Hvordan elsker du?

Hvordan elsker du?

Vidste du at mennesker kan opdeles i tre grupper, i henhold til hvordan de elsker?

1) Transcendent kærlighed

2) Personlig kærlighed

3) Både transcendent OG personlig kærlighed

Inden for hver kategori er der mange forskellige, unikke undergrupperinger.

Problemer kan opstå, når man elsker forskelligt. Det kan være imellem venner, veninder, familie, børn og forældre eller i et parforhold.

For så synes man, at de andre “elsker forkert”. Men det gør de ikke. I er bare forskellige, og det er ok.

Det er også meget normalt i et forhold, at den ene partner elsker den anden mere, end partneren elsker dem. Det er også ok!

Mine universelle råd, uanset situationen er:

1) Dig og din partner er unikke og forskellige, det er meningen

2) I hverken kan eller skal lave om på hinanden

3) Det I derimod skal er at elske og respektere hinanden

4) I skal altid have en fri, åben og ærlig kommunikation, hvor I kan snakke om alt. Alt er tilladt. I straffer ikke hinanden følelsesmæssigt for hvad, der bliver sagt. I skiftes til at have ordet, og kommer begge med løsningsforslag til de udfordringer I måtte gennemgå.

Hvis du kunne tænke dig at blive klogere på:

1) Hvordan du elsker

2) Hvordan din partner elsker

3) Hvorfor I elsker hinanden

 

Så læs blot videre:

 

Transcendent Kærlighed

Der er 4 undertyper af transcendent kærlighed. Fælles for dem alle er, at det er kærlighed til noget større. Dette er mennesker, som generelt blot er ”kærlige”. Kærligheden er ikke nødvendigvis rettet mod én bestemt person eller ting, det er en generel og fri strøm af kærlighed.

I et forhold kan det ske, at partneren synes at personen er ”lidt for sød” mod andre. ”Hvorfor er du sød mod alle?” kan spørgsmålet lyde.

Underforstået ”Du skal kun være sød mod mig!”.

Dette spørgsmål kommer altså ud af en blanding af jalousi, besidder- og kontroltrang. Håbet er, at ved at ”fange” og kontrollere denne persons store kærlighedsstrøm, så undgår man at personen forlader én. Desværre er det stik modsatte tilfældet.

Jo mere man prøver at inddæmme og kontrollere en person med transcendent kærlighed, jo mere ubehageligt vil personen føle det. For deres konstante kærlighedsstrøm, det er en del af hvem de er. Lige meget hvor meget den anden ønsker at kontrollere det, er det umuligt. Det er ligesom at bede en fisk undlade at svømme – det kan ikke lade sig gøre. At svømme er dens natur. Sådan er det også med folk med transcendent kærlighed.

 

Personlig kærlighed

Personlig kærlighed er meget anderledes end transcendent kærlighed. I stedet for en generel og daglig strøm af kærlighed mod universet, menneskeheden, livet og/eller kroppen, så er personlig kærlighed mere sjælden. Denne opstår kun, når personen opnår en særlig forbindelse med et andet menneske. Derfor vil det have en følelse af at være meget specielt, særligt og unikt.

Dette betyder at mennesker med personlig kærlighed tit vil gøre mangt og meget for deres kærlighedsobjekt. For de ved, at de måske aldrig oplever samme følelse igen.

 

Kombination

Det er også muligt at have en kombination. Dvs. man generelt er en kærlig person med transcendent kærlighed, MEN, når og hvis man møder en helt særlig person, så vil man også opleve personlig kærlighed. Hvis man har en kombination af begge, er det tit meget nemmere at forstå partneren, hvadenten de er det ene, det andet eller også er en kombination.

I og med man kender de forskellige måder at opleve kærlighed på fra sig selv, så kan man nemt forstå hvorfor den anden siger og gør, som de gør.

Hvorfor elsker mennesker hinanden?

I Human Design kommer al kærlighed indefra. Det er altså ikke noget andre tilfører én udefra. Andre kan VÆKKE kærlighed i én, men kærlighed kommer fra én selv. Man er altså selv kilden til kærlighed.

Hvor og hvornår man oplever kærlighed, afhænger af ens design.

Er man designet til generelt at være kærlig? (transcendent kærlighed)

Er man designet til at finde en helt særlig og speciel kærlighed med en unik partner? (personlig kærlighed)

Er man designet til at kunne begge dele? (kombination)

I alle forhold vil man kunne sammenholde de to parters Human Design, og se hvilke forbindelser de har med hinanden. Ved at forstå hvordan man elsker, kan man undgå rigtig mange unødvendige misforståelser. Kort sagt, man kan forstå sig selv og sin partner bedre, og derved øge sandsynligheden for et lykkeligt forhold.

 

Find ud af hvordan du og din partner elsker, bestil ordre. nr. HD9 her: http://marcusdaverne.dk/opskriften-paa-succes/

Læs med i næste indlæg, hvor jeg vil beskrive forskellige måder at VISE sin kærlighed på. Hvordan drager du omsorg for andre, og hvordan foretrækker du at andre drager omsorg for dig?

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar