Hvilke gener har du nedarvet?

Nu om dage er der nærmest blevet gjort en religion ud af forskellige typer kost. Ingen sukker, ingen kulhydrater, høj protein, vegetar, veganer, stenalderkost, you name it. Der har været mange forskellige bud på hvad sund kost er.

Men hvad med din fordøjelse? Hvis du spiser verdens sundeste kost, men ikke optager næringen, så nytter det jo ikke noget. Hvorimod hvis du har en meget stærk fordøjelse, så kan den udtrække al næring af din mad, selvom kosten måske ikke er optimal.

Det bedste er selvfølgelig en sund kost og en stærk fordøjelse.

Der er allerede sagt så meget om hvad sund kost er, så det vil jeg ikke rode mig ud i dag. I stedet vil jeg fokusere på fordøjelsen.

Afhængig af hvilke gener du har nedarvet, har du en forskellig slags fordøjelse. Hvis du fordøjer din mad korrekt, får du mere energi og vitalitet, bedre helbred, men vigtigst af alt, så sikrer dig at din hjerne udvikler sig fuldt ud.

Der er seks overordnede typer af fordøjelse, og de hænger tæt sammen med menneskehedens udvikling. Lad os tage et kig på dem.

De tre ældste typer, i kronologisk orden

1) jæger

For mange tusinde år siden, da menneskene levede som jægere, udvikledes denne type fordøjelse. Jægernes fordøjelse udvikledes ved, at deres mad var hundrede procent afhængig af hvad de fangede en given dag. Dvs. en dag fangede de for eksempel en hjort. Så stod den ellers på hjortefrikadeller for stammen de næste par dage. Næste gang blev det måske en fugl, eller nogle kaniner. Fællesmønstret var, at de indtog én type mad ad gangen. I dag blev det hjort. Så er det fugl. Så er det kanin.

Dette mønster med kun at indtage én type føde ad gangen resulterede i en genetisk tilpasning. Dvs. for de moderne mennesker, der har nedarvet gener for ”jægerfordøjelsen” altså skal spise simpel mad, og de skal spise én ting ad gangen. Dette er som regel i forholdsvis stor kontrast til moderne madvaner, hvor vi er indoktrineret med varieret kost. Derfor har vi tit en stor blanding af mange forskellige fødeemner på tallerkenen, og indtager mange på én gang. Dette er ikke optimalt for én med ”jægerfordøjelse”.

Deres optimale diæt er faktisk så ekstrem, så hvis de får en tallerken med salat, kartofler og kød, så skal de spise tingene én ad gangen. F.eks. først salat. Så en kartoffel. Så lidt salt. Så resten af kartoflerne. Så lidt mere salt. Så en bid bøf. Så lidt peber. Så en til bid, så lidt salt, og så videre.

De skal simpelthen bogstaveligt talt kun indtage én enkelt ting ad gangen! Da dette er den allerældste fordøjelse, og dermed også den mest primitive, så er det også en af dem, der hurtigst viser størst effekt på dit helbred. Dem der har denne fordøjelsestype, og begynder at eksperimentere med denne diæt, har oplevet dramatiske forandringer på kort tid! Deres hud, deres øjne, deres hår, deres krop har fysisk ændret sig til en voldsomt forbedret sundhedstilstand. For hele livet har de spist ”ligesom alle andre”. Så når de skifter til det, deres krop rent faktisk er udviklet til, så går det stærkt.

Resumé: put kun én ting ind i munden ad gangen! Og bliv stærk som en hulemand

Eksempel: du spiser lidt rugbrød… Så tager du en bid ost… Så tager du en tår mælk… Så tager du en bid rugbrød, osv osv osv.

2) Samler

Samtidig med at stammen ernærede sig ved jagt, begyndte man at leve steder, hvor der kunne samles føde i den nærliggende natur. I visse områder begyndte en større del af kosten at bestå af ”indsamlet” føde end jagtbytte. Dette resulterede i en ny mutation, nemlig ”samler” fordøjelsen. Denne fordøjelse er tilpasset til lokal mad, i sæson. Det skal ligeledes være simpel mad. Og de er faktisk designet til at spise PRÆCIS den samme menu, hver evig eneste dag. Lige indtil sæsonen skifter.

Dette er igen i stærk kontrast til vores moderne doktrin om ”varieret kost”. Herudover spiser vi også meget mere importeret mad end vi tror.

For samlerne gik de f.eks. i skoven hver dag ved frokosttid. Her fandt de en bestemt svamp og nogle bestemte nødder, der var i sæson. Så tog de det med tilbage til stammen, og alle spiste svampe og nødder til frokost. Næste dag til frokost, gik de igen i skoven. Igen var det eneste de kunne finde svampe og nødder, så fik stammen igen dette til frokost. Og igen næste dag, og næste dag, og næste dag… Indtil 3 mdr senere, så var der ikke flere svampe og nødder. Så stod den f.eks. i stedet på frugt og rødder, for det var nu i sæson. Og så kørte stammen ellers en 3 måneders frokost diæt bestående af frugt og rødder til frokost, hver evig eneste dag.

Resumé: sammensæt en ”yndlingsmenu” af den mad du bedst kan lide. Det skal være lokale varer, i sæson.

Eksempel: havregryn med mælk til morgenmad, rugbrødsmadder med ost til frokost, kartofler og flæskesteg til aften. Hver evig eneste dag, de næste 2-4 mdr. indtil sæsonen skifter.

3) Varm / kold mad

På et tidspunkt opdagede menneskeheden ilden, og at mad med fordel kunne tilberedes. Her opstod en ny genetisk mutation; en del af menneskeheden tilpassede sig til at spise den varme mad, den anden del forblev ved kold mad. Det resulterede i to vidt forskellige systemer: en krop der altid er en lille smule for varm temperaturmæssigt, eller en krop der altid er en lille smule for kold temperaturmæssigt.

Du kender næsten uden tvivl minimum én person der er helt vildt kuldeskær. De fryser stort set altid! Og i det andet ekstremt kender du måske også én, der altid har det for varmt. Normalt er der ikke rigtig nogen forklaring på dette fænomen. Der kan selvfølgelig være flere muligheder, men én mulighed er at du enten er ”varm” eller ”kold” i Human Design. Det betyder at ”kolde mennesker” altid skal spise varm mad. Dette hjælper med at udjævne kropstemperaturen. På den anden side skal ”varme mennesker” altid spise kold mad.

Ligesom du måske kender nogen der altid fryser, eller altid har det for varmt, så kender du sikkert også nogen der elsker kold mad. De spiser faktisk helt maden kold. Og omvendt, dem der foretrækker varm mad.

Nu har du forklaringen!

Resumé: grundet en genetisk tilpasning blandt de tidlige mennesker, skal du enten altid spise kold mad, eller altid spise varm mad.

Eksempel: 1) varm, havregrød til morgenmad, varm frokost og varm aftensmad

2) kold, havregryn med mælk til morgenmad, kold frokost (madder) og kold aftensmad (salat mm).

De tre nyeste typer, i kronologisk rækkefølge

De tre nyeste typer af fordøjelse stammer alle fra mutationer der er opstået de sidste 300 år. De er især præget af en tilpasning til at mennesker begyndte at blive flere, og bo tættere sammen. Herudover, så handler det meget mere om i hvilken ”atmosfære” du indtager din mad. Dette er modsat de ældre fordøjelser, der alle handler meget mere om selve maden og hvordan du indtager den.

4) rolig/”nervøs”

Dette var den første af de ”nye typer”. Den ene halvdel er tilpasset til at indtage føden i rolige omgivelser. Det betyder der ikke er larm, støj, distraktioner osv. Populært sagt, skal den ”rolige” fordøjelse have madro. Det betyder ikke komplet stilhed, det betyder blot at omgivelserne er rolige. Man sætter sig ned og nyder sin mad.

Dette er i stærk kontrast til den ”nervøse” type. Denne tilpasning opstod da menneskene flyttede sammen i byerne, og begyndte at arbejde her. Bylivet er meget travlere end det landlige liv, de fleste var vant til dengang. I byen er der flere mennesker, på mindre plads, og der er mere aktivitet. Derfor opstod en genetisk mutation, så disse nytilflyttede byboere kunne fordøje deres mad ”on-the-go”. Det betyder ikke at personen skal føle sig nervøs når der spises, det betyder bare at de ikke skal sidde stille. Disse typer spiser en sandwich gående, de er på vej fra det ene møde til det andet. Hvis de bare er derhjemme og skal til at spise, rejser de sig pludselige op med sandwichen, ringer til en ven, og traver op og ned ad gulvet mens de skiftevis snakker og spiser. Kort sagt, de er simpelthen ”on-the-go” under spisningen. Dette er korrekt for dem.

Eksempel: 1) rolig, du nyder et dejligt måltid mad i dit hjem, i ro og mag. Der er en rolig atmosfære omkring dig.

2) nervøs, du går og spiser samtidig, eller går rundt. Du spiser på farten. Du indtager føde mens du er i bevægelse.

5) Lyd/stilhed

Dette er den anden af de nyere typer. Dette var igen en tilpasning til da mennesker flyttede sammen i større bysamfund. I byen (modsat landet) er der aldrig stille! Der er altid larm. Larm fra gaden. Larm fra opgangen. Larm fra naboerne. Der opstod derfor en genetisk tilpasning der gjorde, at man kunne fordøje ”med lyd”. Det bedste er selvfølgelig lyd, man godt kan lide. Disse typer finder helt naturligt, at hvis de nu skal spise alene, så tænder de et eller andet. De tænder fjernsynet, radioen, computeren, sætter noget musik på. De føler måske en eller anden form for utilpashed, hvis de spiser i komplet stilhed. Dette er faktisk korrekt for dem – lyd aktiverer deres fordøjelse. Så hvis du er denne type kan du med fordel have en playliste med ”madmusik” du kan tage i ørene, hvis du pludselig en dag opdager du skal spise alene i stilhed. Ellers er restauranter en genial atmosfære for denne type. Der er larm fra alle de andre gæster der snakker og spiser.

Den modsatte er stilhed. De skal spise i komplet stilhed. De kan med fordel erhverve sig nogle lydisolerende høreværn. På den måde kan de sikre sig, at de kan indtage deres mad i fred, lige meget hvor de er.

Resumé: enten skal du spise med lyd, ellers skal du spise uden lyd

Eksempel: 1) lyd, du har en playliste på mobilen og har altid høretelefoner med dig, så du kan lytte til noget mens du spiser.

2) stilhed, du har altid nogle lydisolerende høreværn på dig, så du kan lukke al larm ude, når du skal spise.

6) Nat eller dag… Det er spørgsmålet

Som ordsproget siger ”byen sover aldrig”. Dette faktum blev mennesket bekendt med, da de flyttede sammen i større byer. I en større by nytter det ikke noget at samfundet går i stå om natten. En by har brug for både politi, læger, brandmænd osv. døgnet rundt. Uden det ville mennesket ikke kunne overleve i byen.

Der opstod derfor en genetisk mutation, der delte mennesket i to: dem der kun skal spise når solen er oppe, og dem der kun skal spise, når solen er nede. Eller ”natdyrene” som jeg humoristisk kalder dem. Det kan virke voldsomt at få en dom som ”natdyr”, for det kan jo betyde at man skal omlægge sit liv fuldstændigt. Men tro det eller ej, hvis du virkelig er designet til at være et natdyr, så kommer du til at trives meget bedre, når du omlægger dit liv (via din unikke type, strategi og beslutningstagning).

Dem der opdagede de var natdyr ifølge Human Design, og ændrede hele deres liv, endte med at blive både sundere, mere energiske, og også lykkeligere. Vi har nok alle prøvet at gå en tur i byen om natten, når de fleste sover. Der er bare en helt anden atmosfære om natten, det kan vi alle skrive under på. Denne atmosfære er enorm vigtig for ”natdyrene”, deres liv og deres helbred. De fungerer simpelthen bedst om natten, og det gør deres fordøjelse også.

Modsat dem har vi så ”dags-spiserne”, der kun skal spise når solen er oppe. Deres krop og fordøjelse er simpelthen knyttet til lyset fra solen og døgnrytmen. Så de skal kun spise om dagen, og undgå at spise og drikke når solen er nede. På den måde sikrer de sig maksimal vitalitet, energi og hjernekraft.

Resumé: enten skal du kun spise når solen er oppe, ellers skal du kun spise når solen er nede

Eksempel: 1) du står op med solen, og indtager alle dine måltider mens der er dagslys. 2) Ellers vågner du først når solen går ned, spiser dine måltider i løbet af natten, og arbejder om natten.

Afrunding

Som du kan se handler det meget mere om hvordan du spiser, end hvad du spiser. Hvis du indtager mad i overensstemmelse med din fordøjelse, så opnår du vigtige sundhedsfordele. For det første, så udvikler din hjerne sig til sit maksimale potentiale. For det andet vokser nogle af de særlige hjernecentre du har, som andre ikke har i samme grad. På den måde bliver du meget mere ”dig selv”, i stedet for en homogeniseret replikation af din opdragelse, kultur, religion eller samfund. Herudover får du selvfølgelig mere energi og vitalitet, samt bedre helbred. Generelt får du en roligere krop, en skarpere hjerne og et mere fredfyldt sind.

Det sidste jeg vil nævne her i afrundingen er kostens umådeligt store vigtighed for børn. Ja, faktisk børn og unge. For ifølge Human Design er vi først færdigudvokset når vi fylder 30 år. Dvs. fra 0-30 år er det vigtigste at få dannet den sundeste og stærkeste krop og hjerne som overhovedet muligt. Dette gøres ved at kende sit barns kost og fordøjelse. På den måde får de et enormt forspring i livet.

Bestil en tid, og lær din ideelle kost og fordøjelse at kende her