Vedisk astrologi

Vedisk astrologi, også kaldet Jyotish (udtales djotish på dansk) er meget anderledes end vestlig astrologi. De fleste af os er ekstremt skeptiske overfor astrologi, fordi vi associerer det med horoskoper i ugebladene mv. Vi er skeptiske, fordi enten så skriver disse såkaldte astrologer noget, der er så generelt at det passer på alle, ellers skriver de noget, der simpelthen ikke passer. Jeg var selv stor og indædt modstander af astrologi, indtil jeg opdagede Human Design og vedisk astrologi. Men hvad er så forskellen?

Når du bliver født, står stjernehimlen på en særlig måde rundt om jorden. Denne stjernehimmel “fastfryses” og tegnes over i dit horoskop. For stjernehimlen ændrer sig jo hele tiden pga. de forskellige himmellegemers bevægelse. Herudover har Jordens akse en hældning. Denne hældning ændres også over tid.

De hvide pile viser at jorden drejer rundt om sin egen akse. Herudover ser vi at også den røde akse har et cirkulært kredsløb, dette er aksehældningen. Aksehældningens kredsløb tager ca 25.772 år. Dette betyder at stjernebilledernes placering ift. jordkloden ændres med tiden, da Jordens aksehældning skifter ca. 1 grad hvert 71.45 år.

Med aksehældningen og derved stjernebilledernes forandring i mente, skal vi nu kigge på forskellen mellem vestlig og vedisk astrologi.

På dette billede ses vestlig astrologis stjernetegn rundt om jordkloden. I 200-300 tallet var Jordens aksehældningen således, at stjernetegnet vædderen (Aries på billedet) startede samtidig som forårsjævndøgn (d. 21. marts). Dette var meget belejligt for de græske astrologer, da de inddelte året på følgende måde:

1) forårsjævndøgn, omkring d. 21. marts (nat og dag er lige lange),

2) sommersolhverv omkring d. 21. juni (sommerens længste dag, herefter bliver dagene kortere),

3) efterårsjævndøgn omkring d. 21. oktober (nat og dag er igen lige lange) og

4) vintersolhverv omkring d. 21. december (årets korteste dag, hvorefter dagene igen bliver længere).

Derfor ”fastfrøs” de stjernebillederne. Dvs. at i stedet for rent faktisk at observere, hvor stjernebillederne står på himlen, så begyndte de som hovedregel at sige, at stjernebilledet Vædderen altid starter den 21. marts.

Der er nu gået næsten 2000 år, og pga. aksehældningens forskubbelse er der en stor forskel mellem vestlig astrologis ”stjernetegn”, og hvor stjernerne rent faktisk står på himlen. “Tropical” er vestlig astrologi, “Sidereal” er Vedisk astrologi.

Så en mulig årsag til hvorfor vestlig astrologi aldrig passer, er altså, AT DU SLET IKKE ER DET STJERNETEGN!!!!

Jeg var selv i chok over dette, da jeg opdagede det. For at visualisere det ser det billedligt sådan her ud:

I den inderste ring ser du vestlig astrologis fastfrosne stjernebilleder, og i den yderste ring ser du, hvor stjernerne rent faktisk står. Du kan se den enorme forskubbelse der er.

For mig at se virkede det som den største rookie-mistake nogensinde. Hvordan kan man slå op i en bog, i stedet for at se på himlen, hvad virkeligheden rigtigt er?

Det er ligesom at slå op i en 2000 år gammel bog for at vide, hvordan vejret er netop nu, i stedet for blot at kigge ud af vinduet.

Hvis du kunne tænke dig at vide mere, så klik ind på Vedisk Astrologi. Tøv endelig ikke med at skrive til mig! Jeg glæder mig til at høre fra dig. Skriv hvad du har af udfordringer eller spørgsmål, og lad os se om vi ikke kan finde en løsning på det sammen.

Hvis du kunne tænke dig at vide mere om, hvorfor og hvordan stjerner og planeter overhovedet påvirker vores liv, så glæd dig til mit næste blogindlæg. Der vil jeg forklare via Human Design, hvordan planeter og stjerner påvirker vores liv. Læs det her.

En sidste interessant bemærkning ift. vestlig astrologi er, at alt her er baseret på dit stjernetegn. Men et stjernetegn varer jo i en hel måned. Og kan det virkelig passe at alle mennesker født inden for 30 dage er FULDSTÆNDIG ens? Så der kun findes 12 mennesketyper på denne klode? Det virker som en grov forsimpling, ikke?

Det er jeg helt enig i. I vedisk astrologi tager man højde for mange flere faktorer. En af de vigtigste faktorer skifter ca. hver anden time, men andre skifter altså hvert andet minut! Forestil dig hvor meget mere specifikt det hele bliver, med en sådan grad af præcision. Især hvis man sammenligner det med, hvor overordnet man bliver nødt til at være, hvis man skal få alle mennesker født inden for en periode på 30 dage til at komme under én eneste etikette.

Derfor bliver det hele meget mere specifikt, præcist, personligt og skræddersyet til lige netop dig.