Meditation og yoga

Intro

Yoga og meditation er begge ved at blive en del af mainstream. De fleste ved nogenlunde hvad begge dele er, også selvom de ikke nødvendigvis selv praktiserer. Men hvad er egentlig den oprindelige definition på meditation? Og hvad med yoga? Hvad er disse to discipliners forbindelse, om overhovedet nogen? Dette vil jeg kigge nærmere på i følgende indlæg.

Populæropfattelsen

Vi kender her i Vesten primært yoga som strækøvelser. En form for afspænding, der resulterer i en behagelig følelse af afslappelse og velvære.

Ligesom de fleste har hørt om yoga, så har de fleste også hørt om meditation. De flestes billede af meditation er nok munke i orange klædedragt, som sidder med benene over kors og lukkede øjne.

Den oprindelige betydning – tilbage til rødderne

Lad os tage et kig på, hvor yoga og meditation kommer fra, og deres oprindelige betydning. I Hinduismen (de traditioner, som anerkender Vedaerne som en kilde til viden) findes 6 filosofiske skoler, hver med deres bud på den rette fortolkning. Yoga er en af disse skoler.

De karakteristiske strækøvelser de fleste af os associerer med ordet yoga, var oprindeligt kendt under betegnelsen Hatha Yoga. Idéen var gennem forskellige yogastillinger (asanas) og vejrtrækningsøvelser (pranayama) at rense og derved klargøre den fysiske krop til mere avanceret og krævende meditation senere hen. Hvis man ønsker at vide mere om denne gren af yoga er en af de klassiske bøger Swatmaramas Hatha Yoga Pradipika. Det var hatha yoga, men hvad så med meditation?

Meditation anvendes bredt i de forskellige traditioner i Indien, men for at blive i yoga traditionen og dens opfattelse af meditation, går vi til ”Yogaens Bibel”, nemlig Patanjali Yoga Sutras. I denne bog beskriver vismanden og yogien Patanjali kort og koncist yoga filosofi og praksis på 196 vers (sutras). Vi vil i dag kigge på de første tre vers, i et forsøg på at få den oprindelige definition på meditation:

Atha yoga anushasanam (Patanjali Yoga Sutras, 1. vers)

Nu begynder belæringen om yoga.

Yogas chitta vritti nirodha (Patanjali Yoga Sutras, 2. vers)

Yoga er når sindets bølger af aktivitet falder til ro.

Tada drastuh svarupe avasthanam (Patanjali Yoga Sutras, 3. vers)

Da hviler selvet i sin egen sande natur.

Konklusion

Det kan virke forvirrende for os i Vesten, når vi har vænnet os til at forbinde yoga med strækøvelser (hatha yoga). Men i yogaens bibel forstås yoga altså som meditation; den tilstand der opstår, når sindet falder til ro, og vi hviler i vores egen sande natur.

I vor tids stress og jag er vi hele tiden igang. Vi er altid på vej et sted hen, fysisk eller mentalt. Vores sindstilstand er karakteriseret af hyperaktivitet i form af tanker og følelser (vrittis). Men hvor er vi på vej hen?

Væk fra os selv, ville nogle måske sige. I hvertfald hvis vores selv er forstået som at hvile i bevidst, naturligt, nærværende og meningsfyldt velvære. Meditation kan ifølge Patanjali hjælpe os tilbage til os selv. Men hvad er det, der i første omgang gør, at vi kommer væk fra os selv? Dette vil vi kigge på i anden del af dette indlæg.

Meditation og yoga, del 2

Intro

I første del stillede vi spørgsmålet, hvad er yoga og meditation? Vi gik tilbage til rødderne og fandt ud af, at yoga er en af de seks traditioner i Hinduismen. De strækøvelser vi kender som yoga, var oprindeligt kendt som Hatha Yoga. Det var tiltænkt at fungere som en klargøring af kroppen til mere krævende og avanceret meditation.

Herudover fandt vi ud af, at der i Yogaens bibel blev sat lighedstegn mellem yoga og meditation. Nemlig som den tilstand, der opstår når sindet falder til ro, og vi hviler i vores egen sande natur. Vi kommer tilbage til os selv. Vi afsluttede indlægget med at stille spørgsmålet, ”hvad er det, som har fået os væk fra os selv?”. For at besvare dette spørgsmål vender vi tilbage til Patanjali Yoga Sutras.

Vritti sarupyam itaratra (Patanjali Yoga Sutras, 4. vers)

Ellers bliver vi i stedet identificeret med aktiviteten i vores sind.

”Ellers” her forstået som, ”hvis ikke vi hviler i vores egen sande natur” (som nævnt i 3. vers).

Væk fra os selv, og tilbage igen

Vores sind er karakteriseret af hyperaktivitet i form af tanker og følelser, og er derfor altid i bevægelse og forandring. Dette står i skarp kontrast til vores sande natur, vores selv, som er konstant, fast og uforanderligt.

Det er ligesom du ser en biograffilm på et lærred. Når filmen kører, hvad lægger du så mest mærke til? Filmen, med dens konstante aktivitet og forandring, eller baggrunden, det uforanderlige lærred? Vores opmærksomhed drages per automatik mod alt, der er omskifteligt. Man kan sige, at vi bliver distraheret.

Forestil dig nu at filmen med dens skiftende billeder er tankeaktiviteten i dit sind (vrittis), og lærredet er din sande natur. Der kommer nu en vred tanke frem. Forestil dig hvor forskelligt personen reagerer i følgende to scenarier: 1) ”Jeg er vred!” vs 2) ”jeg har en vred tanke”. Kan du nu se hvilken enorm forskel det gør for dig selv, og for andre mennesker, hvad du er identificeret med?

Hvis du er identificeret med aktiviteten i dit sind, hvis du er overbevist om, at du ER dine tanker og følelser, så vil du også handle derefter. Husk nu på, at vores sind er i konstant aktivitet, og forandres hele tiden. Fordi du er identificeret med dine tanker og følelser, vil du altså ufrivilligt blive kørt rundt i manegen, som et offer for din hyperaktive tankestrøm.

Forestil dig nu det andet scenarie, ”jeg har en vred tanke”. Fordi du hviler i din egen sande natur, er sindets aktiviteter som billeder på et lærred. De kommer og går, no big deal. I stedet for at dine tanker ufrivilligt styrer dig, er du nu i stedet vidne til dine tanker. Bevares, vi kan ikke selv kontrollere, hvilke tanker der kommer, men, i dette tilfælde bestemmer vi selv hvad vi gør med dem. Det er op til dig, om du vil reagere på dem eller ej.

Rejsen hjem, rent praktisk

Patanjali fortæller at det kan være gennem meditation (yoga) at vi kommer tilbage til vores sande natur. Men rent faktisk at opnå den tilstand han beskriver, hvor sindet falder til ro, er ikke så ligetil at opnå. Du sidder måske og læser dette og tænker ”jamen jeg har prøvet at meditere før! Denne mirakuløse transformation fra at være identificeret med sindet til at blive identificeret med min sande natur har altså ikke fundet sted endnu.. Det virker umuligt!”. Bare rolig, du er ikke den første med denne fortvivlelse. I Bhagavad Gita (kap. 6 vers 34-35) har krigeren Arjuna den selvsamme tvivl og frustration. Dette er Krishnas svar:

”det er uden tvivl svært… men gennem gentagen praksis (abhyas) og objektivitet (vairagya) er det muligt”

Nøgleordet jeg vil fokusere på er abhyas, gentagen praksis, at gøre noget igen og igen. Forestil dig at dit sind er et stykke stof. Du dypper det i et kar med farve. Herefter farves stoffet mere og mere, hver eneste gang du dypper det. Karret er dine dagligdags aktiviteter. Sindet formes nemlig af de ting vi gør igen og igen. Så hvis du stresser rundt hver eneste dag, fuld af rastløshed og bekymring, så formes dit sind herefter. Ligeledes, omvendt, hvis du mediterer hver eneste dag, så formes dit sind herefter. Nøglen til en succesfuld rejse tilbage til dig selv, din sande natur, er altså abhyas.

Konklusion

Vores opmærksomhed drages mod aktiviteten i vores sind. Dette sker igen og igen, dag efter dag. Dette medfører til sidst, at vi fejlagtigt identificerer os med vores tanker. Dette giver os mindre frihed til at leve som vi vil, da vi ufrivilligt styres af vores hyperaktive tankestrøm. Svaret er at komme tilbage til vores egen sande natur, hvor vi er vidne til vores tanker. Her er vi i stedet bevidste om dem, uden at være identificeret med dem. Måden at komme tilbage til os selv er gennem gentagen praksis. Vi skal vende hjem igen og igen, så vi ikke glemmer hvem vi virkelig er; ren bevidsthed – fri og naturlig.

Mange vil indvende: ”jamen jeg har slet ikke tid til at meditere hver dag!”. Hertil spørger jeg ”børster du dine tænder hver dag? Spiser og drikker du hver dag? Går du i bad hver dag? Sover du hver nat?” – ja, selvfølgelig gør du det. Du tænker ikke engang over, at du skal sætte tid af til at børste tænder. Hvorfor ikke? Fordi det er en så livsnødvendig aktivitet, at du ikke kunne drømme om at undlade den. Sådan en slags aktivitet er meditation også. Tro mig, hvis du gør meditation til en daglig vane, så vil du efter få år aldrig kunne stoppe igen – selv hvis du ville. Du vil nemlig da have mærket dets vidunderlige effekt, og du vil ikke være i stand til at leve uden.

Bonus historie

For bedre at illustrere og derved pege på, hvad vores sande natur er, følger her en historie. Den handler om en filosof- og krigerkonge i Indien. Han var kendt over hele Indien for sin store viden om yoga, meditation og filosofi, og han var aldrig blevet besejret i kamp. Han regerede over et vældigt kongerige, med stor succes. Folket elskede ham.

En aften efter en festmiddag går han op på sit værelse for at sove. Han vågner tidligt om morgenen ved, at byens alarmklokker ringer; byen er under angreb. Han ifører sig sin rustning og rider med sine generaler og soldater ud for at møde fjenden. Fjenden har dog overraskelsesmomentet på sin side, og kongen besejres. Han føres slutteligt frem foran den rivaliserende konge, blødende fra de sår han pådrog sig i kampen.

Den rivaliserende konge skåner hans liv, men for at undgå et fremtidigt oprør forvises han. Han vandrer modløs, nedslået og såret derfra. Efter han har vandret i 8 timer kan han ikke klare sulten mere, og han banker på døren hos en af indbyggerne for at tigge om mad og husly til næste dag. Han bliver dog afvist, da indbyggeren frygter at blive straffet af den nye, onde konge. Udmattet, træt og sulten vandrer han videre.

Efter tre dage krydser han grænsen ud af sit gamle kongerige, og ankommer til en lille landsby. Han er døden nær pga. udmattelse, sine skader og manglen på mad og drikke. Til sit store held ser han, at en rigmand afholder et velgørenhedsevent, hvor der uddeles mad til de fattige. Han stiller sig op i den lange kø og venter længe. Da det endelig bliver hans tur er al maden spist. Desperat tigger han kokken om at give ham noget at spise, hvad som helst. Kokken finder en af gryderne fra madlavningen frem, hvor der er lidt fedtrester fra sovsen tilbage. Kongen får hældt sovseresterne op i en skål. I det han tager skålen op til munden for at indtage den eneste næring han har fået i dagevis, styrtdykker en stor fugl ned fra oven og rammer skålen. Den flyver ud af hans hænder, og sovsen spildes på jorden. Udmattet, træt og sulten falder kongen om og besvimer.

Han vågner med et sæt i sit soveværelse på paladset, og dronningen er ved hans side. ”Hvad er der galt?” spørger hun ham, ”havde du mareridt?”. Kongen kigger forvirret på hende og spørger hende ”hvad er drøm og hvad er virkelighed? Er jeg den ubesejrede konge, eller er jeg en landsforvist tigger, der er døden nær pga. udmattelse og sult?”. Meget forvirret står dronningen op og henter hoflægen, der tilser kongen. Men kongen bliver ved med at spørge ”hvad er drøm, hvad virkelighed?”.

Han fortsætter med dette i ugevis, og rygtet begynder at sprede sig i kongeriget om, at kongen er ved at miste forstanden. Alle der søger audiens hos kongen bliver mødt med samme spørgsmål ”hvad er drøm? hvad er virkelighed?”.

Endelig en dag kommer en stor yogi til audiens hos kongen. Da han bliver mødt med spørgsmålet om drøm og virkelighed spørger han tilbage ”Nu sidder du omringet af din dronning, dine generaler, ministre, tjenere og undersåtter. Da du tiggede om mad, var de der da?”, ”nej” svarer kongen. Yogien fortsætter ”og nu hvor du sidder på tronen, er du så forvist fra dit eget kongerige efter et tabt slag, tvunget til at tigge mad?”, ”nej” svarer kongen igen. ”Okay, så eftersom disse objekter ikke er konstante, men kommer og går, så er ingen af dem sande, ingen af dem er virkelige” afslutter yogien.

”Men hvad er sandheden så?” spørger kongen lettere fortvivlet. Yogien fortsætter ”da du var en besejret og landsforvist tigger, var du selv da tilstede?”, ”ja” svarer kongen. ”Og omringet af din dronning og alle dine tjenere, er du da selv tilstede?”, ”ja” svarer kongen igen. ”Dette er den eneste virkelighed. Den rene bevidsthed, som er vidne til alt, dit selv. Dette er konstanten, dette er hvad der er virkeligt.”

Det var en lang historie. Det var et forsøg på at svare på spørgsmålet, hvad er konstanten i vores oplevelse? Hvad er det, som hverken kommer eller går? Når du er vågen, i drøm, eller i dyb drømmeløs søvn, hvad er så konstanten i din oplevelse? Dette er din sande natur, ren eksistens og bevidsthed. Denne rene bevidsthed gennemtrænger alt og alle.