Jeg faldt for nylig i snak med en tyrkisk butiksejer her i Danmark. Vi talte om løst og fast, men kom efter lidt tid ind på, hvordan hans ophold i Danmark havde været. Han kom til Danmark for 10 år siden for at arbejde og tjene penge. Han følte at der var bedre muligheder i Danmark end i hans hjemland. Derfor åbnede han en butik, og satte al sin tid og energi af til at bygge den op og få den til at køre. Sideløbende med hans mange og ihærdige arbejdstimer sparede han så meget han overhovedet kunne – for at skabe sig en god opsparing, og samtidig sende penge hjem til sin familie i Tyrkiet.
Begge mål lykkedes: på 10 år havde han sparet flere penge sammen end han nogensinde havde drømt om (han havde flere ”kufferter” fulde af penge, som han selv beskrev det), og han havde fået bygget et nyt, flot og stort hus til sin familie nede i Tyrkiet, med dertilhørende pool, flot have, lang indkørsel og en fed, ny bil. ”Det var da flot gået” sagde jeg, ”er du ikke tilfreds med at have nået dit mål?” spurgte jeg. Til min store overraskelse svarede han med et bestemt ”Nej!”. Det kom godt nok som en overraskelse for mig, især efter hans lange fortælling. ”Hvorfor ikke?” spurgte jeg. Han svarede, at han for nyligt havde kigget sig selv i spejlet en morgen, og lagt mærke til hvordan han var ældet de sidste 10 år. Det fik ham til at reflektere over sit liv. Var han overhovedet lykkelig? Nej, det var han ikke. Hans ”kufferter” fyldt med penge, og hans store hus i Tyrkiet havde ikke gjort ham lykkelig. Han havde været så besat af sine økonomiske drømme, at han fuldstændig havde glemt at sætte tid af til andet end arbejde. Han havde ikke taget sig nok af sin familie, af sit helbred, af sig selv. Arbejdet havde optaget al hans tid og alle hans tanker. ”Lav ikke den samme fejl som mig!” sagde han, ”fordel din tid mellem de vigtige ting her i livet, ikke kun penge!”.
Danske skæbner
Hans historie, og hans tanker omkring sit eget liv, satte mine egne tanker i gang. Det fik mig til at tænke på det Buddha engang havde sagt, om at vælge ”den gyldne middelvej” frem for ekstremerne. Som jeg gik ned ad gaden og reflekterede over den gyldne middelvej, kom jeg i tanke om to samtaler jeg havde haft for nyligt. Den ene var med en veninde, der havde prioriteret fest og socialt samvær højt. Kærligheden havde også været vigtig for hende – hun var faktisk mere eller mindre gået direkte fra forhold til forhold de sidste 5 år. Alt dette var sket sideløbende med hendes studier, og hun erkendte, at det havde trukket hende ned rent fagligt. Hun havde hverken haft tid eller overskud til at læse så meget som hun burde, følte hun. ”Hvis bare jeg kunne gå tilbage, så ville jeg prioritere mine studier før alt andet! Ikke så meget fest og kæresteri, bare læse og få gode karakterer. Så ville jeg have været glad og tilfreds den dag i dag”.
Den anden samtale jeg kom i tanke om, var med en anden veninde – på mange måder den komplette modsætning. Hun havde altid vægtet studierne højest – hun havde kun fået topkarakterer, havde masser af frivilligt arbejde samt studierelevant erhvervserfaring på CV’et, og har lige landet sit første job efter endt uddannelse. Alligevel bekendte hun en dag til mig ”jeg har altid gået så meget op i min uddannelse og kommende karriere, men det har ikke gjort mig lykkelig. Jeg har aldrig haft tid til en kæreste fordi jeg havde så travlt. Hvis jeg kunne gå tilbage, så ville jeg have vægtet det sociale højere – så havde jeg måske en kæreste den dag i dag. Så ville jeg have været lykkelig!”.
Menneskets natur
De her tre personers vidt forskellige historier er meget sigende om visse sider af menneskets natur. Det første fællestræk er, at vi alle sammen længes efter at være glade og tilfredse – lykkelige. Så vi skaber en strategi vi tror kan opnå vores mål om lykke en gang i fremtiden, og går ”all in” for at nå det. Vi bliver på en måde ”ekstremister”. Én del af vores liv tager overhånd, på bekostning af andre sider af vores liv.
Det andet fællestræk er, at hvis strategien ikke lykkes, så overbeviser vi os selv om, at ”hvis bare” man havde været ”ekstremist” i den anden ende af skalaen, så havde man været lykkelig. I eksemplet med mine veninder, der var den ene overbevist om at parforhold ville gøre hende lykkelig, hvor den anden var overbevist om, at hendes karriere ville gøre hende lykkelig. Efter fem år i det ene ekstrem, overbeviste de sig selv om, at det andet ekstrem ville have været det rigtige for dem.
Det tredje fællestræk er, at vi leder efter lykken en gang i fremtiden. Vi er på en måde overbeviste om, at vi ikke kan være glade og lykkelige lige nu og her. Nej, lige nu og her er ikke godt nok, der er noget der mangler. Men engang i fremtiden, når den her mangel bliver fjernet, så bliver vi lykkelige. Den tyrkiske butiksejer troede penge ville gøre ham lykkelig, den ene veninde troede parforhold ville gøre hende lykkelig, den anden veninde troede karriere ville gøre hende lykkelig. Tre eksempler på ”ekstremisme”, to eksempler på troen på ”at græsset er grønnere på den anden side (det andet ekstrem)” og tre eksempler på at projicere lykken udi fremtiden.
Den gyldne middelvej – et liv i balance
Den menneskelige natur har altså visse fællestræk, der lader til (om end ubevidst) at sabotere vores lykke. Hvad skal vi så gøre for at undgå de her meget hyppige lykkefælder? Jo, hvis man skal tro den tyrkiske butiksejer (ham dette indlæg er opkaldt efter), så handler det om at leve i balance. Fordel din tid imellem de ting der gør dig glad og lykkelig, på en balanceret måde. Buddha kaldte det den gyldne middelvej. I dag kalder erhvervsfolk det ”work-life balance”. Hvis man er filosofisk eller holistisk orienteret kunne man tale om ”det hele menneske”.
Hvad man end kalder det, så er det alt sammen en invitation. En invitation til at tage sit eget liv op til revision, og kigge på hvorvidt man er ”ekstremist”, eller lever i balance. Der skal både være tid til at tjene til dagen og vejen, til de ting der giver ens liv mening, til det der gør én glad og lykkelig, til de ting der opretholder ens helbred. Hvilke ingredienser der skal i den cocktail er meget individuelt, men gode eksempler kunne være arbejde & karriere, uddannelse, familie, kost & træning (sundhed), parforhold, fritidsinteresser mv. Alt hvad der nu skal til, for at alle sider af mennesket bringes i spil på en personligt tilfredsstillende måde. Så mit spørgsmål er til dig: er du ekstremist?
Hvis du, da du læste overskriften, tænkte ”Østen og Vesten? De kunne da ikke være længere fra hinanden!”, så tillad mig at forklare. Inden jeg vil uddybe, hvorfor jeg mener, at det er to sider af samme sag, så lad os starte med en lille sammenligning.
Hvis vi skulle komprimere opfattelsen af den Vestlige kultur i et billede, kunne det muligvis se således ud:
En storby. Et symbol på materiel fremgang og økonomisk velstand. Det henleder måske også tanken til det stress og jag, der sommetider hører storbyen til.
Hvis vi skulle komprimere opfattelsen af den Østlige kultur i et billede, kunne det muligvis se således ud:
En flere århundreder gammel buddhastatue. Bygninger og naturen omkring har forandret sig med tiden, efter påvirkning fra vind og vejr, men Buddhastatuen består. Et symbol på evig, uforanderlig fred.
Det kan tilsyneladende ikke blive mere modsætningsfyldt!
Sammenligning
Vesten
Østen
At gøre
At være
Det timelige
Det evige
Det materielle
Det åndelige
Enorm materiel og teknologisk udvikling
Udbredt fattigdom og sult
Lad mig knytte nogle kommentarer til de enkelte modsætninger.
1) At gøre vs at være: i Vesten sætter vi stor pris på det at få noget fra hånden. At være produktiv, at bidrage til samfundet, at arbejde, at tjene penge. Hvis vi mødte en person, der ved spørgsmålet ”hvad laver du så til daglig?” svarede ”jeg bruger hele min dag på bare at være” ville vi nok studse over svaret, og måske endda betragte vedkommende som mærkelig.
I Østen har de – traditionelt set – sat stor pris på det at være. Fortidens mægtige konger, såvel som nutidens vigtige politikere, har altid udvist stor respekt for de yogiske filosoffer, og har rådført sig med dem i både verdslige og åndelige forhold. Selv den dag i dag vil størstedelen af den almindelige befolkning glædeligt give både mad og husly til en omvandrende yogi (en person der har viet sit liv til nærværet). I Vesten ville størstedelen af den almindelige befolkning nok nærmere betragte ham som en omvandrende tigger – en parasit på samfundet, der er for doven til at arbejde og derved bidrage.
2) Det timelige vs det evige: i Vesten er den generelle opfattelse, at vi kun lever dette ene liv, og så er det slut. Denne én-livs tanke har så medført, at vi har en hel del vi skal nå! Vi skal have noget for pengene mens vi er her på jorden. ”Man lever jo kun én gang!” er en udbredt talemåde – især som forklaring, når man er ved at kaste sig ud i noget lettere risikabelt. Denne tanke har igennem århundreder motiveret mennesker til at arbejde, til at evaluere deres indsats, til at være produktive, til at udvikle sig. Resultatet af al dette arbejde er alle de materielle goder vi har nytte af i vores dagligdag: god infrastruktur ift transport, supermarkeder, hospitaler, mobiltelefon, computer, rindende vand mv.
I Østen er den generelle opfattelse, at vi lever mange liv. Vi bliver født igen og igen. Hvis man er født ind i kummerlige forhold kan man jo prøve på at være så god så mulig, og så ellers håbe på at man bliver genfødt ind i en bedre familie næste gang. Samtidig har tanken om reinkarnation motiveret til at vægte evige, åndelige ting højere – for al den rigdom og nydelse man kan akkumulere på ét liv, det mister man jo alligevel, når man dør. Så kunne det bedre betale sig at bruge tid på at udvikle egenskaber, der ikke forgår når man dør. F.eks. den ultimative viden om hvem man ér – populært kaldet oplysning, moksha eller nirvana – og på den måde undslippe den evige spiral af genfødsler ind i en verden med materielle bekymringer, krig, fattigdom, sult osv.
3) Det materielle vs det åndelige: en fortsættelse af det forrige punkt. I Vesten er den højeste lykke at tilfredsstille alle sine materielle begær ift. velbehag og nydelse, og på den måde få mest ud af det ene, korte liv vi har her på jorden. I Østen er den højeste lykke at opnå den evige fred og lykke, der er uafhængig af ydre ting og forhold, der endda af uafhængig af kroppen og livet, og som derfor varer ved, selv efter vi dør, og derved befrier os fra det uendelige kredsløb af genfødsler.
4) enorm materiel og teknologisk udvikling vs udbredt fattigdom og sult: dette er igen i forlængelse af det forrige punkt. Det kan siges at være resultatet af forskellene imellem, hvad man ser som det vigtigste: at gøre vs at være, det evige vs det timelige, det materielle vs det åndelige.
I Vesten er den generelle levestandard meget høj: flertallet har tøj på kroppen, tag over hovedet, får rigeligt med mad og drikke, og har også midlerne til at søge at opfylde deres ønsker.
I Østen er den generelle levestandard selvfølgelig på vej op (i kraft af Asiens kraftige økonomiske vækst de sidste 10-15 år, især Indien og Kina), men hvis man tager hele Østen generelt, så kan levestandarden slet ikke sammenlignes med Vestens. Fattigdom, sult og sygdom er meget mere udbredt.
Refleksion
Det var en lang oversigt over, hvilke enorme modsætninger der er imellem Østen og Vesten. Hvordan kan jeg så sige, at de er to sider af samme sag? Jo, det kommer vi netop til nu.
Hvis vi betragter verdenen som helhed, så kan vi se, at den er ved at ”åbne sig op”. Verdenen bliver populært sagt ”mindre”. Den fysiske afstand og den bevidsthedsmæssige afstand til andre lande og kulturer mindskes grundet flytransport, fjernsynet, internettet, telefonien osv. Vi er ikke længere så adskilte fra andre folk og kulturer som tidligere – et fænomen kendt som globalisering.
Hvis man betragter verden, med alle dens forskellige kulturer og folk, som én menneskehed, så kan vi se denne ene menneskehed indeholder begge kultursfærer på én gang: den Vestlige og den Østlige. På grund af globaliseringen er disse to kulturer ikke adskilte fra hinanden – tværtimod, de kommer hinanden mere og mere ved. I Vesten gør meditation og mindfulness sit store indtog i populærkulturen – meditation er endda kommet med ind i bestyrelsesrummene blandt mange erhvervsfolk. I Østen ser man ligeledes den Vestlige kultur brede sig, med øget fokus på materielle goder, økonomisk vækst mv.
Perspektivering
Hvis vi skulle perspektivere verden som helhed, med dens to kulturer, til individet, så kan vi også sige, at vi mennesker hver især også indeholder to sider: én side der er evig, uforanderlig og uafhængig af ydre forhold (hvor vi kan hvile i os selv, i vores nærvær) og én side der er i konstant forandring og udvikling.
På trods af, at vi som personer indeholder begge sider, så er vi jo stadig kun én person. For mig at se handler det ikke om, at den ene side er bedre eller vigtigere end den anden, tværtimod, det handler om at opretholde en balance mellem de to sider.
Hvis man kun er bevidst om det evige og uforanderlige – som har været en tendens i Østen – så kan det ske at én person sidder og mediterer på det evige, mens en anden person lige ved siden af ligger og sulter. Det er ubalanceret.
På den anden side, hvis man kun er bevidst om det foranderlige og materielle, så kan man ende med at drukne i stress og i en overflod af materielle goder, hvor det til sidst bliver meningsløst at fortsætte og fortsætte med at tjene mere og mere og mere. Det er også ubalanceret.
De to sider komplimenterer hinanden, begge er lige vigtige – både for individets velbefindende, og for menneskeheden som helhed. At gøre sin pligt, at bidrage aktivt til samfundets udvikling og hjælpe sine medmennesker, men at gøre det fra et sted, hvor man også samtidig er bevidst om sin egen dybere natur (nærværet og meningsfuldheden), det er fremtiden. Det er sådan, vi som individer finder lykken, samtidig med at vi som menneskehed er fælles om at få alle med.
At gøre og at være, Østen og Vesten, er altså to sider af samme sag – de komplimenterer hinanden – og kun når de går sammen opstår balancen og helheden for menneskeheden.
Alle de videnskabeligt beviste sundhedsfordele meditation giver hjernen og kroppens biokemi har jeg været inde på andre steder på min hjemmeside, så i dag vil jeg se på meditation fra en anden vinkel – nemlig meditation og spiritualitet. Først skal vi dog have nogle definitioner på plads.
Hvad er meditation?
Meditation er en tilstand, vi kan komme ind i. Det sker helt naturligt, når de rette betingelser er til stede. Det handler altså ikke om én bestemt teknik, én bestemt måde at sidde på, eller trække vejret på. Visse teknikker kan selvfølgelig være behjælpelige med at øge sandsynligheden for at komme ind i tilstanden, men i sidste ende er ingen af dem absolut nødvendige.
Det er lidt ligesom når vi skal falde i søvn om aftenen – vi sørger for at børste tænder, slukke lyset, trække gardinerne for osv, men i sidste ende kan vi ikke med viljens kraft fremtvinge søvnen. Det sker af sig selv helt automatisk.
Sådan er det også med meditation. Det er en tilstand vi kan komme ind i. Men hvordan kan man så genkende denne tilstand? For modsat når man falder i søvn og mister bevidstheden, så er man vågen og ved fuld bevidsthed under meditationen. Det kan ske, at man kommer ind i en bevidsthed af ro og fred, der er så dyb, at man først opdager “hvor langt væk man var”, når man afslutter meditationen og åbner øjnene igen, men som hovedregel kan man genkende meditation som en tilstand karakteriseret af bevidst ro og nærvær. Det var meditation, lad os se på næste emne.
Hvad er spiritualitet?
Dette er der rigtig mange bud på. En stor del af menneskene i den vestlige verden i dag vil hellere kalde sig spirituelle, end de vil kalde sig religiøse. Hvorfor det?
Det kunne have noget at gøre med, hvilke associationer de to ord frembringer hos den enkelte. Hvor mange har associationer til religion, som noget der adskiller os fra hinanden som mennesker; som kristne, jøder, muslimer, hinduer eller buddhister, forskellige adskilte kasser vi putter os selv og andre i, så tror jeg mange associerer spiritualitet med de ting, vi kan være enige om; f.eks. fællesskab, fred, kærlighed, en højere mening osv.
Hvorvidt disse associationer er rigtige kan diskuteres, og jeg tror ikke der findes et endegyldigt svar. Herudover er det værd at bemærke, at ofte er de såkaldte “spirituelle værdier” kommet ud af religion. Men hvis vi accepterer definitionen på spiritualitet som de ting, der kan bringe os mennesker tættere sammen (uafhængigt af køn, hudfarve og religion), så tror jeg på, at meditation har noget at bidrage med.
Meditation og spiritualitet
I mødet med andre mennesker, så har vores egen indre tilstand en enorm betydning for, hvordan interaktionen bliver. Vi har sikkert alle prøvet at have en rigtig god dag, hvor intet kunne slå os ud. Hverken trafikken eller den sure kollega på arbejdet. På samme måde har vi haft dårlige dage, hvor intet kunne give os et smil på læben. Når man møder andre mennesker fra et sted, hvor man selv føler glæde og overskud, så vil dette smitte af på det andet menneske. På den anden side, hvis man møder andre mennesker fra et sted, hvor man føler sig stresset og fortravlet, så smitter dette også.
Her kommer meditation ind i billedet, som et praktisk og personligt værktøj, der kan give os mere ro og nærvær, der igen vil påvirke, hvordan vi interagerer med andre mennesker. Så jo flere mennesker der finder fred i sig selv, og møder andre mennesker med selvsamme fred, jo bedre.
Hvad siger du til fysisk set at ommøblere din hjerne, så du blivere gladere og bedre til at koncentrere dig, samtidig med at du mindsker stress og bekymring? Så læs blot videre, og se hvad anerkendte forskere fra Harvard har fundet ud af. Først en lille intro:
Hjernen
Man havde længe troet, at hjernen kun udviklede sig indtil man var i starten af 20erne, og efter den var færdigudviklet gik det kun ned ad bakke. Hjerneforskningen påviste dog i slutningen af sidste århundrede, at dette ikke var sandt. Hjernen tilpasser sig hele livet igennem – med andre ord, hjernen er plastisk. Dette fænomen kaldte forskerne neuroplasticitet – at nervecellerne (neuronerne) i hjernen var plastiske og kunne forandres.
Det vil sige, at jo mere du bruger en bestemt hjernefunktion, jo flere neurale forbindelser skabes der i det relevante område i hjernen; og ikke nok med det, der skabes også fysisk set mere grå masse. Det relevante center i hjernen vokser sig altså både større, samtidig med at det bliver mere effektivt.
Med neuroplasticitet in mente bliver det pludselig interessant at undersøge, hvilke centre i hjernen der bruges under forskellige aktiviteter. For på den måde kan man over tid træne de ønskede hjernefunktioner, fuldstændig ligesom man træner sin krop, når man dyrker sport eller går til fitness.
Meditation og hjernen:
Hvis man kigger på summen af videnskabelige studier, der har undersøgt, hvordan meditation påvirker hjernen, ser man at det især er fire forskellige hjernefunktioner der aktiveres under meditation. Det er de steder der har at gøre med: 1) koncentration og fokus, 2) glæde og lykke, 3) empati og medfølelse og 4) evnen til at se muligheder i stedet for problemer. En femte interessant observation er, at det center i hjernen, der har at gøre med stress og bekymringer, faktisk deaktiveres under meditation.
Ny forskning:
Nu bliver det jo interessant at holde disse to videnskabelige observationer – 1) at hjernen kan forandres (neuroplasticitet) og 2) viden om hvilke hjernecentre der aktiveres og deaktiveres under meditation – op imod hinanden.
Lige netop dette har forskere på Harvard gjort: http://www.feelguide.com/2014/11/19/harvard-unveils-mri-study-proving-meditation-literally-rebuilds-the-brains-gray-matter-in-8-weeks/
De fandt, at over 8 uger ændredes hjernerne hos de, som mediterede, til det bedre. Mere glæde og fokus, mindre stress og bekymring. Dette var holdt op imod en kontrolgruppe, der ikke mediterede, og derfor heller ikke oplevede disse fantastiske forandringer i hjernen og den medfølgende forøgelse af deres livskvalitet.
Konklusion:
Styrk dine glædesmuskler, slip af med dit uønskede stressfedt og forøg størrelsen på din koncentrationsmuskel! Hjernefitness er kommet for at blive.
På en stor rejse er det altid det første skridt der er det sværeste. Det siger man ihvertfald. Om det er svært eller let, så har alting sin start, om det er et lille frø der vokser sig til et stort træ, eller en lille elefantunge der vokser op og til at blive en af verdens største landpattedyr. Alting har sin spæde start. Som det første blogindlæg på min nye hjemmeside, synes jeg derfor det ville være relevant at fortælle om min egen start; både i livet, men også indenfor meditationens verden. Til det formål bringer jeg et udklip fra min far Henning Davernes bog “Find din gnist” side 10 til 13, det handler om vores første rejse til Indien, mødet mellem forskellige kulturer og for mit eget vedkommende medførte rejsen også min første kontakt med meditationens verden.
Uddrag af “Find din gnist”, af Henning Daverne, side 10-13:
“Man kan finde lykken under alle omstændigheder
På en af mine rejser til Indien blev jeg ramt af de primitive kår, som folk levede under i det fattige område, jeg besøgte. Jeg havde min ældste søn med på turen. Han var fem år på det tidspunkt, og han fandt en god ven at lege med i den måned, vi boede i en landsby. Hans nye vens familie bestod af mor og far samt fem børn, og de havde et hjem på 10 kvadratmeter, der fungerede som soveværelse, køkken, stue og butik ud til gaden, hvor de solgte halskæder og nips.
Billede af mig og min ven Suneel, Chitrakoot, Indien
Jeg så også både børn og voksne, som sov direkte på gaden med blot et tæppe over sig. Trods deres ringe kår oplevede jeg, at de besad både en indre ro og et godt humør. Jeg rejste med et par venner, og en dag sad vi og talte om, hvordan vi kunne hjælpe vores nye venner bedst muligt. Under samtalen gik der ikke lang tid, før vi i vores tanker havde lavet landsbyen om til en dansk forstad med skoler, veje, uddannelse og materielle goder. Da vi kom dertil, stoppede vi op og tænkte over, at alt det, vi lige havde skabt i vores tanker, var noget, vi allerede selv havde hjemme i Danmark. Hvis det var så perfekt, hvorfor var det så lige, at vi rejste helt til Indien og boede i en fattig landsby?
Billede fra min rejse til Indien i 2014
Efterfølgende talte vi om, at til trods for at vi alle levede som ’konger’ i Danmark sammenlignet med de fattige indere, som vi boede hos i landsbyen, så oplevede vi, at de generelt virkede mere tilfredse med livet og gladere end os og gennemsnitsdanskeren. De havde en sjælden indre ro og glød i øjet. Efter den samtale blev vi enige om, at vi ikke skulle være så arrogante at tro, at vores livsstil var ubetinget bedst. I stedet blev vi enige om, at det nærmere forholdt sig sådan, at vi i Vesten har brugt enorme ressourcer på at indrette den ydre verden med biler, veje, fly, computere, hospitaler med videre. Men Vesten er også en civilisation, hvor psykiske problemer er meget udbredte, og hvor psykofarmaka ligger nummer ét på listen over den mest solgte medicin. I Indien så vi et enormt skel imellem rig og fattig, en udbredt materiel fattigdom i landdistrikterne, men samtidig en tusindårig tradition med dyb viden om menneskets indre verden; om teknikker og lovmæssigheder, der skaber glæde og balance i vores indre liv; om yoga og meditation; om urter og sammenhængen mellem krop, sind og ånd.
I samtalen med mine venner blev idéen om at udveksle Østens og Vestens kompetencer født. For mit vedkommende betød det blandt andet, at jeg besluttede mig for at bringe noget af den livsvisdom, som jeg oplevede i Østen, med til Danmark. Jeg vil gerne give et bud på en ledestjerne, for jeg er overbevist om, at vi i vores nuværende udviklingsfase savner kontakten til de meningsfyldte og spirituelle dimensioner. De er blevet skåret fra, men mange mennesker har brug for dem.”
Min lærer der underviser mig i Østens traditionelle belæringer. Indien 2014
Buddha i Tyrkiet
/0 Kommentarer/i Meditation, Mindfulness, Personlige historier /af Marcus DaverneBuddha i Tyrkiet
Jeg faldt for nylig i snak med en tyrkisk butiksejer her i Danmark. Vi talte om løst og fast, men kom efter lidt tid ind på, hvordan hans ophold i Danmark havde været. Han kom til Danmark for 10 år siden for at arbejde og tjene penge. Han følte at der var bedre muligheder i Danmark end i hans hjemland. Derfor åbnede han en butik, og satte al sin tid og energi af til at bygge den op og få den til at køre. Sideløbende med hans mange og ihærdige arbejdstimer sparede han så meget han overhovedet kunne – for at skabe sig en god opsparing, og samtidig sende penge hjem til sin familie i Tyrkiet.
Begge mål lykkedes: på 10 år havde han sparet flere penge sammen end han nogensinde havde drømt om (han havde flere ”kufferter” fulde af penge, som han selv beskrev det), og han havde fået bygget et nyt, flot og stort hus til sin familie nede i Tyrkiet, med dertilhørende pool, flot have, lang indkørsel og en fed, ny bil. ”Det var da flot gået” sagde jeg, ”er du ikke tilfreds med at have nået dit mål?” spurgte jeg. Til min store overraskelse svarede han med et bestemt ”Nej!”. Det kom godt nok som en overraskelse for mig, især efter hans lange fortælling. ”Hvorfor ikke?” spurgte jeg. Han svarede, at han for nyligt havde kigget sig selv i spejlet en morgen, og lagt mærke til hvordan han var ældet de sidste 10 år. Det fik ham til at reflektere over sit liv. Var han overhovedet lykkelig? Nej, det var han ikke. Hans ”kufferter” fyldt med penge, og hans store hus i Tyrkiet havde ikke gjort ham lykkelig. Han havde været så besat af sine økonomiske drømme, at han fuldstændig havde glemt at sætte tid af til andet end arbejde. Han havde ikke taget sig nok af sin familie, af sit helbred, af sig selv. Arbejdet havde optaget al hans tid og alle hans tanker. ”Lav ikke den samme fejl som mig!” sagde han, ”fordel din tid mellem de vigtige ting her i livet, ikke kun penge!”.
Danske skæbner
Hans historie, og hans tanker omkring sit eget liv, satte mine egne tanker i gang. Det fik mig til at tænke på det Buddha engang havde sagt, om at vælge ”den gyldne middelvej” frem for ekstremerne. Som jeg gik ned ad gaden og reflekterede over den gyldne middelvej, kom jeg i tanke om to samtaler jeg havde haft for nyligt. Den ene var med en veninde, der havde prioriteret fest og socialt samvær højt. Kærligheden havde også været vigtig for hende – hun var faktisk mere eller mindre gået direkte fra forhold til forhold de sidste 5 år. Alt dette var sket sideløbende med hendes studier, og hun erkendte, at det havde trukket hende ned rent fagligt. Hun havde hverken haft tid eller overskud til at læse så meget som hun burde, følte hun. ”Hvis bare jeg kunne gå tilbage, så ville jeg prioritere mine studier før alt andet! Ikke så meget fest og kæresteri, bare læse og få gode karakterer. Så ville jeg have været glad og tilfreds den dag i dag”.
Den anden samtale jeg kom i tanke om, var med en anden veninde – på mange måder den komplette modsætning. Hun havde altid vægtet studierne højest – hun havde kun fået topkarakterer, havde masser af frivilligt arbejde samt studierelevant erhvervserfaring på CV’et, og har lige landet sit første job efter endt uddannelse. Alligevel bekendte hun en dag til mig ”jeg har altid gået så meget op i min uddannelse og kommende karriere, men det har ikke gjort mig lykkelig. Jeg har aldrig haft tid til en kæreste fordi jeg havde så travlt. Hvis jeg kunne gå tilbage, så ville jeg have vægtet det sociale højere – så havde jeg måske en kæreste den dag i dag. Så ville jeg have været lykkelig!”.
Menneskets natur
De her tre personers vidt forskellige historier er meget sigende om visse sider af menneskets natur. Det første fællestræk er, at vi alle sammen længes efter at være glade og tilfredse – lykkelige. Så vi skaber en strategi vi tror kan opnå vores mål om lykke en gang i fremtiden, og går ”all in” for at nå det. Vi bliver på en måde ”ekstremister”. Én del af vores liv tager overhånd, på bekostning af andre sider af vores liv.
Det andet fællestræk er, at hvis strategien ikke lykkes, så overbeviser vi os selv om, at ”hvis bare” man havde været ”ekstremist” i den anden ende af skalaen, så havde man været lykkelig. I eksemplet med mine veninder, der var den ene overbevist om at parforhold ville gøre hende lykkelig, hvor den anden var overbevist om, at hendes karriere ville gøre hende lykkelig. Efter fem år i det ene ekstrem, overbeviste de sig selv om, at det andet ekstrem ville have været det rigtige for dem.
Det tredje fællestræk er, at vi leder efter lykken en gang i fremtiden. Vi er på en måde overbeviste om, at vi ikke kan være glade og lykkelige lige nu og her. Nej, lige nu og her er ikke godt nok, der er noget der mangler. Men engang i fremtiden, når den her mangel bliver fjernet, så bliver vi lykkelige. Den tyrkiske butiksejer troede penge ville gøre ham lykkelig, den ene veninde troede parforhold ville gøre hende lykkelig, den anden veninde troede karriere ville gøre hende lykkelig. Tre eksempler på ”ekstremisme”, to eksempler på troen på ”at græsset er grønnere på den anden side (det andet ekstrem)” og tre eksempler på at projicere lykken udi fremtiden.
Den gyldne middelvej – et liv i balance
Den menneskelige natur har altså visse fællestræk, der lader til (om end ubevidst) at sabotere vores lykke. Hvad skal vi så gøre for at undgå de her meget hyppige lykkefælder? Jo, hvis man skal tro den tyrkiske butiksejer (ham dette indlæg er opkaldt efter), så handler det om at leve i balance. Fordel din tid imellem de ting der gør dig glad og lykkelig, på en balanceret måde. Buddha kaldte det den gyldne middelvej. I dag kalder erhvervsfolk det ”work-life balance”. Hvis man er filosofisk eller holistisk orienteret kunne man tale om ”det hele menneske”.
Hvad man end kalder det, så er det alt sammen en invitation. En invitation til at tage sit eget liv op til revision, og kigge på hvorvidt man er ”ekstremist”, eller lever i balance. Der skal både være tid til at tjene til dagen og vejen, til de ting der giver ens liv mening, til det der gør én glad og lykkelig, til de ting der opretholder ens helbred. Hvilke ingredienser der skal i den cocktail er meget individuelt, men gode eksempler kunne være arbejde & karriere, uddannelse, familie, kost & træning (sundhed), parforhold, fritidsinteresser mv. Alt hvad der nu skal til, for at alle sider af mennesket bringes i spil på en personligt tilfredsstillende måde. Så mit spørgsmål er til dig: er du ekstremist?
Østen og Vesten – to sider af samme sag?
/0 Kommentarer/i Ikke kategoriseret /af Marcus DaverneIntro
Hvis du, da du læste overskriften, tænkte ”Østen og Vesten? De kunne da ikke være længere fra hinanden!”, så tillad mig at forklare. Inden jeg vil uddybe, hvorfor jeg mener, at det er to sider af samme sag, så lad os starte med en lille sammenligning.
Hvis vi skulle komprimere opfattelsen af den Vestlige kultur i et billede, kunne det muligvis se således ud:
En storby. Et symbol på materiel fremgang og økonomisk velstand. Det henleder måske også tanken til det stress og jag, der sommetider hører storbyen til.
Hvis vi skulle komprimere opfattelsen af den Østlige kultur i et billede, kunne det muligvis se således ud:
En flere århundreder gammel buddhastatue. Bygninger og naturen omkring har forandret sig med tiden, efter påvirkning fra vind og vejr, men Buddhastatuen består. Et symbol på evig, uforanderlig fred.
Det kan tilsyneladende ikke blive mere modsætningsfyldt!
Sammenligning
Vesten
Østen
At gøre
At være
Det timelige
Det evige
Det materielle
Det åndelige
Enorm materiel og teknologisk udvikling
Udbredt fattigdom og sult
Lad mig knytte nogle kommentarer til de enkelte modsætninger.
1) At gøre vs at være: i Vesten sætter vi stor pris på det at få noget fra hånden. At være produktiv, at bidrage til samfundet, at arbejde, at tjene penge. Hvis vi mødte en person, der ved spørgsmålet ”hvad laver du så til daglig?” svarede ”jeg bruger hele min dag på bare at være” ville vi nok studse over svaret, og måske endda betragte vedkommende som mærkelig.
I Østen har de – traditionelt set – sat stor pris på det at være. Fortidens mægtige konger, såvel som nutidens vigtige politikere, har altid udvist stor respekt for de yogiske filosoffer, og har rådført sig med dem i både verdslige og åndelige forhold. Selv den dag i dag vil størstedelen af den almindelige befolkning glædeligt give både mad og husly til en omvandrende yogi (en person der har viet sit liv til nærværet). I Vesten ville størstedelen af den almindelige befolkning nok nærmere betragte ham som en omvandrende tigger – en parasit på samfundet, der er for doven til at arbejde og derved bidrage.
2) Det timelige vs det evige: i Vesten er den generelle opfattelse, at vi kun lever dette ene liv, og så er det slut. Denne én-livs tanke har så medført, at vi har en hel del vi skal nå! Vi skal have noget for pengene mens vi er her på jorden. ”Man lever jo kun én gang!” er en udbredt talemåde – især som forklaring, når man er ved at kaste sig ud i noget lettere risikabelt. Denne tanke har igennem århundreder motiveret mennesker til at arbejde, til at evaluere deres indsats, til at være produktive, til at udvikle sig. Resultatet af al dette arbejde er alle de materielle goder vi har nytte af i vores dagligdag: god infrastruktur ift transport, supermarkeder, hospitaler, mobiltelefon, computer, rindende vand mv.
I Østen er den generelle opfattelse, at vi lever mange liv. Vi bliver født igen og igen. Hvis man er født ind i kummerlige forhold kan man jo prøve på at være så god så mulig, og så ellers håbe på at man bliver genfødt ind i en bedre familie næste gang. Samtidig har tanken om reinkarnation motiveret til at vægte evige, åndelige ting højere – for al den rigdom og nydelse man kan akkumulere på ét liv, det mister man jo alligevel, når man dør. Så kunne det bedre betale sig at bruge tid på at udvikle egenskaber, der ikke forgår når man dør. F.eks. den ultimative viden om hvem man ér – populært kaldet oplysning, moksha eller nirvana – og på den måde undslippe den evige spiral af genfødsler ind i en verden med materielle bekymringer, krig, fattigdom, sult osv.
3) Det materielle vs det åndelige: en fortsættelse af det forrige punkt. I Vesten er den højeste lykke at tilfredsstille alle sine materielle begær ift. velbehag og nydelse, og på den måde få mest ud af det ene, korte liv vi har her på jorden. I Østen er den højeste lykke at opnå den evige fred og lykke, der er uafhængig af ydre ting og forhold, der endda af uafhængig af kroppen og livet, og som derfor varer ved, selv efter vi dør, og derved befrier os fra det uendelige kredsløb af genfødsler.
4) enorm materiel og teknologisk udvikling vs udbredt fattigdom og sult: dette er igen i forlængelse af det forrige punkt. Det kan siges at være resultatet af forskellene imellem, hvad man ser som det vigtigste: at gøre vs at være, det evige vs det timelige, det materielle vs det åndelige.
I Vesten er den generelle levestandard meget høj: flertallet har tøj på kroppen, tag over hovedet, får rigeligt med mad og drikke, og har også midlerne til at søge at opfylde deres ønsker.
I Østen er den generelle levestandard selvfølgelig på vej op (i kraft af Asiens kraftige økonomiske vækst de sidste 10-15 år, især Indien og Kina), men hvis man tager hele Østen generelt, så kan levestandarden slet ikke sammenlignes med Vestens. Fattigdom, sult og sygdom er meget mere udbredt.
Refleksion
Det var en lang oversigt over, hvilke enorme modsætninger der er imellem Østen og Vesten. Hvordan kan jeg så sige, at de er to sider af samme sag? Jo, det kommer vi netop til nu.
Hvis vi betragter verdenen som helhed, så kan vi se, at den er ved at ”åbne sig op”. Verdenen bliver populært sagt ”mindre”. Den fysiske afstand og den bevidsthedsmæssige afstand til andre lande og kulturer mindskes grundet flytransport, fjernsynet, internettet, telefonien osv. Vi er ikke længere så adskilte fra andre folk og kulturer som tidligere – et fænomen kendt som globalisering.
Hvis man betragter verden, med alle dens forskellige kulturer og folk, som én menneskehed, så kan vi se denne ene menneskehed indeholder begge kultursfærer på én gang: den Vestlige og den Østlige. På grund af globaliseringen er disse to kulturer ikke adskilte fra hinanden – tværtimod, de kommer hinanden mere og mere ved. I Vesten gør meditation og mindfulness sit store indtog i populærkulturen – meditation er endda kommet med ind i bestyrelsesrummene blandt mange erhvervsfolk. I Østen ser man ligeledes den Vestlige kultur brede sig, med øget fokus på materielle goder, økonomisk vækst mv.
Perspektivering
Hvis vi skulle perspektivere verden som helhed, med dens to kulturer, til individet, så kan vi også sige, at vi mennesker hver især også indeholder to sider: én side der er evig, uforanderlig og uafhængig af ydre forhold (hvor vi kan hvile i os selv, i vores nærvær) og én side der er i konstant forandring og udvikling.
På trods af, at vi som personer indeholder begge sider, så er vi jo stadig kun én person. For mig at se handler det ikke om, at den ene side er bedre eller vigtigere end den anden, tværtimod, det handler om at opretholde en balance mellem de to sider.
Hvis man kun er bevidst om det evige og uforanderlige – som har været en tendens i Østen – så kan det ske at én person sidder og mediterer på det evige, mens en anden person lige ved siden af ligger og sulter. Det er ubalanceret.
På den anden side, hvis man kun er bevidst om det foranderlige og materielle, så kan man ende med at drukne i stress og i en overflod af materielle goder, hvor det til sidst bliver meningsløst at fortsætte og fortsætte med at tjene mere og mere og mere. Det er også ubalanceret.
De to sider komplimenterer hinanden, begge er lige vigtige – både for individets velbefindende, og for menneskeheden som helhed. At gøre sin pligt, at bidrage aktivt til samfundets udvikling og hjælpe sine medmennesker, men at gøre det fra et sted, hvor man også samtidig er bevidst om sin egen dybere natur (nærværet og meningsfuldheden), det er fremtiden. Det er sådan, vi som individer finder lykken, samtidig med at vi som menneskehed er fælles om at få alle med.
At gøre og at være, Østen og Vesten, er altså to sider af samme sag – de komplimenterer hinanden – og kun når de går sammen opstår balancen og helheden for menneskeheden.
Meditation og spiritualitet
/0 Kommentarer/i Meditation, Mindfulness /af Marcus DaverneAlle de videnskabeligt beviste sundhedsfordele meditation giver hjernen og kroppens biokemi har jeg været inde på andre steder på min hjemmeside, så i dag vil jeg se på meditation fra en anden vinkel – nemlig meditation og spiritualitet. Først skal vi dog have nogle definitioner på plads.
Hvad er meditation?
Meditation er en tilstand, vi kan komme ind i. Det sker helt naturligt, når de rette betingelser er til stede. Det handler altså ikke om én bestemt teknik, én bestemt måde at sidde på, eller trække vejret på. Visse teknikker kan selvfølgelig være behjælpelige med at øge sandsynligheden for at komme ind i tilstanden, men i sidste ende er ingen af dem absolut nødvendige.
Det er lidt ligesom når vi skal falde i søvn om aftenen – vi sørger for at børste tænder, slukke lyset, trække gardinerne for osv, men i sidste ende kan vi ikke med viljens kraft fremtvinge søvnen. Det sker af sig selv helt automatisk.
Sådan er det også med meditation. Det er en tilstand vi kan komme ind i. Men hvordan kan man så genkende denne tilstand? For modsat når man falder i søvn og mister bevidstheden, så er man vågen og ved fuld bevidsthed under meditationen. Det kan ske, at man kommer ind i en bevidsthed af ro og fred, der er så dyb, at man først opdager “hvor langt væk man var”, når man afslutter meditationen og åbner øjnene igen, men som hovedregel kan man genkende meditation som en tilstand karakteriseret af bevidst ro og nærvær. Det var meditation, lad os se på næste emne.
Hvad er spiritualitet?
Dette er der rigtig mange bud på. En stor del af menneskene i den vestlige verden i dag vil hellere kalde sig spirituelle, end de vil kalde sig religiøse. Hvorfor det?
Det kunne have noget at gøre med, hvilke associationer de to ord frembringer hos den enkelte. Hvor mange har associationer til religion, som noget der adskiller os fra hinanden som mennesker; som kristne, jøder, muslimer, hinduer eller buddhister, forskellige adskilte kasser vi putter os selv og andre i, så tror jeg mange associerer spiritualitet med de ting, vi kan være enige om; f.eks. fællesskab, fred, kærlighed, en højere mening osv.
Hvorvidt disse associationer er rigtige kan diskuteres, og jeg tror ikke der findes et endegyldigt svar. Herudover er det værd at bemærke, at ofte er de såkaldte “spirituelle værdier” kommet ud af religion. Men hvis vi accepterer definitionen på spiritualitet som de ting, der kan bringe os mennesker tættere sammen (uafhængigt af køn, hudfarve og religion), så tror jeg på, at meditation har noget at bidrage med.
Meditation og spiritualitet
I mødet med andre mennesker, så har vores egen indre tilstand en enorm betydning for, hvordan interaktionen bliver. Vi har sikkert alle prøvet at have en rigtig god dag, hvor intet kunne slå os ud. Hverken trafikken eller den sure kollega på arbejdet. På samme måde har vi haft dårlige dage, hvor intet kunne give os et smil på læben. Når man møder andre mennesker fra et sted, hvor man selv føler glæde og overskud, så vil dette smitte af på det andet menneske. På den anden side, hvis man møder andre mennesker fra et sted, hvor man føler sig stresset og fortravlet, så smitter dette også.
Her kommer meditation ind i billedet, som et praktisk og personligt værktøj, der kan give os mere ro og nærvær, der igen vil påvirke, hvordan vi interagerer med andre mennesker. Så jo flere mennesker der finder fred i sig selv, og møder andre mennesker med selvsamme fred, jo bedre.
Meditationsdigt
/0 Kommentarer/i Meditation, Mindfulness /af Marcus DaverneEn ven har sendt mig et meditationsdigt, det lyder som følger:
Meditation og hjernen
/0 Kommentarer/i Meditation, Mindfulness /af Marcus DaverneHvad siger du til fysisk set at ommøblere din hjerne, så du blivere gladere og bedre til at koncentrere dig, samtidig med at du mindsker stress og bekymring? Så læs blot videre, og se hvad anerkendte forskere fra Harvard har fundet ud af. Først en lille intro:
Hjernen
Man havde længe troet, at hjernen kun udviklede sig indtil man var i starten af 20erne, og efter den var færdigudviklet gik det kun ned ad bakke. Hjerneforskningen påviste dog i slutningen af sidste århundrede, at dette ikke var sandt. Hjernen tilpasser sig hele livet igennem – med andre ord, hjernen er plastisk. Dette fænomen kaldte forskerne neuroplasticitet – at nervecellerne (neuronerne) i hjernen var plastiske og kunne forandres.
Det vil sige, at jo mere du bruger en bestemt hjernefunktion, jo flere neurale forbindelser skabes der i det relevante område i hjernen; og ikke nok med det, der skabes også fysisk set mere grå masse. Det relevante center i hjernen vokser sig altså både større, samtidig med at det bliver mere effektivt.
Med neuroplasticitet in mente bliver det pludselig interessant at undersøge, hvilke centre i hjernen der bruges under forskellige aktiviteter. For på den måde kan man over tid træne de ønskede hjernefunktioner, fuldstændig ligesom man træner sin krop, når man dyrker sport eller går til fitness.
Meditation og hjernen:
Hvis man kigger på summen af videnskabelige studier, der har undersøgt, hvordan meditation påvirker hjernen, ser man at det især er fire forskellige hjernefunktioner der aktiveres under meditation. Det er de steder der har at gøre med: 1) koncentration og fokus, 2) glæde og lykke, 3) empati og medfølelse og 4) evnen til at se muligheder i stedet for problemer. En femte interessant observation er, at det center i hjernen, der har at gøre med stress og bekymringer, faktisk deaktiveres under meditation.
Ny forskning:
Nu bliver det jo interessant at holde disse to videnskabelige observationer – 1) at hjernen kan forandres (neuroplasticitet) og 2) viden om hvilke hjernecentre der aktiveres og deaktiveres under meditation – op imod hinanden.
Lige netop dette har forskere på Harvard gjort: http://www.feelguide.com/2014/11/19/harvard-unveils-mri-study-proving-meditation-literally-rebuilds-the-brains-gray-matter-in-8-weeks/
De fandt, at over 8 uger ændredes hjernerne hos de, som mediterede, til det bedre. Mere glæde og fokus, mindre stress og bekymring. Dette var holdt op imod en kontrolgruppe, der ikke mediterede, og derfor heller ikke oplevede disse fantastiske forandringer i hjernen og den medfølgende forøgelse af deres livskvalitet.
Konklusion:
Styrk dine glædesmuskler, slip af med dit uønskede stressfedt og forøg størrelsen på din koncentrationsmuskel! Hjernefitness er kommet for at blive.
Meditation og Mindfulness
På en stor rejse er det altid det første skridt der er det sværeste. Det siger man ihvertfald. Om det er svært eller let, så har alting sin start, om det er et lille frø der vokser sig til et stort træ, eller en lille elefantunge der vokser op og til at blive en af verdens største landpattedyr. Alting har sin spæde start. Som det første blogindlæg på min nye hjemmeside, synes jeg derfor det ville være relevant at fortælle om min egen start; både i livet, men også indenfor meditationens verden. Til det formål bringer jeg et udklip fra min far Henning Davernes bog “Find din gnist” side 10 til 13, det handler om vores første rejse til Indien, mødet mellem forskellige kulturer og for mit eget vedkommende medførte rejsen også min første kontakt med meditationens verden.
Uddrag af “Find din gnist”, af Henning Daverne, side 10-13:
“Man kan finde lykken under alle omstændigheder
På en af mine rejser til Indien blev jeg ramt af de primitive kår, som folk levede under i det fattige område, jeg besøgte. Jeg havde min ældste søn med på turen. Han var fem år på det tidspunkt, og han fandt en god ven at lege med i den måned, vi boede i en landsby. Hans nye vens familie bestod af mor og far samt fem børn, og de havde et hjem på 10 kvadratmeter, der fungerede som soveværelse, køkken, stue og butik ud til gaden, hvor de solgte halskæder og nips.
Billede af mig og min ven Suneel, Chitrakoot, Indien
Jeg så også både børn og voksne, som sov direkte på gaden med blot et tæppe over sig. Trods deres ringe kår oplevede jeg, at de besad både en indre ro og et godt humør. Jeg rejste med et par venner, og en dag sad vi og talte om, hvordan vi kunne hjælpe vores nye venner bedst muligt. Under samtalen gik der ikke lang tid, før vi i vores tanker havde lavet landsbyen om til en dansk forstad med skoler, veje, uddannelse og materielle goder. Da vi kom dertil, stoppede vi op og tænkte over, at alt det, vi lige havde skabt i vores tanker, var noget, vi allerede selv havde hjemme i Danmark. Hvis det var så perfekt, hvorfor var det så lige, at vi rejste helt til Indien og boede i en fattig landsby?
Billede fra min rejse til Indien i 2014
Efterfølgende talte vi om, at til trods for at vi alle levede som ’konger’ i Danmark sammenlignet med de fattige indere, som vi boede hos i landsbyen, så oplevede vi, at de generelt virkede mere tilfredse med livet og gladere end os og gennemsnitsdanskeren. De havde en sjælden indre ro og glød i øjet. Efter den samtale blev vi enige om, at vi ikke skulle være så arrogante at tro, at vores livsstil var ubetinget bedst. I stedet blev vi enige om, at det nærmere forholdt sig sådan, at vi i Vesten har brugt enorme ressourcer på at indrette den ydre verden med biler, veje, fly, computere, hospitaler med videre. Men Vesten er også en civilisation, hvor psykiske problemer er meget udbredte, og hvor psykofarmaka ligger nummer ét på listen over den mest solgte medicin. I Indien så vi et enormt skel imellem rig og fattig, en udbredt materiel fattigdom i landdistrikterne, men samtidig en tusindårig tradition med dyb viden om menneskets indre verden; om teknikker og lovmæssigheder, der skaber glæde og balance i vores indre liv; om yoga og meditation; om urter og sammenhængen mellem krop, sind og ånd.
I samtalen med mine venner blev idéen om at udveksle Østens og Vestens kompetencer født. For mit vedkommende betød det blandt andet, at jeg besluttede mig for at bringe noget af den livsvisdom, som jeg oplevede i Østen, med til Danmark. Jeg vil gerne give et bud på en ledestjerne, for jeg er overbevist om, at vi i vores nuværende udviklingsfase savner kontakten til de meningsfyldte og spirituelle dimensioner. De er blevet skåret fra, men mange mennesker har brug for dem.”
Min lærer der underviser mig i Østens traditionelle belæringer. Indien 2014