himlen. Gud gennemtrænger alt og alle. Han er almægtig, altkærlig, alvidende og allestedsnærværende bevidsthed. Derfor er det godt at være god mod alle levende skabninger, både planter, dyr og mennesker – for Gud bor indeni dem, lige såvel som Han også bor inde i dig.
Du er altså den suveræne herre over din egen skæbne. Gennem karma og reinkarnation får du ”feedback” af Gud på din væremåde, og således kan du over tid udvikle dig, og komme tættere og tættere på Gud. I denne rejse tilbage til Gud er spirituel praksis af åndelige øvelser en videnskab i sig selv. Systematisk og videnskabeligt kan ethvert individ afprøve ovenstående ”teorier” om, hvordan verden hænger sammen, ved at anvende særlige metoder. Det var bl.a. gennem spirituel praksis at min fars lærer havde fået evnen til at kunne helbrede mig gennem mantra (bøn).
Kirken
I kirken havde jeg hørt historierne fra Biblen. Vi var skabt syndige, og levede kun ét liv. Efter dette kom man for evigt i Himlen eller Helvede. Under konfirmationsforberedelserne talte vi om at tvivle og at tro. Vi lærte at det vigtige var at tro på Gud og Jesus, for på den måde at kunne komme i Himlen. Modsat mange andre religioner hvor man skal gøre gode gerninger, så lærte vi at Jesus var død for os, så vi kunne nøjes med blot at tro. Ved at tro på Jesus kunne man derved undgå helvede og komme i Paradis. Alle der ikke troede på Jesus kom i Helvede.
Udover denne tro, oplevede jeg ikke på samme måde at der eksisterede en systematisk og metodisk facon, hvorpå individet kunne rense sit sind og sin sjæl, og komme tættere på Gud.
Mig
Jeg følte ikke at Guds eksistens var noget jeg kunne tro på, blot fordi nogle andre fortalte mig om det. Jeg kunne ikke tro på noget som helst, medmindre jeg selv kunne efterprøve det, og forstå tingene i en logisk sammenhæng.
For mig var det logisk at Gud eksisterede. Jeg havde oplevet en mirakuløs helbredelse på egen krop. Jeg følte at selvfølgelig var min fars lærer et særligt menneske, men som han selv forklarede, så kom denne kraft fra Gud. Alle der var tæt på Gud kunne gøre det.
Herudover så jeg en enorm logik og intellektualitet i hele skabelsen. Hvis blot et grundstof manglede, eller var en smule anderledes, så kunne livet aldrig være opstået på Jorden. Hvis blot Solen var en smule tættere på, så ville vi brænde op. Hvis den var en smule fjernere, så ville vi dø af kulde. I naturens økosystemer afhænger det hele af hinanden; hvis du fjerner én essentiel plante, eller ét essentielt dyr, så bryder hele systemet sammen. Alle planeterne i solsystemet kører i deres baner i en særlig orden; hvis denne orden manglede ville de kollidere med hinanden og gå under. Tag bare vores egen krop! Tænk på hvor fantastisk indrettet den er. Du spiser en rugbrødsmad, og uden at tænke over det, så forvandler din krops intelligens denne rugbrødsmad til en del af dig. Hvilken menneskelig intelligens kan så let som ingenting, nærmest på automatpilot, tage et stykke rugbrød og gøre det om til en del af din krop?
Alle de ovenstående eksempler følte jeg, hvert fald for mig, var klokkeklare indikationer på, at der var en intelligent og logisk styret orden bag hele universet. Hele idéen om alle disse fantastiske fænomener blot var et produkt af tilfældigheder gav for mig absolut ingen mening.
Så hvis jeg sammenholdte mine oplevelser i Indien med mine egne observationer af den verden vi lever i, så var der kun ét logisk svar. Gud.
Men hvordan er den her Gud så? I Indien fik jeg én forklaring, i Kirken fik jeg en anden. Hver religion havde sin egen forklaring. Men de var alle tilsyneladende forskellige, og i konflikt med hinanden. Herudover appellerede størstedelen af religionerne primært til folks følelser, og til at tro, også selvom man ikke intellektuelt forstod. Ja, selv hvis de dogmer religionen underviste i var selvmodsigende, eller endda ulogiske, så blev man stadig opfordret til blot at tro alligevel.
Men hvad så hvis man er en af dem, der ikke kan tro?
Intellektuel forløsning
Den intellektuelle forklaring på ovenstående problematikker kom fra danskeren Martinus. Jeg har tidligere fortalt om Martinus i mit indlæg ”hvor finder du din inspiration?”. Gennem det verdensbillede Martinus har beskrevet, fik jeg en logisk forklaring på alle de oplevelser og observationer mit liv havde givet mig. Jeg fik en forklaring på, hvorfor de forskellige religioner er her. Jeg fik en forklaring på, hvorfor nogle af dem opfordrer til at tro, selvom man ikke forstår. Jeg fik ligeledes en forklaring på, hvordan mennesker kan få disse tilsyneladende ”mirakuløse” kræfter. Rent faktisk er der intet mirakuløst over dem. Den eneste grund til vi kalder dem mirakler er, fordi vi endnu ikke forstår hvilke love de følger. Men der er logiske love for alt i naturen og universet.
Lige såvel som hvis nutidens kulturmennesker kom i flyvemaskiner og helikoptere til et endnu ukontaktet og primitivt naturfolk; så ville naturfolket sikkert tro, at disse moderne mennesker var guder, eftersom de kan flyve mv. Dette virker selvfølgelig sjovt for os at tænke på, men sådan er det jo. Hvis der er noget man ikke forstår, så søger mennesket at give det en forklaring. Ligesom i den dogmatiske kristendom. Der er ingen logisk forklaring på, hvorfor nogle mennesker fødes til en lykkelig skæbne, og andre fødes til en helt igennem ulykkelig skæbne. ”Man høster som man sår” og ”ingen kommer til himmeriget uden at fødes på ny” kunne man måske påpege, godt kunne lyde som karma og reinkarnation, men den forklaring vil tilhængere af den dogmatiske kristendom sandsynligvis afvise.
Den grund størstedelen af danskere giver på, hvorfor de ikke tror på Gud er ”Jamen hvis Gud er kærlig og almægtig, hvorfor er der så, så meget ondt i verden?”. Og det er da klart de mister troen på Gud! For forklaringen de får er ”Herrens veje er uransagelige. Du må blot stole på Gud”. Denne forklaring kan jo ikke tilfredsstillende menneskets evigt voksende intellekt. Det er en forklaring der appellerer til følelserne. Karma og reinkarnation, derimod, giver en logisk forklaring på, hvorfor folk har forskellige skæbner.
Afslutning
Mit ønske med dette blogindlæg er ikke at pådutte nogen, hvad de skal tro på. Ej heller er det en kritik af nogen. Ligesom at alt i universet har en logisk funktion, således er det også med menneskehedens forskellige udviklingsstadier. Lige fra primitivt naturmenneske, der ser ånder og guder i træerne, bjergene og vandet, over det religiøst troende menneske, der følger de hellige skrifters autoritet uden selvstændig tænkning, til det moderne og for størstedelen materialistiske og ateistiske kulturmenneske, der mener at det eneste der er virkeligt, er de ting, der kan måles og vejes. Alle tingene er og har været, fuldstændigt perfekte – for bestemte mennesker, på et bestemt tidspunkt. Det kunne ikke have været anderledes. Men dette betyder ikke, at udviklingen har nået sin kulmination, tværtimod. Udviklingen fortsætter ufortrødent fremad. Den fortsætter nærmest eksponentielt. Tænkt blot på hvor hurtigt udviklingen er gået de sidste 100 år, hvis du sammenligner det med de sidste 1000 år!
Mit ønske med dette indlæg var derimod, at give et indblik i min egen personlige rejse. Mine oplevelser, tanker og følelser omkring livet, og hvordan jeg kunne forlige og forstå nogle af de tilsyneladende modsætningsfyldte bud på, hvem jeg er, hvem Gud er, og hvordan verden fungerer.
Mit håb er, at alle mennesker i sidste ende skal blive selvstændigt tænkende væsener. Deres egen autoritet, fuldstændigt frie og uafhængige af massesuggestionen fra det etablerede samfund, hvad enten det er fra religioner eller videnskab. De skal selv være bevidste og observante i løbet af deres eget liv, og sammenholde deres livserfaring med de tilgængelige forklaringer. Hvad enten de finder disse forklaringer i religion, videnskab, filosofi, eller blot i dem selv. Således kan man løbende oparbejde sine personlige ”arbejdshypoteser” ift. livets store spørgsmål. Disse holder man så fast i, ligeså længe som de fortsætter med at stemme overens med ens dagligdags livsoplevelse. På den måde vil mennesket frigøre sig fra konformiteten og massesuggestionens åg, og blive både åndeligt og mentalt frigjorte væsener.
De inspirationskilder du har, hold fast i dem, og drag inspiration fra dem. Lige indtil du vokser fra dem. Ligesom naturmenneskerne gik fra at se ånder i bjerge og træer, til religiøst troende mennesker der fulgte religionens anvisninger, til de moderne kulturmennesker, hvor de materialistiske og ateistiske af dem følger videnskabens forskningskonklusioner. Udviklingen er ikke slut, den fortsætter! Du kan blive din egen ”livsforsker”, og selv opdage løsningen på det eventyrlige mysterium, livet nu engang er. God fornøjelse!
Jeg har altid syntes det var spændende og inspirerende at læse om andres spirituelle rejse. Både helgener og profeter i de forskellige religioner, men også nutidige individers biografier. Jeg synes især at svarene på nedenstående spørgsmål var interessante:
Hvem er/var de som person?
Hvad startede deres rejse?
Hvor fandt de støtte og inspiration undervejs?
Hvilke spirituelle øvelser gav de sig i kast med?
Hvilke udfordringer måtte de gennemgå?
Hvilke spirituelle oplevelser fik de?
Hvad endte med at give deres spirituelle søgen forløsning?
Hvordan ændredes deres liv og karakter sig, efter denne lange rejse?
Hvordan ændredes deres Gudsbillede, selvbillede og verdensbillede sig efter denne rejse?
Ligesåvel som vores fysiske krop har brug for næring gennem mad og drikke, så tror jeg også vores sind og vores sjæl har brug for næring. Ligesom vores fysiske krop påvirkes af, hvilken type næring vi giver den, så tror jeg også vores sind og vores sjæl påvirkes af hvordan vi nærer dem. Spiser vi masser af frugt, grønt og sund, nærende mad, eller er det alkohol, smøger, fastfood og cola? Står den daglige menu på blodige voldsfilm, gysere og sladderblade, eller livsbekræftende, sjove, inspirerende og opbyggelige film og bøger?
Som det kan læses ud af mit sidste blogindlæg, ”homo eller hetero?”, så tror jeg ikke på, at man skal pådutte andre, hvad de skal spise og drikke, hvad de skal tro på, eller hvordan de skal leve. Jeg tror derimod at hver enkelt person skal bruge sit eget indre kompas til at navigere mellem, hvad der er godt og sundt for dem som individer.
Personligt føler jeg mig altid inspireret og fascineret af film eller bøger, der handler om en persons spirituelle rejse og udvikling. Derfor fik jeg pludselig idéen, at jeg kunne nedskrive små episoder fra mit eget liv. Det var sådan serien af blogindlæg ”hvor finder du din inspiration?” startede. Indtil videre har den omhandlet Martinus, Diamond Work, Human Design og senest ”homo eller hetero?”. I dag kommer det til at handle om, hvordan jeg selv blev påvirket som helt lille, og igennem min opvækst. Det handler også om de tanker og følelser jeg gjorde mig undervejs. Det handler om Indien, Kirken og mig.
Marcus 4 år
Da jeg var lille var jeg altid meget tæt knyttet til min far. Jeg kan tydeligt huske det smertelige afsavn jeg led, når han rejste til udlandet, f.eks. England, Sverige eller Tyskland for at undervise. Der kom så et tidspunkt, hvor han skulle rejse 1 måned til Indien. Normalt havde han været væk i f.eks. en weekend, en uge eller måske to uger. Så da min far forklarede mig at han skulle være væk i meget lang tid, blev jeg meget ked af det. Jeg sagde at jeg ville med!
Han sagde at jeg desværre ikke kunne komme med, for det var en meget lang rejse, til et helt anderledes land. Men jeg blev ved: ”jeg vil med!”.
Mine forældre talte om det, og min mor var meget bekymret over at hendes fireårige, førstefødte søn skulle rejse til den anden siden af jorden, leve under primitive kår, og ikke mindst være væk fra sin mor i en hel måned. Det lykkedes dog min far at overtale min mor til sidst, og sådan blev det til, at jeg kom 1 hel måned til Indien med min far.
Fra Danmark til en indisk landsby
Når man er fire år har man ikke et begreb om, hvad der er normalt og ikke normalt. Man er så ung, man er ved at lære verdenen at kende. Så alt hvad man oplever bliver normalt. Jeg husker derfor ikke, at jeg tænkte videre over alle de ting, der giver voksne mennesker kulturchok første gang de kommer til Indien. Varmen, larmen, tiggerne, fattigdommen, farverne, kaosset, og der hvor vi var: ”de hellige mænd”. Yogierne, munkene. Mænd med langt skæg, der har givet afkald på arbejde, penge og familie, for at dedikere deres liv til søgen efter sandhed.
En ting jeg husker er dog, at jeg ikke kunne lide deres mad. Jeg var meget kræsen som lille, og kunne kun lide pølser, frikadeller, spaghetti og ketchup. INGEN af disse ting var at finde i landsbyen. Så jeg spiste mest ris, chapati (ugæret fladbrød) og drak kogt vand med sukker i.
Udover at jeg var kræsen som lille, var jeg også meget nysgerrig. Det tror jeg de fleste børn er. De stiller spørgsmål om alt mellem himmel og jord, indtil forældrene ikke kan klare det mere. Sådan var min far ikke; lige meget hvor mange spørgsmål jeg stillede, så prøvede han altid tålmodigt at give mig svar. I landsbyen, omgivet af de indiske munke var det spørgsmål som ”hvorfor har han så langt skæg og hår, far?”, ”hvor er hans kone?”, ”hvor er hans familie?”, ”hvorfor sidder han så lang tid med lukkede øjne?”, ”hvad er det for en ting han sidder med? (en bedekæde)” osv.
Jeg fik over tid forklaret, at når de blev munke lod de ikke længere deres hår og skæg klippe, som symbol på at det ikke længere er vigtigt for dem, hvordan de ser ud. At de hverken havde kone, børn, familie, arbejde eller penge, for at de i stedet kunne koncentrere hele deres liv om kun én ting, nemlig deres ultimative mål. At deres meditation, faste, ceremonier og ”japa” (at repetere mantra vha. en bedekæde, ligesom at bede rosenkransen) hjalp dem med at nå deres mål.
”Hvorfor gør de alle de ting far?”, jeg fik svaret ”inden vi blev født var vi sammen med Gud. Men efter vi er blevet født glemmer vi det, og kommer bort fra ham. Meningen er så at vi i løbet af vores liv husker det, så vi kan vende hjem igen. Alle de ting de gør, er så de kan komme tilbage til Gud”. Denne forklaring gjorde et stort indtryk på mig. Så stort, at en aften vi alle sad rundt om bålet og min far spurgte mig ”hvis du kunne få lige præcis hvad du ønsker dig, hvad ville du så allerhelst?”, hvortil jeg svarede ”jeg vil gerne møde Gud”. Og som nr. 2 var der et stykke legetøj fra BR jeg også godt kunne bruge.
Det skal siges præcist hvad jeg mener, når jeg bruger ordet Gud. Hvert enkelt individ har uden tvivl deres egen fortolkning af, hvad ordet Gud betyder for dem. For mange betyder Gud en gammel mand med langt skæg, der sidder på en trone i Himlen og dømmer mennesker. Det er ikke det jeg mener, når jeg bruger ordet Gud. Jeg mener altigennemtrængende, allestedsnærværende, altkærlig, almægtig og altvidende bevidsthed. Grænseløs helhed, bevidsthed og eksistens. Kærlighed. Det er den ultimative virkelighed, derfra hvor alting kommer, hvori alting eksisterer, og hvortil alting vender tilbage. Det kan egentlig ikke defineres, for hvergang man definerer noget, så afgrænser man det, og derved begrænser man det. Gud er defineret ved at være udefinerbar, ubegrænset. Det er en virkelighed så umiddelbar, at den ikke kan kommunikeres, ej heller konceptualiseres. Alligevel overser vi den.
Jeg har lige sagt at det ikke kan beskrives, men nu har jeg alligevel prøvet. En beskrivelse af det ubeskrivelige. Nu ved du hvad jeg mener, når jeg i dette indlæg bruger ordet Gud.
Mirakelhelbredelse
Jeg var efterfølgende i Indien igen som 8 årig og som 12 årig. Anden gang jeg var der, blev jeg meget, meget syg. Jeg fik feber, og kunne ikke spise noget i 6 dage, og kunne kun drikke meget lidt. Jeg fik febervildelse, og vidste ikke hvem jeg var, hvor vi var, eller hvem min far var. Min far har senere fortalt mig, at det var så slemt, at han var bange for at jeg måske ville dø. Her var vi, i et tredjeverdensland, uden telefon, og nærmeste læge var måske flere hundrede kilometer væk. Min far vidste ikke hvad han skulle gøre. Han havde lovet min mor hjemme i Danmark, at han nok skulle passe på mig. Nu så det hele sort ud.
På sjettedagen kom min fars lærer, en indisk munk, pludselig ind på vores værelse. Han havde haft travlt med en stor religiøs festival, og min far ville ikke forstyrre ham. Dagen inden havde vi derfor kun kort set ham, hvor han så jeg var syg. Men denne dag havde vi ikke talt med ham, ej heller havde vi bedt ham komme forbi. Men han havde afbrudt sit travle program, og nu var han der pludselig. Det første han sagde til min far var ”hvor er Marcus?”. Min far var meget forbavset, for vi havde ikke aftalt noget med ham, og han var jo travlt optaget med sit program. Herefter satte han sig ned på sengen ved siden af mig, lagde hånden på min pande, sagde et mantra (en bøn), og med ét var jeg rask.
Efter 6 dage uden mad og kun meget lidt væske, efter flere dage med voldsom feber, rejste jeg mig op, tørrede al febersveden af med et håndklæde, og satte mig ned på gulvet og legede med mit legetøj. Fuldstændig rask.
Hjemme i Danmark
Som sagt, så tænker man ikke over, hvad der er normalt når man er lille. Alt hvad man kommer ud for bliver normalt. For mig var hellige mænd, meditation, Gud og mirakler ikke noget der var langt borte, eller havde eksisteret engang i fordums tid. Ej heller et spørgsmål om tro. Jeg havde set det med mine egne øjne, og oplevet det på min egen krop. Så når vi var i kirke til f.eks. dåb eller andet, og hørte om hvordan Jesus bad og fastede i Ørkenen i 40 dage, eller hvordan han helbredte de syge, så var det ikke bare en historie for mig. Ej heller var det noget magisk, ophøjet eller religiøst; det var bare normalt. Noget helt naturligt.
Senere i Danmark, da jeg var måske 9-10 år, fik jeg influenza. Jeg havde det dårligt, og vi gik derfor til lægen. Hun sagde det var en virus, og gav derfor ingen behandling. Jeg skulle altså bare hvile og vente til jeg blev rask. Det gjorde jeg så, men jeg havde det stadig dårligt, og der gik lang tid før jeg blev rask. Jeg sagde til min far, at jeg synes det var en dårlig læge. Hun gjorde ikke engang noget for at behandle mig. Jeg spurgte om vi ikke kunne få fat i ”den indiske læge”, det var meget bedre. Et mantra, og så var man permanent kureret. Denne historie illustrerer igen, hvor normalt og integreret disse fænomener var i mit verdensbillede.
Jeg kan huske da jeg skulle til konfirmationsforberedelse, da jeg var omkring 13-14 år. Det var første gang i mit liv, jeg kom i dybere kontakt med andre måder at se tingene på. Jeg hørte præsten tale om at tro og at tvivle, noget jeg slet ikke kunne relatere til. Ideen om at tro på noget man ikke selv havde set, og måske ikke helt forstod, kunne jeg slet ikke begribe. Ligeledes, da jeg igen og igen hørte diskussionen om, hvorvidt alle disse ”religiøse/overnaturlige” fænomener overhovedet eksisterede, synes jeg det var meget mærkeligt. Det hele var meget fremmed og uforståeligt for mig, for jeg troede alle havde set og oplevet lignende ting som mig selv.
På samme måde var det, da præsten opsummerede hvad den kristne tro gik ud på: at det handlede om at tro på Jesus eller komme i helvede. Efter den lektion forstod jeg pludselig bedre, at så mange af mine klassekammerater ikke ville konfirmeres, for den idé gav da slet ingen mening, ej heller for mig.
For mig var Gud almægtig, altkærlig, altvidende og allestedsnærværende. Hvis det var rigtigt at vi kun havde ét liv, og efterfølgende for evigt kom i enten himlen eller helvede, så kunne jeg ikke få tingene til at passe sammen rent logisk. For hvis Gud var almægtig, så kunne han skabe lige de mennesker han ønskede. Hvis han var altvidende, ville han allerede vide om disse mennesker ville ende i himlen eller helvede på baggrund af deres livsførelse. Hvis han var altkærlig ville han jo ikke ønske for nogen, at de skulle brænde i helvedet for evigt, medmindre han var sadist. Ydermere, så virkede det meget uretfærdigt, at man på baggrund af måske 50-80 år med dårlige gerninger, skulle ”straffes” forevigt. Hvad er 50-80 år sammenlignet med en evighed? Ingenting. Og den centrale belæring om, at alt stod eller faldt med, om man troede på Jesus, kunne jeg heller ikke få til at gå op. For jeg havde jo set hellige mænd i Indien. De bor ude på landet, og har måske aldrig hørt om Jesus. Skulle de brænde i helvedet for evigt? På trods af at de hver dag beder og mediterer for Guds skyld, at de faster, at de gratis indkøber, laver og serverer mad til de fattige hver dag, at de gratis giver skolegang og undervisning til de fattige? At de ligesom Jesus selv kan helbrede? Jeg synes ikke det gav mening for mig.
Jeg følte mig splittet; for modsat de andre vidste jeg, at der var mere mellem himmel og jord. Men på den anden side var jeg enig med mange af mine klassekammerater, at det vi lærte i kirken virkede ulogisk. Hvad skulle jeg gøre?
Læs med i part 2, hvor jeg beskriver hvordan jeg søgte at forlige mig med ovenstående.
Hvad hvis du fik at vide at der fandtes en komplet manual over, hvordan du er skruet sammen? Indeholdende hvilken rolle du er skabt til at spille i menneskehedens udvikling, hvilken livsstrategi der vil bringe dig alt hvad du drømmer om, samt måden hvorpå du altid kan være sikker på at træffe de rigtige beslutninger. Ville du være interesseret? Sandsynligvis ja. Hvad hvis jeg fortalte dig, at denne manual var baseret på hvor og hvornår du er født? Så ville du nok straks blive mere skeptisk.
Personlig historie
Hele mit liv har jeg været yderst skeptisk overfor astrologi, numerologi, clairvoyance, krystaller, håndlæsning mv. De fleste har det nok på samme måde. Man kunne gruppere alle de ovenstående som forskellige nicher af overtro. Jeg forstod aldrig rigtigt, hvordan disse forskellige ting kunne fungere. Derfor anså jeg dem altid som overtro. Det virkede bare ikke logisk ift. mit verdensbillede, at f.eks. stjernerne og planeterne skulle kunne bestemme over mit liv.
Tro det eller ej, men jeg har måttet tage min skeptiske overbevisning beskrevet ovenfor til revision for få måneder siden. Jeg forstår stadig ikke helt, hvordan eller hvorfor det kan hænge sammen, men jeg må konstatere at mit liv har ændret sig. Mere specifikt, så var det efter jeg kom i kontakt med et system kaldet ”Human Design”.
Det startede med at jeg hørte om det, men ikke rigtig tog notits af det. Jeg troede jo ikke på sådan noget. Alligevel endte det med, måske en uge senere, at jeg gik ind på en hjemmeside og fik lavet mit ”Human Design”. Efter jeg læste det igennem vidste jeg ikke rigtig hvad jeg skulle tro. Jeg lagde det fra mig og livet gik videre, det var jo trods alt bare overtro. Men det jeg havde læst om mig selv lå alligevel i mit baghoved efterfølgende. Ugen der fulgte kunne jeg ikke lade være med at lægge mærke til ting, personer og begivenheder i mit liv, der lod til at stemme overens med hvad jeg havde læst. Mystisk, tænkte jeg. Efter en uge med alle de her ”tilfældigheder” gik jeg igen ind og læste mit Human Design ”horoskop” om man vil. Jeg måtte se i øjnene at tingene måske godt kunne passe, måske var der noget om det?
Der gik måske tre uger, hvor det jeg havde læst om mit Human Design fortsat lå i baghovedet. Jo mere jeg reflekterede over mig selv og hele mit liv, og sammenlignede det med hvad jeg havde læst, lod det til at passe. Jeg blev mere og mere forundret, for jeg troede jo ikke rigtig på det, men alligevel lod det til at stemme. Herefter forpligtede jeg mig selv til et ”eksperiment”. Jeg ville prøve at leve i overensstemmelse med hvad jeg havde læst, bare for at se hvad der ville ske. Sidenhen har jeg måttet konstatere, at det virker. Det har forandret fuldstændigt, hvordan jeg lever mit liv. Hvilken livsstrategi jeg følger, samt hvordan jeg træffer beslutninger.
Det var hvordan jeg første gang hørte om Human Design, og historien om hvordan det stille og roligt trængte ind. Men hvad er Human Design egentlig, og hvad går det ud på?
Hvad er Human Design?
Human Design er en syntese og videreudvikling af forskellige ældgamle systemer, der forklarer hvordan hvert enkelt individ er designet til bedst at fungere. Det er bygget på idéen om en forbindelse og vekselvirkning mellem alle skabte ting, store såvel som små. F.eks. ligesom du gennem din kost, træning, livsstil, tanker, følelser, humør mv. påvirker hver eneste lille celle i din krop. Og omvendt, hver eneste lille celle i din krop påvirker også helheden, f.eks. ved sygdom, mutation eller lignende. Den her vekselvirkning mellem de små celler og din krop, eksisterer ifølge Human Design også på et større plan. Mellem individer og andre individer. Individer og jordkloden, jordkloden og stjernerne osv. Det lyder ret fantastisk, men hvis du forestiller dig hvordan f.eks. træerne gennem deres fotosyntese påvirker jordklodens atmosfære, hvordan menneskeheden ligeledes gennem forurening påvirker jordkloden, så virker det mere forståeligt. Dette er ting vi har lært i skolen, og måske hører om i nyhederne. Månens tyngdekraft påvirker også Jorden på en fysisk målbar måde, f.eks. ved flod og ebbe, tidevand og deslige. Dette skyldes at Månens afstand til Jorden veksler, og derved ændres påvirkningen af Månens tyngdekraft på jorden også. Alle planeterne i solsystemet holdes fast i deres bane pga. Solens enorme tyngdekraft. Endnu et eksempel på gensidig påvirkning.
Vi kan altså se det her med at planeterne påvirker hinanden måske ikke er magisk tænkning alligevel, men derimod videnskabeligt. Påvirkninger udover de ovenfor nævnte betragtes som kontroversielle, men dette forhindrer os jo ikke i at lege med tanken om, at de måske findes. Det er hvert fald det, Human Design bygger på.
De tre første og vigtigste ting i Human Design er, hvilken type du er, hvilken strategi du har og hvilken måde du skal træffe beslutninger på (kaldet authority). Hvis du lever i overensstemmelse med disse tre ting vil du ikke møde modstand fra livet, men derimod glide let og ubesværet igennem, fordi du lever på den måde du er skabt til at fungere på. Ligesom et tandhjul der passer perfekt ind i det store maskineri, det hele kører som smurt. Hvorimod hvis tandhjulene ikke passer sammen, så er det som om der er grus i maskineriet. Dette er den modstand vi møder i livet. Ifølge Human Design opstår denne udelukkende fordi, vi ikke lever på den måde vi er skabt til at leve på.
Konklusion
Hvis du er blevet nysgerrig og har mod på at se, om Human Design har noget at tilføre dig og dit liv, så kommer her nogle links så du kan læse videre.
Her kan du gratis få lavet et overblik over dit Human Design. Herudover kan du gratis få introduktion til hvad de forskellige ting i dit Human Design betyder, hvis du går ind på deres ”Talking Bodygraph”. Det er dog begrænset hvor meget du kan få adgang til uden at betale.
Det var den her side og dens gratis indhold jeg selv personlige læste i første omgang. Den er let og overskuelig at bruge, og du kommer hurtigt i gang.
Har du nogensinde tænkt over, hvordan verden kan opfattes fuldstændig forskelligt, afhængigt af din indre tilstand? Husk tilbage til engang hvor du mødte en person af det modsatte køn, du var virkelig tiltrukket af. I lærer hinanden at kende, og det bliver bare bedre og bedre. Alt er perfekt ved denne person! Deres udseende, deres væremåde, og du har det altid rart og dejligt når I er sammen. Når I ikke er sammen er det eneste du kan tænke på, hvornår I skal ses igen. Hele dit liv forandres, og alverdens problemer virker pludselig meget fjerne. Livet er skønt! Du har hele tiden et smil på læben, og lægger mærke til hverdagens skønhed hver eneste dag; naturen, fuglene synger, par der smilende går hånd i hånd ned ad gaden. Du er glad, du er lykkelig, endelig er det som om det hele falder på plads. Jo mere I er sammen, jo lykkeligere bliver du. Det er som om du flyder over af kærlighed. Sikke en dejlig verden vi lever i.
Forestil dig nu, at dig og denne partner har været sammen i en rum tid, og ender med at gå fra hinanden. Du kan ikke sove om natten. Du har ingen appetit. Du føler dig fuldstændig tom; tom for energi, tom for livslyst, livsmod og livskraft. Alt føles gråt, kedeligt og ligegyldigt. Du går ned af gaden og lægger mærke til alle de andres sure miner. Hver dag i nyhederne hører du om de forfærdelige ting der sker ude i verden. Dødsfald, sygdomme, naturkatastrofer. Du er fuld af sorg, og tankerne kører rundt. Al musik du tilfældigvis hører i bilen, i radioen, på arbejdet lader til at handle om ulykkelig kærlighed. Hverdagens trummerum virker uendelig meningsløst, hver dag er det samme: stå op, træt, går på arbejde, kommer hjem, spiser, træt, går i seng. Næste dag: repeat. Kedeligt og tomt, og det bliver aldrig anderledes….
I de to ovenstående eksempler er verden komplet den samme; det eneste der har ændret sig er din indre tilstand. I det første eksempel har du det godt indeni, i det andet eksempel har du det mindre godt. Denne lille forandring i dit sjæleliv ændrer tilsyneladende fuldstændig hvordan verden føles at leve i. Hvad foregår der???
Personlig historie
Dette spørgsmål stillede jeg mig selv da jeg var omkring 18 år. Dengang jeg havde gennemgået lignende oplevelser som dem i introen. ”Hvad var meningen med det hele?”, ”hvem er jeg egentlig?”, ”hvordan finder jeg glæden, lykken og meningsfyldtheden?”, disse og mange andre spørgsmål stillede jeg mig selv. Jeg prøvede at finde en måde at blive glad på, ved at lægge planer for ting jeg kunne gøre. F.eks. arbejde, træne, være sammen med venner, arbejde, gå ud mv. Langsomt men sikkert, over tid, blev det bedre. Men det var stadig som om nogle af mine spørgsmål nagede mig; hvordan kunne måden hvorpå jeg oplevede mig selv ændre sig så meget, nærmest fra den ene dag til den anden? Hvad er min sande natur egentlig, og er den virkelig så omskiftelig?
Jeg søgte efter noget permanent, noget sandt, en konstant i tilværelsen. Noget der ikke ændrer sig hele tiden. Min søgen bragte mig dybere ind i det spirituelle, bl.a. dybere ind i meditation. Dette førte til en stor og positiv udvikling. Der var dog stadig et eller andet, som nagede mig. Jeg vidste bare ikke rigtig hvad det var. Det var som om der var noget der manglede.
I det spirituelle, religiøse og filosofiske, taler man om f.eks. Gud, Det Absolutte, en form for altgennemtrængende virkelighed og så sjælen/individet. Man opfordres til at orientere sit liv mod denne ultimative virkelighed, ved at tilsidesætte sig selv, og f.eks. ved at være god mod andre, have en høj moral osv. Dette er uden tvivl meget gavnligt. Tænk hvis blot alle mennesker udelukkende var gode mod hinanden! Så ville mange af menneskehedens problemer være løst.
Dengang følte jeg det dog som om, at der var et eller andet der manglede. Det føltes lidt upersonligt. Var ens individuelle person virkelig udelukkende en hæmsko for denne altgennemtrængende helhed? Jeg følte at der også måtte eksistere noget, der var sandt, ægte, autentisk og GODT på det personlige, individuelle plan. Fuldstændig som der findes på det kosmiske, altgennemtrængende plan. Men hvor var det?!?! Det virkede som om at alle religiøse, spirituelle og filosofiske retninger gik ud på at fornægte det personlige til gavn for helheden. En dag fandt jeg endelig hvad jeg søgte…
Det hele kulminerede en dag jeg sad ved middagsbordet med min far. Vi sad og talte om løst og fast, og pludselig kom jeg ind på alle mine tanker og spørgsmål. Før jeg vidste af det kom en masse af de negative følelser jeg havde døjet med tidligere op til overfladen, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre med dem længere. Heldigvis var jeg så velsignet, at min far kendte Diamond Work. Hans viden og erfaring gjorde at han kunne guide mig igennem mine svære følelser. Helt ind til den allerinderste følelse af, at der er noget dybt og fundamentalt galt. Der er noget essentielt der mangler. Alle mine svære tanker og følelser, det hele, det bundede alt sammen i denne fundamentale følelse af mangel. Det var roden til det hele.
Jeg havde blokeret denne følelse i al den tid, fordi den var for intens og smertefuld at bære. Bag den gemte sig en længsel. En længsel efter noget helt essentielt. Uden dette essentielle var alt ligegyldigt og meningsløst. Heldigvis endte det med, at jeg gennem min fars vejledning tillod følelsen af først mangelfuldhed, bagefter længsel. Og ved blot at være nærværende med de svære følelser, var det som om de blev fordøjet. Det endte med at lige præcis den essens jeg havde længtes efter kom frem. Og med ét var alle mine svære tanker og følelser væk, og verden var igen det dejligste sted at være.
Det var som om, at ud af alle de erfaringer jeg havde gjort mig, havde nogle af de allerværste og mest smertefulde siddet fast i min bevidsthed. De kunne ikke blive fordøjet, fordi jeg simpelthen ikke kunne holde ud at mærke dem. Det var for voldsomt og for smertefuldt. Men ved støtte og vejledning, gennem Diamond Work’s inquiry, lykkedes det mig at være nærværende og accepterende, og rumme følelserne. Dette førte til de blev fordøjet. Det negative blev opløst, og ”næringen” der gemte sig i oplevelsen blev frigivet. En essentiel del af mig voksede frem gennem denne proces, en udvikling af min individuelle personlighed. Dette bringer os til emnet for dette indlæg, nemlig Diamond Work.
Hvad er Diamond Work?
Diamond Work er en syntese af spiritualitet og psykologi, både fra Østen og fra Vesten. I dette indlæg vil jeg gennemgå to ting, der giver en forsmag på hvad Diamond Work er. Nemlig sjælens to sider, og teorien om huller. Dernæst vil jeg forklare lidt om den hovedpraksis der anvendes, nemlig inquiry.
Sjælens to sider
For at gå tilbage til hvorledes majoriteten af spirituelle, religiøse og filosofiske systemer ser verden, så er der et individ og en helhed. Mere populært sagt, Gud og Sjælen. Det vi normalt hører om sjælen fra religioner er, at den er udødelig. Den var her inden vi blev født, den er her mens vi lever, og den vil leve videre selv efter vores fysiske krop dør. Sjælen omtales tit som vores sande jeg, den vi virkelig er, modsat vores psykologiske personlighed: egoet.
Denne udødelige side af vores sjæl er meget fascinerende. Mange mennesker undrer sig over, om sjælen virkelig findes. Hvis ja, hvor er den? Hvad er dens natur? Var den her virkelig inden vi blev født? Vil den leve videre efter vores fysiske krops død? For at vide os helt sikre, så må vi vel vente og se. Om alting er, så er det oftest denne side af sjælen vi hører om. Den betragtes på en måde som hellig, perfekt (”skabt i Guds billede” siger de fleste religioner) og kan aldrig plettes af ”synd”. Den går gennem vores liv, uberørt og ren, evigt uskyldig. Alle mennesker har efter sigende en sjæl.
Hvis dette er den ene side, hvad er så den anden side? Den anden side er den del, der er specifik for dette liv. Den påvirkes af vores liv og de oplevelser vi kommer ud for. Den har potentialet for at modnes og udvikles, men det er ikke hos alle mennesker den gør det. Denne del starter ud med at være det vi kalder ”egoet”, vores psykologiske personlighed. Den udvikles og påvirkes enormt i barndommen og gennem vores opvækst. Denne meget kraftige, tidlige påvirkning er som oftest det mest afgørende for, hvilke personer vi bliver, og fortsætter med at være resten af vores liv. Selvfølgelig ændrer lidt facetter sig igennem livet, men størstedelen forbliver i den oprindelige form det fik gennem vores opvækst. For de fleste. For det er nemlig denne del af vores sjæl, der kan udvikle sig og vokse gennem f.eks. gennem Diamond Work.
Vi kan gå fra at være psykologiske, mentalt betingende personligheder, til at blive virkelige, ægte, autentiske individer. Dette kaldes personlig udvikling. Det fører til individer der er i kontakt med deres essentielle natur, hvem de virkelig er, ikke hvem de blev fortalt af andre de skulle være i opvæksten. Men hvad er vores essens, og hvorfor skal den ”findes frem igen”?
Teorien om huller
Mange mennesker oplever fra tid til anden den her følelse af, at der er noget galt. Der er et eller andet der mangler, vi ved bare ikke hvad. Men vi ved det er noget vigtigt! I Diamond Work kaldes denne følelse af mangel ”hullet”. Ideen er, at vi engang var i kontakt med os selv, vores essens, hvem vi virkelig er, f.eks. dengang vi var børn. Vi følte os hele, naturlige og som os selv. Så skete det en dag, at en af vores forældre, omsorgspersoner eller lignende, ikke kunne se vores værdi, se skønheden, styrken, glæden, kærligheden vi legemliggjorde ved at være i kontakt med vores essens. De kunne ikke se det, fordi de selv havde mistet kontakten til deres egen. Denne traumatiske begivenhed af at blive afvist, ikke at blive set, ikke at være god nok, på trods af at man var sig selv, var så smertefuld og forvirrende for os som børn, at vi blev nødt til at lukke ned for den her smerte.
Pludselig, i stedet for frit og spontant at leve som os selv, blev vores livsmission at finde ud af, hvad der skulle til for at vi var gode nok. Hvordan skal jeg være for at mor og far ikke skælder mig ud? Hvordan skal jeg være for, at læreren ikke bliver sur på mig? Hvordan skal jeg være for, at de andre kan lide mig?
I stedet for et liv i frihed og helhed, hvor vi bare var os selv, vores essens, så begynder vi nu i stedet at opbygge en psykologisk mental struktur, vores personlighed, for at kunne passe ind. Efter en hel barndom og opvækst hvor vi gennem interaktion med andre har opbygget en psykologisk personlighed, glemmer vi mere og mere hvem vi virkelig var først. Men dybt indeni os ligger vores essentielle natur stadig, gemt under den overlevelsesstruktur vi har opbygget. Under den oprindelige smerte af at blive afvist kaldet hullet. Det er i virkeligheden denne essens vi længes efter, når vi søger udad i livet efter kærester, penge, job, karriere og anerkendelse. Vi leder hos de andre, efter noget vi mangler indeni os selv.
Vores personlighed er dog ikke noget dumt eller ondt. Det er ikke en modstander vi skal kæmpe mod og slå ihjel, for at komme ind til vores essens. Vores personlighed er vores tætteste ven. Hele vores liv har den muliggjort vores overlevelse, og lært os at fungere i verden. Hele dens funktion var dog oprindeligt blot at overleve midlertidigt, indtil vi igen kunne få lov at være os selv. Derfor kommer der et tidspunkt, hvor personligheden begynder at søge videre mod næste trin i sin udvikling. Det sker helt automatisk. Det er her vores personlighed bliver vores ven, for den guider os automatisk henimod at genskabe kontakten til vores essentielle natur. Udfordringen er blot, at personligheden ikke kan nå essensen. Den ved ikke hvordan. Derfor foreslår den os objekter vi kan tilegne os i det ydre liv, der symboliserer det vi længes efter indeni. F.eks. kan penge symbolisere en længsel efter en indre følelse af essentiel tryghed, frihed, potens mv. At ville have en kæreste kan symbolisere en længsel efter at mærke indre essentiel skønhed, værdi, kærlighed, støtte, tryghed, nydelse osv.
Vi har alle prøvet, at vi fik den ting eller person vi længtes efter, for blot at konstatere at det ikke føltes som vi troede det ville føles. Omvendt har vi også oplevet at føle os helt fantastisk til mode, selvom det vi lavede var helt dagligdags og ordinært. Forskellen på de to oplevelser beror udelukkende på, hvorvidt du var i kontakt med din essens eller ej.
Det indre og det ydre liv er to sider af samme sag: nemlig livet selv! Vi skal både have et ydre liv der giver os det vi har brug for, og et indre liv der gør det samme. Hvordan finder vi så tilbage til vores essentielle natur, og hjælper vores indre liv samt personlige udvikling på vej? Diamond Work foreslår inquiry.
Hvad er inquiry?
Inquiry er at undersøge sin umiddelbare oplevelse lige nu og her, med mindfulness og en nysgerrig attitude. Det lyder meget simpelt, men kan hurtigt blive en udfordring. Deraf navnet Diamond WORK. Det bliver et arbejde. Hvorfor? Fordi du efter en tid, naturligt ledt på vej af din guide og bedste ven – din personlighed, vil blive konfronteret med lige præcis de tanker og følelser, du allermindst vil se. Sider af dig selv du har svært ved at acceptere. Svære oplevelser og minder kan komme op til overfladen. Med andre ord, du kan ende med at ryge en tur i hullet. Den gode nyhed er, at hver eneste gang du mærker et issue, der presser på, så gemmer løsningen sig på selvsamme issue lige nedenunder hullet. Så hver eneste gang du føler dig deprimeret eller ked af det, så kan du trøste dig selv med, at du gennem inquiry kan finde lige præcis og eksakt det der skal til for at du får forløsning.
Når det så er sagt, så skal det nævnes, at man under ingen omstændigheder kan lære og sidenhen få succes med inquiry på egen hånd. Det er en altoverskyggende nødvendighed, at man i starten har en mere erfaren guide, der kan hjælpe dig på vej. Det er ligesom at lære at køre på cykel; ingen mennesker i verdenshistorien satte sig bare op på en cykel og kørte derudaf straks. Det tager tid og træning at lære. I starten kørte du med støttehjul for at øve dig, og langsomt men sikkert, over tid, kunne du selv cykle. Guiden der hjælper dig med inquiry er i starten dine støttehjul. I en lang periode vil du have brug for en til at vejlede dig. Senere kan du mere og mere på egen hånd, og vil kun have brug for guiden i ekstra svære tilfælde. Til sidst kan du helt selv.
Det du har brug for når du laver inquiry er nærvær, accept og en nysgerrighed om at forstå, hvad sandheden er. Sammen med dette, en stærk sandhedskærlighed. Du skal elske sandheden, for sandhedens egen skyld. Hvis du laver inquiry for at få det godt, så vil du stoppe straks du kommer i kontakt med en svær følelse. F.eks. hvis du har en periode i dit liv, hvor du pludselig græder, uden grund. Normalt ville man måske prøve at se noget sjovt i TV eller ringe til en ven. Hvis man ønsker at lave inquiry skal man i stedet for at prøve at slippe væk, blive nysgerrig og tænke ”hov, det var da besynderligt. Jeg sidder bare her og læser en bog, og pludselig græder jeg. Det var da mærkeligt, lad mig prøve at undersøge lidt mere om, hvad det går ud på”. Eller det kan være du er sammen med din kæreste eller en god ven, men du føler slet ingen glæde eller kærlighed. I stedet for at tænke ”NEJ! Der er noget galt, lad os finde på noget sjovt at lave så jeg kan mærke noget!”, så kan du i stedet tænke ”ej hvor besynderligt, jeg er sammen med min ven/kæreste, vi har det altid dejligt. Men lige nu mærker jeg absolut ingenting. Hvad går det ud på?”. Sådan er der mange eksempler på ting der kan ske i vores dagligdag, som vi normalt søger at skøjte henover hurtigst muligt. Hvis du ønsker at lave inquiry, så bliv i stedet nysgerrig og undersøg din oplevelse med nærvær og accept.
Hvad kan man møde i inquiry?
Når man laver inquiry kan man møde tre ting: tanker, følelser og kropsfornemmelser. Tanker inkluderer minder. Som regel vil man få en tanke, denne vil så udløse en følelse, den vil producere en ny tanke, osv. Måden at finde ud af, hvad der lægger bag, er ved at spørge sig selv, hvor i kroppen denne følelse er. F.eks. hvis man føler sig sur, vred, ked eller glad, så spørg dig selv ”hvordan ved jeg egentlig, at jeg er glad? Hvor i min krop kan jeg mærke glæden?”. Til din store overraskelse vil du opdage at følelsen som regel kan mærkes et fysisk sted i kroppen, f.eks. i brystet eller i maven. Herfra fortsætter man så med at undersøge.
Afslutning
Dette har været en intro til Diamond Work og inquiry, et enormt emne. Det er umuligt at dække fyldestgørende på så kort plads. Mit håb for indlægget er at have gjort dig nysgerrig omkring denne integration af det spirituelle og personlige, at finde tilbage til din egen sande natur, din essens.
For mit eget vedkommende har Diamond Work forandret mit liv fuldstændigt. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan jeg kunne leve uden det. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan nogen lever uden det. Så STÆRKT er det, når det kommer til ens følelser, og sådan en gigantisk forskel har det gjort for mig personligt. Hvis jeg kun måtte vælge én af de mange spirituelle ting jeg er kommet i kontakt med i mit liv, så ville jeg vælge Diamond Work. Så fantastisk er det, fra mit perspektiv.
Hvis du vil vide mere kommer her nogle links så du kan blive klogere. For at du ikke skal blive forvirret, når du kigger på hjemmesiderne, kommer her lidt baggrundshistorie: Diamond Work var oprindeligt én skole, grundlagt af tre personer: A.H. Almaas (Hameed Ali), Faisal Muqaddam og Karen Johnson. På et tidspunkt delte de sig i to: The Diamond Approach og The Diamond Logos.
Her kan du læse mere om Almaas, The Diamond Approach mv. Du kan finde links til videoer, artikler, bøger og meget andet. En rigtig god funktion på hjemmesiden er deres Glossary, ordliste hvor du kan slå ord op. F.eks. Essence, Ego, Personality, Childhood, True Nature, Soul, God, Prayer, Inquiry, Meditation, alt hvad du kan finde på.
Hvor finder du din inspiration? Vi bliver alle påvirket undervejs i vores liv, fra forskellige sider. Nogle påvirkninger er stærke, andre er mindre betydelige. Nogle gange kan noget påvirke os så stærkt, at vores liv aldrig bliver det samme igen.
Jeg vil starte en serie af personlige blogindlæg, hvori dette er det første. Det vil bl.a. omhandle begivenheder i mit eget liv; mødet med forskellige måder at tænke og se verden på. Møder der forandrede mit eget liv fuldstændigt. Mange ting i mit liv har inspireret mig, især på min personlige spirituelle rejse. Jeg føler selv det har ændret mit liv til det bedre, og tilført mig noget positivt.
Vi er hver især unikke passagerer på en personlig rejse gennem livet. Dette medfører at vi alle i løbet af vores liv må tage stilling til livets store spørgsmål, på den ene eller den anden måde. Vi skal alle finde vores egen vej – vores egen måde at navigere på i det eventyr livet kan være. I håb om at give dig input til dit personlige eventyr, vil jeg i dette blogindlæg fortælle om danskeren Martinus.
Martinus
Da jeg var omkring 13 år gammel læste jeg første gang i en Martinus bog. Det var en af de gamle udgaver, skrevet på gammel dansk, efter gammeldags retskrivning. Det var meget svært læseligt. Da jeg var omkring 16-19 år vendte jeg jævnligt tilbage til Martinus og hans værk, erhvervede nogle af de nyere bøger, og jeg læste og lærte med stor interesse.
For dem af jer, som ikke ved hvem Martinus er, kommer her en lille intro. Han blev født i Jylland i 1890, og voksede op på landet. Han gik i skole 7 år i alt, 2-3x om ugen. Dengang havde de kun tre fag i skolen: dansk, matematik og kristendom. Senere i sit liv begyndte han at arbejde som mejerist, og endte på et mejeri i København.
Her observerede hans kolleger flere finurlige tilfælde omkring hans person; sommetider ville hans kolleger lave sjov med ham, og gemme hans frokost hvis han forlod kontoret. De blev dog meget overraskede, da han kom tilbage til kontoret, konstaterede at madpakken var væk, og uden at tale med nogen, gik direkte hen til gemmestedet og fandt frokosten frem. Ingen forstod hvordan han kunne vide, hvor de havde gemt den. Ydermere var datidens kuske, der bragte mælk ud tidligt om morgenen, åbenbart nogle værre rødder. De bandede og kom tit op og slås. Men hver gang Martinus var nede ved udbringningen om morgenen opførte de sig altid eksemplarisk. Ikke fordi han gjorde eller sagde noget til dem, men de blev tilsyneladende påvirket af hans blotte tilstedeværelse.
Hans simple, men vellidte karakter, samt disse uforklarlige hændelser omkring hans person, førte en dag én af hans kolleger til at spørge Martinus om han var religiøs? Hertil svarede han, at han ikke vidste så meget om det, andet end hvad han havde lært som barn, men at han bad til Gud hver dag. Herefter inviterede kollegaen Martinus til at møde en af hans venner, der var belæst indenfor religion og filosofi.
Dette møde med kollegaens ven inspirerede Martinus til at prøve at meditere. Under hans meditation fik han en særlig oplevelse, der medførte en udvidelse af hans bevidsthed. Herefter, hver gang han tænkte på et spørgsmål af åndelig karakter, kendte han straks og umiddelbart svaret intuitivt. Det tog ham herefter 3 år at få overblik over ”verdensaltet” og dets sammenhængen. Herefter begyndte han at skrive bøger og holde foredrag.
Alle livet store spørgsmål har han besvaret igennem sit værk på en yderst gennemgående måde. Så hvis du er nysgerrig omkring livet, døden, karma, reinkarnation, Gud, sjælen, bøn, meditation eller andre af livets store spørgsmål, så kan jeg varmt anbefale hans værk. Han har også behandlet menneskehedens udvikling, livet og universets opståen, samt hvordan fremtidens verden kommer til at se ud.
Han levede fra 1890-1981. Altså gennem både første og anden verdenskrig, samt den kolde krig. En interessant afsluttende bemærkning er, at han forudså at der ville opstå problemer i Mellemøsten fra ca. år 2000-2036, og at det ville sprede sig til Europa. Det passer jo meget godt med 9/11, det arabiske forår, borgerkrigene og flygtningekrisen vi ser i dag. Det forudså han måske engang i 50erne, hvor verdenssituationen var komplet anderledes.
Det jeg personligt fik ud af Martinus var et positivt og meningsfyldt verdensbillede. En forklaring på det tilsyneladende uretfærdige, onde og meningsløse – hvorfor det er her, hvad dets funktion er, og hvordan det i sidste ende bidrager positivt til menneskehedens udvikling.
Martinus forklarede mange af livets store sandheder gennem symboler. Et symbol der forklarer, hvilke negative begivenheder menneskeheden gennemgår netop nu, er det følgende:
Hvis du vil vide mere om, hvad symbolet betyder, så læs videre her:
Martinus Instituts officielle hjemmeside, hvor du kan læse mere om Martinus og hans værk (du kan se alle hans symboler og deres forklaring, samt læse næsten hele hans værk GRATIS): http://www.martinus.dk/da/forside/
Martinus ønskede ikke at nogen skulle tro blindt på hvad han sagde, ej heller skabe en religiøs bevægelse omkring hans værk eller person. Han ønskede at oprette et institut, hvor hans værk er frit tilgængeligt for alle og enhver. Hans mission var ifølge ham selv gennem hans analyser at vise, hvorfor det kan betale sig at være god. Hans ønske for studiet af hans værk var, at man skulle tage det man kunne bruge, og prøve det af i sit eget liv. Se om det rent faktisk er sandt. Resten kan man lade ligge. I sidste ende er det meningen at vi alle skal blive selvstændigt tænkende væsner, der på videnskabelig vis gennem vores eget liv observerer, noterer og reflekterer, og på den måde forstå livet. Hertil kan Martinus’ værk være en overordentlig god hjælp, til at give et positivt, logisk og livsbekræftende verdenssyn. Som hans overordnede konklusion siger: ”Alt er såre godt”.
Jeg faldt for nylig i snak med en tyrkisk butiksejer her i Danmark. Vi talte om løst og fast, men kom efter lidt tid ind på, hvordan hans ophold i Danmark havde været. Han kom til Danmark for 10 år siden for at arbejde og tjene penge. Han følte at der var bedre muligheder i Danmark end i hans hjemland. Derfor åbnede han en butik, og satte al sin tid og energi af til at bygge den op og få den til at køre. Sideløbende med hans mange og ihærdige arbejdstimer sparede han så meget han overhovedet kunne – for at skabe sig en god opsparing, og samtidig sende penge hjem til sin familie i Tyrkiet.
Begge mål lykkedes: på 10 år havde han sparet flere penge sammen end han nogensinde havde drømt om (han havde flere ”kufferter” fulde af penge, som han selv beskrev det), og han havde fået bygget et nyt, flot og stort hus til sin familie nede i Tyrkiet, med dertilhørende pool, flot have, lang indkørsel og en fed, ny bil. ”Det var da flot gået” sagde jeg, ”er du ikke tilfreds med at have nået dit mål?” spurgte jeg. Til min store overraskelse svarede han med et bestemt ”Nej!”. Det kom godt nok som en overraskelse for mig, især efter hans lange fortælling. ”Hvorfor ikke?” spurgte jeg. Han svarede, at han for nyligt havde kigget sig selv i spejlet en morgen, og lagt mærke til hvordan han var ældet de sidste 10 år. Det fik ham til at reflektere over sit liv. Var han overhovedet lykkelig? Nej, det var han ikke. Hans ”kufferter” fyldt med penge, og hans store hus i Tyrkiet havde ikke gjort ham lykkelig. Han havde været så besat af sine økonomiske drømme, at han fuldstændig havde glemt at sætte tid af til andet end arbejde. Han havde ikke taget sig nok af sin familie, af sit helbred, af sig selv. Arbejdet havde optaget al hans tid og alle hans tanker. ”Lav ikke den samme fejl som mig!” sagde han, ”fordel din tid mellem de vigtige ting her i livet, ikke kun penge!”.
Danske skæbner
Hans historie, og hans tanker omkring sit eget liv, satte mine egne tanker i gang. Det fik mig til at tænke på det Buddha engang havde sagt, om at vælge ”den gyldne middelvej” frem for ekstremerne. Som jeg gik ned ad gaden og reflekterede over den gyldne middelvej, kom jeg i tanke om to samtaler jeg havde haft for nyligt. Den ene var med en veninde, der havde prioriteret fest og socialt samvær højt. Kærligheden havde også været vigtig for hende – hun var faktisk mere eller mindre gået direkte fra forhold til forhold de sidste 5 år. Alt dette var sket sideløbende med hendes studier, og hun erkendte, at det havde trukket hende ned rent fagligt. Hun havde hverken haft tid eller overskud til at læse så meget som hun burde, følte hun. ”Hvis bare jeg kunne gå tilbage, så ville jeg prioritere mine studier før alt andet! Ikke så meget fest og kæresteri, bare læse og få gode karakterer. Så ville jeg have været glad og tilfreds den dag i dag”.
Den anden samtale jeg kom i tanke om, var med en anden veninde – på mange måder den komplette modsætning. Hun havde altid vægtet studierne højest – hun havde kun fået topkarakterer, havde masser af frivilligt arbejde samt studierelevant erhvervserfaring på CV’et, og har lige landet sit første job efter endt uddannelse. Alligevel bekendte hun en dag til mig ”jeg har altid gået så meget op i min uddannelse og kommende karriere, men det har ikke gjort mig lykkelig. Jeg har aldrig haft tid til en kæreste fordi jeg havde så travlt. Hvis jeg kunne gå tilbage, så ville jeg have vægtet det sociale højere – så havde jeg måske en kæreste den dag i dag. Så ville jeg have været lykkelig!”.
Menneskets natur
De her tre personers vidt forskellige historier er meget sigende om visse sider af menneskets natur. Det første fællestræk er, at vi alle sammen længes efter at være glade og tilfredse – lykkelige. Så vi skaber en strategi vi tror kan opnå vores mål om lykke en gang i fremtiden, og går ”all in” for at nå det. Vi bliver på en måde ”ekstremister”. Én del af vores liv tager overhånd, på bekostning af andre sider af vores liv.
Det andet fællestræk er, at hvis strategien ikke lykkes, så overbeviser vi os selv om, at ”hvis bare” man havde været ”ekstremist” i den anden ende af skalaen, så havde man været lykkelig. I eksemplet med mine veninder, der var den ene overbevist om at parforhold ville gøre hende lykkelig, hvor den anden var overbevist om, at hendes karriere ville gøre hende lykkelig. Efter fem år i det ene ekstrem, overbeviste de sig selv om, at det andet ekstrem ville have været det rigtige for dem.
Det tredje fællestræk er, at vi leder efter lykken en gang i fremtiden. Vi er på en måde overbeviste om, at vi ikke kan være glade og lykkelige lige nu og her. Nej, lige nu og her er ikke godt nok, der er noget der mangler. Men engang i fremtiden, når den her mangel bliver fjernet, så bliver vi lykkelige. Den tyrkiske butiksejer troede penge ville gøre ham lykkelig, den ene veninde troede parforhold ville gøre hende lykkelig, den anden veninde troede karriere ville gøre hende lykkelig. Tre eksempler på ”ekstremisme”, to eksempler på troen på ”at græsset er grønnere på den anden side (det andet ekstrem)” og tre eksempler på at projicere lykken udi fremtiden.
Den gyldne middelvej – et liv i balance
Den menneskelige natur har altså visse fællestræk, der lader til (om end ubevidst) at sabotere vores lykke. Hvad skal vi så gøre for at undgå de her meget hyppige lykkefælder? Jo, hvis man skal tro den tyrkiske butiksejer (ham dette indlæg er opkaldt efter), så handler det om at leve i balance. Fordel din tid imellem de ting der gør dig glad og lykkelig, på en balanceret måde. Buddha kaldte det den gyldne middelvej. I dag kalder erhvervsfolk det ”work-life balance”. Hvis man er filosofisk eller holistisk orienteret kunne man tale om ”det hele menneske”.
Hvad man end kalder det, så er det alt sammen en invitation. En invitation til at tage sit eget liv op til revision, og kigge på hvorvidt man er ”ekstremist”, eller lever i balance. Der skal både være tid til at tjene til dagen og vejen, til de ting der giver ens liv mening, til det der gør én glad og lykkelig, til de ting der opretholder ens helbred. Hvilke ingredienser der skal i den cocktail er meget individuelt, men gode eksempler kunne være arbejde & karriere, uddannelse, familie, kost & træning (sundhed), parforhold, fritidsinteresser mv. Alt hvad der nu skal til, for at alle sider af mennesket bringes i spil på en personligt tilfredsstillende måde. Så mit spørgsmål er til dig: er du ekstremist?
På en stor rejse er det altid det første skridt der er det sværeste. Det siger man ihvertfald. Om det er svært eller let, så har alting sin start, om det er et lille frø der vokser sig til et stort træ, eller en lille elefantunge der vokser op og til at blive en af verdens største landpattedyr. Alting har sin spæde start. Som det første blogindlæg på min nye hjemmeside, synes jeg derfor det ville være relevant at fortælle om min egen start; både i livet, men også indenfor meditationens verden. Til det formål bringer jeg et udklip fra min far Henning Davernes bog “Find din gnist” side 10 til 13, det handler om vores første rejse til Indien, mødet mellem forskellige kulturer og for mit eget vedkommende medførte rejsen også min første kontakt med meditationens verden.
Uddrag af “Find din gnist”, af Henning Daverne, side 10-13:
“Man kan finde lykken under alle omstændigheder
På en af mine rejser til Indien blev jeg ramt af de primitive kår, som folk levede under i det fattige område, jeg besøgte. Jeg havde min ældste søn med på turen. Han var fem år på det tidspunkt, og han fandt en god ven at lege med i den måned, vi boede i en landsby. Hans nye vens familie bestod af mor og far samt fem børn, og de havde et hjem på 10 kvadratmeter, der fungerede som soveværelse, køkken, stue og butik ud til gaden, hvor de solgte halskæder og nips.
Billede af mig og min ven Suneel, Chitrakoot, Indien
Jeg så også både børn og voksne, som sov direkte på gaden med blot et tæppe over sig. Trods deres ringe kår oplevede jeg, at de besad både en indre ro og et godt humør. Jeg rejste med et par venner, og en dag sad vi og talte om, hvordan vi kunne hjælpe vores nye venner bedst muligt. Under samtalen gik der ikke lang tid, før vi i vores tanker havde lavet landsbyen om til en dansk forstad med skoler, veje, uddannelse og materielle goder. Da vi kom dertil, stoppede vi op og tænkte over, at alt det, vi lige havde skabt i vores tanker, var noget, vi allerede selv havde hjemme i Danmark. Hvis det var så perfekt, hvorfor var det så lige, at vi rejste helt til Indien og boede i en fattig landsby?
Billede fra min rejse til Indien i 2014
Efterfølgende talte vi om, at til trods for at vi alle levede som ’konger’ i Danmark sammenlignet med de fattige indere, som vi boede hos i landsbyen, så oplevede vi, at de generelt virkede mere tilfredse med livet og gladere end os og gennemsnitsdanskeren. De havde en sjælden indre ro og glød i øjet. Efter den samtale blev vi enige om, at vi ikke skulle være så arrogante at tro, at vores livsstil var ubetinget bedst. I stedet blev vi enige om, at det nærmere forholdt sig sådan, at vi i Vesten har brugt enorme ressourcer på at indrette den ydre verden med biler, veje, fly, computere, hospitaler med videre. Men Vesten er også en civilisation, hvor psykiske problemer er meget udbredte, og hvor psykofarmaka ligger nummer ét på listen over den mest solgte medicin. I Indien så vi et enormt skel imellem rig og fattig, en udbredt materiel fattigdom i landdistrikterne, men samtidig en tusindårig tradition med dyb viden om menneskets indre verden; om teknikker og lovmæssigheder, der skaber glæde og balance i vores indre liv; om yoga og meditation; om urter og sammenhængen mellem krop, sind og ånd.
I samtalen med mine venner blev idéen om at udveksle Østens og Vestens kompetencer født. For mit vedkommende betød det blandt andet, at jeg besluttede mig for at bringe noget af den livsvisdom, som jeg oplevede i Østen, med til Danmark. Jeg vil gerne give et bud på en ledestjerne, for jeg er overbevist om, at vi i vores nuværende udviklingsfase savner kontakten til de meningsfyldte og spirituelle dimensioner. De er blevet skåret fra, men mange mennesker har brug for dem.”
Min lærer der underviser mig i Østens traditionelle belæringer. Indien 2014
