Meditation og Mindfulness

På en stor rejse er det altid det første skridt der er det sværeste. Det siger man ihvertfald. Om det er svært eller let, så har alting sin start, om det er et lille frø der vokser sig til et stort træ, eller en lille elefantunge der vokser op og til at blive en af verdens største landpattedyr. Alting har sin spæde start. Som det første blogindlæg på min nye hjemmeside, synes jeg derfor det ville være relevant at fortælle om min egen start; både i livet, men også indenfor meditationens verden. Til det formål bringer jeg et udklip fra min far Henning Davernes bog “Find din gnist” side 10 til 13, det handler om vores første rejse til Indien, mødet mellem forskellige kulturer og for mit eget vedkommende medførte rejsen også min første kontakt med meditationens verden.

Uddrag af “Find din gnist”, af Henning Daverne, side 10-13:

“Man kan finde lykken under alle omstændigheder

På en af mine rejser til Indien blev jeg ramt af de primitive kår, som folk levede under i det fattige område, jeg besøgte. Jeg havde min ældste søn med på turen. Han var fem år på det tidspunkt, og han fandt en god ven at lege med i den måned, vi boede i en landsby. Hans nye vens familie bestod af mor og far samt fem børn, og de havde et hjem på 10 kvadratmeter, der fungerede som soveværelse, køkken, stue og butik ud til gaden, hvor de solgte halskæder og nips.

Billede af mig og min ven Suneel, Chitrakoot, Indien

Jeg så også både børn og voksne, som sov direkte på gaden med blot et tæppe over sig. Trods deres ringe kår oplevede jeg, at de besad både en indre ro og et godt humør. Jeg rejste med et par venner, og en dag sad vi og talte om, hvordan vi kunne hjælpe vores nye venner bedst muligt. Under samtalen gik der ikke lang tid, før vi i vores tanker havde lavet landsbyen om til en dansk forstad med skoler, veje, uddannelse og materielle goder. Da vi kom dertil, stoppede vi op og tænkte over, at alt det, vi lige havde skabt i vores tanker, var noget, vi allerede selv havde hjemme i Danmark. Hvis det var så perfekt, hvorfor var det så lige, at vi rejste helt til Indien og boede i en fattig landsby?

Billede fra min rejse til Indien i 2014

Efterfølgende talte vi om, at til trods for at vi alle levede som ’konger’ i Danmark sammenlignet med de fattige indere, som vi boede hos i landsbyen, så oplevede vi, at de generelt virkede mere tilfredse med livet og gladere end os og gennemsnitsdanskeren. De havde en sjælden indre ro og glød i øjet. Efter den samtale blev vi enige om, at vi ikke skulle være så arrogante at tro, at vores livsstil var ubetinget bedst. I stedet blev vi enige om, at det nærmere forholdt sig sådan, at vi i Vesten har brugt enorme ressourcer på at indrette den ydre verden med biler, veje, fly, computere, hospitaler med videre. Men Vesten er også en civilisation, hvor psykiske problemer er meget udbredte, og hvor psykofarmaka ligger nummer ét på listen over den mest solgte medicin. I Indien så vi et enormt skel imellem rig og fattig, en udbredt materiel fattigdom i landdistrikterne, men samtidig en tusindårig tradition med dyb viden om menneskets indre verden; om teknikker og lovmæssigheder, der skaber glæde og balance i vores indre liv; om yoga og meditation; om urter og sammenhængen mellem krop, sind og ånd.

I samtalen med mine venner blev idéen om at udveksle Østens og Vestens kompetencer født. For mit vedkommende betød det blandt andet, at jeg besluttede mig for at bringe noget af den livsvisdom, som jeg oplevede i Østen, med til Danmark. Jeg vil gerne give et bud på en ledestjerne, for jeg er overbevist om, at vi i vores nuværende udviklingsfase savner kontakten til de meningsfyldte og spirituelle dimensioner. De er blevet skåret fra, men mange mennesker har brug for dem.”

Min lærer der underviser mig i Østens traditionelle belæringer. Indien 2014