Homo eller hetero?

Advarsel

Advarsel: dette indlæg indeholder min ufiltrerede, personlige mening. Der er ikke taget hensyn til hverken sarte sjæle eller politisk korrekthed. Det kan virke kontroversielt, så læs kun videre hvis du ikke er bange for at blive provokeret.

Intro

Hvordan ville du have det, hvis alle synes godt om dig? Alle du møder kan lide dig, og alle er enige med dine intelligente holdninger. Der er ingen tvivl – alle steder du kommer hen, passer du ind og er vellidt. Ville du være glad?

Homo eller hetero?

Når vi vokser op socialiseres vi på en bestemt måde. I vuggestuen, børnehaven og skolen starter det. Det fortsætter på sportshold, arbejdspladser og i de fællesskaber vi indgår i. Fra vi er helt små lærer vi, hvordan vi skal opføre os, hvordan vi skal spise vores mad, hvordan vi skal passe ind. Der er visse normer og regler, og jo bedre man kan leve op til dem, jo bedre. Der er mange der ender med at passe ind, og der er mange der ender med ”ikke at passe ind”. Hvad har det med homo og hetero at gøre? Det kommer vi til efter en personlig historie.

Personlig historie: hvornår bliver du normal?

Jeg var på mit studie, hvor vi sad 4 drenge og lavede noget gruppearbejde. Da det er tid til frokost holder vi pause, og alle går ned i kantinen og køber mad. Vi sidder rundt om bordet og spiser. Det er meget normalt for de fleste unge mænd at drikke og/eller ryge, især til fester. På trods af at jeg er en ung mand, hverken ryger eller drikker jeg, ej heller til fester. Dette havde vi selvfølgelig talt lidt om i gruppen. Der var dog noget andet vi ikke havde talt om, og det førte til følgende udveksling.

Da vi sad og spiste frokost lagde de andre mærke til, at jeg ikke havde taget noget kød i frokostbuffeten. ”Marcus, skal du ikke have noget kød?” spørger én af mine venner mig. ”Nej, jeg spiser slet ikke kød” svarer jeg. Jeg havde på det tidspunkt været vegetar i cirka 2 år. De andre bliver meget overraskede, og vi smiler og griner alle sammen lidt, mens vi kigger rundt på hinanden. ”Du ryger ikke, du drikker ikke, og du spiser heller ikke kød?” fortsætter min ven, meget forbavset. ”Ja det er rigtigt, jeg er vegetar” svarer jeg. Igen smiler og griner vi alle lidt rundt om bordet. Herefter går der cirka et minuts tid, hvor vi spiser og kigger rundt på hinanden og hinandens mad. Til sidst brydes tavsheden, og min ven siger ”men det er kun en fase, ik’? Altså, det er bare en periode du ligesom prøver det af, og så bliver du normal igen, ik’?”. Vi griner alle sammen. Jeg smiler og svarer ”jeg tror ikke lykken er at være normal, ej heller at passe ind. Kig på størstedelen af de mennesker du møder, hvor mange møder du der er helt igennem og oprigtigt glade, lykkelige og tilfredse med deres tilværelse? Det er desværre meget få. Normen er altså ikke at være tilfreds med sig selv, sit liv og de ting man har. Derfor er jeg ikke interesseret i at følge normen og ”være normal”. Jeg tror derimod at lykken er at leve efter hvad man selv tror på, og gå efter sine drømme, uafhængigt af hvad andre tænker eller synes om det.” Vi kiggede alle sammen på hinanden og smilte, og så spiste vi ellers op.

At passe ind vs at være sig selv

Hvorfor er der så mange danskere, der er deprimerede? Hvorfor er der så mange danskere, der er stressede og livstrætte, selv i en ung alder? Aldrig har der været så mange der går til psykolog og psykiater, aldrig har der været så mange der er på lykkepiller og anden medicin. Hvorfor? Vi er et velstående land, kåret til det lykkeligste i verden flere år i træk. Vi har tag over hovedet, tøj på kroppen, mad på bordet, og et samfund der er verdenskendt for sit sociale sikkerhedsnet og velfærdssamfund. Hvor knækker filmen?

Igennem vores opvækst lærer vi at passe ind. Vi bliver homogeniseret. Vi får den idé, at lykken er at passe ind, at opføre os på en måde der vinder os de andres billigelse. Hvorfor er der så mange mennesker der får midtvejskrise? De har brugt hele deres liv på at bygge en tilværelse op efter, hvad de lærte var ”godt at gøre”. Bygget på, hvad de andre synes. Pludselig opdager de at halvdelen er deres liv er brugt op, tiden er knap, og de føler ikke den lykke de blev lovet. Hvorfor er de ikke lykkelige, på trods af at de har gjort alt det, de lærte af samfundet var godt at gøre? Fordi lykken er ikke at være som de andre vil have én, lykken er at være den man er.

Homogen vs heterogen

Vi er hver især unikke. Meningen med vores liv på denne jord er ikke at leve efter hvad de andre synes. Meningen med livet er at leve sit eget liv, fuldt ud, som sig selv. Det handler ikke om en lang kamp for at prøve at lave om på sig selv, så man passer ind. Du kan prøve hele dit liv, men du vil aldrig lykkes. For det er umuligt. Du er den du er. Det er ikke tilfældigt, at du er skabt som du er.

Kig på det fantastiske univers vi lever i; hvis bare ét vigtigt grundstof var anderledes eller manglede, så kunne livet aldrig være blevet til på jorden. Hvis der bare var en lille ændring i planeternes bane ville der være kaos og kollisioner. Hvis vi var en smule tættere på solen ville vi brænde op, hvis vi var en smule fjernere ville vi fryse ihjel. Ligeledes med naturen og dens følsomme økosystemer: fjern bare én lille plante eller ét lille dyr, og det hele bryder sammen. Mennesket gør ingenting, og alligevel står solen op og går ned som den skal, planeterne holdes på plads i deres baner. Vi spiser noget mad, og uden vi tænker over det transformeres maden fuldstændig automatisk fra at være f.eks. en banan, til at laves om til at blive en del af dig. Uanset hvor vi kigger hen, ser vi at en umådelig intelligens guider alt i naturen. Den begår ikke fejl. Det er ikke sådan at vi pludselig vågner en morgen, og så ”glemmer” solen at stå op. Det hele kører som det skal, og hver lille del af skabelsen spiller den rolle det er skabt til. Hvorfor skulle denne regel ikke også gælde for dig?

Du er skabt på en særlig måde. Du er skabt til at fungere på en særlig måde. Hvordan du skal spise, hvordan du skal sove, hvordan du skal leve dit liv, hvordan du skal træffe beslutninger, det er alt sammen unikt. Din krop og dit sind fungerer på en særlig måde. Jo mere vi går imod denne naturlige intelligens’ orden, jo mere modstand møder vi i livet. Vi bliver syge, svage, trætte, ulykkelige og utilfredse. Nogle bliver bitre over livet, andre bliver vrede, skuffede eller rastløse. Hvis du derimod lever som dig selv bliver verden pludselig et magisk sted: du laver det du elsker, du er altid på rette sted til rette tid, og du møder de rigtige personer. Du føler dig glad og tilfreds over dit liv, du har et godt helbred, og du nyder det eventyr livet er.

Konklusion

Homo eller hetero? Igennem vores opvækst er vi blevet homogeniseret. Vi er blevet trænet til at tro på, at lykken er at være som alle de andre. Det er en stor fed løgn. Lykken er at være den du er. Ingen i universet er ligesom dig, du er unik og værdifuld. Du er skabt med ét særligt formål: at være dig selv. INGEN mennesker i dette univers er ens. Vi er hver især fuldstændig, helt og aldeles, komplet og totalt unikke. Det er meningen! Vi er skabt sådan. Lad være med at frygte forskellighed, lad være med at tro, at det hele handler om, at vi alle skal være enige om alting. Vi er alle unikke, det er kun naturligt at vi lever og tænker forskelligt. Acceptér dette og acceptér dig selv, så vil du naturligt føle indre værdi, i stedet for hele tiden at søge andres bekræftelse, at søge værdi uden for dig selv. Så start din afhomogenisering, start din personlige differentiering, begynd at leve dit eventyr som den unikke og værdifulde person du er.