Dit ideelle miljø

/0 Kommentarer/i /af

Dit ideelle miljø

I mit sidste indlæg forklarede jeg om Human Designs syn på sund kost. Det handlede kort sagt om hvilke gener du har nedarvet. På forskellige tidspunkter i løbet af menneskehedens evolution udvikledes forskellige typer af fordøjelse. Ved at følge din unikke diæt sikrer du dig maksimal hjernekraft, energi, vitalitet og sundhed. Hvis du ikke fik læst det, kan du gå tilbage og læse det her: Sund Kost

I dag vil jeg fortælle om næste skridt på rejsen mod at realisere dit maksimale potentiale. Ved at følge din korrekte fordøjelse får du den stærkeste mulige krop, og den bedst mulige hjerne. Efter du er fyldt 30 og kroppen er fuldt udviklet, kommer en ny vigtig parameter ind; miljø. I hvilket miljø trives din krop bedst muligt?

Ved at leve i dit korrekte miljø, møder du simpelthen mindre modstand i dit liv. Din krop slides mindre, og holder derfor længere. Ved at være i dit korrekte miljø, sikrer du også dig selv succes. Din krop og hjerne er skræddersyet til at tilføre noget helt specielt og unikt til menneskeheden. Det er meningen du skal dele dine unikke gaver og talenter til glæde for dig selv og andre. Hvis du ikke er i det rigtige miljø, så møder du ikke de rigtige mennesker. Du får aldrig de rigtige muligheder, og du når derfor aldrig rigtigt ”i gang” med dit unikke bidrag til verdenshistorien.

Så hvis du kunne tænke dig at have en krop der holder længere, bedre helbred og samtidig sikre dig selv materiel, følelsesmæssig, intellektuel og endda spirituel succes, så læs blot videre!

 

De tre bymiljøer

De første tre miljøer er tættere knyttet til byen end til naturen. Lad os starte med det første.

 

1) Grotten/hulen

Nogle af de allertidligste mennesker levede i grotter og huler. Men modsat hvad man måske tror, så kunne der faktisk være enormt mange mennesker i en grotte. Der kunne være et mindre samfund! Derfor er grotten knyttet til både at være indendørs, men generelt også at være tættere på byen (der hvor det sker) og hvor der er mange mennesker og social aktivitet. Det vigtigste i grotten er princippet om, at der kun er én indgang. Og denne indgang er der stærk kontrol med! Dvs. grottemennesker er faktisk designet til at være mest inden døre, og kontrollere hvem der kommer ind og ud af grotten. Det har noget at gøre med sikkerhed og overlevelse. Grottemenneskers krop er simpelthen mere rolig når denne adgangskontrol er mulig. Men i vor moderne dage kan selv en bil være en grotte. Du har fire ”vægge”, og du kan altid låse døren. Grottemennesker oplever måske endda naturligt når de kører bil, at de låser døren når de har sat sig ind. Dette bunder i det instinktive behov for overlevelse og beskyttelse. En lejlighed i byen, hvor der jo er en indgang til opgangen (adgangskontrol 1) og så selvfølgelig døren til lejligheden (adgangskontrol 2) er lige i øjet. En grotteperson vil føle sig sikker, velvidende at alle og enhver ikke kan få adgang til deres hule.

Resumé: det skal være tæt på/i byen, tæt på mennesker, inden døre, masser af social aktivitet, og kun én indgang (der let kan kontrolleres)

Eksempel: en lejlighed med kun én indgang

 

2) Markedet

Da menneskeheden udvikledes mere (og kom ud af hulerne), begyndte de på et tidspunkt at handle. Over tid opstod deciderede handelspladser. Markeder. Markedet er der hvor det sker. Der handles. Der er mennesker, der er varer. Der er business. Der tjenes penge. Det handler om at være tæt på dér, hvor pengene skifter hænder. Udover sundhed, så husk at miljø også i høj grad handler om materiel succes. Dvs. hvis dit ideelle miljø er markedet, og du bor ude i skoven, så bliver du sandsynligvis aldrig så velstående som du er skabt til at være. Du er simpelthen designet til at fungere bedst i et særligt miljø, og hvis du tager dig selv væk fra din egen hjemmebane, ja så er du bagud fra start. Din krop nedslides hurtigere, du trives generelt mindre, og du har sværere ved at realisere dit økonomiske potentiale.

Resumé: det skal være tæt på/i byen, tæt på mennesker, inden døre, masser af social aktivitet, og der hvor der laves business.

Eksempel: du bor på Strøget. Hver dag kigger du ned på alle gaderne og butikkerne. Hver dag handles der omkring dig. Du handler selv hver dag, måske har du en af butikkerne.

 

3) Køkkener

Efter at mennesket begyndte at blive mere avanceret, kom der flere varer på markedet. Nogle af disse var særlige råvarer, som i de rette personers hænder kunde forvandles til noget fantastisk. I gammel tid er pottemageren et godt eksempel. Mange af vores levn fra fortiden er forskellige typer af potteskår. Pottemageren forvandledes råvarer som ler til tallerkener, kopper, skåle, fad, kander osv.

I dette miljø handler det om transformation. Tingene transformeres fra én tilstand til en anden. Ligesom i et køkken, fra ingredienser til et måltid mad. Den industrielle revolution var et eksempel på at man stoppede massevis af mennesker ind i ét stort ”køkken” – fabrikkerne. Her kunne man virkelig transformere ting. Det handler om transformation, kreativitet, design. At omskabe ting.

Vores liv handler også om en transformation af vores bevidsthed. Over tid modnes vi, og bliver klogere. Vi udvikler os. Men for at din unikke udvikling virkelig kan realiseres, så skal du færdes i de rette miljøer. For folk med ”køkkener” er det tæt på de steder, hvor transformation generelt finder sted.

Resumé: det skal være tæt på/i byen, tæt på mennesker, inden døre, masser af social aktivitet, og der hvor der er design, kreativitet og transformation.

Eksempel: du bor i et kollektiv med en masse kunstnere, der daglig udfolder deres kreativitet. Du bor i et kloster hvor alles dagligdag er fokuseret på transformation af deres bevidsthed. Eller nær en fabrik, en tegnestue eller lignende.

 

De tre naturmiljøer

På et tidspunkt nåede menneskehedens udvikling en form for vendepunkt. Vi havde oprettet byerne, markederne og ”køkkenerne”. Byerne var fulde af mennesker, og landegnene var tomme – alle var flyttet til byen. Herefter begyndte en form for bevægelse ”back to nature”. Folk vendte tilbage til naturen, til andre typer af miljøer.

 

4) Bjerge

Folk flyttede blandt andet op i bjergene. Her var atmosfæren meget anderledes end byerne. Der er mindre mennesker, og vigtigst af alt, mindre ilt. Mennesker med ”bjerge” som deres ideelle miljø, trives simpelthen bedre når ilten er tyndere. For meget oxygen er ikke godt for deres krop. Selv i moderne tider kan det stadig lade sig gøre at bo i ”bjergene” inde i byen – du skal bare sørge for at bo højt! På 5. sal er luften tyndere end i stuen. Det er det, det går ud på for ”bjergmenneskerne”. Så tynd luft som muligt.

Herudover er der også en form for ”ophøjet” atmosfære i bjergene. Moses gik op på bjerget og mødtes med Gud for at få buddene til jøderne. Jesus havde sin ”forklarelse” på bjerget, hvor han viste sine nære disciple hvem han virkelig var. Muhammad gik også op på et bjerg, dog i en hule, hvor han fik sin åbenbaring. I de fleste kulturer og religioner er der næsten altid nogle ”hellige bjerge” hvor noget historisk fandt sted. Der er munke og klostre i bjergene. Denne generelle ophøjethed er også meget vigtig for et bjergmenneske. De skal føle sig ”on the high ground” hvad angår etik og moral. De skal simpelthen føle sig lidt ”hævet” over hverdagens trummerum. De skal føle at de virkelig følger deres idealer i dagligdagen, og ikke bare snakker om dem hver søndag i kirken.

Resumé: gerne tæt på naturen og væk fra byen, så højt som muligt, hvor luften er tyndest, hævet over dagligdagen, og med høj moral

Eksempel: en hytte i bjergene, en penthouse lejlighed i byen, øverste sal i en ejendom

 

5) Dale

Nogle mennesker gik op på bjerget. Nogle blev i dalen. Dalen var faktisk noget helt specielt i gammel tid. Ofte var det her folk mødtes, hvilede og samledes i et bjergrigt land. Hvis man skulle rejse over bjergene, måtte man gøre holdt og proviantere i dalene. Herudover løb floderne gennem dalene. I gammel tid var vandvejen tit hurtigst på lange rejser. Dette gjorde faktiske dalene til datidens ”knudepunkter”. Det var steder hvor fremmede og eksotiske mennesker og varer kom forbi. Hvis man boede i en dal, mødte man alle de forskellige typer af rejsende der kom forbi, og man nød det friske pust af det fremmede og eksotiske. Andre kulturer, andre religioner, bare generelt det anderledes og spændende. Men, en skønne dag gik de videre, og man blev i sin dejlige, hyggelige, hjemlige dal.

Modsat bjergmennesker har dalmennesker brug for så meget ilt som overhovedet muligt. Dalmennesker oplever tit den tynde luft i bjergene meget voldsommere. De kan slet ikke holde det ud! Det er yderst usundt for deres krop.

Dalmennesker kommer som regel selv ud i verden på tur i løbet af livet, men vender hjem til dalen. Det er meget normalt for dem f.eks. at skifte religion, eller måske få en kæreste fra et fremmed land, eller blot en anden kultur.

Resumé: gerne tæt på naturen og væk fra byen, så lavt som muligt, så meget ilt som muligt. Et sted der i sig selv er roligt og trygt, men hvor der er en eller anden form for knudepunkt eller aktivitet udefra.

Eksempel: Det kan være du bor i de stille forstæder, men byens busstoppested eller togstation er tæt ved dit hjem. Dette er nok til at være en gennemstrømning af det fremmede og eksotiske, aktivitet udefra.

 

6) Kyster

Hvis man rejste så langt væk fra sit hjem man overhovedet kunne komme, så nåede man en skønne dag til kysten. Grænsen mellem landet og havet. Her slog man sig ned. Kystmennesker skal gerne så tæt på kysten som muligt. Vand er meget vigtigt for dem. Jo mere vand der er i nærheden af dem, jo bedre. De elsker lange ture på stranden, eller blot at stå og skue ud over det store hav. At bo på en ø er faktisk ideelt, for så er man jo omringet af vand!

Resumé: gerne tæt på naturen og væk fra byen. Tæt på vandet, tæt på kysten.

Eksempel: strandvejsvilla med havudsigt. Lejlighed i byen, men med udsigt over søerne.

 

Afrunding

Ved at bo i dit korrekte miljø, trives din krop bedre. Dagligdagen slider mindre, og du kan leve længere og sundere. Herudover beskytter dit korrekte miljø dig faktisk imod at komme i kontakt med de forkerte mennesker, forkerte situationer, og træffe forkerte beslutninger. Det sørger derimod for at bringe dig i kontakt med ”your people”, dem der vil hjælpe dig med at realisere dit potentiale. Derfor er korrekt miljø også enormt vigtigt for din materielle succes.

 

 

Sund kost

/0 Kommentarer/i /af

Hvilke gener har du nedarvet?

Nu om dage er der nærmest blevet gjort en religion ud af forskellige typer kost. Ingen sukker, ingen kulhydrater, høj protein, vegetar, veganer, stenalderkost, you name it. Der har været mange forskellige bud på hvad sund kost er.

Men hvad med din fordøjelse? Hvis du spiser verdens sundeste kost, men ikke optager næringen, så nytter det jo ikke noget. Hvorimod hvis du har en meget stærk fordøjelse, så kan den udtrække al næring af din mad, selvom kosten måske ikke er optimal.

Det bedste er selvfølgelig en sund kost og en stærk fordøjelse.

Der er allerede sagt så meget om hvad sund kost er, så det vil jeg ikke rode mig ud i dag. I stedet vil jeg fokusere på fordøjelsen.

Afhængig af hvilke gener du har nedarvet, har du en forskellig slags fordøjelse. Hvis du fordøjer din mad korrekt, får du mere energi og vitalitet, bedre helbred, men vigtigst af alt, så sikrer dig at din hjerne udvikler sig fuldt ud.

Der er seks overordnede typer af fordøjelse, og de hænger tæt sammen med menneskehedens udvikling. Lad os tage et kig på dem.

De tre ældste typer, i kronologisk orden

1) jæger

For mange tusinde år siden, da menneskene levede som jægere, udvikledes denne type fordøjelse. Jægernes fordøjelse udvikledes ved, at deres mad var hundrede procent afhængig af hvad de fangede en given dag. Dvs. en dag fangede de for eksempel en hjort. Så stod den ellers på hjortefrikadeller for stammen de næste par dage. Næste gang blev det måske en fugl, eller nogle kaniner. Fællesmønstret var, at de indtog én type mad ad gangen. I dag blev det hjort. Så er det fugl. Så er det kanin.

Dette mønster med kun at indtage én type føde ad gangen resulterede i en genetisk tilpasning. Dvs. for de moderne mennesker, der har nedarvet gener for ”jægerfordøjelsen” altså skal spise simpel mad, og de skal spise én ting ad gangen. Dette er som regel i forholdsvis stor kontrast til moderne madvaner, hvor vi er indoktrineret med varieret kost. Derfor har vi tit en stor blanding af mange forskellige fødeemner på tallerkenen, og indtager mange på én gang. Dette er ikke optimalt for én med ”jægerfordøjelse”.

Deres optimale diæt er faktisk så ekstrem, så hvis de får en tallerken med salat, kartofler og kød, så skal de spise tingene én ad gangen. F.eks. først salat. Så en kartoffel. Så lidt salt. Så resten af kartoflerne. Så lidt mere salt. Så en bid bøf. Så lidt peber. Så en til bid, så lidt salt, og så videre.

De skal simpelthen bogstaveligt talt kun indtage én enkelt ting ad gangen! Da dette er den allerældste fordøjelse, og dermed også den mest primitive, så er det også en af dem, der hurtigst viser størst effekt på dit helbred. Dem der har denne fordøjelsestype, og begynder at eksperimentere med denne diæt, har oplevet dramatiske forandringer på kort tid! Deres hud, deres øjne, deres hår, deres krop har fysisk ændret sig til en voldsomt forbedret sundhedstilstand. For hele livet har de spist ”ligesom alle andre”. Så når de skifter til det, deres krop rent faktisk er udviklet til, så går det stærkt.

Resumé: put kun én ting ind i munden ad gangen! Og bliv stærk som en hulemand

Eksempel: du spiser lidt rugbrød… Så tager du en bid ost… Så tager du en tår mælk… Så tager du en bid rugbrød, osv osv osv.

 

2) Samler

Samtidig med at stammen ernærede sig ved jagt, begyndte man at leve steder, hvor der kunne samles føde i den nærliggende natur. I visse områder begyndte en større del af kosten at bestå af ”indsamlet” føde end jagtbytte. Dette resulterede i en ny mutation, nemlig ”samler” fordøjelsen. Denne fordøjelse er tilpasset til lokal mad, i sæson. Det skal ligeledes være simpel mad. Og de er faktisk designet til at spise PRÆCIS den samme menu, hver evig eneste dag. Lige indtil sæsonen skifter.

Dette er igen i stærk kontrast til vores moderne doktrin om ”varieret kost”. Herudover spiser vi også meget mere importeret mad end vi tror.

For samlerne gik de f.eks. i skoven hver dag ved frokosttid. Her fandt de en bestemt svamp og nogle bestemte nødder, der var i sæson. Så tog de det med tilbage til stammen, og alle spiste svampe og nødder til frokost. Næste dag til frokost, gik de igen i skoven. Igen var det eneste de kunne finde svampe og nødder, så fik stammen igen dette til frokost. Og igen næste dag, og næste dag, og næste dag… Indtil 3 mdr senere, så var der ikke flere svampe og nødder. Så stod den f.eks. i stedet på frugt og rødder, for det var nu i sæson. Og så kørte stammen ellers en 3 måneders frokost diæt bestående af frugt og rødder til frokost, hver evig eneste dag.

Resumé: sammensæt en ”yndlingsmenu” af den mad du bedst kan lide. Det skal være lokale varer, i sæson.

Eksempel: havregryn med mælk til morgenmad, rugbrødsmadder med ost til frokost, kartofler og flæskesteg til aften. Hver evig eneste dag, de næste 2-4 mdr. indtil sæsonen skifter.

 

3) Varm / kold mad

På et tidspunkt opdagede menneskeheden ilden, og at mad med fordel kunne tilberedes. Her opstod en ny genetisk mutation; en del af menneskeheden tilpassede sig til at spise den varme mad, den anden del forblev ved kold mad. Det resulterede i to vidt forskellige systemer: en krop der altid er en lille smule for varm temperaturmæssigt, eller en krop der altid er en lille smule for kold temperaturmæssigt.

Du kender næsten uden tvivl minimum én person der er helt vildt kuldeskær. De fryser stort set altid! Og i det andet ekstremt kender du måske også én, der altid har det for varmt. Normalt er der ikke rigtig nogen forklaring på dette fænomen. Der kan selvfølgelig være flere muligheder, men én mulighed er at du enten er ”varm” eller ”kold” i Human Design. Det betyder at ”kolde mennesker” altid skal spise varm mad. Dette hjælper med at udjævne kropstemperaturen. På den anden side skal ”varme mennesker” altid spise kold mad.

Ligesom du måske kender nogen der altid fryser, eller altid har det for varmt, så kender du sikkert også nogen der elsker kold mad. De spiser faktisk helt maden kold. Og omvendt, dem der foretrækker varm mad.

Nu har du forklaringen!

Resumé: grundet en genetisk tilpasning blandt de tidlige mennesker, skal du enten altid spise kold mad, eller altid spise varm mad.

Eksempel: 1) varm, havregrød til morgenmad, varm frokost og varm aftensmad

2) kold, havregryn med mælk til morgenmad, kold frokost (madder) og kold aftensmad (salat mm).

 

De tre nyeste typer, i kronologisk rækkefølge

De tre nyeste typer af fordøjelse stammer alle fra mutationer der er opstået de sidste 300 år. De er især præget af en tilpasning til at mennesker begyndte at blive flere, og bo tættere sammen. Herudover, så handler det meget mere om i hvilken ”atmosfære” du indtager din mad. Dette er modsat de ældre fordøjelser, der alle handler meget mere om selve maden og hvordan du indtager den.

 

4) rolig/”nervøs”

Dette var den første af de ”nye typer”. Den ene halvdel er tilpasset til at indtage føden i rolige omgivelser. Det betyder der ikke er larm, støj, distraktioner osv. Populært sagt, skal den ”rolige” fordøjelse have madro. Det betyder ikke komplet stilhed, det betyder blot at omgivelserne er rolige. Man sætter sig ned og nyder sin mad.

Dette er i stærk kontrast til den ”nervøse” type. Denne tilpasning opstod da menneskene flyttede sammen i byerne, og begyndte at arbejde her. Bylivet er meget travlere end det landlige liv, de fleste var vant til dengang. I byen er der flere mennesker, på mindre plads, og der er mere aktivitet. Derfor opstod en genetisk mutation, så disse nytilflyttede byboere kunne fordøje deres mad ”on-the-go”. Det betyder ikke at personen skal føle sig nervøs når der spises, det betyder bare at de ikke skal sidde stille. Disse typer spiser en sandwich gående, de er på vej fra det ene møde til det andet. Hvis de bare er derhjemme og skal til at spise, rejser de sig pludselige op med sandwichen, ringer til en ven, og traver op og ned ad gulvet mens de skiftevis snakker og spiser. Kort sagt, de er simpelthen ”on-the-go” under spisningen. Dette er korrekt for dem.

Eksempel: 1) rolig, du nyder et dejligt måltid mad i dit hjem, i ro og mag. Der er en rolig atmosfære omkring dig.

2) nervøs, du går og spiser samtidig, eller går rundt. Du spiser på farten. Du indtager føde mens du er i bevægelse.

 

5) Lyd/stilhed

Dette er den anden af de nyere typer. Dette var igen en tilpasning til da mennesker flyttede sammen i større bysamfund. I byen (modsat landet) er der aldrig stille! Der er altid larm. Larm fra gaden. Larm fra opgangen. Larm fra naboerne. Der opstod derfor en genetisk tilpasning der gjorde, at man kunne fordøje ”med lyd”. Det bedste er selvfølgelig lyd, man godt kan lide. Disse typer finder helt naturligt, at hvis de nu skal spise alene, så tænder de et eller andet. De tænder fjernsynet, radioen, computeren, sætter noget musik på. De føler måske en eller anden form for utilpashed, hvis de spiser i komplet stilhed. Dette er faktisk korrekt for dem – lyd aktiverer deres fordøjelse. Så hvis du er denne type kan du med fordel have en playliste med ”madmusik” du kan tage i ørene, hvis du pludselig en dag opdager du skal spise alene i stilhed. Ellers er restauranter en genial atmosfære for denne type. Der er larm fra alle de andre gæster der snakker og spiser.

Den modsatte er stilhed. De skal spise i komplet stilhed. De kan med fordel erhverve sig nogle lydisolerende høreværn. På den måde kan de sikre sig, at de kan indtage deres mad i fred, lige meget hvor de er.

Resumé: enten skal du spise med lyd, ellers skal du spise uden lyd

Eksempel: 1) lyd, du har en playliste på mobilen og har altid høretelefoner med dig, så du kan lytte til noget mens du spiser.

2) stilhed, du har altid nogle lydisolerende høreværn på dig, så du kan lukke al larm ude, når du skal spise.

 

6) Nat eller dag… Det er spørgsmålet

Som ordsproget siger ”byen sover aldrig”. Dette faktum blev mennesket bekendt med, da de flyttede sammen i større byer. I en større by nytter det ikke noget at samfundet går i stå om natten. En by har brug for både politi, læger, brandmænd osv. døgnet rundt. Uden det ville mennesket ikke kunne overleve i byen.

Der opstod derfor en genetisk mutation, der delte mennesket i to: dem der kun skal spise når solen er oppe, og dem der kun skal spise, når solen er nede. Eller ”natdyrene” som jeg humoristisk kalder dem. Det kan virke voldsomt at få en dom som ”natdyr”, for det kan jo betyde at man skal omlægge sit liv fuldstændigt. Men tro det eller ej, hvis du virkelig er designet til at være et natdyr, så kommer du til at trives meget bedre, når du omlægger dit liv (via din unikke type, strategi og beslutningstagning).

Dem der opdagede de var natdyr ifølge Human Design, og ændrede hele deres liv, endte med at blive både sundere, mere energiske, og også lykkeligere. Vi har nok alle prøvet at gå en tur i byen om natten, når de fleste sover. Der er bare en helt anden atmosfære om natten, det kan vi alle skrive under på. Denne atmosfære er enorm vigtig for ”natdyrene”, deres liv og deres helbred. De fungerer simpelthen bedst om natten, og det gør deres fordøjelse også.

Modsat dem har vi så ”dags-spiserne”, der kun skal spise når solen er oppe. Deres krop og fordøjelse er simpelthen knyttet til lyset fra solen og døgnrytmen. Så de skal kun spise om dagen, og undgå at spise og drikke når solen er nede. På den måde sikrer de sig maksimal vitalitet, energi og hjernekraft.

Resumé: enten skal du kun spise når solen er oppe, ellers skal du kun spise når solen er nede

Eksempel: 1) du står op med solen, og indtager alle dine måltider mens der er dagslys. 2) Ellers vågner du først når solen går ned, spiser dine måltider i løbet af natten, og arbejder om natten.

 

Afrunding

Som du kan se handler det meget mere om hvordan du spiser, end hvad du spiser. Hvis du indtager mad i overensstemmelse med din fordøjelse, så opnår du vigtige sundhedsfordele. For det første, så udvikler din hjerne sig til sit maksimale potentiale. For det andet vokser nogle af de særlige hjernecentre du har, som andre ikke har i samme grad. På den måde bliver du meget mere ”dig selv”, i stedet for en homogeniseret replikation af din opdragelse, kultur, religion eller samfund. Herudover får du selvfølgelig mere energi og vitalitet, samt bedre helbred. Generelt får du en roligere krop, en skarpere hjerne og et mere fredfyldt sind.

Det sidste jeg vil nævne her i afrundingen er kostens umådeligt store vigtighed for børn. Ja, faktisk børn og unge. For ifølge Human Design er vi først færdigudvokset når vi fylder 30 år. Dvs. fra 0-30 år er det vigtigste at få dannet den sundeste og stærkeste krop og hjerne som overhovedet muligt. Dette gøres ved at kende sit barns kost og fordøjelse. På den måde får de et enormt forspring i livet.

Bestil en tid, og lær din ideelle kost og fordøjelse at kende her